{"id":145,"date":"2018-05-03T13:49:56","date_gmt":"2018-05-03T13:49:56","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=145"},"modified":"2018-02-15T14:10:30","modified_gmt":"2018-02-15T14:10:30","slug":"dansk-boksehistorie-part-4-1910-1919","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=145","title":{"rendered":"Dansk boksehistorie, part 4 (1910-1919)"},"content":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er et afsnit fra en kortfattet gennemgang af dansk professionel boksning i perioden 1880 til 1945 – oprindeligt udgivet i Det Danske Bokseregister, Professionel boksning 1880-1945\u00a0<\/strong><\/em>(\u00a9 2011, 2015)<\/p>\n

 <\/p>\n

Efter at have knockoutet Eddie Lang i en titelkamp i januar 1910 deltog Battling Nelson i et af boksehistoriens absolut legendariske opg\u00f8r den f\u00f8lgende m\u00e5ned. Han havde aftalt at bokse ind til 45 omgange mod Ad Wolgast i Port Richmond, Californien. \u00c5ret f\u00f8r var danskeren blevet gedigent udbokset af tysk-amerikaneren i en non-titelkamp, og de to boksere havde efterf\u00f8lgende f\u00e5et pisket en stemning op. De var derfor blevet enige om, at kampen ikke kunne afg\u00f8res p\u00e5 diskvalifikation. Dette satte sit tydelige pr\u00e6g p\u00e5 kampen \u2013 og den st\u00e5r som et af de mest brutale slag i boksehistorien. De to kombattanter skiftedes til at have overtaget, men efterh\u00e5nden begyndte den ellers us\u00e5rlige danskers kr\u00e6fter at sive fra ham. Fra 35. omgang kunne Battling d\u00e5rligt l\u00f8fte armene for at sl\u00e5, og n\u00e6ste omgang var begge hans \u00f8jne tillukkede, og s\u00f8let ind i blod. Ude af stand til at forsvare sig modtog danskeren slag efter slag i de f\u00f8lgende omgange, men han n\u00e6gtede at g\u00e5 ned. Til sidst forbarmede ringdommeren sig og afbr\u00f8d kampen i starten af 40. omgang under Battlings nyttesl\u00f8se protester. VM-titlen havde skiftet ejer.<\/p>\n

\"\"
Battling Nelson (tv.) mod Ad Wolgast i 1910 – i et af boksehistoriens mest brutale opg\u00f8r.<\/figcaption><\/figure>\n

Et andet sted i USA, i Baltimore, Maryland, tr\u00e5dte en ung mand med dansk tilknytning ind i et bokselokale for f\u00f8rste gang. Hans navn var Johannes Gutenko. Han var f\u00f8dt i K\u00f8benhavn af polske for\u00e6ldre, og udvandrede til Amerika 10 \u00e5r gammel. Der gik ikke lang tid f\u00f8r kn\u00e6gtens talent og tem-perament blev bem\u00e6rket, og allerede i fra juli m\u00e5ned gjorde han bokseringene i sin hjemby usikre som Kid Williams.
\nHjemme i Danmark m\u00f8dte Jim Smith modgang. I oktober g\u00e6stede den garvede amerikanske bokser Bobby Dobbs K\u00f8benhavn. Tidligere p\u00e5 \u00e5ret havde han uden besv\u00e6r sl\u00e5et Holger Hansen. Jim Smiths fors\u00f8g p\u00e5 at s\u00e6tte Dobbs p\u00e5 plads mislykkedes, da han efter at have domineret kampen var uopm\u00e6rksom et kort \u00f8jeblik, og blev knockoutet i 11. omgang. M\u00e5neden efter rejste Jim til Berlin for at revanchere sig, men m\u00e5tte opgive med en skadet arm.<\/p>\n

Nu uden VM-titlen fortsatte Battling Nelsons tilbagegang, da han for f\u00f8rste og eneste gang i karrieren blev talt ud af kamplederen – i en kamp mod briten Owen Moran i San Fran-cisco i november m\u00e5ned. Det var et tydeligt tegn p\u00e5, at The Durable Danes boksestil efterh\u00e5nden havde kr\u00e6vet sit offer.<\/p>\n

