{"id":159,"date":"2018-05-15T14:15:42","date_gmt":"2018-05-15T14:15:42","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=159"},"modified":"2018-05-15T16:21:55","modified_gmt":"2018-05-15T16:21:55","slug":"dansk-boksehistorie-part-5-1920-1929","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=159","title":{"rendered":"Dansk boksehistorie, part 5 (1920-1929)"},"content":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er et afsnit fra en kortfattet gennemgang af dansk professionel boksning i perioden 1880 til 1945 – oprindeligt udgivet i Det Danske Bokseregister, Professionel boksning 1880-1945\u00a0<\/strong><\/em>(\u00a9 2011, 2015)<\/p>\n

 <\/p>\n

I 1919-20 fik Johan Ekeroth tilbudt en r\u00e6kke kampe i Tyskland. Det var i denne periode han tjente karrierens bedste penge. Johan gjorde lykke hos det tyske publikum efter sin sejr over den frygtelige tyrk Sabri Mahir i januar 1920.<\/p>\n

I februar boksede han desuden uafgjort mod den popul\u00e6re Hans Breitenstr\u00e4ter. Fire m\u00e5neder efter deres f\u00f8rste opg\u00f8r i Berlin boksede Johan mod blonde Hans igen. Kampen blev bokset udend\u00f8rs i silende regn, og allerede i f\u00f8rste omgang blev Johan sendt p\u00e5 halen af tyskeren efter at han gled uheldigt p\u00e5 det glatte underlag. Danskeren fik aldrig rigtig fodf\u00e6ste igen og kampen blev stoppet da han blev sl\u00e5et ud af ringen. Det var i \u00f8vrigt Breitenstr\u00e4ter, der beseglede Johans boksekarriere ved at knockoute ham ved et st\u00e6vne i K\u00f8benhavn to \u00e5r senere.<\/p>\n

Under sit ophold i USA havde Chic Nelson (i Amerika stavedes hans ringnavn Chick) bokset en lang r\u00e6kke kampe \u2013 dog uden at opn\u00e5 de helt store sejre. Ikke desto mindre var der stor bev\u00e5genhed om ‘dansk-amerikaneren’, da han i 1920 vendte hjem til Danmark. Chic viste hurtigt sit v\u00e6rd over for det danske publikum ved at udbokse og knockoute welterv\u00e6gteren Fritjof Hansen.<\/p>\n

Da boksning atter kom p\u00e5 programmet til OL i Antwerpen i 1920 stillede Danmark med et st\u00e6rkt hold amat\u00f8rer. Satsningen f\u00f8rte til tre s\u00f8lvmedaljer som Anders Petersen, Gotfred Johansen og S\u00f8ren Petersen stod for.<\/p>\n

Medaljevinderne Anders og senere S\u00f8ren gik over som professionelle, men ogs\u00e5 andre fra holdet valgte at fors\u00f8ge sig som pengeboksere. August Suhr og Emil Andreasen smed tr\u00f8jen. F\u00f8rstn\u00e6vnte boksede kun et par kampe f\u00f8rend han besluttede sig for i stedet at bidrage som kampleder ved mange af de professionelle st\u00e6vner der afholdtes i K\u00f8benhavn. Nikolaj Clausen rejste til USA og boksede en r\u00e6kke amat\u00f8rkampe i New York inden han startede som profbokser.<\/p>\n

I l\u00f8bet af 1920 boksede Pete Hartley nogle af sine mest underholdende kampe i New Orleans Louisiana. Han havde i alt tre kampe mod Phil Virgets i april, maj og august. F\u00f8rste opg\u00f8r blev betegnet som en sensationel kamp med non-stop action i 15 omgange. Kampen blev erkl\u00e6ret uafgjort. Deres andet m\u00f8de var en gentagelse af det f\u00f8rste. Eneste \u00e6ndring var, at Virgets fik tildelt sejren. Det var dog en h\u00f8jst kontroversiel afg\u00f8relse. I tredje kamp gav danskeren Virgets en regul\u00e6r\u00a0endefuld, og fik en fortjent pointsejr.<\/p>\n

I samme by flettede han en anden serie kampe ind mod Pal Moran \u2013 og disse kampe blev ligeledes en popul\u00e6r attraktion for publikum. Pete havde tidligere vundet over Moran, s\u00e5 den lokale bokser var virkelig t\u00e6ndt p\u00e5 revanche. Kampen i januar endte dog uafgjort efter 20 omgange. N\u00e6ste kamp, i marts, blev ligeledes uafgjort, mens avisreferater beskrev, at det var det rene tyveri da dan-skeren havde domineret. Kampen i november vandt amerikaneren til geng\u00e6ld i et t\u00e6t opg\u00f8r. I \u00f8vrigt boksede de for femte gang \u00e5ret efter, og her fik Pete sejren.<\/p>\n

Det skulle ikke v\u00e6re s\u00e5dan, at den hjemvendte Chic Nelson gik fra sejr til sejr. Han gik i ringen mod engelske Jack Hart tre gange \u2013 de to i 1920 \u2013 og hver gang med en skade i tilk\u00f8b. I september n\u00e5ede kampen knapt nok at komme i gang f\u00f8rend Dick Nelsons afl\u00f8ser<\/em> blev ramt uheldigt s\u00e5 hans ene \u00f8je var fuldst\u00e6ndig tillukket. Efter at have g\u00e5et endnu en omgang halvt i blinde blev kampen stoppet.
\nEn m\u00e5ned senere \u2013 i deres anden kamp \u2013 br\u00e6kkede Chic sin h\u00f8jre arm, s\u00e5 kampen m\u00e5tte stoppes i 8. omgang. Denne gang fik publikum forinden trods alt syn for at danskeren var Hart boksem\u00e6ssigt overlegen.<\/p>\n

\"\"
Chic Nelson (th.) havde sine problemer med engelske Jack Hart. F\u00f8rst i tredje fors\u00f8g lykkedes det at f\u00e5 en sejr.<\/figcaption><\/figure>\n

I New York blev boksning atter gjort lovlig efter tre m\u00f8rke \u00e5r, da The Walker Law blev vedtaget. Loven indf\u00f8rte en r\u00e6kke tiltag for boksesporten, herblandt genindf\u00f8rslen af officielle afg\u00f8relser. Den f\u00f8rste kamp efter indf\u00f8rslen af den nye lov stod mellem danske Bobby Hanson og Sammy Nable. Sidstn\u00e6vnte vandt efter 6 omgange.<\/p>\n

Inden den utroligt popul\u00e6re franske mesterbokser Georges Carpentier kom til Danmark i februar 1921, gav han opvisninger to steder i Sverige \u2013 f\u00f8rst i Stockholm og dern\u00e6st i G\u00f6teborg. Her var to danskere ogs\u00e5 p\u00e5 programmet som en ekstra attraktion \u2013 Waldemar Holberg og Holger Hansen. De leverede i begge tilf\u00e6lde underholdende kampe, som Waldemar vandt p\u00e5 point \u2013 selvom kampen i G\u00f6teborg havde v\u00e6ret s\u00e5 lige, at en del mente, at Holger havde fortjent at f\u00e5 rakt armen i vejret.<\/p>\n

