{"id":174,"date":"2018-06-05T15:30:08","date_gmt":"2018-06-05T15:30:08","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=174"},"modified":"2018-06-09T21:38:09","modified_gmt":"2018-06-09T21:38:09","slug":"dansk-boksehistorie-part-6-1930-1945","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=174","title":{"rendered":"Dansk boksehistorie, part 6 (1930-1945)"},"content":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er et afsnit fra en kortfattet gennemgang af dansk professionel boksning i perioden 1880 til 1945 – oprindeligt udgivet i Det Danske Bokseregister, Professionel boksning 1880-1945\u00a0<\/strong><\/em>(\u00a9 2011, 2015)<\/p>\n

 <\/p>\n

Da Hans Holdt vendte hjem fra sit ophold i Paris ville manager Bonelli ikke slippe sit greb i ham f\u00f8rend han betalte et kl\u00e6kkeligt bel\u00f8b for at frig\u00f8re sig fra kontrakten. I Danmark var Valdemar Christiansen stadig fokuseret p\u00e5 Knud Larsens karriere, s\u00e5 da Vognmanden Charles Hansen tilb\u00f8d Hans en hovedrolle i sin nystartede promotorvirksomhed slog welterv\u00e6gteren til. Det blev samtidig startskuddet til Danmarks f\u00f8rste regul\u00e6re promotorkrig \u2013 om end den var kortvarig.<\/p>\n

P\u00e5 trods af at han forpassede sin chance for at komme til at k\u00e6mpe om VM-titlen tilbage i 1925, boksede Pete Hartley ufortr\u00f8dent videre frem til 1930. I februar afrundede han sin boksekarriere efter omkring 180 kampe som professionel.<\/p>\n

Ogs\u00e5 Knud Larsens sk\u00e6bne som professionel bokser blev i praksis beseglet i februar m\u00e5ned. Her gik han i ringen mod den franske fjerv\u00e6gtsmester Robert Tassin. Efter at v\u00e6re blevet sl\u00e5et i gulvet allerede i slutningen af 1. omgang m\u00e5tte Knud reddes af sekundant Malle i begyndelsen af den n\u00e6ste. Dette dramatiske nederlag sendte en mindre chokb\u00f8lge gennem den danske sportsverden.<\/p>\n

I marts m\u00e5ned fik Anders Petersen en uventet mulighed for at skabe lidt international opm\u00e6rksomhed omkring sig selv. Den lille belgier Nicolas Petit-Biquet, der tidligere havde bokset i K\u00f8benhavn som amat\u00f8r, ville gerne m\u00f8de Vidunder-barnet p\u00e5 dennes hjemmebane. Petit-Biquet var blandt Europas bedste i de helt lette v\u00e6gtklasser, og havde p\u00e5 dette tidspunkt haft EM-kampe i fluev\u00e6gt og bantamv\u00e6gt. Anders leverede en af bokse-karrierens bedste pr\u00e6stationer, og havde stor \u00e6re af, at kampen gik tiden ud, men belgieren scorede dog bedst og vandt en utvetydig pointsejr.
\nVed samme st\u00e6vne knockoutede Hans Holdt en fransk-mand, og viste sit overskud da han tre dage senere var p\u00e5 Fyn og besejrede Cordt Andersen om DM-titlen i mellemv\u00e6gt.<\/p>\n

I juni fik Knud Larsen mulighed for at revanchere det neder-lag han led til Robert Tassin tilbage i februar. Trods at kampen gik l\u00e6ngere end deres f\u00f8rste opg\u00f8r fik den samme afslutning. Franskmandens n\u00e6ver fandt vej til Knuds k\u00e6be, som m\u00e5tte i gulvet og reddes af sin sekundant i 8. omgang. Knud boksede yderligere tre kampe i 1931-32, men det var Tassin, der viste at danskerens tid som topbokser var ovre.<\/p>\n

\"\"
Knud Larsen er f\u00e6rdig i kampen mod Robert Tassin.<\/figcaption><\/figure>\n

I sensommeren i Vordingborg agerede Cordt Andersen pr\u00f8veklud for Kaj Axel, en letsv\u00e6rv\u00e6gter hjemvendt fra Argentina. Kaj stoppede odenseaneren i 3. omgang. Vognmanden Charles Hansen fik endnu et godt kort p\u00e5 h\u00e5nden da Einar Aggerholm indledte sin professionelle karriere i oktober m\u00e5ned med at knockoute svenske Freddie Lindstr\u00f6m.<\/p>\n

Da \u00e5ret gik p\u00e5 h\u00e6ld kom den italienske bokser Primo Carnera p\u00e5 bes\u00f8g i K\u00f8benhavn. Ved modtagelsen p\u00e5 Hoved-baneg\u00e5rden opstod kaos pga. det store opbud af nysgerrige. Op mod hundrede betjente var blevet udkommanderet for at holde ro og orden, men end ikke det var nok til at forhindre tumult, der b\u00e5de medf\u00f8rte materiel \u00f8del\u00e6ggelse, og at flere personer kom til skade.’Efterf\u00f8lgende gav Carnera opvisning i K\u00e6mpehallen \u2013 b\u00e5de en r\u00e6kke \u00f8velser i smidighed og styrke samt exhibition-kampe, bl.a. \u00e9n med et komisk isl\u00e6t, da det foregik mod den lille bantamv\u00e6gter Anders Petersen.<\/p>\n

\"\"
Cordt Andersen (tv.) gratulerer letsv\u00e6rv\u00e6gteren Kaj Axel efter dennes sejr.<\/figcaption><\/figure>\n

