{"id":199,"date":"2018-06-30T21:01:35","date_gmt":"2018-06-30T21:01:35","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=199"},"modified":"2019-11-30T15:44:05","modified_gmt":"2019-11-30T15:44:05","slug":"jim-smith-biografi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=199","title":{"rendered":"Jim Smith, biografi"},"content":{"rendered":"

N\u00e5r P. L. Jacobsen tages i ed som amat\u00f8rboksningens sande pion\u00e9r i Danmark, m\u00e5 man endelig ikke glemme Jim Smiths betydning. Jim er ubestridt grundl\u00e6ggeren af professionel boksning herhjemme, men i den f\u00f8rste tid, hvor det i det hele taget gjaldt om at f\u00e5 nogle sj\u00e6le til at interessere sig for sporten, var Jim en af de v\u00e6sentligste inspirationskilder.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p><\/blockquote>\n

Jim, hvis egentlige navn var Johannes J\u00f8rgensen, blev f\u00f8dt i 1867 (f\u00f8dt 1. februar) i Danmark. Som 14-\u00e5rig blev han sendt til s\u00f8s og endte p\u00e5 denne m\u00e5de i Australien, hvor han r\u00f8mte skibet. Her l\u00e6rte den unge Johannes at bokse i Larry Foleys lokaler. Foley anses som australsk boksnings fader. Den unge kn\u00f8s fik formentlig ikke lektioner af Foley selv, men efter eget udsagn til geng\u00e6ld af Peter Jackson, en anden af boksesportens markante profiler .<\/p>\n

\"\"
Peter Jackson, en af boksehistoriens store sv\u00e6rv\u00e6gtere.<\/figcaption><\/figure>\n

Et par ord om Peter Jackson vil m\u00e5ske v\u00e6re p\u00e5 sin plads p\u00e5 dette sted da han, udover at have haft indflydelse p\u00e5 skolingen af Danmarks f\u00f8rste professionelle bokser, ogs\u00e5 havde en anden tilknytning til Danmark. Jackson blev f\u00f8dt i Christiansted p\u00e5 St. Croix i 1861 \u2014 p\u00e5 et tidspunkt hvor De Vestindiske \u00d8er endnu var i dansk besiddelse. Jackson, der selv havde arbejdet som s\u00f8mand, endte imidlertid Australien, hvor han l\u00e6rte at bokse. Han kom snart til at vinde anerkendelse som en af tidens bedste sv\u00e6rv\u00e6gtsboksere. Han drog til USA for at f\u00e5 en kamp med John L. Sullivan, den amerikanske bareknuckle champion of the world. The Strong Boy vendte imidlertid ryggen til udfordringen fra Jackson under d\u00e6kke af, at han havde svoret aldrig at k\u00e6mpe mod en farvet bokser. At Sullivan ville have f\u00e5et sin sag for, fremg\u00e5r af nogle af de kampe Jackson i stedet deltog i. George Godfrey, indehaver af det farvede verdensmesterskab, blev stoppet i 19. omgang i 1888. Senere samme \u00e5r knockout besejrede Jackson ogs\u00e5 Joe McAuliffe. I 1891, da han pga. det s\u00f8de liv udenfor ringen ikke l\u00e6ngere var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, boksede han ikke desto mindre uafgjort over 61 omgange mod James J. Corbett. Lidt over et \u00e5r senere detroniserede samme Corbett John L. Sullivan i hvad der vel egentlig kan betegnes for den f\u00f8rste VM-titelkamp i sv\u00e6rv\u00e6gt efter moderne regler (Queensberry-reglerne). P\u00e5 baggrund af sin sejr over Frank Paddy Slavin i maj 1892 anerkendes Jackson den dag i dag i visse kredse som v\u00e6rende berettiget til titlen som egentlig verdensmester.<\/p>\n

For nu at vende tilbage til Jim Smith, s\u00e5 havde Jackson inden han rejste til de Forenede Stater f\u00e5et \u00f8je for Jims evner, og lovede danskeren en lys fremtid som bokser. Smith gjorde Jacksons profeti \u00e6re ved at vinde et amat\u00f8rmesterskab for det sydlige Australien.<\/p>\n