Bedre var det g\u00e5et for en anden dansker i Amerika. Dick Nelson havde leveret fine pr\u00e6stationer mod bl.a. Frank Picato og Leo Houck, og i september fik han tilkendt en avisafg\u00f8relse over Dixie Kid, der p\u00e5 dette tidspunkt stadig gjorde krav p\u00e5 VM-titlen i welterv\u00e6gt. Dette skabte en del postyr, som gav genlyd i Danmark. Dicks manager gik endda s\u00e5 vidt som til at bekendtg\u00f8re, at danskeren nu gjorde krav p\u00e5 mesterskabet \u2013 alt for at promovere sin bokser.<\/p>\n

Faktisk var offentlig professionel boksning i New York forbudt fra 1900 frem til 1911. Al boksning foregik i lukkede klubber, der kr\u00e6vede medlemskab f\u00f8r man kunne overv\u00e6re eller deltage i boksest\u00e6vner. Allerede p\u00e5 dette tidspunkt var der ofte tale om no decision kampe, men den egentlige no decision-\u00e6ra startede med The Frawley Act i 1911. Hermed var boksning lovliggjort i New York, men under stringente betingelser: Kampene m\u00e5tte maksimalt g\u00e5 10 omgange, og der m\u00e5tte ikke afgives en officiel afg\u00f8relse, medmindre kampen blev stoppet f\u00f8r tid. I forvejen blev der k\u00e6mpet en del no decision kampe, men begrundelsen for tiltaget var at hindre, at der kunne spilles p\u00e5 kampene, hvilket skulle bremse korrumperede dommere og arrangerede kampe. Denne periode forl\u00f8b frem til 1917.<\/p>\n

Kid Williams, der ellers stormede frem med sejr p\u00e5 sejr, m\u00f8dt modgang for f\u00f8rste gang mod den noget tungere George KO<\/em> Chaney i januar 1911. De m\u00f8dtes atter senere p\u00e5 \u00e5ret, men ogs\u00e5 her sejrede Chaney. Dette skulle vise sig at blive de eneste regul\u00e6re nederlag Kid kom til at opleve f\u00f8r han blev diskvalificeret mod Kewpie Ertle i 1915.<\/p>\n

I l\u00f8bet af 1911 besluttede en nygift Dick Nelson at vende n\u00e6sen hjemad for at sl\u00e5 sig permanent ned i sit f\u00f8deland. I K\u00f8benhavn revancherede han Holger Hansens og Jim Smiths nederlag til den ellers uforlignelige, men aldrende Bobby Dobbs med en pointsejr over 20 omgange.<\/p>\n

For\u00e5ret 1912 stod i den 45-\u00e5rige Jim Smiths tegn. I marts pointbesejrede den danske veteran en 23 \u00e5r yngre ameri-kansk modstander over 20 omgange \u00e1 2 minutter. Et par m\u00e5neder senere kunne endnu en sejr f\u00f8jes til rekordlisten. Sin alder til trods tog Jim endog p\u00e5 markedsturn\u00e9 med Cirkus Bech-Olsen i selskab med sin tidligere stjerneelev Dick Nelson henover sommeren.<\/p>\n

Forinden havde selv samme Dick dog taget handsken op, der blev kastet af Waldemar Holberg. Waldemar havde bokset en r\u00e6kke kampe rundt om i Europa, bl.a. ogs\u00e5 med en sejr over Bobby Dobbs \u2013 og f\u00f8lte at han var g\u00e5et s\u00e5 meget frem, at han nu kunne sl\u00e5 sin rival. Kampen, der fandt sted i juni m\u00e5ned i K\u00f8benhavn, var langt mere j\u00e6vnbyrdig end deres tidligere m\u00f8de, men efter 20 medrivende omgange var der ikke tvivl om, at Dick Nelson kunne beholde sit Mesterskab for Danmark.<\/p>\n

Carl Pedersen havde i sin tid l\u00e6rt at bokse hos Spr\u00f8jtef\u00f8rer Jacobsens s\u00f8n Frank, og senere Jim Smith. Carl rejste til Tyskland for at blive rig p\u00e5 oplevelser. Oplevelser fik han masser af med optr\u00e6dender som markedsbokser rundt om i Europa, men ind imellem havde han ogs\u00e5 reelle kampe. Alle facts er langt fra klarlagt, men i juni m\u00e5ned vandt Carl en bokseturnering i Prag, hvor sejrherren fik betegnelsen \u201dMellemeurop\u00e6isk mester\u201d. Finalemodstanderen var efter alt at d\u00f8mme Alfred L\u00fctze, selvom nogle kilder refererer til amerikaneren Frank Rose.<\/p>\n

