Som stort set alle elitesportsfolk har boksere en udl\u00f8bsdato, hvorfor det p\u00e5 et eller andet tidspunkt bliver aktuelt at skifte erhverv. Det var imidlertid langt fra alle p\u00e5 den tid, der kunne leve af at v\u00e6re professionelle boksere, hvorfor de ofte havde et arbejde ved siden af, hvilket gjorde overgangen til en normal tilv\u00e6relse nemmere. Der er dog stor forskel p\u00e5 hvilken sk\u00e6bne, der b\u00f8d sig for de danske ringens helte.<\/p>\n
Jim Smith<\/strong>, dansk professionel boksnings gudfader, var stadig aktiv i en alder af 45 \u00e5r da han fik konstateret kr\u00e6ft i halsen, og han d\u00f8de i 1913 af en f\u00f8lgesygdom.<\/p>\n Dick Nelson<\/strong> kom af dage allerede i 1922, blot 41 \u00e5r gammel. Selvom den officielle d\u00f8ds\u00e5rsag var et slagtilf\u00e6lde, er der god grund til at tro, at han tog livet af sig selv under en depression.<\/p>\n Johan Ekeroth<\/strong> kunne hverken genoptage boksekarrieren eller sit tidligere erhverv som brol\u00e6gger efter sin indl\u00e6ggelse i 1922. Det viste sig, at han led af en nyresygdom, der gjorde ham uarbejdsdygtig. Han holdt sig dog i gang, og kunne ofte ses som tilskuer til forskellige sportsarrangementer. De penge Johan havde tjent under sine kampe i Tyskland blev ogs\u00e5 investeret d\u00e9r, og da inflationen i efterkrigstiden steg til uanede h\u00f8jder, blev hans tyske mark v\u00e6rdil\u00f8se. Venner og bekendte hjalp dog til at han ikke endte p\u00e5 fattigg\u00e5rden, men fik et udm\u00e6rket liv med faste daglige rutiner. Fra 1960 og frem til sin d\u00f8d \u00e5ret efter var Johan indlagt p\u00e5 sygeafdelingen i De Gamles By i K\u00f8benhavn.<\/p>\n Waldemar Holberg<\/strong> var s\u00e5 uheldig at blive invalideret efter et fald p\u00e5 en trappe i slutningen af 1920’erne. Waldemar og hans hustru havde ikke mange midler at g\u00f8re godt med efter Waldemar blev uarbejdsdygtig, men \u00f8konomisk st\u00f8tte, bl.a. ved indsamlinger, gav mulighed for, at de kunne flytte ind i deres egen lejlighed i K\u00f8benhavn. Senere blev Waldemar overf\u00f8rt til De gamles By i K\u00f8benhavn, hvor han d\u00f8de i 1947.<\/p>\n Carl Pedersen<\/strong> holdt op med at bokse allerede inden opblomstringen af sporten i 1920’erne. Han gjorde sig til geng\u00e6ld kraftigt bem\u00e6rket andetsteds \u2013 f\u00f8rst som danser og kabaretsanger, sidenhen i operetter og film. Han blev ganske ber\u00f8mt Verden over som Carl Brisson. Han d\u00f8de i 1958 efter l\u00e6ngere tids sygdom.<\/p>\n Emanuel Jacobsen<\/strong> mistede modet som bokser efter sin ulykke i Amerika, men etablerede sig som en udm\u00e6rket kampleder, og ikke mindst som instrukt\u00f8r ved Malles Bokseinstitut, der kom til at ligge i N\u00f8rregade i K\u00f8benhavn, og k\u00f8rte i mange \u00e5r.<\/p>\n Cordt Andersens<\/strong> boksekarriere blev afviklet i starten af 1930’erne. Odenseaneren blev boende i sin barndomsby, og havde fortsat tilknytning til sporten. Stadig, som 75-\u00e5rig, frekventerede Cordt bokselokalet, hvor han hyppigt trakterede sands\u00e6k og sjippetov.<\/p>\n Harald Nielsen<\/strong> havde ikke mange kampe som professionel i perioden 1926-1930. En skade i venstre h\u00e5ndled afkortede formentlig hans karriere. Harald var imidlertid snusfornuftig, og benyttede indtjeningen fra profkampene som startkapital til at indfri ambitionerne om at starte sin egen virksomhed. Han blev s\u00e6befabrikant og drev en detailhandel.<\/p>\n Thyge Petersens<\/strong> korte orlov fra sin stilling hos politiet i Horsens var ikke nok til at komme til tops som professionel, til trods for promotor Valdemar Christiansens ih\u00e6rdighed. Thyge vendte tilbage til politiet, men m\u00e5tte i 1935 fratr\u00e6de sin stilling pga. et fejltrin. I stedet \u00e5bnede han et bokseinstitut i K\u00f8benhavn, som dog ikke kunne l\u00f8be rundt grundet konkurrencen fra det veletablerede Malles Bokseinstitut. Han flyttede tilbage til Horsens, fik arbejde som vulkanis\u00f8r og fungerede som boksetr\u00e6ner den lokale idr\u00e6tsklub. Senere fik han engagement i Odense. Thyge d\u00f8de i 1964.