Kort tid efter valgte Jim at blive professionel n\u00e6vek\u00e6mper, og lagde ud med en r\u00e6kke glimrende sejre i sit adoptivland.
\nSenere rejste han til USA og boksede i forskellige stater; her blev han ogs\u00e5 et godt navn. Der fulgte ogs\u00e5 kampe i England og atter flere i Australien, f\u00f8rend han besluttede sig for at vende tilbage til sit f\u00e6dreland i efter\u00e5ret 1895.<\/p>\n

Efter at have givet en bokselektion for Athletklubben Hermods bestyrelse begyndte Jim som l\u00e6rer i klubben, med Johannes Hindsberg som sin f\u00f8rste elev. Det forholdt sig s\u00e5dan, at A.I.K., med P. L. Jacobsen som l\u00e6rer, i vinteren 1895-1896 rykkede ind i Sortedamslund p\u00e5 N\u00f8rrebro, samme sted som Hermod havde sine aktiviteter. En boksekamp mellem de to respekterede l\u00e6rere var derfor n\u00e6rliggende \u2014 og blev en realitet efter at Jacobsen udfordrede den langt mere erfarne Jim.<\/p>\n

\"\"
Jim Smith var formentlig Danmarks f\u00f8rste professionelle atlet.<\/figcaption><\/figure>\n

Denne, Danmarks f\u00f8rste professionelle boksematch, blev arrangeret under ganske primitive forhold. Selve bokseringen bestod af fire stole, hvorom der blev sp\u00e6ndt sejlgarn. V\u00e6gten gik man heller ikke s\u00e5 meget op i; P. L. Jacobsen vejede omtrent 5 kg mere end Jim, som til geng\u00e6ld var 12 \u00e5r yngre end Jacobsen, der p\u00e5 dette tidspunkt var over de fyrre. Jim havde medbragt to par handsker, som var stoppet ud med kr\u00f8lh\u00e5r, men Jacobsen insisterede p\u00e5 at benytte sine egne handsker, der var forede med tang. Hvad selve kampen ang\u00e5r, varede den 4 omgange \u00e1 2 minutter, hvorefter Jacobsen m\u00e5tte give op for den yngre rutinerede profbokser. Jacobsen tog efterf\u00f8lgende selv nogle lektioner hos Jim Smith.<\/p>\n

Jim og hans elev Johannes Hindsberg blev efterspurgte undervisere i andre k\u00f8benhavnske idr\u00e6tsklubber, som nu ogs\u00e5 \u00f8nskede boksning p\u00e5 programmet. Desuden startede Jim selv en egentlig bokseklub \u2014 Olympia. Opl\u00e6ring i boksningens kunst skete her p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de. Selv begyndere m\u00e5tte l\u00e6re at \u201dtage \u00f8ret\u00e6verne i den r\u00e6kkef\u00f8lge de falder.\u201d Jims mest succesfulde elev, Richard Christensen, senere kendt under navnet Dick Nelson, fortalte s\u00e5ledes om sin f\u00f8rste tid i Olympia: \u201dOg det kan nok v\u00e6re, \u00f8ret\u00e6verne faldt t\u00e6t i Olympia. Folk som Johannes Hindsberg, Frederik Hansen og Marius Brun for ikke at tale om Lauritz Rasmussen, der st\u00f8dte kraftigere end en bryggerhest kan sparke, kl\u00f8ede mig p\u00e5 det grufuldeste 3 gange om ugen, men jo mere de tampede l\u00f8s p\u00e5 mig, jo mere begejstret var jeg for the noble art\u201d. K\u00f8llesving indgik ogs\u00e5 i tr\u00e6ningen af de aspirerende boksere.<\/p>\n

\"\"
Johannes Hindsberg, Jim Smiths f\u00f8rste elev, og senere assisterende tr\u00e6ner.<\/figcaption><\/figure>\n