I oktober m\u00e5ned viste Kid Williams, at han var den f\u00f8rende i bantamklassen da han udboksede den regerende verdensmester Johnny Coulon over 10 omgange. Desv\u00e6rre for danskeren var det en no decision kamp, s\u00e5 han skulle have knockoutet Coulon for at annektere mesterskabet. I det mindste var det en moralsk sejr.<\/p>\n

\u00c5ret 1913 blev indledt med en s\u00f8rgelig begivenhed. Den danske pion\u00e9r, Jim Smith d\u00f8de i januar som f\u00f8lge af strubekr\u00e6ft efter m\u00e5neders sygdom. Ved et efterf\u00f8lgende mindest\u00e6vne optr\u00e5dte bl.a. Jims mest kendte elev, Dick Nelson i opvisningskampe. F\u00f8rst mod amat\u00f8rerne Johan Ekeroth og\u00a0Valdemar Jensen, og dern\u00e6st 6 omgange mod Holger Hansen, hvor publikum blev vidne til et s\u00e5kaldt dobbelt-knockout.<\/p>\n

\u00c5rets st\u00f8rste begivenhed var et boksest\u00e6vne afholdt i Paladshotellet. Form\u00e5let med arrangementet var at pr\u00e6sentere overklassen for pugilismens mysterier. I den mond\u00e6ne marmorsal kunne et bredt udvalg af samfundets spidser overv\u00e6re danskerne Dick Nelson og Carl Pedersen besejre hver deres h\u00e5ndplukkede modstander. Arrangementet var dog ikke mere succesfuldt end at det ikke blev gentaget.<\/p>\n

Senere p\u00e5 sommeren fik amat\u00f8rmestrene Christian Christensen og Johan Ekeroth deres debut som professionelle \u2013 mod hinanden. Johan l\u00f8b af med sejren, da Christian \u00f8dslede med sine kr\u00e6fter og udmattede sig selv. Siden drog Christian til Amerika for at g\u00f8re sig et navn som Chick Nelson, mens Johan fors\u00f8gte at f\u00e5 karrieren til at h\u00e6nge sammen p\u00e5 de hjemlige breddegrader.<\/p>\n

Battling Nelson var langt fra den form der havde gjort ham til verdensmester, men han boksede ufortr\u00f8dent videre. Det samme gjaldt hans nemesis, tysk-amerikaneren Ad Wolgast, der havde mistet VM-titlen i 1912. De m\u00f8dtes for tredje og sidste gang i oktober m\u00e5ned 1913. Heller ikke denne gang lykkedes det for danskeren at f\u00e5 skovlen under Wolgast, som udboksede ham over 10 omgange. I det mindste var kampen markant mindre dramatisk end deres forrige m\u00f8de.<\/p>\n

I december, i The Ring i London, m\u00f8dte Dick Nelson Dixie Kid for tredje gang. Det var et fors\u00f8g p\u00e5 at revanchere et nederlag som Dick havde lidt knap en m\u00e5ned tidligere i samme arena. Da blev kampen stoppet da danskeren p\u00e5drog sig en \u00f8jenskade. De boksede 20 intense omgange, hvorefter amerikaneren fik tildelt sejren under store mishagsytringer fra publikum.<\/p>\n

1914 skulle vise sig at blive et \u00e5r med flere flotte resultater set med danske \u00f8jne. Waldemar Holberg havde huseret i Australien siden sommeren 1913, og i januar 1914 kulminerede turn\u00e9en i en kamp i Melbourne mod Ray Bronson, der\u00a0gjorde krav p\u00e5 VM-titlen i welterv\u00e6gt. Waldemar dominerede amerikaneren over 20 omgange, fik tildelt sejren og kunne nu rent faktisk kalde sig verdensmester.<\/p>\n

Nyheden n\u00e5ede knapt nok til Danmark f\u00f8rend Holberg atter mistede pynten ved at blive diskvalificeret mod irske Tom McCormick samme m\u00e5ned.<\/p>\n

Denne begivenhedsrige januar m\u00e5ned vandt den dansk-amerikanske bantamv\u00e6gter Kid Williams desuden over Eddie Campi i Los Angeles, og kunne nu smykke sig med VM-laurb\u00e6r if\u00f8lge europ\u00e6iske IBU. Den universelt anerkendte mester var dog stadig Johnny Coulon.<\/p>\n