P\u00e5 mindre end et \u00e5r lykkedes det Vognmanden at f\u00f8re Hans Holdt frem til en EM-kamp i welterv\u00e6gt. Den regerende europamester Gustave Roth indvilgede i at rejse til K\u00f8benhavn og m\u00f8de Hans om titlen i januar 1931. Hans leverede en fin pr\u00e6station, og det var faktisk f\u00f8rst i de sidste omgange at kampen tippede over til belgierens fordel. Det er i den forbindelse ganske interessant, at Hans havde forberedt sig p\u00e5 en 12-omganges kamp, men i sidste \u00f8jeblik blev den berammede kampl\u00e6ngde \u00e6ndret til 15 omgange. Havde Danmark haft sin anden europamester, hvis den oprindelige aftale var blevet bibeholdt? Ved samme st\u00e6vne satte Einar Aggerholm praktisk talt punktum for Cordt Andersens boksekarriere, da han stoppede fynboen i 3. omgang.<\/p>\n

Mens Vognmanden havde Hans Holdt og Einar Aggerholm i sit sold fokuserede Valdemar Christiansen nu p\u00e5 at k\u00f8re de lidt\u00a0tungere drenge i stilling til storkampe. Udover Kaj Axel, der havde bokset professionelt under sit ophold i Sydamerika, havde Valdemar Christiansen en kortvarig kontrakt med en anden letsv\u00e6rv\u00e6gter, Thyge Petersen \u2013 Danmarks mest fremtr\u00e6dende amat\u00f8rbokser nogensinde. Thyge debuterede som professionel i 1930, blev f\u00f8rt aggressivt frem og havde bl.a. bokset en kontroversiel uafgjort kamp mod den britiske mester Harry Crossley i blot sin anden kamp. Kun to dage efter Hans’ usuccesfulde angreb p\u00e5 EM-titlen afholdt Valdemar Christiansen et storstilet st\u00e6vne i K\u00e6mpehallen \u2013 med de to letsv\u00e6rv\u00e6gtere p\u00e5 programmet. Det var en aften, der ikke gik helt efter promotorens dreje-bog. Kaj Axel fik kun uafgjort mod Felix Sportiello, men afg\u00f8relsen var dog h\u00f8jst diskutabel, og aff\u00f8dte den st\u00f8rste pibekoncert i mands minde. V\u00e6rre gik det for Thyge, der kom i decideret modvind over for franske Eugene Alonzo, og tabte p\u00e5 point.<\/p>\n

Arne Massa Sande, en karismatisk welterv\u00e6gter, valgte at debutere som professionel i slutningen af 1930, n\u00e6sten samtidig som Einar Aggerholm. Men allerede efter tre kampe var det slut. Et lidt skuffende nederlag til Paul Czirson i februar 1931 blev hans sidste kamp.<\/p>\n

I maj m\u00e5ned var promotorkrigen afbl\u00e6st igen, og der blev lavet aftale om at lade de rivaliserende promotorers topboksere m\u00f8des \u2013 en kamp mellem Hans Holdt og Thyge Petersen. Hans var nu fokuseret p\u00e5 at komme til tops i mellemv\u00e6gt, og var ikke bleg for at g\u00e5 ringen mod en letsv\u00e6rv\u00e6gter \u2013 hvilket han i \u00f8vrigt havde gjort tidligere. Thyge havde bestemt mest at tabe ved dette arrangement, men han var presset idet hans professionelle karriere var p\u00e5 l\u00e5nt tid. Han havde taget orlov fra sit arbejde som politimand, for at se om han kunne n\u00e5 at k\u00e6mpe sig frem til en EM-titel \u2013 og tiden var ved at rinde ud. Efter en ydmygende gulvtur tidligt i kampen kom Thyge godt igen, og fik overtaget efterh\u00e5nden som Hans blev udmattet. Kampen blev d\u00f8mt uafgjort, og der er grund til at tro, at Thyge mistede motivationen efter dette resultat mod en bokser, der f\u00e5 m\u00e5neder forinden havde bokset som welterv\u00e6gter.<\/p>\n

Sv\u00e6rv\u00e6gteren S\u00f8ren Petersen rejste i juni til Oslo for at bokse mod Otto von Porat. Det viste sig dog, at S\u00f8ren ikke var\u00a0nogen match for nordmanden. Med sin effektive boksning pillede von Porat systematisk S\u00f8ren fra hinanden over fem omgange. Danskeren opgav p\u00e5 et tidspunkt, hvor kampen ikke l\u00e6ngere havde nogen sportslig berettigelse.<\/p>\n

\"\"
Bokserne i Vognmandens stald: Einar Aggerholm, Hans Holdt, Mikkel Laursen og Egon Andersen.<\/figcaption><\/figure>\n

I juli m\u00e5ned fejede den store sv\u00e6rv\u00e6gter Primo Carnera bogstaveligt talt gulvet med en anden dansk sv\u00e6rv\u00e6gter \u2013 Knute Hansen. Kampen blev stoppet allerede i 1. omgang. Knute havde kun vundet en enkelt kamp siden han blev stop-pet af KO Christner i 1928.<\/p>\n

Henover sommeren, n\u00e6rmere betegnet den 30. juli, stiftedes Dansk professionelt Bokseforbund. Der skulle dog g\u00e5 en rum tid f\u00f8rend det blev taget seri\u00f8st af de aktive boksere og pressen manglede ofte ogs\u00e5 en forst\u00e5else for kontorets g\u00f8ren og laden.<\/p>\n