Aftenen efter var Carpentier i Idr\u00e6tshuset i K\u00f8benhavn. Til forskel fra i Sverige var der kun amat\u00f8rkampe p\u00e5 programmet som appetitv\u00e6kker til den franske verdensmesters opvisning mod sin sparringspartner Jules Lenaers. Rent sportsligt b\u00f8d arrangementet alts\u00e5 ikke p\u00e5 s\u00e5 meget andet end inspiration. Dagbladet BT, der stod som arrang\u00f8r, havde imidlertid promoveret begivenheden effektivt, og nogle af landets spidser troppede op, inklusive Hans Kongelige H\u00f8jhed Kong Christian 10.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I april vendte den popul\u00e6re Dick Nelson tilbage til bokseringen. F\u00f8rste stop var at knockoute Jack Daniels i 5. omgang efter at have givet engl\u00e6nderen samme behandling som denne havde givet Fritjof Hansen \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\n

Senere samme m\u00e5ned rejste Dick til \u00c5rhus og gav den lokale boksel\u00e6rer Emil Christiansen en lektion, og et par smagspr\u00f8ver p\u00e5 h\u00f8jreh\u00e5n-den, der afsluttede kampen i 8. omgang. Som en lille anekdote blev Dick bagefter udspurgt af en journalist om Emil kunne bokse. \u201dDet lagde jeg \u00e6rlig talt ikke m\u00e6rke til\u201d var svaret.<\/p>\n

Juni m\u00e5ned dannede Idr\u00e6tshuset ramme om et yderst im\u00f8deset opg\u00f8r: den hjemvendte Chic Nelson mod Brol\u00e6ggeren<\/em> Johan Ekeroth. Mange bokseinteresserede kunne stadig huske de to bokseres dramatiske kampe som amat\u00f8rer, for ikke at n\u00e6vne deres f\u00f8rste m\u00f8de som nybagte professionelle i Folkets Hus \u2013 hvor Chic m\u00e5tte opgive efter selv at have haft Johan i tovene. Udover en bel\u00f8nning i form af 60% af pursen p\u00e5 4000 kr. ventede der vinderen anerkendelse i form af titlen som skandinavisk sv\u00e6rv\u00e6gtsmester. Chic havde ingen problemer med at udman\u00f8vrere Johan over 15 omgange \u2013 og viste hvilken forskel det havde gjort at opholde sig i Amerika.<\/p>\n

Mindre end to m\u00e5neder senere fik sv\u00e6rv\u00e6gteren Emil Andreasen k\u00f8benhavnernes opm\u00e6rksomhed da han udraderede Johan Ekeroth p\u00e5 2\u00bd minut. Ved samme st\u00e6vne opn\u00e5ede fork\u00e6mperen Alfred Jensen et af sine fineste resultater, da han fik uafgjort mod Emanuel Jacobsen. Det lykkedes den r\u00e5st\u00e6rke Alfred at lokke Malle<\/em> til at fighte frem for at bokse sin s\u00e6dvanlige teknisk betonede stil.<\/p>\n

I l\u00f8bet af sommeren fandt Waldemar Holbergs karriere som aktiv bokser sin afslutning efter to nederlag i \u00d8strig, hvor han atter havde sl\u00e5et sig ned som tr\u00e6ner.<\/p>\n

I august 1921 ankom en vis Chris Arnold med damperen fra Staterne. Rygterne var kommet ham lidt i fork\u00f8bet, og\u00a0if\u00f8lge nogle amerikanske avisudklip, der med f\u00f8rt h\u00e5nd endte p\u00e5 BT’s redaktion, havde han lavet ravage i mellemv\u00e6gt og letsv\u00e6rv\u00e6gt p\u00e5 den anden side af Atlanten. Hans borgerlige navn var Christian Arnoldi, og han havde opholdt sig i USA de seneste 8 \u00e5r. F\u00f8lgende ord kunne l\u00e6ses p\u00e5 BT’s sportsside: \u201dChris Arnold er s\u00e5 god at verdensmesteren Johnny Wilson for nylig v\u00e6grede sig ved at m\u00f8de ham, og hans rekordliste fort\u00e6ller om sejre over mange af amerikas bedste mellemv\u00e6gts-m\u00e6nd, ja endogs\u00e5 eliten af letsv\u00e6rv\u00e6gtsfolkene har han m\u00f8dt og st\u00e5et imod. Da Carpentier tr\u00e6nede til kampen mod Demp-sey var Arnold en af hans mest benyttede tr\u00e6ningspartnere, og efter alt at d\u00f8mme er han s\u00e5 god, at selve Chic Nelson kun har en tvivlsom chance over for ham.\u201d
\nDet var nok noget der kunne skabe en forventning om en sp\u00e6ndende kamp. Der gik dog et par m\u00e5neder f\u00f8r et opg\u00f8r mellem Chic og Chris kom i stand. I mellemtiden havde Chris forg\u00e6ves s\u00f8gt at f\u00e5 et par kampe i Tyskland. Da de to dansk-amerikanere endelig stod over for hinanden i Cirkus gik der ikke mange omgange f\u00f8rend det fremm\u00f8dte publikum havde gennemskuet, at historierne om Carpentiers tr\u00e6ner<\/em> var p\u00e6nt overdrevne. Chris\u2019 eneste force var, at han kunne tage en ordentlig dragt prygl. Han m\u00e5tte i gulvet flere gange inden Chic endelig aftrettede ham i 10. omgang. Undervejs tilkendegav publikum deres mening med fyr\u00e5b og ytringer om humbug. Det samme har bokserne formentlig t\u00e6nkt da de efterf\u00f8lgende skulle indkassere deres gage. Ved afregningen kunne arrang\u00f8rerne kun m\u00f8nstre halvdelen af det aftalte bel\u00f8b til b\u00e5de Chic og Chris. Mere h\u00f8rte man ikke til Chris Arnold herhjemme, men der var forlydender om, at han som planlagt vendte tilbage til USA og boksede videre.<\/p>\n

\u00c5rets overraskelse blev leveret af Vidunderbarnet<\/em> Anders Petersen, der netop havde debuteret som professionel. I blot sin anden profkamp gik han i ringen mod Emanuel Malle<\/em> Jacobsen \u2013 og vandt. Malle fik aldrig udnyttet sine fordele, men blev udbokset af den hurtigere Anders i det meste af kampens 15 omgange. Denne lille sensation gjorde, at forventningerne til Vidunderbarnets<\/em> udvikling blev t\u00e5rnh\u00f8je. Desv\u00e6rre fik han aldrig udnyttet sit store naturtalent til fulde.<\/p>\n