<\/p>\n Carl Andersen<\/strong> og Einar Aggerholm<\/strong> d\u00f8de begge under Bes\u00e6ttelsen; ja sidstn\u00e6vnte blev faktisk dr\u00e6bt kort efter Befrielsen. Carl var i princippet stadig aktiv bokser da han d\u00f8de under lidt uklare omst\u00e6ndigheder i 1944. Einar blev efter afslutningen af sin boksekarriere ansat som politibetjent i Odense i 1937. Som kriminalbetjent m\u00e5tte han g\u00e5 under jorden sidst i 2. Verdenskrig. I fors\u00f8get p\u00e5 at redde en s\u00e5ret kammerat i sikkerhed i en park i Odense blev han beskudt og dr\u00e6bt af Hipofolk, der k\u00e6mpede en p\u00e5 det tidspunkt form\u00e5lsl\u00f8s kamp.<\/p>\n Battling Nelson<\/strong> mistede alt under Den Store Depression, efter Wall Street krakket i 1929. Han kom aldrig helt p\u00e5 fode. Han giftede sig igen og levede under trange k\u00e5r i Chicago. I kortere tid havde han arbejde, men klarede sig ellers ved venner og bekendtes godg\u00f8renhed. Efter konens d\u00f8d blev Bat indlagt p\u00e5 en psykiatrisk afdeling da han blev erkl\u00e6ret senildement. Kort efter d\u00f8de han. Det var i 1954.<\/p>\n I USA p\u00e5virkede den \u00f8konomiske nedtur ogs\u00e5 Larry Hansen<\/strong>, der var holdt op med at bokse i 1923. Der var forlydender om, at han arbejdede som kommunal gadefejer i midten af 1930’erne. Senere endte han som vognmand.<\/p>\n Kid Williams<\/strong> havde aldrig lagt penge til side under boksekarrieren, og havde intet tilbage da han sluttede med at bokse. Han fors\u00f8gte sig med en r\u00e6kke jobs, men egnede sig tilsyneladende ikke til at holde p\u00e5 et almindeligt arbejde. Han blev dog boende i Baltimore. Efter at have levet fra dag til dag i en \u00e5rr\u00e6kke fik Kid efterh\u00e5nden helbredsproblemer og blev indlagt p\u00e5 et statshospital. Her d\u00f8de han 69 \u00e5r gammel i 1963.<\/p>\n Da Harry Pierce<\/strong> sagde farvel til bokseringen i 1922 havde han fortsat kontakt til sporten, da han ledte et tr\u00e6ningingscenter for boksere. Han blev boende i New York State og arbejdede senere i et firma, der producerede udstyr til automobiler. Han d\u00f8de i Syracuse i 1954.<\/p>\n Victor Dahl<\/strong> mistede efterh\u00e5nden lysten til at bokse, bl.a. efter at hans manager Martin Julian d\u00f8de i 1919. Victor l\u00e6ste kiropraktik, og \u00e5bnede efterf\u00f8lgende sin egen klinik. Han kom til at tjene glimrende p\u00e5 at tilbyde kurophold i sit etablissement. Victor bes\u00f8gte sit hjemland flere gange sidenhen \u2013 bl.a. i 1973, hvor han som 81-\u00e5rig m\u00f8dtes med andre tidligere amat\u00f8rboksere fra Sparta, heriblandt Nick Clausen og Arne Sande.<\/p>\n Der gik ikke lang tid efter at Nick Clausen<\/strong> vendte hjem fra Amerika til han atter vendte blikket ud mod Verden. Allerede i 1928 var han fungerende landstr\u00e6ner for Finlands amat\u00f8rboksere under deres forberedelser til OL. Tilbage i Danmark arbejdede han en tid hos Ford inden han endte i Tyskland og senere Norge. I 1943 havde Nick l\u00e6ngere tids sygeleje, grundet efterveer fra en kraftig hjernerystelse. Han undergik senere en operation, og kom sig fuldst\u00e6ndig. Rent faktisk levede han i bedste velg\u00e5ende, og opn\u00e5ede en alder af 89 \u00e5r.<\/p>\n Chic Nelson<\/strong> havde sin sidste kamp i 1928, og rejste herefter til USA, hvor han opholdt sig i tre \u00e5r. Det var dog i en periode, hvor Amerika var ramt af en kraftig \u00f8konomisk recession. Efter han vendte hjem gik der nogen tid, hvor han havde sv\u00e6rt ved at skaffe sig et arbejde. Sidenhen h\u00f8rte man ikke meget til ham, bortset fra da han vandt en stor tipspr\u00e6mie i slutningen af 1940’erne. Chic d\u00f8de i 1970.<\/p>\n
\n