I oktober m\u00f8dtes de to fremadstr\u00e6bende welterv\u00e6gtere Einar Aggerholm og Harald Nielsen, og det endte med at f\u00f8rst-n\u00e6vnte m\u00e5tte indkassere profkarrierens f\u00f8rste nederlag. Efter at have v\u00e6ret totalt udbokset i 7\u00bd omgange fik Einar endelig ram p\u00e5 Harald i kampens sidste sekunder. Rystet til sokkeholderne blev Harald dog reddet af den afsluttende gongong.<\/p>\n

Thyge Petersen valgte at vende tilbage til sit civile erhverv og efterlod Kaj Axel som det eneste danske letsv\u00e6rv\u00e6gth\u00e5b. Dette blev dog sat p\u00e5 pr\u00f8ve i november, da danskeren blev sl\u00e5et i gulvet tre gange i tredje omgang af belgiske Gustave Limousin. Efter f\u00f8rste nedslagning fik Kaj endda hj\u00e6lp af en lang t\u00e6lling fra den lettere befippede kampleder. Kaj gik tiden ud, men indkasserede et utvetydigt nederlag.<\/p>\n

I februar m\u00e5ned 1932 kunne promotor Valdemar Christiansen fejre et jubil\u00e6um af en slags; 50 boksest\u00e6vner var det blevet til siden starten med Einar Korup. Det blev samtidig ogs\u00e5 st\u00e6vnet, hvor Knud Larsen boksede sin afskedskamp. Danskeren viste ellers gode takter mod den tidligere franske fjerv\u00e6gtsmester Raymond Defer, og havde ikke problemer med at st\u00e5 imod franskmandens offensive rushes, og sl\u00e5 effektiv kontra. Aftenens h\u00f8jdepunkt var Hans Holdt mod Ren\u00e9 DeVos. Belgieren var nok g\u00e5et noget tilbage siden sine sejre over Chic Nelson i 1923 og \u00b424, men han leverede her effektiv afstands-boksning, der ikke tillod Hans at komme til fadet med sine kortere arme.<\/p>\n

S\u00f8ren Petersen var p\u00e5 visit i en dansk boksering for f\u00f8rste gang i flere \u00e5r i april m\u00e5ned. Han fik godt nok tilkendt en pointsejr over sin engelske modstander George Slack, men det var ikke en sev\u00e6rdig kamp, s\u00e5 det var ikke s\u00e5dan, at Valdemar Christiansen havde en nyfunden publikumsmagnet p\u00e5 h\u00e5n-den. I stedet vendte S\u00f8ren tilbage til Paris med sin manager Albert Cr\u00e9.<\/p>\n

K\u00f8benhavnske Valdemar Haakonsen var rejst til Paris i midten af 1920’erne for at smede sin egen lykke som professio-nel bokser. Efter eget udsagn boksede han mere end 30 kampe over 5-6 \u00e5r. Dog led han flere nederlag end han optjente sejre og fik aldrig et egentligt gennembrud. Valdemar inspirerede dog andre danske boksere til at tage et trip til den franske hoved-stad for kampe.<\/p>\n

Efter at Valdemar vendte hjem til Danmark fik han ikke tilbud om kampe p\u00e5 trods af, at han \u00e5benlyst ytrede \u00f8nske om det. Lidt besynderligt da en anden dansk fork\u00e6mper, Eigil Bergstein, der ogs\u00e5 havde opholdt sig i Frankrig p\u00e5 samme tid,\u00a0fik flere pr\u00f8vekampe Danmark.<\/p>\n

Valdemar fik dog tilbudt en kamp i Sverige i juni 1932 mod Gustaf Bj\u00f6rnsson. Svenskeren var sikkert stadig arrig over en kamp han for nylig havde tabt i Prag, og boksede meget aggressivt. H\u00e5rdt tr\u00e6ngt fik Valdemar en \u00f8jenskade og m\u00e5tte opgive i 5. omgang. Tilbage i Danmark \u00e5bnede han en bokseskole i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

I oktober brast Kaj Axels titeldr\u00f8mme, da han blev stoppet af franske Emile Lebrize i Paris. Han trak sig da ogs\u00e5 tilbage efter en uinspireret indsats det f\u00f8lgende for\u00e5r.<\/p>\n

Einar Aggerholm opholdt sig i Paris i samme periode som Kaj Axel og gjorde et noget bedre indtryk p\u00e5 det franske publi-kum. I sin tredje kamp dernede tabte han dog p\u00e5 point til Ali Ben Said. Einar havde dog forinden skadet begge f\u00f8dder ved at l\u00f8betr\u00e6ne p\u00e5 de Parisiske gaders toppede brosten, og var ikke sit s\u00e6dvanlige frembusende selv.<\/p>\n

Efter at Einar vendte hjem var Valdemar Christiansen ikke sen til at se potentialet i et revancheopg\u00f8r mod Ali Ben Said p\u00e5 danskerens hjemmebane. Araberen kom beredvilligt til K\u00f8benhavn, sikkert i forventning om, at Einar var en overkom-melig opgave som ved deres f\u00f8rste m\u00f8de. Det var dog en helt anden Einar som Said stod over for i marts 1933. Opsat p\u00e5 at vise k\u00f8benhavnerne sit v\u00e6rd brugte Einar mindre end to omgange til at tvinge sin modstander i kn\u00e6.<\/p>\n