\"\"
Karikeret tegning af oplevelsen af kampen mellem Anders Petersen og Malle Jacobsen i 1921.<\/figcaption><\/figure>\n

Bryggeren fra Carlsberg<\/em> alias Emil Andreasen havde som f\u00f8rn\u00e6vnt gjort kort proces med Johan Ekeroth, og bekendtgjorde, at han nu var klar til at tage kampen op mod Chic Nelson. Emil var dog slet ikke i klasse med den skandinaviske mester og tabte p\u00e5 point efter 15 omgange.<\/p>\n

Herefter var det alle gode gange tre for Chic mod engl\u00e6nderen Jack Hart. I december vandt han endelig over Hart, dog ikke uden at v\u00e6re skadet \u2013 n\u00f8jagtig som i deres tidligere opg\u00f8r. Chic boksede hele kampen med en h\u00e6vet h\u00f8jreh\u00e5nd, og sejren blev banet stort set med venstrest\u00f8d.<\/p>\n

I for\u00e5ret 1922 blev Johan Ekeroth hospitalsindlagt og fik diagnosticeret en nyresygdom, hvilket satte en effektiv stop-per for hans tid som aktiv bokser. Forinden var han blevet stoppet af tyske Hans Breitenstr\u00e4ter, hvor journalisterne efterf\u00f8lgende undredes over danskerens totale mangel p\u00e5 initiativ. I det hele taget var der nu en forklaring p\u00e5 Johans pauvre indsats i hans sidste kampe.<\/p>\n

Blot et par uger f\u00f8r der skulle v\u00e6re kamp om O. H. B\u00e6rentzen b\u00e6ltet i april skadede Dick Nelson sin ene ankel under tr\u00e6ning \u2013 og det satte i praksis en stopper for den nu 41-\u00e5rige boksers karriere, da skaden ikke rigtig ville l\u00e6ges. Dicks planlagte modstander i finalen var Fritjof Hansen \u2013 og han fik senere p\u00e5 \u00e5ret tildelt mesterskabsb\u00e6ltet p\u00e5 baggrund af sin sejr over August Suhr tilbage i februar.<\/p>\n

Friske kr\u00e6fter stod klar i kulissen. Svend Helgesen, amat\u00f8rmester i mellemv\u00e6gt, debuterede i juni med en knockout-sejr over den h\u00e5rdf\u00f8re fork\u00e6mper Alfred Jensen. Lovprisningerne af den nye professional blev dog d\u00e6mpet lidt, da fjerv\u00e6gteren Emanuel Jacobsen kort tid efter gav ham en bokselektion over 12 omgange.<\/p>\n

Det var ogs\u00e5 i 1922, at en 18-\u00e5rig dansker indledte sin professionelle boksekarriere i Milwaukee, Wisconsin. Navnet var Knute Hansen \u2013 senere med tilnavnet The Melancholy Dane<\/em> \u2013 og sidst i 1920’erne skulle han f\u00e5 en del opm\u00e6rksom-hed som et potentielt sv\u00e6rv\u00e6gtsh\u00e5b.<\/p>\n

Den seneste tid havde v\u00e6ret frustrerende for Dick Nelson. Efter at have d\u00f8jet med en skadet ankel i m\u00e5nedsvis m\u00e5tte han endelig indse, at hans boksekarriere var slut. 41 \u00e5r gammel havde han ikke sparet en klink af de penge han i tidens l\u00f8b havde tjent som pengebokser, og det var kun lige at han og hustruen kunne f\u00e5 til dagen og vejen i deres ostebutik. Han var heller aldrig kommet sig helt over datterens bortgang. Udadtil var han stadig den g\u00e6ve Dick, men underneden lurede depressionen. Dicks tr\u00e6ngsler fik en ende, da han i juli m\u00e5ned forlod denne verden.<\/p>\n

Emanuel Malle<\/em> Jacobsen havde besluttet sig for at pr\u00f8ve lykken i Amerika, men forinden fik han mulighed for at revanchere sit nederlag til Vidunderbarnet<\/em> Anders Petersen. P\u00e5 papiret udeblev revanchen, da opg\u00f8ret efter 15 omgange erkl\u00e6redes for uafgjort, men de fleste s\u00e5 Malle<\/em> som vinder, s\u00e5 en moralsk oprejsning var der da tale om.<\/p>\n

Anders Petersen var frisk p\u00e5 at tage imod en udfordring fra opkomlingen Knud Larsen. Hvis nogle mente at Vidunderbarnet<\/em> ville v\u00e6re for stor en mundfuld for den debuterende fjerv\u00e6gter s\u00e5 tog de fejl. Knud var absolut vel forberedt p\u00e5 at skulle g\u00e5 de 15 omgange kampen var berammet \u2013 og Anders’ naturtalent var ikke nok mod Knuds teknik. Det skal dog bem\u00e6rkes at Vidunderbarnets<\/em> pr\u00e6station blev pr\u00e6get af en br\u00e6kket h\u00e5nd, der gjorde, at han til sidst m\u00e5tte opgive.<\/p>\n

I november blev Harry Pierce knockoutet af en endnu ubeskrevet bokser, Luke Carr. Det var f\u00f8rste gang, at det var sket i en karriere p\u00e5 omkring 100 kampe. Dette fik Harry til at l\u00e6gge handskerne p\u00e5 hylden. M\u00e5neden efter afrundede samme Luke Carr Larry Hansens boksekarriere, da han point-besejrede danskeren i dennes sidste registrerede kamp.<\/p>\n

Fritjof Hansen, der nok aldrig fik den opm\u00e6rksomhed som hans dygtighed fordrede, leverede en af karrierens bedste pr\u00e6stationer mod Len Johnson i december. Engl\u00e6nderen, der blev britisk imperiemester og senere europamester i mellemv\u00e6gt, blev offer for en veltilrettelagt strategi fra Fritjofs side \u2013 h\u00f8jt tempo og masser af dybt arbejde i samtlige 15 omgange. Det var i \u00f8vrigt Lens broder Albert, der \u00e5ret efter p\u00e5f\u00f8rte Knud Larsen sin f\u00f8rste plet p\u00e5 rekordlisten.<\/p>\n

Ved et boksest\u00e6vne i Stege i februar 1923 blev publikum vidne til et tragisk ulykkestilf\u00e6lde, da den debuterende Peter Jeppesen blev knockoutet, og ikke genvandt bevidstheden f\u00f8rend han afgik ved d\u00f8den efter at v\u00e6re b\u00e5ret fra ringen. Dette d\u00f8dsfald var det f\u00f8rste p\u00e5 dansk grund i forbindelse med professionel boksning, og episoden skabte en del debat omkring den manglende kontrol i forhold til hvervningen af boksere til sm\u00e5st\u00e6vner i provinsen.<\/p>\n

