{"id":243,"date":"2018-08-18T21:55:46","date_gmt":"2018-08-18T21:55:46","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=243"},"modified":"2018-02-16T22:10:09","modified_gmt":"2018-02-16T22:10:09","slug":"emil-andreasen-biografi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=243","title":{"rendered":"Emil Andreasen, biografi"},"content":{"rendered":"

Bryggeren fra Carlsberg fors\u00f8gte ih\u00e6rdigt at g\u00f8re sig g\u00e6ldende som professionel n\u00e6vek\u00e6mper, og kunne notere sig for h\u00e6derlige pr\u00e6stationer mod internationale boksere som Guiseppe Spalla, Hans Breitenstr\u00e4ter og Harry Reeve.<\/em>
\nNederlag til Chic Nelson og svenske Harry Persson kunne bortforklares, men sammen med svage pr\u00e6stationer mod boksere af langt mindre kaliber gjorde de, at Emil r\u00f8g ud af betragtning som Danmarks f\u00f8rste sv\u00e6rv\u00e6gtsh\u00e5b.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p><\/blockquote>\n

Emil Andreasen havde absolut ingen intentioner om at blive bokser, da han i 1917 meldte sig ind i IK99. Han havde forestillet sig at skulle bruge sine kr\u00e6fter til v\u00e6gtl\u00f8ftning og brydning. Klubben havde imidlertid en meget sparsom tilslutning til brydning, og en sk\u00f8nne aften, da Emil var den eneste som var m\u00f8dt til tr\u00e6ning, valgte han at afl\u00e6gge det tilst\u00f8dende bokselokale en visit. Der gik ikke mange \u00f8jeblikke f\u00f8rend en af de tilstedev\u00e6rende, den professionelle Johan Ekeroth, fik prajet Emil til en sparringsession. Den stakkels Emil kan ikke have vidst hvad han gik ind til, for som det fremg\u00e5r andetsteds, holdt Ekeroth aldrig igen \u2014 selv ikke under tr\u00e6ning. Efter kun et halvt minut i ‘ilden’ bedyrede Emil da ogs\u00e5, at det var b\u00e5de f\u00f8rste og sidste gang han satte sine ben i en boksering.
\nHan var dog alligevel fascineret af den h\u00e5rde sportsgren, og efter at have g\u00e5et og tygget lidt p\u00e5 sagen vendte han tilbage til tr\u00e6ning, hvor Ekeroth tampede ham igennem nok engang. Trods den h\u00e5rde medfart i de f\u00f8rste tr\u00e6ningssessioner havde interessen for boksesporten bidt sig fast hos Emil. Han havde dog n\u00e6ppe forestillet sig, at han en dag skulle blive i stand til at betale Ekeroth tilbage med rente.<\/p>\n

\"\"Som amat\u00f8r vandt Emil det danske sv\u00e6rv\u00e6gtsmesterskab i 1918.
\nI 1919 deltog han i det hidtil mest omtalte amat\u00f8rst\u00e6vne i Danmark. Opm\u00e6rksomheden omkring denne begivenhed oversteg endda de fleste professionelle st\u00e6vner. Forklaringen l\u00e5 i, at IK99 havde overtalt den engelske sv\u00e6rv\u00e6gtsmester Hugh Brown til at tage turen over Nords\u00f8en for at g\u00e5 i ringen med den danske bryggeriarbejder. I ugen op til kampen bragte bl.a. BT dagligt flere spalter p\u00e5 at promovere det forest\u00e5ende opg\u00f8r. Under megen virak blev st\u00e6vnet afholdt, og det endte med, at Farmeren fra St. Albans<\/em> vandt p\u00e5 point efter 6 omgange, selvom Emil selv syntes han havde fortjent mindst uafgjort.<\/p>\n

Som det fremg\u00e5r af hans \u00f8genavn, Bryggeren<\/em>, arbejdede Emil p\u00e5 Carlsberg som bryggeriarbejder mens han boksede som amat\u00f8r, og dette forhold \u00e6ndrede han ikke p\u00e5, da han i 1920 valgte at forts\u00e6tte boksekarrieren som professionel.<\/p>\n

Letsv\u00e6rv\u00e6gt blev indf\u00f8rt i Danmark som officiel v\u00e6gtklasse hos amat\u00f8rerne i 1919. Det var egentlig denne v\u00e6gtklasse Emil tilh\u00f8rte, men det tog l\u00e6ngere tid f\u00f8rend den vandt indpas hos de professionelle, s\u00e5 Emil startede som sv\u00e6rv\u00e6gter, hvilket ogs\u00e5 var langt mere prestigefyldt.<\/p>\n

Der kom hurtigt gang i Emils boksekarriere \u2014 i l\u00f8bet af 1921 gik han i ringen mod bl.a. Chic Nelson (to gange), Giuseppe Spalla og Johan Ekeroth (to gange).
\nMod den langt mere erfarne Chic Nelson indkasserede Emil ikke overraskende sine f\u00f8rste nederlag som prof-bokser.
\nGuiseppe Spalla, der \u00e5ret forinden hhv. havde tabt, k\u00e6mpet uafgjort, og vundet over Johan Ekeroth, m\u00e5tte indkassere et nederlag til Emil i, hvad der var danskerens hidtil bedste pr\u00e6station. Her udviste han stor selvkontrol og langt st\u00f8rre tr\u00e6fsikkerhed end i sine f\u00f8rste kampe. Selv erindrede Emil denne kamp som en af sine bedste.<\/p>\n