Promotor Valdemar Christiansen havde l\u00e6nge haft et \u00f8nske om en dag at f\u00e5 et ‘sv\u00e6rv\u00e6gtsh\u00e5b’ i sit sold. Med Poul Petersens entr\u00e9 i de professionelles r\u00e6kker s\u00e5 det et \u00f8jeblik ud til, at Valdemar stod med et godt udgangspunkt for sine ambitioner. I tr\u00e6ningssalen gjorde Poul et stort indtryk og efter en flot knockoutsejr i marts blev der endda gisnet om hvorvidt det var Einar Aggerholm eller Poul, der ville stj\u00e6le opm\u00e6rksomheden i fremtiden. I de n\u00e6ste par kampe fremstod Poul dog ret endi-mensionel, og det viste sig, at han boksede p\u00e5 l\u00e5nt tid. Han havde nemlig s\u00f8gt og f\u00e5et ans\u00e6ttelse i K\u00f8behavns Politikorps, og det umuliggjorde en sidel\u00f8bende boksekarriere.<\/p>\n

En anden promotor, Lindholm-Andersen, havde afholdt en r\u00e6kke st\u00e6vner i provinsen og \u00f8nskede nu at g\u00f8re sin entr\u00e9 i\u00a0hovedstaden. Det gjorde han i april 1933 i Tivolis koncertsal. Det blev et glimrende st\u00e6vne med Hans Holdt som hovednavn, men med flere genvordigheder end promotoren var vant til \u2013 med aflysninger fra boksere, problemer med tilladelser og udskydelse af st\u00e6vnedato. Hans Holdt fik tildelt sejren over Claude Bassin efter 10 omgange, men slagudvekslingerne var s\u00e5 lige at afg\u00f8relsen n\u00f8gternt set kunne v\u00e6re g\u00e5et begge veje.<\/p>\n

Der blev ogs\u00e5 tildelt Dansk Professionelt Bokse-Forbund en del spalteplads, hvis udsending gav eksempler p\u00e5 kontorets n\u00e6venyttighed. Blandt andet fors\u00f8gte sekret\u00e6ren i forbundet, Carl Mogensen (der havde f\u00e5et \u00f8genavnet Sovsen<\/em>), at afkr\u00e6ve bokserne licens, mens de stod klar til at g\u00e5 i ringen. Desuden meldte han efter st\u00e6vnet at flere omgange i hovedkampen blev ringet af for tidligt. Dette var dog i modstrid med b\u00e5de den officielle og uafh\u00e6ngige observat\u00f8rers tidstagning.<\/p>\n

Mens Lindholm-Andersen fik mod p\u00e5 mere efter sit f\u00f8rste k\u00f8benhavnske st\u00e6vne br\u00e6ndte han nallerne p\u00e5 det n\u00e6ste. I allersidste \u00f8jeblik meldte hovedk\u00e6mperen Hans Seyfried afbud til et m\u00f8de med Hans Holdt, og det gjorde stor skade for publikums fremm\u00f8de. Bokserne kom til at k\u00e6mpe for en meget tom sal i Idr\u00e6tshuset. Billetentr\u00e9en bel\u00f8b sig til 700 kr. (heraf skulle de 250 kr. betales i forlystelsesskat). Da leje af Idr\u00e6tshuset kostede omtrendt 1000 kr. og bokserne forventelige gage l\u00e5 p\u00e5 i alt 3000-4000 kr. stod Lindholm-Andersen tilbage med en ordentlig \u00f8konomisk begmand.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ved et st\u00e6vne i november i K\u00f8benhavn havde Poul Heilbuth sin f\u00f8rste profkamp i Danmark. Poul havde tidligere opholdt sig i Canada, hvor han boksede en h\u00e5ndfuld kampe under navnet Poul Hansen. Poul selv var tilbageholdende med at piske en stemning op omkring sine evner \u2013 og med rette. Han blev udbokset i alle omgange af sin tyske modstander Reinhard Leopold.<\/p>\n

Ved de f\u00f8rste par st\u00e6vner i 1934 optr\u00e5dte en bokser som blev introduceret som mr. X. Mystikken gjorde stor lykke hos publikum, og mr. X boksede under stort bifald uagtet, at han ikke viste n\u00e6vnev\u00e6rdige tekniske f\u00e6rdigheder.\u00a0Fascinationen forsvandt dog da mr. X blev knockoutet ved et\u00a0st\u00e6vne i Aalborg. Det viste sig i \u00f8vrigt at mr. X var en dansk-amerikaner ved navn Alex Brunnen.<\/p>\n

I maj m\u00e5ned tog Einar Aggerholm en betydningsfuld kamp i G\u00f6teborg. Den fremtr\u00e6dende svenske bokser Gunnar Andersson var t\u00e6t p\u00e5 at komme i betragtning til en kamp om EM-titlen i welterv\u00e6gt, og Einar blev anset som et let bytte \u2013 formentlig pga. mindre overbevisende pr\u00e6stationer mod Lorentz Olsson og Gunnar Berggren i 1930-32. Svenskeren kom dog til kort, da han fors\u00f8gte at slugge med Einar, og blev faktisk godt og grundigt gennemt\u00e6vet, ind til kampen blev stoppet i 9. omgang.<\/p>\n

I et fors\u00f8g p\u00e5 at vise, at Einar var klar til en EM-kamp, blev han sat op mod den dygtige Nestor Charlier. Danskeren havde Charlier rystet et par gange, men kampen gik tiden ud og blev d\u00f8mt uafgjort. Mange var dog af den opfattelse, at belgierens bedre teknik burde have givet ham overtaget. Knapt to m\u00e5neer senere tabte Charlier til Gustav Eder om den vakante EM-titel i welterv\u00e6gt.<\/p>\n