Sv\u00e6rv\u00e6gtsbokseren Bombardier<\/em> Hans J\u00f8rgensen kom frem p\u00e5 den professionelle boksescene i l\u00f8bet af 1922 \u2013 godt hjulpet p\u00e5 vej af gode kontakter og overstr\u00f8mmende omtale i dele af pressen. Hans’ sk\u00e6bne blev dog mere eller mindre beseglet, da han i marts 1923 bogstaveligt talt blev udraderet af svenske Harry Persson. For at f\u00f8je spot til skade opgav en frustreret Hans J\u00f8rgen i sin n\u00e6ste kamp og modtog nogle af de v\u00e6rste fyr\u00e5b fra publikum i mands minde.<\/p>\n

I april m\u00e5ned fik Knud Larsen en vigtig l\u00e6restreg, som n\u00e6r kostede ham to nederlag p\u00e5 rekordlisten. I l\u00f8bet af tre dage boksede han to gange mod engelske Albert Johnson. Johnson oplyste sin v\u00e6gt til 60 kg mod Knuds 57 kg, men han ville ikke lade sig veje, og var formentlig t\u00e6ttere p\u00e5 63-64 kg, alts\u00e5 godt oppe i letv\u00e6gtsklassen. Selvom der efterf\u00f8lgende udspilledes et lille intermezzo var der ingen tvivl om at Johnson i f\u00f8rste\u00a0kamp besejrede Knud ved at klippe ham til hagen i slutningen af anden omgang. Knud var opsat p\u00e5 at f\u00e5 oprejsning, s\u00e5 de m\u00f8dtes to dage senere i \u00c5rhus. Igen blev Knud klippet og sendt i gulvet af Johnsons h\u00e5rde slag, men denne gang var det efter at kamplederen havde r\u00e5bt ‘ break’, s\u00e5 danskeren vandt p\u00e5 diskvalifikation. Siden da gik Knud ikke i ringen mod nogen, der havde en v\u00e6sentlig v\u00e6gtfordel i forhold til ham selv.<\/p>\n

Emanuel Malle<\/em> Jacobsen boksede i alt 10 kampe under sit ophold i Amerika. I perioden fik han god hj\u00e6lp og st\u00f8tte af den tidligere bokser Bobby Hanson. Det bedste navn Malle<\/em> kom op mod var nok Charley Goodman, der var p\u00e5 vej mod fjerv\u00e6gts-eliten. Malle og Goodman boksede i marts m\u00e5ned, og efter 10 t\u00e6tte omgange fik amerikaneren tildelt en diskutabel point-sejr.<\/p>\n

M\u00e5neden efter havde Malle<\/em> et uheld under en kamp i Montreal, hvor han efter at v\u00e6re ramt af modstander George Girardin, slog issen i gulvet og fik en slem hjernerystelse, der kr\u00e6vede 2 ugers hospitalsindl\u00e6ggelse.<\/p>\n

Der var sket en n\u00e6rmest eksplosiv stigning i antallet af boksest\u00e6vner afholdt i K\u00f8benhavn. Tilbage i 1919 afholdtes blot 5 arrangementer, men i 1920 steg det til 14, i 1921 var det 16 og i 1922 blev det til 27 \u2013 et topm\u00e5l der n\u00e6ppe nogensinde bliver overg\u00e5et. Idr\u00e6tshusets forretningsudvalg besluttede at forbyde afholdelse af professionelle boksest\u00e6vner i arenaen under d\u00e6kke af, at mange af de kampe, der blev bokset, var af underl\u00f8dig kvalitet. Det var i virkeligheden et fors\u00f8g p\u00e5 at st\u00e6kke den professionelle boksnings popularitet, og give mulighed for at tr\u00e6kke publikum tilbage til amat\u00f8rsporten. Sidste st\u00e6vne var med Chic Nelson \u00f8verst p\u00e5 plakaten d. 28. april 1923, og der blev f\u00f8rst \u00e5bnet for de professionelle igen i 1927.<\/p>\n

Med forbudet rykkede de professionelle st\u00e6vner til det savsmuldsbestr\u00f8ede L\u00f8rups Ridehus, og ansporede senere p\u00e5 \u00e5ret etableringen af Bokseselskabet Ringen.<\/p>\n

I juni m\u00e5ned vendte Malle<\/em> Jacobsen hjem til Danmark. I Frihavnen fik den lille fighter en heltemodtagelse af nogle af de mange som i avisreferater havde fulgt danskerens bedrifter i\u00a0Amerika.<\/p>\n

En del var sikkert nysgerrige efter at se om der var hold i rygterne om, at uheldet i den sidste kamp i Canada skulle have gjort Malle til kr\u00f8bling. Udover 4 nye guldt\u00e6nder var han dog ganske intakt.
\nBokseren Malle var dog strandet i Staterne, hvilket publikum fik syn for i efter\u00e5ret, da den danske fjerv\u00e6gter leverede en ganske uinspireret indsats mod Patsy Coram i K\u00f8benhavn. Kampen blev erkl\u00e6ret uafgjort, men Malle selv kunne godt se at det var slut, s\u00e5 n\u00e5r han fremover trak boksehandskerne p\u00e5 var det kun i tr\u00e6ningssalen.<\/p>\n

Forinden, i juli m\u00e5ned, fik Kid Williams mulighed for at bokse mod verdensmesteren i fluev\u00e6gt, Pancho Villa. P\u00e5 trods af en markant v\u00e6gtfordel kunne Kid ikke stille meget op mod den 8 \u00e5r yngre filipiner, der boksede med en energi, som danskeren ikke l\u00e6ngere kunne matche.<\/p>\n

I november blev dansk boksesport ramt af endnu et d\u00f8dsfald \u2013 denne gang hos amat\u00f8rerne. Ved et jubil\u00e6umsst\u00e6vne afholdt af Sparta knockoutede Harald Nielsen engl\u00e6nderen William Evans. Evans kom desv\u00e6rre ikke til bevidsthed og ud\u00e5ndede dagen efter p\u00e5 Rigshospitalet.<\/p>\n

Bokseselskabet Ringen, stiftet af Einar Korup og Valdemar Christiansen, havde den 8. december sit debutarrangement i L\u00f8rups Ridehus, hvor norske Georg Brustad knockoutede Harald Bahnsen i hovedkampen. Selskabet blev oprettet som en privat forening, der kunne afholde arrangementer for sine betalende medlemmer. Hele form\u00e5let med dette krumspring var at undg\u00e5 at betale forlystelsesskat, en afgift af entr\u00e9indt\u00e6gten, der var blevet p\u00e5lagt alle offentlige forlystelser i landet siden 1911, og i 1922 blev den sat betydeligt i vejret.<\/p>\n

\"\"
den dygtige belgier Ren\u00e9 DeVos, som Chic Nelson ikke kunne besejre.<\/figcaption><\/figure>\n

I december gik Chic Nelson i ringen mod sin hidtil mest formidable modstander \u2013 belgiske Ren\u00e9 DeVos. Han vandt f\u00f8rst EM-titlen i 1926, men var allerede p\u00e5 dette tidspunkt i den europ\u00e6iske elite. Chic led da ogs\u00e5 sit f\u00f8rste utvetydige nederlag p\u00e5 dansk grund siden 1913.<\/p>\n