\"\"
Europas mester er under pres i kampen mod Kid Williams i 1914.<\/figcaption><\/figure>\n

Endnu en udenlandsk begivenhed med dansk stempel var da Dick Nelson i marts m\u00e5ned endelig fik tildelt en utvetydig sejr over sin amerikanske rival Dixie Kid i London, i en kamp der gik 15 omgange. Dette var fjerde og sidste gang de gik i ringen mod hinanden. Ellers var Dicks turn\u00e9 i England dette \u00e5r en blandet oplevelse. Han blev disket mod Jack Goldswain,\u00a0og tabte p\u00e5 points til den talentfulde Johnny Basham, samt Alex Costica og Harry Duncan. Nederlagene blev dog ogs\u00e5 suppleret af sejre \u2013 bl.a. en revanche over Goldswain.<\/p>\n

Kid Williams, der formentlig med rette havde kunnet kalde sig verdens bedste bantamv\u00e6gter i de seneste par \u00e5r, fik nu endelig universel anerkendelse, da titelindehaveren Johnny Coulon ikke l\u00e6ngere kunne undg\u00e5 ham. I juni m\u00e5ned knock-outede danskeren Coulon i tredje omgang i en officiel VM-kamp, der fandt sted i Los Angeles.<\/p>\n

Carl Pedersen, der i pressen ofte fik stavet sit efternavn ‘Petersen’, var med til at promovere boksesporten i Sverige. Blandt andet boksede han i august mod den popul\u00e6re styrke-atlet Calle Sven i R\u00e5sunda. Der var ingen tvivl om at Carl var teknisk overlegen, og svenskeren var farligst n\u00e5r han kunne komme til at bryde \u2013 eller n\u00e5r han slog for dybt. Efter gentagne advarsler blev Calle da ogs\u00e5 diskvalificeret for sine dybe st\u00f8d mod danskeren. Det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved kampen var, at de to kombattanter enedes om at genoptage kampen da dommeren havde forladt ringen. Inden de kom for godt i gang tr\u00e5dte ordensmagten dog til og afbr\u00f8d underholdningen.<\/p>\n

\"\"
Carl Pedersen (th.) boksede flere gange i Sverige. Her er han i f\u00e6rd med at knockoutbesejre John Gaddy. Bem\u00e6rk de upolstede ringstolper.<\/figcaption><\/figure>\n

Peter Eisenhardt var endt i New York som ung kn\u00e6gt, og inspireret af den lokale popul\u00e6re bokser Leach Cross besluttede han sig for at pr\u00f8ve lykken som pugilist i 1914. Sin f\u00f8rste kamp havde han i oktober m\u00e5ned, hvor han vandt en avisafg\u00f8relse over Richie Ryan under sit ringnavn Pete Hartley.<\/p>\n

Waldemar Holberg vendte hjem til Danmark for en bem\u00e6rkning \u2013 og en kamp mod Dick Nelson kom i stand. Kampen blev bokset i december og endnu en gang slog Dick Waldemar i en actionfyldt kamp i den danske hovedstad. Selvom Dick ganske vist fik tildelt sejren efter de 20 omgange havde det v\u00e6ret en meget lige kamp. Waldemar havde bestemt sine \u00f8jeblikke, og i 12. omgang rystede han endda mesteren kortvarigt med en god slagserie.<\/p>\n

Den sp\u00e6ndende kamp i december m\u00e5ned 1914 mellem rivalerne Dick og Waldemar lagde op til endnu et opg\u00f8r. Dette skulle v\u00e6re det ultimative slag, og der blev lavet aftale om at\u00a0kampen ikke kunne afg\u00f8res p\u00e5 point \u2013 en s\u00e5kaldt f\u00e6rdig-kamp. I februar 1915 m\u00f8dtes de s\u00e5 i Cirkus Variet\u00e9, og efter f\u00e5 omgange blev det klart, at Dick var ganske overlegen. Det t\u00e6tbyggede energibundt, Waldemar, fortsatte standhaftigt, men var efterh\u00e5nden medtaget af Dicks pr\u00e6cise st\u00f8d, og i 15. omgang var han ganske usikker p\u00e5 benene. Det afg\u00f8rende st\u00f8d fra Dick sendte Waldemar gennem tovende, ud af ringen, og helt ned i orkestergraven, hvor han beskadigede sin skulder s\u00e5 han ikke kunne forts\u00e6tte. Mens han stod og \u00f8mmede sig gestikulerede Dick, at han skulle kravle op i ringen og forts\u00e6tte. Dette opfattede Waldemar som en h\u00e5nende gestus. Og Dick var naturligvis ikke sen til at give svar p\u00e5 tiltale, da det blev antydet, at han skulle have skubbet sin modstander ud af ringen. Det var formentlig ved denne lejlighed, at Dicks og Waldemars forhold gik fra professionel rivaliseren til gensidigt personligt antipati.<\/p>\n