Jims f\u00f8rste elev og senere tr\u00e6ner-assistent blev i 1897 erkl\u00e6ret professionel under lidt pudsige omst\u00e6ndigheder. Dette skete ved en opvisning p\u00e5 Amager, hvor Jim og Hindsberg skulle bokse mod hinanden. P\u00e5 denne tid var man meget n\u00f8jeregnende med overholdelsen af de amat\u00f8r- og ordensregler, som var blevet udstukket af D.I.F. Jim havde ved denne lejlighed uheldigvis glemt at indhente den n\u00f8dvendige tilladelse til at lade en amat\u00f8r og professionel bokse opvisningskamp, og da Jim efter ‘kampen’ gav Hindsberg en daler til at k\u00f8be \u00f8l for, var hans sk\u00e6bne beseglet; hans amat\u00f8rstatus r\u00f8g sig en tur. Dette skulle imidlertid ikke v\u00e6re sidste gang, at amat\u00f8runionen foretog s\u00e5danne sn\u00e6versynede afg\u00f8relser.<\/p>\n

Boksesporten havde trange k\u00e5r, s\u00e6rligt i disse tidlige \u00e5r, og udover, at det kunne v\u00e6re sin sag at skaffe polititilladelse til et st\u00e6vne, s\u00e5 var der mangen en k\u00f8benhavner, der opfattede boksere som slagsbr\u00f8dre, snarere end sportsm\u00e6nd. William S\u00f8rensen, kasserer for Dansk Atlet-Union og tidligere elev hos mesterbokseren, genfortalte i 1935 et par historier, der giver indtryk af, at Jim heller ikke altid gjorde sagen lettere for sig selv. Efter at William S\u00f8rensen havde skaffet tilladelse til en bokseopvisning hos den fungerende fuldm\u00e6gtig hos politiet, skulle Jim Smith bruge en frivillig: \u00abValget var uheldigvis faldet p\u00e5 mig. N\u00e5r jeg siger uheldigvis, var det fordi Jim var kolossalt st\u00e6rk og ikke behagelig at m\u00f8de, hvis han var halvfuld. Dertil kom, at han havde en gevaldig \u00f8velse i at sl\u00e5 \u00f8ret l\u00f8s bagfra, idet modstanderen dukkede. Det blev i s\u00e5ledes nakkeslag i stedet for k\u00e6best\u00f8d. N\u00e5, lige som vi skulle til at begynde – vi var pr\u00e6senteret p\u00e5 tribunen – kom der to betjente travende gennem salen med h\u00e6vede stokke og med kraftige r\u00f8ster fremtordnede de: \u203aStop, boksekampen er forbudt!\u2039 Birkedommeren var uheldigvis kommet hjem om aftenen og gav straks kontraordre, hvorefter de to betjente blev sendt af sted. Publikum larmede, og Jim r\u00e5bte: \u203aEr det ikke synd, jeg ikke kan f\u00e5 lov at vise, hvad min bedste elev har l\u00e6rt?\u2039 Tilskuerne holdt med Jim, men glad var jeg, for den dag var Jim netop halvfuld, og s\u00e5 var han ikke en af de gode.\u00bb<\/p>\n

Ogs\u00e5 Jims eget initiativ, Olympia, stod for skud da klubben blev benyttet til med Jim selv i en professionel boksekamp, og amat\u00f8runionen gjorde indsigelse. Resultatet blev, at Olympia ikke l\u00e6ngere kunne forts\u00e6tte i amat\u00f8rregi.<\/p>\n

Jim Smith fortsatte med at arrangere professionelle kampe herhjemme med sig selv som deltager. Han hjalp ogs\u00e5 Richard Christensen i gang med sin karriere som professionel ved at arrangere hans debutkamp mod George Dixon.<\/p>\n

Det var ved et st\u00e6vne i Arenateatret februar 1905, at Richard blev erkl\u00e6ret professionel, kort f\u00f8r han skulle have deltaget i amat\u00f8rmesterskaberne. Jim manglede et par folk til at sekundere ham i en kamp mod engl\u00e6nderen Jack Kingsland; da Richard tilb\u00f8d sig, kvitterede amat\u00f8runionen med at inddrage hans licens. Endnu et eksempel p\u00e5 hvor strikst amat\u00f8rreglementet blev forvaltet p\u00e5 den tid.<\/p>\n