Anders Petersen var indstillet p\u00e5 et revancheopg\u00f8r mod Knud Larsen, og i februar 1924 fik han muligheden. Forlyd-ender om, at Knud havde ligget i sengen med influenza op til kampen var ikke overdrevne, men da kampen startede var det ikke til at se. Knud sad p\u00e5 kampen lige fra start, og stoppede Anders p\u00e5 knockout i 2. omgang.<\/p>\n

Chic Nelson var nok blevet udman\u00f8vreret af Europas m\u00e5ske bedste mellemv\u00e6gter, men han kunne stadig vise t\u00e6nder. I marts viste han, at han i det mindste var Skandinaviens bedste mellemv\u00e6gter ved at sl\u00e5 Georg Brustad overbevisende. Kort efter drog han til Tyskland og boksede mod den eminente Ted Kid<\/em> Lewis og fik uafgjort.<\/p>\n

Ved OL i Paris 1924 stod de danske bokseres medaljeh\u00f8st ikke tilbage for den i 1920. Hans Nielsen, der ogs\u00e5 havde v\u00e6ret\u00a0med i Antwerpen, h\u00f8stede guld, mens Thyge Petersen og S\u00f8ren Petersen hver fik en s\u00f8lvmedalje. De to s\u00f8lvmedalj\u00f8rer valgte at fors\u00f8ge sig som professionelle \u2013 Thyge ventede dog til 1930. Robert Larsen, der ikke opn\u00e5ede placering i sv\u00e6rv\u00e6gt, gik ogs\u00e5 over.<\/p>\n

Hidtil havde der ikke v\u00e6ret nogen boksere i Norden som kunne true Chic Nelson i mellemv\u00e6gt, letsv\u00e6rv\u00e6gt og sv\u00e6r-v\u00e6gt. Imidlertid var svenske Harry Persson kommet p\u00e5 banen i 1923, og han kunne opfattes som \u00e6gte sv\u00e6rv\u00e6gter. P\u00e5 trods af at Persson vejede n\u00e6sten 20 kg mere end Chic kom det ofte p\u00e5 tale at de to skulle m\u00f8des om mesterskabet, og i et enkelt tilf\u00e6lde var der faktisk forhandlinger mellem Chic og Perssons manager Hjalmar Palmqvist, men en kamp blev aldrig til noget. Det n\u00e6rmeste blev et par opvisninger i Sverige. I oktober 1924, i optakten til Chics m\u00f8de med Martin Tancred i Stockholm,\u00a0boksede danskeren et par omgange med Harry Persson, og viste overlegen teknisk kunnen. Omkring to uger senere deltog de begge atter i et arrangement, hvor de optr\u00e5dte med deres respektive tr\u00e6ningsprogrammer, og afsluttede med tre omganges sparring. Ved denne lejlighed var det svenskeren, som imponerede. Det var dog f\u00f8rst i 1926, at Persson overtog den skandinaviske sv\u00e6rv\u00e6gtstitel.<\/p>\n

I november fik K\u00f8benhavn atter bes\u00f8g af Ren\u00e9 DeVos. Chic var overbevist om, at han kunne besejre belgieren i deres returopg\u00f8r, men han havde forregnet sig og blev knockoutet efter en brav indsats.<\/p>\n

Den lovende mellemv\u00e6gter Svend Helgesen lod sig lokke af ‘den amerikanske dr\u00f8m’. Herhjemme blev der ogs\u00e5 set lidt sk\u00e6vt til ham da han havde lidt sv\u00e6rt ved at holde sig inden for lovens rammer. Svends oplevelse af Amerika var dog noget anderledes end det han havde forventet. Han kunne slet ikke tjene til dagen og vejen ved at bokse. Hans rekordliste blev da ogs\u00e5 pr\u00e6get af uj\u00e6vne pr\u00e6stationer, n\u00e5r han endelig kom i ringen. Efter eget udsagn havde han omkring 50 kampe under sit ophold i Amerika.<\/p>\n

Efter det seneste nederlag til DeVos var Chics karriere p\u00e5 vej ned ad bakke. Han vandt dog p\u00e5 point over den regerende europamester Louis Clement i K\u00f8benhavn i april 1925. Schweiziske Clement havde gjort det til en levevej at rejse rundt i Europa og bokse non-titelkampe, mens han lukrerede p\u00e5 mesterskabet. Fra han vandt titlen til han mistede den i november tabte han ikke f\u00e6rre end 9 kampe.<\/p>\n

At Chic p\u00e5 dette tidspunkt ikke l\u00e6ngere h\u00f8rte til blandt europaeliten understregedes af, at han et par uger efter kampen mod Clement blev knockoutet af svenske Martin Tancred i G\u00f6teborg.<\/p>\n

\"\"
Chilenske Loayza, der satte en stopper for Pete Hartleys dr\u00f8mme om en titelkamp.<\/figcaption><\/figure>\n

I 1925 havde Pete Hartley mulighed for at komme i spil i en udv\u00e6lgelsesturnering, der skulle afg\u00f8re, hvem der ville komme til at bokse om VM-titlen i letv\u00e6gt. Det var chilenske Stanislaus Loayza som stod mellem ham og eliminations-turneringen, og desv\u00e6rre tabte danskeren kampen p\u00e5 point. Loayza var dog heller ikke helt ueffen, idet han endte i finalekampen om mesterskabet \u2013 hvor han dog tabte til Jimmy Goodrich.<\/p>\n

Cordt Andersen var den f\u00f8rste provinsbokser, der gjorde sig rigtig bem\u00e6rket herhjemme. Han kom godt nok aldrig til at st\u00e5 \u00f8verst p\u00e5 plakaten ved de store k\u00f8benhavnske st\u00e6vner, men i Odense var han et stort tr\u00e6kplaster \u2013 og faktisk hele grundlaget for Louis H\u00fclsens promotoraktivitet. H\u00fclsen kom ogs\u00e5 til at agere manager for S\u00f8ren Petersen og Robert Larsen, men centrum for hans aktiviteter var st\u00e6vnerne i Odense.<\/p>\n

Nikolaj Clausen var rejst til USA tilbage i 1922, hvor han fortsatte sin amat\u00f8rkarriere et stykke tid ind til amat\u00f8runionen n\u00e6gtede at lade ham stille op. Til geng\u00e6ld fik han herefter\u00a0tilbudt en masse professionelle kampe, og da han vendte hjem til Danmark i 1926 var der mange som gerne se ham i aktion.<\/p>\n