Lorentz Hansen, der havde vundet flere danske mesterskaber som amat\u00f8r, valgte at debutere som professional bokser mod Johan Ekeroth. Bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, ikke alene overlevede letv\u00e6gtsbokseren 15 omgange i ringen mod Johan \u2013 han udboksede og vandt en pointsejr over sv\u00e6rv\u00e6gteren. Blot en m\u00e5ned senere var Lorentz i ringen i Brooklyn, New York og startede herved sin karriere som Larry Hansen.<\/p>\n

Den type boksere, der voldte Dick Nelson de st\u00f8rste kvaler var dem som var hurtige p\u00e5 benene, med lang r\u00e6kkevidde, hvorfra de kunne ‘tjatte’ deres st\u00f8d ind. Franske Auguste Degan, som Dick boksede mod to gange i 1913-14 var en s\u00e5dan bokser. Carl Pedersen var endnu et eksempel. De m\u00f8dtes i ringen tre gange. F\u00f8rste gang fik Dick ram p\u00e5 Carl i 5. omgang i en kamp der fandt sted i provinsen.<\/p>\n

Deres n\u00e6ste opg\u00f8r var mere h\u00f8jtprofileret og fandt sted i august 1915 p\u00e5 badeanstalten Helgoland foran ca. 1000 tilskuere. I l\u00f8bet af de f\u00f8rste 10 omgange fik Dick n\u00e6rmest bokset \u00f8rerne af. Dick gik dog t\u00e5lmodigt fremad, da den spinklere Carls trommende slag ikke gjorde skade. I 11. omgang fik veteranen bremset sin dansepartner med h\u00e5rde tr\u00e6ffere til mellemgulvet, hvilket gjorde, at kampen til sidst blev stoppet.<\/p>\n

De boksede for sidste gang \u00e5ret efter i Odense. Her gik kampen tiden ud, men der var en del forvirring omkring pointopt\u00e6llingen, s\u00e5 resultatet forblev uklart. Den officielle afg\u00f8relse kom dog til at st\u00e5 som en sejr til Carl.<\/p>\n

I Minnesota blev Kid Williams i september 1915 udsat for lidt modvind da han blev diskvalificeret for at sl\u00e5 for dybt. Modstanderen, Johnny Kewpie<\/em> Ertle valgte herefter at g\u00f8re krav p\u00e5 VM-titlen p\u00e5 trods af, at der var tale om en ordin\u00e6r no decision kamp. Ertles krav blev dog ikke taget alvorligt i de fleste kredse.<\/p>\n

Kid forsvarede VM-titlen officielt for anden gang i december m\u00e5ned. Modstanderen var Frankie Burns \u2013 en bokser der matchede Kid med hensyn til aggressivitet, s\u00e5 der var fyrv\u00e6rkeri i bokseringen samtlige 20 omgange. Danskeren fik f\u00f8rst tag i Burns i anden halvdel af kampen, s\u00e5 den endte uafgjort. Ved et efterf\u00f8lgende opg\u00f8r \u00e5ret efter vandt Kid over Burns.<\/p>\n

Efter en amat\u00f8rkarriere, hvor han havde h\u00f8stet mange fine resultater, heriblandt to danske mesterskaber i mellemv\u00e6gt, valgte Victor Dahl at starte som professionel i slutningen af 1915. Med 4 \u00bd m\u00e5neds mellemrum boksede Victor sine to f\u00f8rste profkampe mod Dick Nelson. De to kampe mindede meget om hinanden, og den talentfulde Victor havde megen \u00e6re af begge opg\u00f8r. Men det var Dicks erfaring og udholdenhed der vandt over ungdom og styrke.<\/p>\n