St\u00e6vnet med Jim Smith vs. Kingsland blev et till\u00f8bsstykke, og b\u00f8d p\u00e5 en del sp\u00e6ndende momenter, da den 10 \u00e5r yngre engl\u00e6nder form\u00e5ede at give svar p\u00e5 tiltale. I de f\u00f8rste omgange havde kampen dog mest af alt karakter af brydning, da Kingsland hele tiden s\u00f8gte ind p\u00e5 kroppen af Jim. Ringdommeren, der var p\u00e5 bes\u00f8g fra New York, havde sit hyr med at f\u00e5 skilt de to boksere ad, n\u00e5r de samtidig fors\u00f8gte at l\u00e5se hinandens arme og f\u00e5 st\u00f8d ind. Fra 5. omgang \u00e6ndrede Jim taktik til mere rendyrket boksning, og publikum var i resten af kampen vidne til talrige slagudvekslinger \u2014 med entusiastiske bifald hver gang den ene fik et st\u00f8d ind p\u00e5 modstanderen. Efter de aftalte 10 omganges boksning opstod der en del tumult. Dette skyldtes dog ikke at publikum havde v\u00e6ret utilfreds med kampen, men at ringdommeren tilsyneladende havde misforst\u00e5et, hvilke regler der blev bokset efter. Det var p\u00e5 forh\u00e5nd aftalt, at i tilf\u00e6lde af at kampen gik 10 omgange, skulle der afsiges en pointafg\u00f8relse. Kampen n\u00e5ede imidlertid sin afslutning uden at nogen af de to fightere havde v\u00e6ret i problemer undervejs, og da dommer Larson ikke kunne bestemme sig for, hvem der havde klaret sig bedst, forlangte han, at de skulle k\u00e6mpe en ekstra omgang. Da Kingsland, hvad han ellers var ganske berettiget til, n\u00e6gtede at bokse mere end der var aftalt p\u00e5 forh\u00e5nd, erkl\u00e6rede Mr. Larson Jim Smith som sejrherre. Publikum jublede, men engl\u00e6nderen f\u00f8lte sig s\u00e5 uretf\u00e6rdigt behandlet, at han kastede sig over dommeren; sekundanter ilede til, udenforst\u00e5ende blandede sig, og efterh\u00e5nden v\u00e6ltede folk rundt i hinanden oppe p\u00e5 scenen i \u00e9n stor forvirring. Publikum blev dog brat afsk\u00e5ret fra den ekstra underholdning, da et par scenearbejdere fik trukket teaterforh\u00e6nget for. Efter et par minutter dukkede Larson frem foran t\u00e6ppet og fors\u00f8gte at f\u00e5 \u00f8renlyd. Han fik imidlertid ikke lov til at sige mange ord, f\u00f8rend han blev overd\u00f8vet af en hylekoncert. Der blev f\u00f8rst ro i teatret, da Jim kom frem og ytrede, at han ikke havde noget imod at kampen blev betragtet som uafgjort.<\/p>\n

Med det noget uafklarede resultat af deres f\u00f8rste opg\u00f8r taget i betragtning var det n\u00e6rliggende at arrangere en revanche. Der herskede ingen tvivl om, at hvis kampen tilbage i februar havde v\u00e6ret programsat til mere end de ti aftalte omgange, s\u00e5 ville Jim have l\u00f8bet af med sejren. Da returkampen blev annonceret som v\u00e6rende over 25 omgange \u00e1 2 minutter, var Smith derfor en klar favorit, men trods dette var Odd-Fellow Pal\u00e6ets store sal stuvende fuldt, da st\u00e6vnet gik i gang.<\/p>\n

\"\"
Jim Smith leverer et h\u00f8jrest\u00f8d til k\u00e6ben i sit andet opg\u00f8r mod Kingsland. Bem\u00e6rk at begge boksere b\u00e6rer undertr\u00f8je.<\/figcaption><\/figure>\n