I april m\u00e5ned fik Nick s\u00e5 en kamp mod Albert Holdt. Der var ikke meget tilbage af den oprejste europ\u00e6iske stil, men til geng\u00e6ld s\u00e5 man en fuldblods fighter, der dog ikke slap s\u00e5 heldigt fra kampen, med nyreslag og rushes samt hooks og sving, der opfattedes som urene. S\u00e5 p\u00e5 trods af, at Nick var Albert overlegen p\u00e5 alle fysiske punkter, var det sidstn\u00e6vnte som fik tildelt sejren. Ved sine n\u00e6ste kampe ved de k\u00f8benhavnske st\u00e6vner var Nick ikke meget heldigere med ringdommerens opfattelse af begivenhederne.<\/p>\n

I april var S\u00f8ren Petersen i Sverige for at fors\u00f8ge at markere sig som Skandinaviens f\u00f8rende sv\u00e6rv\u00e6gter. Selvom S\u00f8ren var en bedre tekniker var hans modstander, Harry Persson, for st\u00e6rk for danskeren, og det blev til et knockoutnederlag i 5. omgang.<\/p>\n

Ogs\u00e5 Svend Helgesen vendte hjem, demoraliseret efter sit ophold i Amerika. Tilbage i Danmark blev det ikke meget bedre. Han evnede ikke at udnytte sine chancer for et comeback \u2013 og leverede halvhjertede pr\u00e6stationer mod Cordt Andersen og\u00a0Chic Nelson. Han kom snart ud p\u00e5 et kriminelt skr\u00e5plan, der endte med at han kom til at afsone i et tugthus. Mens han sad inde skrev han selvbiografien \u201dMit Liv\u201d. Hans videre sk\u00e6bne er uklar.<\/p>\n

For at tilk\u00e6mpe sig en plads p\u00e5 toppen af europas elite i fjerv\u00e6gt rejste Knud Larsen til London for at bokse mod Harry Corbett. Det viste sig, at Corbett hele tiden kunne holde sig et skridt foran, og han vandt en klar pointsejr over Knud \u2013 dan-skerens f\u00f8rste nederlag i de seneste 20 kampe. For ikke at Knuds position skulle dale som f\u00f8lge af nederlaget gjaldt det om hurtigst muligt at f\u00e5 arrangeret et returopg\u00f8r.<\/p>\n

Revanchekampen mellem Knud og Harry Corbett i september blev vel iscenesat af promotor Valdemar Christiansen. N\u00e6rmest for godt iscenesat. I forventning om at det ville blive et till\u00f8bsstykke havde Bokseselskabet Ringen booket K\u00e6mpehallen (Forum) med plads til 6.000 tilskuere til sit 25. afholdte st\u00e6vne. Selv det viste sig at v\u00e6re utilstr\u00e6kkeligt. Om aftenen fors\u00f8gte op imod 20.000 at f\u00e5 adgang til hallen. Hverken kontroll\u00f8rer eller politiafsp\u00e6rringer kunne holde til presset fra de ivrige tilskuere, og det endte med at utallige mennesker fik tiltvunget sig adgang uden billet, mens mange med gyldig billet aldrig kom ind til st\u00e6vnet, fordi hallen var proppet til bristepunktet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er hvad der ville v\u00e6re sket hvis ikke August Suhr havde v\u00e6ret i salen. August tr\u00e5dte til som ringdommer i sidste \u00f8jeblik, idet ingen af de tilt\u00e6nkte dommere kunne f\u00e5 adgang til ringen.
\nRent sportsligt var arrangementet en ubetinget succes. Knud Larsen boksede meget bedre end i deres f\u00f8rste opg\u00f8r, og kunne cruise i de sidste par omgange uden at sejren var i fare efter 15 omgange.<\/p>\n

I en af forkampene boksede hjemvendte Tage Nielsen, eller Tiger Nelson, som han blev kaldt under sit ophold i USA, mod Cordt Andersen. Dette var en publikumsfavorit, hvor der blev givet og taget af et godt hjerte. Begge kombattanter var i gulvet flere gange inden ringdommeren stoppede kampen i tredje omgang til fordel for Cordt. Det var ogs\u00e5 denne aften den dygtige amat\u00f8r Harald Nielsen fik sin professionelle debut med en pointsejr over engelske Reggie Caswell. Danmarks hidtil st\u00f8rste boksearrangement blev dog en \u00f8konomisk begmand\u00a0idet Valdemar Christiansen og co m\u00e5tte refundere alle ikke-indl\u00f8ste billetter.<\/p>\n

Hans Holdt fulgte sin broder Alberts eksempel og blev professionel, da han tilbage i maj besejrede engelske Nat Brooks i Oslo. I oktober havde han s\u00e5 sin debut i Danmark. Mens han her m\u00e5tte se sig pointbesejret af den mere garvede Jack Donn, var der generel enighed om, at Hans med noget mere professionel erfaring i bagagen nok skulle vise sig at v\u00e6re et af fremtidens kort. Samme aften var Nick Clausen endnu en gang uheldig da kampleder August Suhr erkl\u00e6rede kampen mellem ham og Albert Holdt for uafgjort uagtet, at den samlede presse og st\u00f8rstedelen af publikum var af en anden mening. Ved arrangementet fik fork\u00e6mperen Kaj Olsen sit livs chance, da han tr\u00e5dte ind som stand-in for Knud Larsen, der lige inden st\u00e6vnet lagde sig med f\u00e5resyge. Kaj gav en brav indsats mod Johnny Cuthbert og boksede lige op med engl\u00e6nderen, ind til han m\u00e5tte opgive med en \u00f8jenskade.<\/p>\n

Det danske sv\u00e6rv\u00e6gtsh\u00e5b, der huserede i USA, Knute Hansen, tabte i oktober en pointsejr til den tyske mester Franz Diener.<\/p>\n

Ved det f\u00f8rste k\u00f8benhavnske st\u00e6vne i 1927 blev Chic Nelsons tilbagegang \u00e5benlys for alle, da danskeren blev udbokset over 8 omgange af den ganske ordin\u00e6re engl\u00e6nder Billy Farmer.<\/p>\n

I New York m\u00e5tte Knute Hansen i februar endnu en gang se sig besejret af en europ\u00e6isk bokser \u2013 spanske Paolino Uzcudun. Kampen foregik foran 15.000 tilskuere i Madison Square Garden.<\/p>\n

Knud Larsen var i 1927 uheldig at br\u00e6kke sin venstreh\u00e5nd; f\u00f8rst i januar mod svenske Oscar Andrehn og senere, i april, mod tyskeren Paul Noack. Det forhindrede ham dog ikke i at vinde kampene. Ved ‘Noack-st\u00e6vnet’ opn\u00e5ede Nick Clausen uafgjort mod den teknisk dygtige Harald Nielsen i en kamp mange dog havde tippet til fordel for sidstn\u00e6vnte. Det var s\u00e5 f\u00f8rste gang, at dommerne havde favoriseret Nick efter hans hjemkomst.<\/p>\n

Sv\u00e6rv\u00e6gteren Knute Hansen viste sig i en dansk boksering\u00a0for f\u00f8rste gang \u2013 dog kun i en opvisningskamp mod Chic Nelson.<\/p>\n