Efter det andet nederlag til Dick besluttede Victor sig for at pr\u00f8ve lykken i Amerika. Hans moder var nyligt d\u00f8d, og den talentfulde mellemv\u00e6gter f\u00f8lte ikke l\u00e6ngere, at der var noget der bandt ham til sit f\u00e6dreland.<\/p>\n

Kid Williams andet officielle titelforsvar var mod den dygtige Pete Herman i februar 1916. Kid havde tidligere vundet over Herman, tilbage i 1914, kort efter danskerens VM-sejr. Herman og hans folk var sikre p\u00e5 at billedet havde \u00e6ndret sig \u2013 s\u00e5 sikre at de lod Kid h\u00e5ndplukke dommeren. Kampen blev s\u00e5 til geng\u00e6ld bokset p\u00e5 Hermans hjemmebane i New Orleans. Mens Kid styrede kampen i de tidlige omgange var det Herman, der afsluttede bedst. Selvom de fleste tilskuere ans\u00e5 den lokale helt som vinder valgte dommeren at erkl\u00e6re kampen for uafgjort.<\/p>\n

Harry Pierce, alias Christian J\u00f8rgensen, var ogs\u00e5 godt i gang med sin boksekarriere i USA. Han havde haft professionelle kampe siden 1913, og i 1916 var han forrygende aktiv. I l\u00f8bet af hele \u00e5ret boksede han ikke mindre end 27 registrerede kampe \u2013 en hel del af dem var med f\u00e5 dages mellemrum. Hans bedste kampe var nok en knockoutsejr over den garvede Young Otto i juli m\u00e5ned samt kampen mod Leo Johnson i november. Denne kamp gik tiden ud og selvom en enkelt avis skrev, at Johnson havde klaret sig bedst, s\u00e5 var de fleste enige om, at det var Harrys kamp. Leo Johnson fik i \u00f8vrigt en kamp om VM-titlen \u00e5ret efter.<\/p>\n

I januar 1917 mistede Kid Williams sit verdensmesterskab til Pete Herman efter 20 omganges boksning. I dette revanche-opg\u00f8r var Kid i gulvet to gange, og udfordreren styrede kampen hele vejen, trods danskerens fors\u00f8g p\u00e5 at komme igen.<\/p>\n

M\u00e5neden efter boksede Victor Dahl 10 omganges no decision kamp mod den ubesejrede Gene Tunney i New York. Tunney var endnu et godt stykke fra at have udviklet sig til\u00a0den bokser, der k\u00e6mpede nogle forrygende brag med Harry Greb i letsv\u00e6rv\u00e6gt og senere vandt VM-titlen i sv\u00e6rv\u00e6gt, men han var stadig for stor en mundfuld for Victor.<\/p>\n

I marts 1917 boksede Larry Hansen mod George KO<\/em> Chaney p\u00e5 Baltimore-bokserens hjemmebane. At d\u00f8mme efter de avisreferater, der str\u00f8mmede til Danmark, var det en kontroversiel kamp, som blev stoppet f\u00f8r tid til fordel for Chaney. Det lagde op til revanche, som amerikaneren dog ogs\u00e5 vandt \u00e5ret efter.<\/p>\n

I juni boksede Kid Williams en 6-omganges no decision kamp mod mesteren Pete Herman. Han boksede lige op med Herman, og den uafgjorte avisafg\u00f8relse gav Kid en smule moralsk oprejsning for de seneste to opg\u00f8r mod Herman.<\/p>\n

Battling Nelson afsluttede sin karriere som aktiv bokser i april m\u00e5ned i en VM-kamp mod Freddie Welsh i St. Louis. Battling skulle dog knockoute Welsch for at g\u00f8re krav p\u00e5 titlen, hvilket han ikke var i n\u00e6rheden af. Tv\u00e6rtimod blev The Durable Dane<\/em> udbokset af verdensmesteren kampen igennem.<\/p>\n

Hen over sommeren besluttede to talentfulde amat\u00f8rboksere at g\u00e5 over til professionalismen. Den ene var Holger Hansens yngre broder Fritjof, der forg\u00e6ves fors\u00f8gte at lokke Carl Pedersen i ringen. Carl var dog mere optaget af at forf\u00f8lge sin spirende artistkarriere som Carl Brisson. Derfor debutere-de Fritjof mod selveste Dick Nelson i august m\u00e5ned. Det viste sig dog, at letv\u00e6gtsbokseren havde sl\u00e5et for stort br\u00f8d op. Efter at have leget katten efter musen i 11 omgange satte Dick knockoutslaget ind i 12.<\/p>\n