Appetitv\u00e6kkeren, inden hovedkampen, var et 6 omganges opg\u00f8r mellem Richard Christensen og Holger Hansen. Sidstn\u00e6vnte debuterede som professionel ved denne lejlighed. Kampleder i opg\u00f8ret mellem Jim og Kingsland var den bomst\u00e6rke bryder Hans Heinrich Egeberg. Selve kampen blev pr\u00e6get af, at begge regnede med skulle g\u00e5 de berammede 25 omgange. I de f\u00f8rste tre omgange blev der ikke g\u00e5et s\u00e5 h\u00e5rdt til den fra nogen af de to, men i 4. fik Smith et k\u00e6best\u00f8d ind, der n\u00e6r havde afgjort kampen. Engl\u00e6nderen blev dog formentlig reddet af at slaget faldt i omgangens slutning, s\u00e5 han kunne synke ned p\u00e5 sin stol i stedet for p\u00e5 gulvet. Efter at have tilf\u00f8jet hverandre en blodtud i den f\u00f8lgende omgang begyndte tempoet atter at falde; bokserne fors\u00f8gte at spare p\u00e5 kr\u00e6fterne til de senere omgange. Stemningen blandt publikum dalede tilsvarende \u2014 kun med en kort opblussen da Kingsland p\u00e5 et tidspunkt fik fanget Jims hoved i et armtag, og begyndte at sl\u00e5 l\u00f8s med sin frie arm. Jim satte tempoet op over de sidste omgange, men da engl\u00e6nderen bestemt ikke var ueffen, blev der ingen afg\u00f8relse f\u00f8r tid. Som efter deres f\u00f8rste kamp, blev domsafsigelsen omg\u00e6rdet af forvirring. Tilsyneladende blev det overladt til kampens arrang\u00f8r, Peter Schannong, at afg\u00f8re og bekendtg\u00f8re hvem kampens sejrherre var. Da hr. Schannong imidlertid ikke tog ordet, fulgte der flere minutters frustrerende uvished, indtil kampleder Egeberg endelig stillede sig op foran publikum og udr\u00e5bte Jim som vinder p\u00e5 point.<\/p>\n

De boksem\u00e6ssige kvaliteter, som kunne tilegnes Jim Smith, var bl.a. hurtige n\u00e6ver, fin teknik, stor h\u00e5rdf\u00f8rhed for slag og ikke mindst et godt overblik i kampens hede. Desuden var han helt igennem fair i sin boksning, og viste foragt for boksere, der s\u00e5 sig n\u00f8dsagede til at ty til gemene tricks og forbudte kneb under en kamp. Han boksede meget oprejst og stift, men denne stil var karakteristisk for den tid, hvor Jim l\u00e6rte sit fag. Publikum kunne ikke andet end imponeres, n\u00e5r Jim entrede ringen og selvsikkert stillede sig i sin ranke positur \u2014 klar til at m\u00f8de sin modstander.<\/p>\n

\"\"
Bobby Dobbs, der k\u00e6mpede mod flere danskere.<\/figcaption><\/figure>\n

Da Jim Smith i 1910 havde en kamp mod amerikaneren Bobby Dobbs, var han bestemt i sin karrieres efter\u00e5r. Det samme kunne imidlertid siges om Dobbs, der selv havde bokset siden 1875 \u2014 ogs\u00e5 som bareknuckle fighter, inden kampe efter Queensberry-reglerne blev altdominerende. I sine velmagtsdage var Dobbs en fin letv\u00e6gtsbokser, og han slog bl.a. den fremtidige store letv\u00e6gs-champion Joe Gans over 20 omgange i 1897. Han boksede ogs\u00e5 lige op med den senere welterv\u00e6gtsmester Barbados Joe Walcott omkring \u00e5rhundredeskiftet. I England gjorde Dobbs endda krav p\u00e5 verdensmesterskabet i welterv\u00e6gt, og havde her en r\u00e6kke s\u00e5kaldte titelkampe, som dog ikke blev opfattet med den store alvor i resten af verden.<\/p>\n