Der var nu ingen tvivl om, at Einar var t\u00e6t p\u00e5 en udfordring af EM-titlen, da han i oktober m\u00e5ned pointbesejrede den \u00f8striske welterv\u00e6gtsmester Karl Blaho i K\u00f8benhavn. Det var en lige kamp, som nok var sv\u00e6r at d\u00f8mme, med Einars sluggende h\u00e5rde st\u00f8d mod Blahos flotte teknisk betonede boksning.<\/p>\n

Danskeren Gregers Gregersen havde bokset som profes-sionel i Canada siden 1932. I Januar 1935 vandt han som Greg Gregerson det canadiske mesterskab i fluev\u00e6gt over Lamothe i Quebec.<\/p>\n

Set med danske \u00f8jne var det dog en v\u00e6sentlig st\u00f8rre begivenhed da Einar Aggerholm endelig fik mulighed for at bokse om EM-titlen. Da Einar og mesteren Gustav Eder stod over for hinanden i K\u00e6mpehallen var danskeren m\u00e5ske nok knuget af nerver, men han angreb som en l\u00f8ve. Eder var dog forberedt p\u00e5 Einars rushes, og f\u00e6ldede ham allerede i 2. omgang med pr\u00e6cise st\u00f8d til hagespidsen.
\nDet gik ikke meget bedre for Hans Holdt, der stod n\u00e6st\u00f8verst p\u00e5 plakaten denne aften. Han udboksede ellers den h\u00f8jere og tungere tysker Fred B\u00f6lk i de to f\u00f8rste omgange, men i tredje blev han sendt i gulvet to gange \u2013 og stoppet.<\/p>\n

Carl Andersen var blevet dansk amat\u00f8rmester i 1934 og ville formentlig have fortsat, hvis det ikke var fordi en f\u00e6ngselsstraf for berigelseskriminalitet gjorde, at han blev udelukket fra amat\u00f8r-boksning i al fremtid. I stedet fik han mulighed for at starte som professionel i 1935, og gik lige fra starten meget hyppigt i ringen. I sin anden kamp i bar overkrop tabte Carl dog til Vilhelm Bech i \u00c5rhus, men da gik han ogs\u00e5 i ringen med influenza. Knap en m\u00e5ned senere fik han revanche mod Vilhelm i Folkets Hus i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

Valdemar Christiansen valgte at kaste h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen i for\u00e5ret 1935, hvilket gav plads til spekulationer om andre promotorkonstellationer, nu da monopoltilstandende tilsyne-ladende var brudt. Det blev translator Poul O. Nielsen, der f\u00f8rst fors\u00f8gte sig, da han i maj arrangerede ikke mindre end tre DM-kampe ved samme st\u00e6vne. Hirsch Demsitz vandt fjerv\u00e6gtstit-len fra Kaj Olsen, Carl Andersen vandt i letv\u00e6gt over Carl Jensen, mens Vidunderbarnet Anders Petersen blev knockou-tet af Henning Jensen i kampen om bantammesterskabet. Desv\u00e6rre gav st\u00e6vnet ikke noget overskud til den ny promotor.<\/p>\n

Klar i kulissen stod imidlertid ogs\u00e5 Hirsch Demsitz’ bror, Nochim. Han fors\u00f8gte at arrangere st\u00e6vner ved J\u00e6gerkroen ved K\u00f8ge Landevej, og fik endda bygget en udend\u00f8rs arena med plads til 9000 tilskuere. Men heller ikke for ham lykkedes det at etablere en rentabel forretning inden Valdemar Christiansen atter v\u00e5gnede op til d\u00e5d.<\/p>\n

Valdemar Christiansen var p\u00e5 banen igen med et st\u00e6vne i K\u00e6mpehallen i september m\u00e5ned. Det var Einar Aggerholms comeback-kamp efter nederlaget mod Eder i januar, som trak publikum til. Einar skulle m\u00f8de sin tidligere modstander, Nestor Charlier, der havde givet danskeren en t\u00e6t kamp \u00e5ret f\u00f8r. Den belgiske bokser stod imidlertid over for en dansker uden den gnist, der havde drevet ham fremad f\u00f8r i tiden, og havde let spil. Efter 8. omgang signalerede Einar, at han opgav. Bagefter bekendtgjorde han: \u201dNu er jeg f\u00e6rdig med boksning. Det var min sidste kamp.\u201d<\/p>\n

Nu da Einar Aggerholm havde kastet h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen blev det veteranen Hans Holdt sammen med de nytilkomne Carl Andersen og Hirsch Demsitz, som blev faneb\u00e6rere for dansk professionel boksning \u2013 i en periode, der strakte sig ind i 2. verdenskrig. Ogs\u00e5 Valdemar Krontoft og Hans Drescher tog deres t\u00f8rn i egenskab af fork\u00e6mpere.<\/p>\n

I januar 1936 fik Hirsch Demsitz ‘h\u00e6vnet’ Knud Larsen, idet han uproblematisk udboksede Robert Tassin over 8 omgange i K\u00f8benhavn. Carl Andersen m\u00f8dte op ude af form og m\u00e5tte indkassere et sj\u00e6ldent nederlag mod den belgiske letv\u00e6gtsmester Raymond Renard. I hovedkampen k\u00e6mpede Hans Holdt mod Einar Aggerholms banemand Nestor Charlier, og stik imod publikums og pressens opfattelse af kampens gang, tildelte ringdommer August Suhr belgieren sejren efter 10 omgange.
\nResten af \u00e5rets st\u00e6vner blev ligeledes bygget op med basis i mindst to ud af boksetrekl\u00f8veret Hans, Hirsch & Carl.<\/p>\n