\"\"
Fritjof Hansen (th.) f\u00e5r sin sag for i debutkampen mod Dick Nelson.<\/figcaption><\/figure>\n

Fritjof havde dog udstillet sine evner p\u00e5 bedste vis og blev i sin n\u00e6ste kamp modstander for Emanuel Malle<\/em> Jacobsen, der ogs\u00e5 ville fors\u00f8ge sig som pengebokser. Selvom Malle<\/em> viste, at han allerede fra f\u00f8rste f\u00e6rd havde luft til at g\u00e5 15 omgange, var det Fritjof som l\u00f8b med sejren.<\/p>\n

\u00c5ret blev afsluttet med to gode kampe i K\u00f8benhavn mellem Holger Hansen og Dick Nelson. F\u00f8rste opvisning i ren boksekunst blev erkl\u00e6ret uafgjort, og i den anden m\u00e5tte Holger give\u00a0fortabt i 21. omgang. Det var den hidtil l\u00e6ngste kamp herhjemme.<\/p>\n

I mellemtiden blev professionel boksning atter gjort ulovlig i New York, da bokseren Young McDonalds d\u00f8d medf\u00f8rte, at politikere med held kunne f\u00e5 presset et forbud igennem. Forbudet gav problemer for flere af de danske boksere, der benyttede New York som base, og de m\u00e5tte s\u00f8ge kampe i andre stater.<\/p>\n

Waldemar Holberg slog sig ned i Norge i 1917, hvor han fik besk\u00e6ftigelse som tr\u00e6ner. Han havde en r\u00e6kke kampe i den Norske hovedstad Kristiania (officielt Oslo fra 1925), og vandt p\u00e5 sin adopterede hjemmebane over en r\u00e6kke danskere \u2013 heriblandt Johan Ekeroth, br\u00f8dene Fritjof og Holger Hansen samt Dick Nelson. Kampen mod Dick fandt sted i april 1918, og var deres fjerde og sidste opg\u00f8r i ringen. Dommerens kendelse var i Waldemars fav\u00f8r efter 15 omgange, men den kamp som blev beskrevet i avisreferaterne gav et noget andet indtryk.<\/p>\n

Victor Dahls fors\u00f8g p\u00e5 at blive seri\u00f8s contender<\/em> til mellemv\u00e6gtsmesterskabet led et tilbageslag, da han f\u00f8rst tabte p\u00e5 point til Johnny Wilson i 1917 og efterf\u00f8lgende blev knockoutet af amerikaneren i januar 1918. Victors beslutning om at sl\u00e5 sig med i USA p\u00e5 permanent basis bet\u00f8d ogs\u00e5, at han begyndte at pleje andre interesser af betydning for en karriere efter livet som pugilist. Han lod sig indrullere i den amerikanske marine, hvor han endte som officer. Selvom han fortsat tr\u00e6nede og fungerede som boksetr\u00e6ner gik han ikke l\u00e6ngere selv i ringen.<\/p>\n

Efter at have v\u00e6ret n\u00e6rmest hyperaktiv hele 1916 havde Harry Pierce taget den lidt med ro \u00e5ret efter, og 1918 b\u00f8d heller ikke p\u00e5 s\u00e5 mange kampe. Tilbage i oktober havde han f\u00e5et en avisafg\u00f8relse over en anden dansker Larry Hansen, og i august 1918 boksede han 6 omgange mod George KO<\/em> Chaney. Som ofte f\u00f8r i t\u00e6tte no decision kampe pegede avisnotitserne ikke i samme retning. \u00c9n avis mente at det var Chaney som vandt, mens en anden beskrev hvordan Harry havde udbokset knockout-f\u00e6nomenet fra Baltimore.<\/p>\n

Der var nok flere, som havde haft kampen i danskerens fav\u00f8r, for m\u00e5neden efter fik Harry mulighed for at bokse mod den ny verdensmester i letv\u00e6gt Benny Leonard. Det var ikke om mesterskabet, men en 6-omganges no decision kamp, hvor Harry skulle knockoute mesteren for at g\u00f8re sit krav p\u00e5 titlen. Leonard var for hurtig og for snu til at lade sig fange af danskeren, som i det mindste kunne prale af at have delt ring med en af sportens fremtidige legender.<\/p>\n