Som professionel havde sv\u00e6rv\u00e6gteren Robert Larsen ikke vist de store takter \u2013 ind til han blev inviteret til Hamburg for at bokse mod en af tyskernes bedste m\u00e6nd \u2013 Rudi Wagener. Overraskende tilk\u00e6mpede Robert sig et uafgjort resultat. Dette gjorde s\u00e5 stort et indtryk, at han fik endnu en kamp mod en tysk topbokser. I Frankfurt, i maj m\u00e5ned, m\u00f8dte han ingen ringere end Max Schmeling. Det var godt nok tre \u00e5r f\u00f8r tyskeren vandt VM-titlen i sv\u00e6rv\u00e6gt, men allerede p\u00e5 dette tidspunkt var han en yderst lovende bokser. Robert tabte p\u00e5 point, men gjorde atter s\u00e5 god figur, at man ville se ham igen. At Robert tabte p\u00e5 knockout da han atter m\u00f8dte Schmeling 4 m\u00e5neder senere kan ikke forklejne, at han leverede profkarrierens bedste pr\u00e6stationer i Tyskland.<\/p>\n

I november m\u00e5ned 1927 fik Knute Hansen forstummet den meste snak om nederlagene til Paolino Uzcudun og Franz Diener, da han pulveriserede engelske Phil Scott allerede i f\u00f8rste omgang. Kampen foregik i Madison Square Garden og var et led i promotor Tex Rickards planer om at finde arvtagere til verdensmesterskabet efter Gene Tunney.<\/p>\n

Senere i samme m\u00e5ned viste Knud Larsen et eksempel p\u00e5 sit internationale format. Det var lykkedes promotor Valdemar Christiansen at f\u00e5 lokket den regerende europamester i fjer-v\u00e6gt, spanieren Antonio Ruiz, til K\u00f8benhavn. At der var tale om en non-titelkamp satte Ruiz sikkert pris p\u00e5, da han blev sendt sydp\u00e5 med to l\u00e6derede \u00f8jne og et utvetydigt nederlag. Knud var nu ikke til at komme uden om i forhold til europamesterskabet, og der blev forhandlet intenst om at f\u00e5 en officiel EM-kamp i stand.<\/p>\n

Valdemar Christiansens evner som promotor udfoldede sig til fulde da han i 1928 som den f\u00f8rste fik arrangeret en kamp om EM-titlen p\u00e5 dansk grund. Italienske Luigi Quadrini havde imidlertid afl\u00f8st spanske Antonio Ruiz som fjerv\u00e6gtsmester. Ved et stort anlagt arrangement i K\u00e6mpehallen k\u00e6mpede Knud og Quadrini et bravt slag, der efter 15 omgange blev d\u00f8mt\u00a0uafgjort. Den danske fjerv\u00e6gters titelaspirationer m\u00e5tte lade vente p\u00e5 sig lidt endnu. Det er imidlertid interessant, at Knud rent faktisk havde et pointoverskud efter de 15 omgange. Den italienske dommer Czerni holdt p\u00e5 sin landsmand, mens Emanuel Jacobsen havde Knud som vinder, s\u00e5 afg\u00f8relsen l\u00e5 i ringdommer Henry Bernsteins h\u00e6nder. Faktisk havde Bernstein Knud som vinder af syv omgange og Quadrini blot tre, men pga. den specielle pointberegning, der blev brugt p\u00e5 den tid, blev det kun til et overskud p\u00e5 2 point for Knud \u2013 og han skulle have haft 3 point mere end Quadrini for at kunne vinde.<\/p>\n

Waldemar Holberg havde sl\u00e5et sig ned i Wien og virkede som boksetr\u00e6ner ind til han blev invalideret, da en elev skubbede ham ned ad en trappe.<\/p>\n

Tilbage i Danmark blev der arrangeret st\u00f8ttearrangementer til fordel for den tr\u00e6ngte bokser \u2013 lige som det tidligere var sket for Johan Ekeroth da han blev syg, og for Jim Smiths og Dick Nelsons efterladte. I dette tilf\u00e6lde involverede det dog ikke de professionelle boksere. Noget havde \u00e6ndret sig siden dansk professionel boksning var blevet underlagt Bokseselskabet Ringen. I stedet var det den k\u00f8benhavnske amat\u00f8runion, der arrangerede et st\u00f8ttest\u00e6vne, og forinden havde brydeklubberne Hermod og Dan dannet ramme for et velg\u00f8renhedsarrangement.<\/p>\n

Efter opvisningskampen med Chic Nelson \u00e5ret f\u00f8r var der mange k\u00f8benhavnere, der gerne ville se mere til Knute Hansen \u2013 i en alvorlig kamp. Dette \u00f8nske gik i opfyldelse i marts 1928, da den vemodige dansker boksede mod den italienske sv\u00e6rv\u00e6gtsmester Riccardo Bertazzolo i K\u00e6mpe-hallen. Knute vandt kampen p\u00e5 point uden besv\u00e6r, men der var ingen tvivl om, at publikum gerne ville have set samme eksplosive afg\u00f8relse som mod Phil Scott.<\/p>\n

\"\"
Knute Hansen (tv.) og italienske Ricardo Bertazzolo i ringen inden kamphandlingerne starter. Malle Jacobsen ses mellem de to boksere.<\/figcaption><\/figure>\n

\"\"<\/a>Henover sommeren 1928 gjorde Knud Larsen et klogt tr\u00e6k. I en periode, hvor der ikke var udsigt til st\u00e6vner herhjemme, drog Knud til Amerika, hvor han holdt sig aktiv med fire kampe, og h\u00f8stede erfaring med den amerikanske boksestil. Han br\u00e6kkede godt nok ogs\u00e5 h\u00e5nden endnu en gang, men amerikanske l\u00e6ger fiksede det s\u00e5 effektivt, at skaden fremover ikke br\u00f8d op igen.<\/p>\n

Med en r\u00e6kke nederlag p\u00e5 stribe \u2013 senest mod Cordt Andersen \u2013 var det tydeligt, at Chic Nelson var meget langt fra sin storhedstid. Ikke desto mindre tog han endnu en kamp i september i Sverige mod Erik Johansson. Svenskeren gav Chics boksekarriere n\u00e5desst\u00f8det i anden omgang. Den tidligere skandinaviske mester modtog efter sigende s\u00f8lle 200 kr. for ydmygelsen.<\/p>\n

Hans Holdts vej mod toppen var brostensbelagt. Da han boksede kampe for promotor Valdemar Christiansen stod han i skyggen af den popul\u00e6re Knud Larsen. Hans s\u00f8gte derfor andre gr\u00e6sgange og i 1928 drog han til Paris. Ud over enkelte afstikkere til London og Rom boksede han 13 kampe i Frankrig \u2013 og tabte kun en enkelt.<\/p>\n