Da kampen mod Jim Smith fandt sted var Dobbs alts\u00e5 en garvet veteran p\u00e5 omkring 50 \u00e5r med mange hundrede kampe bag sig. Visse kilder h\u00e6vder dog, at han var adskillige \u00e5r yngre. Alderen til trods var amerikaneren ikke en mand som man skulle undervurdere; de mange \u00e5rs erfaring og kampe hjemme s\u00e5vel som i udlandet gjorde, at han kendte til de fleste af de mange tricks, der kunne udf\u00f8res bag tovene. Dette havde det danske publikum oplevet tidligere p\u00e5 \u00e5ret, da han uden st\u00f8rre besv\u00e6r havde knockoutet Holger Hansen i 4. omgang.<\/p>\n

Jim Smith havde anderledes styr p\u00e5 tingene og gav en pr\u00e6gtig opvisning i boksningens kunst; han gjorde kun to fejl i l\u00f8bet af kampen: den f\u00f8rste var, at han valgte at sk\u00e5ne Dobbs i 5. omgang, da denne var ‘ude at sv\u00f8mme’, og i 11. omgang blottede han sig i et kort sekund, hvilket Dobbs udnyttede ved at lande en h\u00e5rd h\u00f8jre til Smiths k\u00e6be \u2014 med pulveriserende effekt. Jim sagde selv efter kampen: \u201dJeg havde negeren i min h\u00e5nd i 5. omgang, men jeg ville ikke g\u00e5 efter \u2014 jeg syntes tilskuerne skulle have en l\u00e6ngere kamp at se. S\u00e5 kom jeg selv til at undg\u00e6lde for et \u00f8jebliks uopm\u00e6rksomhed, men man kan jo ikke blive ved med at vinde.\u201d Som altid havde Jim vist sig som en sand gentleman i ringen, men ogs\u00e5 Dobbs kunne tilskrive sig denne \u00e6re. Da Dobbs sendte Jim i gulvet i 11. omgang, rejste han sig for tidligt og var meget usikker p\u00e5 benene. Amerikaneren gav da Smith tid til at f\u00e5 ordentligt fodf\u00e6ste, inden han afrettede den stadig groggy dansker med et enkelt st\u00f8d. Dobbs gav efter kampen ogs\u00e5 Jim ret i, at kampen kunne have v\u00e6ret afgjort i 5. omgang, hvis han selv var blevet ramt af endnu et st\u00f8d.<\/p>\n

M\u00e5neden efter fik Jim mulighed for at revanchere sig mod Dobbs i Berlin. Desv\u00e6rre var Jim denne gang s\u00e5 uheldig, at han slog skulderen af led i 12. omgang og m\u00e5tte straks indstille kampen.<\/p>\n

Senere fik to andre danskere mulighed for at genoprette balancen. B\u00e5de Dick Nelson og Waldemar Holberg vandt over Dobbs i hhv. 1911 og 1912; dog var ingen af dem i stand til at stoppe ham. Bobby Dobbs afsluttede officielt sin boksekarriere i 1914 og d\u00f8de uden en penny p\u00e5 lommen i Charleston, South Carolina i 1930.<\/p>\n

Sin sidste egentlige boksekamp havde Jim Smith i maj m\u00e5ned 1912. Til trods for at han p\u00e5 dette tidspunkt var midt i fyrrerne, blev kampen fastsat til 20 omgange \u00e0 3 minutter. Hans modstander var en, if\u00f8lge avisreferaterne, drabelig neger ved navn Handy Johnson, som vejede over 90 kg og var omkring 20 \u00e5r yngre end Jim. Selvom Johnson havde alle fordelene i r\u00e6kkevidde, tyngde og alder, var han Jim teknisk underlegen \u2014 og danskeren havde ikke st\u00f8rre besv\u00e6r med at undg\u00e5 de vilde sving, der kom flyvende. Efter 16. omgang erkl\u00e6rede Johnson, at han var blevet ramt for dybt og ville derfor ikke forts\u00e6tte. Der var dog ikke andre i Cirkus Bech-Olsen, som havde v\u00e6ret vidne til et s\u00e5dan slag \u2014 inklusive dommeren og Jim selv \u2014 og danskeren blev erkl\u00e6ret for vinder. En ganske fornem indsats \u2014 ikke mindst med tanke p\u00e5, at Jim havde dyrket dette h\u00e5rde erhverv i mere end 20 \u00e5r.<\/p>\n