I K\u00f8benhavn k\u00e6mpedes i december om DM-titlen i letv\u00e6gt. Det var rivalerne Fritjof Hansen og Emanuel Jacobsen, der krydsede klinger endnu en gang. Med sine 25 omgange \u00e1 3 minutter kom det at st\u00e5 som den l\u00e6ngste kamp der er blevet bokset i Danmark, og det blev Fritjof, med en v\u00e6gtfordel p\u00e5 over 4 kg, der vandt.<\/p>\n

I februar 1919 var det nu Pete Hartleys tur til at m\u00f8de den h\u00e5rdtsl\u00e5ende George KO<\/em> Chaney. Chaney kom til at st\u00e5 med en god statistik overfor danske boksere; helt tilbage i 1911 havde han jo vundet over Kid Williams, senere over Larry Hansen og nu fik han avisafg\u00f8relsen over Pete efter 6 omgange. Kun Harry Pierce fik krammet p\u00e5 Baltimore-bokseren.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 i februar, at Dick Nelson led sit eneste regul\u00e6re nederlag p\u00e5 dansk grund. Det var i en kamp mod Johan Ekeroth. De to havde bokset to gange tidligere i 1918, \u00e9n kamp hvor Dick vandt og \u00e9n der endte uafgjort. Denne gang ville Johan udnytte sine fordele til fulde. P\u00e5 trods af at de havde en forh\u00e5ndsaftale om, at han ikke m\u00e5tte veje mere end 69 kg, valgte Johan at undlade at pine sig ned i v\u00e6gt vel vidende, at Dick ikke ville tr\u00e6kke sig. S\u00e5 ved at betale en bod p\u00e5 kr. 500,- til Dick fik Johan lov til at g\u00e5 i ringen 7 kg tungere end sin modstander. Forskellen i v\u00e6gt og styrke kom i sidste ende til at f\u00e5 afg\u00f8rende betydning for udfaldet efter de 20 omganges boksning. Dicks motivation var i forvejen ikke helt i top da hans lille datter d\u00f8de f\u00e5 m\u00e5neder forinden.<\/p>\n

I sensommeren var Waldemar Holberg atter p\u00e5 banen i Danmark, hvilket f\u00f8rte til to kampe i Idr\u00e6tshuset. F\u00f8rst boksede han mod Johan Ekeroth uagtet at denne vejede 6 kg mere end han selv. Det var en lige kamp frem til midtvejs, hvor Waldemar efterh\u00e5nden mistede pusten. Da Waldemar blev sendt til t\u00e6lling i 15. omgang forivrede Johan sig, og ramte med et uppercut inden Waldemar atter havde rejst sig. Kampen blev under stor furore stoppet, og Johan diskvalificeret.<\/p>\n

N\u00e6ste kamp var til geng\u00e6ld mod en modstander hvor Waldemar havde en v\u00e6sentlig v\u00e6gtfordel; Emanuel Malle Jacobsen. Malle, der egentlig var fjerv\u00e6gter klarede sig fornemt mod Waldemar, der gentagne gange modtog advarsler for at sl\u00e5 for dybt. I 4. omgang blev det for meget for kamplederen, der valgte at give sejren til Malle p\u00e5 diskvalifikation \u2013 endnu en gang med h\u00f8jlydte mishagsytringer fra publikum.<\/p>\n

\n

\u00a9 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945<\/strong>. Kan k\u00f8bes p\u00e5 Saxo.com<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er et afsnit fra en kortfattet gennemgang af dansk professionel boksning i perioden 1880 til 1945 – oprindeligt udgivet i Det Danske Bokseregister, Professionel boksning 1880-1945\u00a0(\u00a9 2011, 2015)   Efter at have knockoutet Eddie Lang i en titelkamp i…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":155,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[13,10,36,40,38,19,25,37,39,28],"class_list":["post-145","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tidsglimt","tag-carl-pedersen","tag-dick-nelson","tag-emanuel-jacobsen","tag-fritjof-hansen","tag-harry-pierce","tag-holger-hansen","tag-johan-ekeroth","tag-kid-williams","tag-pete-hartley","tag-waldemar-holberg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/145","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=145"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/145\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/155"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=145"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=145"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=145"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}