Provinsbokseren Cordt Andersen beviste i midten af 1920’erne, at man ikke n\u00f8dvendigvis skulle have base i hovedstaden for at sl\u00e5 sit navn fast i de sportsinteresseredes bevidsthed. En af grundene til at han h\u00f8stede flere skalpe blandt de k\u00f8benhavnske boksere var, at han stort set altid var i h\u00e6derlig form, og var klar til at tr\u00e6de til med kort varsel.
\nSom s\u00e5 mange boksere har pr\u00f8vet det var Cordt ogs\u00e5 ude for, at marginalerne var imod ham, men oplevede ogs\u00e5 situationer, hvor sk\u00e6bnen valgte den odenseanske bokser som sin allierede. Herunder er et par eksempler.<\/p>\n
I januar 1927 skulle Cordt i ringen mod artisten og bokseren Sam Brown. Det var et revancheopg\u00f8r, hvor Brown havde vundet den f\u00f8rste kamp. St\u00e6vnet foregik p\u00e5 National i Odense, og salen var t\u00e6tpakket med et forventningsfuldt publikum. Cordt gjorde en god figur og vandt et par af omgangene, men det var den teknisk set overlegne Brown, som f\u00f8rte kampen klart, da han i 7. omgang gled og faldt s\u00e5 uheldigt, at han fik en senespr\u00e6ngning ved det ene kn\u00e6. P\u00e5 trods af, at han blev frar\u00e5det at bokse videre, genoptog Brown kampen p\u00e5 opfordring af publikum, men blev s\u00e5 stoppet af sin sekundant kort efter.<\/p>\n
Da Cordt boksede mod Carl Frederiksen i Odense i oktober 1927 var den danske mellemv\u00e6gtstitel p\u00e5 spil. Det blev en ganske dramatisk kamp, hvor odensebokseren endte i gulvet to gange i 1. omgang, og formentlig blev reddet af gongongen. Da Carl gjorde sig klar til at afrette Cordt, der stadig var m\u00e6rket af strabadserne i 1. omgang, br\u00e6kkede han h\u00e5ndleddet og m\u00e5tte opgive i 2. omgang. S\u00e5ledes endte mesterskabet i Odense.<\/p>\n
I februar 1928 fik Cordt endelig mulighed for at g\u00e5 op mod den skandinaviske mester Chic Nelson. Kampen boksedes i K\u00e6mpehallen (Forum), som optakt til EM-kampen mellem Knud Larsen og Luigi Quadrini. Opg\u00f8ret var berammet til blot 4 omgange, og Chic var bestemt ikke i topform. Alligevel scorede Chic noget mere i de tre f\u00f8rste omgange, men mistede dog pusten helt i de sidste tre minutter. Til de flestes overraskelse tildelte ringdommeren sejren til Cordt, hvilket aff\u00f8dte en pibekoncert fra publikum.<\/p>\n
Der var lagt op til revanchekamp mod Chic Nelson, og i marts 1928 kom Chic p\u00e5 bes\u00f8g i Odense. Ogs\u00e5 denne gang s\u00e5 det ud til, at den gamle mester ville udbokse Cordt, men pludselig i 5. omgang opgav Chic med den begrundelse, at han havde forstuvet en tommelfinger. Med endnu en “heldig” sejr havde Cordt forsvaret sit danske mellemv\u00e6gtsmesterskab.<\/p>\n