Den tyskf\u00f8dte s\u00f8nderjyde Hans Drescher boksede i welter-v\u00e6gt og startede som professionel i 1934. Hans f\u00f8rste ni kampe fandt sted i Sverige, Norge og Finland. I maj 1936 krydsede han klinger med Carl Andersen og tabte til sin talentfulde kollega p\u00e5 point.<\/p>\n

\u00c5rets sidste st\u00e6vne fandt sted i oktober, hvor ‘trekl\u00f8veret’ var p\u00e5 plakaten. Nestor Charlier kunne endnu en gang vende hjem til Belgien uden nederlag i K\u00f8benhavn, da hans kamp mod Hans Holdt blev d\u00f8mt uafgjort. Carl Andersen m\u00f8dte sit hidtil st\u00f8rste navn i form af Gustave Humery, der h\u00f8rte til blandt europas bedste letv\u00e6gtere. Efter at v\u00e6re startet som en\u00a0stormvind fik Carl mere modstand, og franskmanden fik efterh\u00e5nden overtaget. Humery endte dog som en skalp p\u00e5 Carls rekordliste, da franskmanden blev stoppet p\u00e5 en \u00f8jen-skade i 7. omgang. Hirsch Demsitz vandt endnu en ubesv\u00e6ret pointsejr \u2013 denne gang over Jos\u00e9 Mico, der dog ikke var s\u00e5 imponerende som forh\u00e5ndsomtalen lagde op til.<\/p>\n

1937 var i sandhed et pauvert \u00e5r for dansk professionel boksning. Blot tre st\u00e6vner blev det til, hvor det prim\u00e6rt var Hans Holdt og Hirsch Demsitz, der holdt gang i boksebutikken. Dansk professionelt bokseforbund, som havde et noget blakket ry, b\u00e5de blandt de aktive boksere og i pressen tr\u00e5dte til og stod for at arrangere de st\u00e6vner, der trods alt blev afholdt.
\nHans Holdt blev p\u00e5 dette tidspunkt afskrevet af mange op til sin kamp mod tyske Arno Przybilsky, et ungt fremadstormende talent. Danskeren leverede imidlertid overraskelsen da han udboksede sin yngre konkurrent. Han gentog bedriften mindre end en m\u00e5ned senere.<\/p>\n

Ved \u00e5rets sidste st\u00e6vne i juli vendte letsv\u00e6rv\u00e6gteren Thyge Petersen tilbage til ringen for en kort bem\u00e6rkning. Hans Holdt m\u00e5tte melde afbud i sidste \u00f8jeblik til hovedkampen, men Thyges kamp mod tyske Jupp Felten gav publikum fuld valuta for pengene. Det var tydeligt, at danskeren var rusten efter at have v\u00e6ret ude i flere \u00e5r, men der blev fightet for fuld kraft. Anden omgang var s\u00e6rlig dramatisk, da Thyge blev sendt i gulvet ikke f\u00e6rre end fire gange. Han kom sig dog hurtigt hver gang og havde senere i kampen tyskeren i alvorlige vanskelig-heder, uden dog at stoppe ham. Det blev til en pointsejr for Thyge \u2013 og samtidig sidste gang man s\u00e5 ham i ringen.<\/p>\n

\"\"
Thyge Petersen er sendt i gulvet for fjerde gang af den 7\u00bd kg tungere Felden ved et st\u00e6vne i 1937.<\/figcaption><\/figure>\n

Fulde af ungdommeligt g\u00e5p\u00e5mod p\u00f8nsede Hirsch og Carl Andersen p\u00e5 at rejse til Paris for at pr\u00f8ve lykken. Bekendt med situationen herhjemme var det alene problemer med at finansiere rejsen, der gjorde at de f\u00f8rst kom af sted sidst p\u00e5 \u00e5ret. I Frankrig blev deres godtroenhed desv\u00e6rre udnyttet p\u00e5 det groveste af manager Al Francis. P\u00e5 trods af at begge boksere tog h\u00e5rdt fat og boksede en r\u00e6kke kampe i l\u00f8bet af 1937-38 i Frankrigs hovedstad, s\u00e5 tjente de stort set ingenting.<\/p>\n

Dansk Professionelt Bokseforbund viste sig fra sin gode side, da det fik opl\u00f8st den hidtil g\u00e6ldende kontrakt mellem Hirsch Demitz og Carl Andersen og deres franske manager Al Francis i 1938. Det kom frem, at Francis havde ladet de to boksere g\u00e5 for 50-100 kr. om m\u00e5neden. Francis havde nok haft et fast greb om de to bokseres udfoldelsesmuligheder, men is\u00e6r Carl havde ogs\u00e5 udviklet sig teknisk, og blev om ikke andet en erfaring rigere.<\/p>\n

Den finske bokser Sten Suvio, der vandt OL-guld i 1936, kom til at volde flere danske boksere problemer som professio-nel. I 1938 var han p\u00e5 bes\u00f8g i K\u00f8benhavn tre gange. F\u00f8rst slog han Hans Drescher, dern\u00e6st Hans Holdt. Hans Drescher fik dog oprejsning ved at pointbesejre finnen ved et st\u00e6vne i november. Senere, under 2. Verdenskrig, m\u00f8dte Suvio Henry Nielsen, Hans Holdt og Poul Kops, og det var kun f\u00f8rstn\u00e6vnte der fik krammet p\u00e5 ham.<\/p>\n