Stadig ikke tynget af sin alder drog Jim i sommeren 1912 p\u00e5 turn\u00e9 i provinsen med Cirkus Bech-Olsen ledsaget af Dick Nelson \u2014 nyligt hjemvendt fra endnu en tur til USA. I de forskellige byer hvor cirkuset slog teltp\u00e6lene i jorden, skiftedes Jim og Dick til at udfordre enhver tilstedev\u00e6rende g\u00e6v ung mand til n\u00e6vekamp, og der blev udlovet en pris p\u00e5 500 kr. til den som kunne g\u00e5 5 omgange med aftenens bokser. Der var for det meste fup og fiduser med i spillet, da det normalt lykkedes at indg\u00e5 en forh\u00e5ndsaftale om, at udfordreren ville f\u00e5 lov til at g\u00e5 et par omgange til \u00e6re for venner og bekendte \u2014 for derefter at opgive. Der var dog ind imellem nogle, som lod h\u00e5nt om aftalen ved udsigten til de 500 dask, men i disse tilf\u00e6lde var Jim stadig mere end kapabel til at h\u00e5ndtere situationen. Normalt havde udfordreren ikke meget begreb om boksning, og n\u00e5r Jim virkede tilbageholdende, tjattende med sin venstre, blev modstanderen gerne overmodig og endte med at fare hovedkuls ind i den ‘sovepille’ Jim stadig havde i sin h\u00f8jreh\u00e5nd. I visse tilf\u00e6lde, hvor ingen udfordrere meldte sig, skiftedes Jim og Dick til at agere udfordrer for hinanden. Disse kampe var dog altid fingerede og skal ikke opfattes som mere end opvisningskampe.<\/p>\n

Senere p\u00e5 \u00e5ret fik Jim konstateret kr\u00e6ft i halsen, og efter et par m\u00e5neders sygeleje d\u00f8de han i januar 1913 (d\u00f8d 23. januar) \u2014 45 \u00e5r gammel.<\/p>\n

En uges tid senere afholdtes et mindest\u00e6vne i Olympia, til fordel for Jims efterladte, hvor der blev givet opvisninger i k\u00f8llesving, boksning og brydning. Han blev begravet p\u00e5 Bispebjerg Kirkeg\u00e5rd, og p\u00e5 gravstedet blev der 11 \u00e5r senere placeret en flot mindesten til \u00e6re for den stilfulde bokser.<\/p>\n

Efter at gravstedet blev nedlagt, s\u00f8rgede bet\u00e6nksomme gravere for, at stenen fik lov at st\u00e5 til minde om denne historiske sportspersonlighed. Desv\u00e6rre blev mindestenen skabt af et materiale, der ikke har kunnet modst\u00e5 det danske klima. Vind, vejr og et tilf\u00e6lde af vandalisme har gjort, at der ikke l\u00e6ngere er et mindesm\u00e6rke. Da gravm\u00e6let endnu kunne tydes l\u00f8d det i sin helhed: \u201dFra dreng \u00f8vet i en haard skole blev han bokser og indskrev sit navn blandt de bedste. Han var brav og uforf\u00e6rdet.\u201d<\/p>\n

\n

\u00a9 2003, 2019. Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930<\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5r P. L. Jacobsen tages i ed som amat\u00f8rboksningens sande pion\u00e9r i Danmark, m\u00e5 man endelig ikke glemme Jim Smiths betydning. Jim er ubestridt grundl\u00e6ggeren af professionel boksning herhjemme, men i den f\u00f8rste tid, hvor det i det hele taget…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":208,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[7,5,60,24,4],"class_list":["post-199","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-biografi","tag-bobby-dobbs","tag-jim-smith","tag-johannes-hindsberg","tag-p-l-jacobsen","tag-peter-jackson"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/199","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=199"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/199\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/208"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=199"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=199"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=199"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}