Knute Hansens dr\u00f8mme om at komme til at bokse om VM-titlen blev knust i december 1928. Danskeren havde ikke v\u00e6ret\u00a0i ringen siden kampen i K\u00f8benhavn tidligere p\u00e5 \u00e5ret, og virkede synligt nerv\u00f8s da han stod over for Meyer KO<\/em> Christner i Cleveland. Den slagkraftige amerikaner pressede da ogs\u00e5 den vemodige dansker hele kampen frem til 8. omgang, hvor Knute blev knockoutet. S\u00e5ledes var Knutes dage som contender talte. Det var i stedet Christner, som fik en mulighed for at avancere i VM-kvalifikationen, hvor han dog tabte til Jack Sharkey.<\/p>\n

\u00c5ret efter Knuds f\u00f8rste angreb p\u00e5 EM-titlen fik han mulighe-den igen. Atter kom Luigi Quadrini til K\u00f8benhavn. Knud udnyttede erfaringen fra deres f\u00f8rste kamp til at samle point, hvor han tidligere havde holdt igen \u2013 og startede ualmindeligt aggressivt. Danskeren dominerede st\u00f8rstedelen af den intense kamp, som ogs\u00e5 blev kommenteret ved en direkte radiotransmission og fulgt af tusindvis af mennesker, der var stimlet sammen p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen. Da Knud fik tildelt sejren efter 15 omgange blev det ledsaget af ovationer, der ikke stilnede af f\u00f8r de to kombattanter senere havde ladet sig hylde af en st\u00f8rre menneskem\u00e6ngde ved Hotel Hafnia.<\/p>\n

I april forsvarede Knud sit mesterskab mod belgiske Harry Scillie i K\u00f8benhavn. Det var en meget lige kamp, hvor Knud vandt opg\u00f8ret p\u00e5 at dominere de tre sidste omgange.
\nSamme aften modtog Nick Clausen en del kritik for sin indsats mod Gustave Roth. Publikum var tydeligt utilfredse med at Nick boksede afventende i alle 10 omgange. Hvad de fleste tilskuere nok ikke var klar over var, at Roth p\u00e5 dette tidspunkt var blandt europas allerbedste welterv\u00e6gtere \u2013 og det var belgierens evner der hindrede Nick i at bokse sin kamp.<\/p>\n

Som det efterf\u00f8lgende blev skrevet i pressen m\u00f8dte Knute Hansen sit Waterloo i Cirque de Paris i maj m\u00e5ned. Det var nu at The Melancholy Dane skulle vise, at han ikke var f\u00e6rdig efter nederlaget til KO<\/em> Christner. Med fordele i v\u00e6gt, r\u00e6kkevidde og erfaring havde Knute et godt udgangspunkt over for Maurice Griselle. Men efter at have haft franskmanden kortvarigt i gulvet i f\u00f8rste omgang var det Knute, som blev trakteret med den ene h\u00e5rde tr\u00e6ffer efter den anden \u2013 ind til kampen blev stoppet i 5. omgang.<\/p>\n

Valdemar Christiansens absolutte mesterv\u00e6rk var da han fik alle brikkerne til at falde p\u00e5 plads til et m\u00f8de mellem Knud Larsen og Panama Al Brown p\u00e5 Stadion foran 22.000 tilskuere. Al Brown var uomtvisteligt det hidtil st\u00f8rste internationale navn, der k\u00e6mpede i en dansk boksering. Han var regerende verdensmester i bantamv\u00e6gt, men han havde intet imod at bokse i Knud Larsens v\u00e6gtklasse. Kampen fandt sted i slutningen af august m\u00e5ned.<\/p>\n

Brown imponerede med sin adr\u00e6thed og pr\u00e6cisionsboksning, der f\u00f8rst helt tog brodden af Knuds angreb. Danskeren k\u00e6mpede sig dog t\u00e5lmodigt og st\u00e6digt mere og mere ind i kampen, og dominerede til sidst, da bokseren fra Panama var ved at miste pusten. Efter de 12 omgange regnede de fleste nok med uafgjort, men den anerkendte engelske ringdommer gav Brown sejren.<\/p>\n

St\u00e6vnet markerede et hidtidigt h\u00f8jdepunkt for dansk boksning herhjemme, men det havde sin pris. Da Valdemar Christiansen og Knud Larsen valgte at prioritere kampen mod Al Brown bet\u00f8d det, at IBU trak deres anerkendelse af Knud tilbage.<\/p>\n

Tigeren fra Baltimore<\/em>, Kid Williams, var langt fra den bokser som i sin tid havde terroriseret bantamklassen i Amerika. Han fortsatte dog med at vinde langt flere kampe end han tabte, men et knockoutnederlag til en ordin\u00e6r bokser ved navn Bobby Burns markerede enden p\u00e5 en flot karriere p\u00e5 over 200 kampe. Kid havde dog aldrig kunnet holde p\u00e5 de penge han tjente, s\u00e5 da han trak sig fra ringen, havde han ingen mammon til at fors\u00f8de livet.<\/p>\n

Det var ikke kun Knud Larsen, som boksede om EM-titlen i 1929. Under langt mindre bev\u00e5genhed fik S\u00f8ren Petersen i november m\u00e5ned chancen for at vinde EM-titlen i sv\u00e6rv\u00e6gt i en kamp i Belgien. Danskeren havde tidligere besejret sin belgiske modstander, Pierre Charles, tilbage i 1925. Charles havde dog sidenhen f\u00e5et en del mere erfaring, og stoppede S\u00f8ren i 4. omgang. S\u00f8ren, der ikke rigtig havde imponeret under sin professionelle karriere, vedblev at bokse frem til starten af 1930’erne \u2013 dog uden at resultaterne gjorde indtryk herhjemme.<\/p>\n

\n

\u00a9 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945<\/strong>. Kan k\u00f8bes p\u00e5 Saxo.com<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er et afsnit fra en kortfattet gennemgang af dansk professionel boksning i perioden 1880 til 1945 – oprindeligt udgivet i Det Danske Bokseregister, Professionel boksning 1880-1945\u00a0(\u00a9 2011, 2015)   I 1919-20 fik Johan Ekeroth tilbudt en r\u00e6kke kampe i…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":576,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[51,42,75,30,31,10,36,50,40,52,47,45,44,38,25,37,41,43,39,33,48,49,46],"class_list":["post-159","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tidsglimt","tag-anders-petersen","tag-bobby-hanson","tag-boksehistorie","tag-chic-nelson","tag-cordt-andersen","tag-dick-nelson","tag-emanuel-jacobsen","tag-emil-andreasen","tag-fritjof-hansen","tag-hans-holdt","tag-hans-joergensen","tag-harald-bahnsen","tag-harald-nielsen","tag-harry-pierce","tag-johan-ekeroth","tag-kid-williams","tag-knud-larsen","tag-larry-hansen","tag-pete-hartley","tag-robert-larsen","tag-svend-helgesen","tag-soeren-petersen","tag-valdemar-christiansen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/159","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=159"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/159\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/576"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=159"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=159"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=159"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}