\u00c5rets store begivenhed var dog da Carl Andersen fik mulighed for at bokse om den ledige EM-titel i letv\u00e6gt mod Aldo Spoldi i september. Carl havde hjemmebanefordel, da st\u00e6vnet fandt sted i Forum, men italieneren l\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 de internationale ranglister og var klar forh\u00e5ndsfavorit. Det var 15 intense og meget lige omgange, s\u00e5 domsafsigelsen blev ventet med sp\u00e6n-ding. Carls hjemmebanefordel var ikke til at se, da det kom frem at det var den danske sidedommer, som afgjorde kampen med dommerstemmerne 2-1 til fordel for Spoldi. Carl havde v\u00e6ret en h\u00e5rsbredde fra at annektere europamesterskabet.<\/p>\n

\"\"
Carl Andersen forsvarer sig mod Aldo Spoldi i 1938. Kampen var meget lige og Carl var t\u00e6t p\u00e5 at vinde EM-titlen.<\/figcaption><\/figure>\n

Valdemar Christiansen lod ikke sine to esser g\u00e5 tomgang. B\u00e5de Hirsch Demsitz og Carl Andersen fik h\u00e5rde modstandere til det f\u00f8rste st\u00e6vne i 1939. Hirsch vandt en pointsejr over Louis Prokazka, mens Carl kom op mod Joseph Populo \u2013 ogs\u00e5 kaldet den hvide Armstrong, for sin kampiver og udholdenhed. Han havde ganske vist ikke vundet et mesterskab, men havde besejret flere nationale mestre rundt om i Europa. P\u00e5 trods af pressens tvivl lykkedes det Carl at vinde en pointsejr \u2013 og endnu en gang sl\u00e5 fast, at han var blandt Europas bedste.<\/p>\n

Hirsch Demsitz havde i d\u00e8n grad grad leveret varen de seneste \u00e5r med sejre over flere st\u00e6rke europ\u00e6iske boksere. Oprindeligt satte Hirsch sig fjerv\u00e6gtstitlen som m\u00e5l s\u00e5ledes, at han ikke kom i karambolage med Carl Andersens aspirationer til letv\u00e6gtsmesterskabet. Men efterh\u00e5nden blev det klart, at det ikke l\u00e6ngere var sundt for ham at presse sig ned i fjerv\u00e6gt, s\u00e5 det var mere og mere oplagt at tidens to dygtigste danske boksere m\u00e5tte t\u00f8rne sammen.<\/p>\n

I oktober fik Hirsch mulighed for at komme fri af Carls skygge, da de m\u00f8dtes om danmarksmesterskabet i letv\u00e6gt. Der herskede ingen tvivl om, at sejrherren ville st\u00e5 st\u00e6rkest n\u00e6ste gang en kamp om EM-titlen kunne komme i stand. Publikum m\u00f8dte talst\u00e6rkt op i Forum til det im\u00f8desete opg\u00f8r. Hirsch var endda en kneben favorit til at vinde, men Carl b\u00f8d ham p\u00e5 en overraskelse. I stedet for at storme frem ved kampens start som Carl havde for s\u00e6dvane, boksede han afventende med et k\u00f8ligt overblik, der forvirrede Hirsch. Det blev dog en sp\u00e6ndende og lige kamp, med Carl som overbevisende vinder efter de 15 omgange. Om det havde nogen st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 Hirsch’ pr\u00e6station vides ikke, men f\u00e5 dage forinden var hans fader afg\u00e5et ved d\u00f8den.\u00a0Ved samme st\u00e6vne boksede Hans Holdt mod den tidligere\u00a0europamester i letsv\u00e6rv\u00e6gt, John Andersson. Hans f\u00f8rte stort p\u00e5 point, da han i niende omgang m\u00e5tte opgive mod den dygtige svenske bokser, der ogs\u00e5 havde en v\u00e6gtfordel p\u00e5 6-7 kg.<\/p>\n

Anden Verdenskrig medf\u00f8rte store omv\u00e6ltninger i de euro-p\u00e6iske samfund, og Tysklands bes\u00e6ttelse i april 1940 havde ogs\u00e5 en kraftig p\u00e5virkning af dansk sport. Professionel boks-ning d\u00f8de n\u00e6sten ud i Danmark i l\u00f8bet af de fem \u00e5rs tid bes\u00e6ttelsen varede, og det \u00f8delagde karrieren for flere gode boksere. I perioden 1940-45 afholdtes i alt en h\u00e5ndfuld st\u00e6vner; tre i ’40 (to af dem f\u00f8r bes\u00e6ttelsen), et i ’41 og et i ’43 \u2013 hvilket gjorde det helt umuligt at fastholde boksning som levevej.<\/p>\n

Ikke desto mindre var Carl Andersen endnu engang blot en h\u00e5rsbredde fra at blive danmarks anden professionelle europamester. I februar 1941 m\u00f8dte han \u00f8striske Karl Blaho i Sportpalast i Berlin. P\u00e5 trods af at Carls optakt til kampen mildest talt var uoptimal, bl.a. med sygeleje pga. influenza,\u00a0boksede han lige op med mesteren, og sluttede faktisk kampen bedst. Dommen tippede dog i \u00f8strigerens fav\u00f8r, men kampen havde v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6t, at der med det samme blev arbejdet p\u00e5 at arrangere et returopg\u00f8r i K\u00f8benhavn. Promotor Valdemar Christiansen bestr\u00e6belser var dog forg\u00e6ves, da Blahos management kr\u00e6vede langt mere end et st\u00e6vne i Danmark kunne b\u00e6re.<\/p>\n

I stedet blev Gustav Eder overtalt til at komme til K\u00f8benhavn. Det bet\u00f8d at Carl skulle bokse i welterv\u00e6gt. Det var Eder som tilbage i 1935 havde knust Einar Aggerholms titelaspirationer og han havde siden hen holdt niveauet som bokser. Faktisk varmede Eder op til m\u00f8det med Carl ved at knockoute Hans Drescher i Hamburg kort forinden. Kampen mod Eder var en af Carls mest inspirerede pr\u00e6stationer og det blev til en pr\u00e6sentabel uafgjort dom.<\/p>\n

I 1942 var Hans Drescher i Leipzig for at bokse mod den regerende europamester i mellemv\u00e6gt, Jupp Besselmann. Det var ikke en titelkamp, men Hans var aldrig en trussel for sin tyske modstander. I \u00f8vrigt havde Besselmann stoppet Hans Holdt \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\n

I l\u00f8bet af resten af krigen blev der som n\u00e6vnt kun afholdt et enkelt st\u00e6vne i Danmark \u2013 i 1943, med Hirsch Demsitz, Hans Drescher, samt de nye Poul Kops og Otto Winther p\u00e5 programmet. Sidenhen m\u00e5tte Hirsch s\u00f8ge tilflugt i Sverige da han var j\u00f8de. Ellers var de danske bokseres aktiviter n\u00e6rmest indstil-let. Udover en kamp hver for Hirsch og Carl Andersen i Sverige, var Carl rejst til Milano med meget kort varsel. Uden tr\u00e6ning, og ved n\u00e6rmest at v\u00e6re taget direkte fra togstationen til kam-parenaen, var den talentfulde bokser uforberedt og blev stop-pet for f\u00f8rste gang i sin karriere. Det blev desv\u00e6rre Carls sidste kamp.<\/p>\n

Carl Andersens liv endte tragisk og dramatisk endnu under den tyske bes\u00e6ttelse. En aften i november 1944 kom Carl i h\u00e5ndgem\u00e6ng med et medlem af Schalburgkorpset. Schalburgmanden trak to pistoler og affyrede flere skud mod Carl, som han dog undveg. Herefter fravristede Carl v\u00e5bnene fra sin overfaldsmand, og tog dem med sig. Han skilte sig af\u00a0med det ene skydev\u00e5ben, og tog det andet med sig hjem.
\nOmtrent en uge senere dukkede en r\u00e6kke folk fra Schalburg-korpset op p\u00e5 Carls adresse, mens han var hjemme. Mens de endnu var p\u00e5 trapperne gik et skud af i Carls lejlighed \u2013 han havde skudt sig selv i hovedet, og var d\u00f8d p\u00e5 stedet. Om det var et uheld eller om det var overlagt fordi Carl havde en formodning om hvad der ventede ham bliver aldrig fuldt opklaret. Men faktum er, at den 14. november 1944 mistede Danmark en af sine mest talentfulde boksere.<\/p>\n

Carl Andersen var ikke det eneste prominente danske boksenavn, der d\u00f8de under 2. verdenskrig. Ogs\u00e5 Einar Agger-holm m\u00e5tte lade livet. Einar, som efter boksekarrieren sluttede havde s\u00f8gt ind i politikorpset og endte som kriminalbetjent, m\u00e5tte g\u00e5 under jorden i 1944. Under tyskernes sidste krampetr\u00e6kninger i 1945, havde nogle Hipofolk forskanset sig i en bygning i Odense, og s\u00e5ret en af Einars kammerater, som l\u00e5 i den n\u00e6rliggende \u201dEventyrparken\u201d. Da Einar fors\u00f8gte at bj\u00e6rge sin uheldige kammerat blev han ramt af d\u00f8dbringende skud.<\/p>\n

Selvom krigens \u00e5g blev l\u00f8ftet i 1945 kastede bes\u00e6ttelsen lange skygger over dansk boksesport flere \u00e5r efter. Op til flere lovende boksekarrierer blev spoleret af de trange k\u00e5r, som havde v\u00e6ret.
\nI 1950’erne var der atter mulighed for at unge talenter kunne bryde frem, hvilket \u00e5bnede op for et helt nyt kapitel i dansk professionel boksehistorie.<\/p>\n

\n

\u00a9 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945<\/strong>. Kan k\u00f8bes p\u00e5 Saxo.com<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nedenst\u00e5ende er et afsnit fra en kortfattet gennemgang af dansk professionel boksning i perioden 1880 til 1945 – oprindeligt udgivet i Det Danske Bokseregister, Professionel boksning 1880-1945\u00a0(\u00a9 2011, 2015)   Da Hans Holdt vendte hjem fra sit ophold i Paris…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":586,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[75,55,34,53,52,44,54,41,56,46],"class_list":["post-174","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tidsglimt","tag-boksehistorie","tag-carl-andersen","tag-einar-aggerholm","tag-hans-drescher","tag-hans-holdt","tag-harald-nielsen","tag-hirsch-demsitz","tag-knud-larsen","tag-poul-heilbuth","tag-valdemar-christiansen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=174"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/586"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=174"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=174"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}