\"\"
Danmarks h\u00e5b; Bryggeren fra Carlsberg.<\/figcaption><\/figure>\n

Op til den f\u00f8rste kamp mod Ekeroth blev Emil anset som favorit, men det var alligevel en chokerende oplevelse for de fleste blandt publikum, da han f\u00e6ldede sin gamle l\u00e6remester p\u00e5 halvandet minut.
\nI revancheopg\u00f8ret senere samme \u00e5r gik Ekeroth dog tiden ud mod Emil, men atter med Bryggeren<\/em> som sejrherre.<\/p>\n

1922 startede ogs\u00e5 godt for Emil. Han boksede uafgjort mod den tyske mester Hans Breitenstr\u00e4ter, og mange mente, han burde have haft sejren. Det var n\u00e6rliggende at arrangere en revanchekamp, men forinden blev tyskeren besejret af engl\u00e6nderen Harry Reeve. Reeve lod sig let overtale til at g\u00e6ste K\u00f8benhavn til et opg\u00f8r mod Emil foran 1.500 tilskuere. Der blev k\u00e6mpet 15 h\u00e5rde, t\u00e6tte omgange. I en af de f\u00f8rste omgange br\u00e6kkede Reeve et af Emils ribben med et kropsst\u00f8d. Trods dette handicap k\u00e6mpede danskeren sig mere og mere ind i kampen, for til sidst at dominere den efterh\u00e5nden udmattede engl\u00e6nder fuldst\u00e6ndig. Udfaldet blev en sn\u00e6ver sejr til Emil. Til lejligheden var der udset tre dommere \u2014 P. L. Jacobsen, Marius Fax\u00f8e og Holger Hansen, der ogs\u00e5 fungerede som kampleder. Spr\u00f8jten holdt p\u00e5 Reeve mens de to sidstn\u00e6vnte stemte p\u00e5 Emil.
\nDette blev nok Emils st\u00f8rste sejr som professionel.<\/p>\n

\"\"
Sid Pape, med Emil Andreasen indsat.<\/figcaption><\/figure>\n

Senere i 1922 begyndte det at g\u00e5 ned ad bakke for Bryggeren<\/em>. I august k\u00e6mpede han uafgjort mod en engl\u00e6nder ved navn Sid Pape. Pape var ikke indehaver af en specielt imponerende rekordliste, men de to k\u00e6mpede et v\u00e6ldigt br\u00e5vallaslag i et udsolgt Idr\u00e6tshus. Det var en rigtig herrekamp, hvor teknik veg for udveksling af \u00f8ret\u00e6ver. Denne gang var Emil dog lidt heldig med den afsagte dom. Pape ville hellere end gerne tilbage for at revanchere sig, og da denne type slagsm\u00e5l var en ren publikumsmagnet, stod de atter over for hinanden pr\u00e6cis to m\u00e5neder senere. Denne gang fik Emil sin sag for. Efter en energisk start tabte han pusten, og Pape overtog hele initiativet. I 10. omgang var det gongongen, der reddede Emil efter han havde modtaget flere h\u00e5rde k\u00e6best\u00f8d. Uden at v\u00e6re kommet til h\u00e6gterne i pausen var danskeren prisgivet mod Pape i den efterf\u00f8lgende omgang, og kampen blev stoppet.<\/p>\n

Efter et lidet succesfuldt trip til England sidst p\u00e5 \u00e5ret rejste Emil i starten af 1923 en tur til Stockholm i selskab med en anden dansk sv\u00e6rv\u00e6gter, Hans J\u00f8rgensen, for at bokse mod svenskeren Harry Persson. Persson var helt gr\u00f8n hvad professionel boksning angik, men ikke desto mindre stillede hjemmepublikummet sig store forventninger til deres landsmands evner. Selvom han var tydeligt nerv\u00f8s, da de tr\u00e5dte op i ringen til pr\u00e6sentation, var det den svenske sv\u00e6rv\u00e6gter, der tog teten fra starten af kampen. Emil fik aldrig rigtig lejlighed til at vise sine evner, og m\u00e5tte tage imod meget indtil pausen mellem 9. og 10. omgang, hvor han opgav. Hans egen, og de danske avisers forklaring p\u00e5 overgivelsen var, at han havde skadet sin ene h\u00e5nd tidligt i kampen. If\u00f8lge det svenske tidsskrift Swing var Emil p\u00e5 dette tidspunkt groggy, og kun gongongen havde reddet ham fra et reelt knockoutnederlag. Uanset udl\u00e6gningen af kampens sidste minutter herskede der ingen tvivl om, at det svenske bokseh\u00e5b var i en anden klasse end sin danske kollega.<\/p>\n

Selvom Emils talenter inden for boksning formentlig har v\u00e6ret relativt begr\u00e6nsede, er det \u00e5benlyst, at det var en h\u00e6msko for hans udvikling, at han ikke satsede hundrede procent p\u00e5 sporten. Hans sagde selv: \u201dJeg t\u00f8r sige, at hvis jeg ikke havde mit daglige arbejde som brygger ved Carlsberg ville jeg v\u00e6re n\u00e5et l\u00e6ngere frem.\u201d<\/p>\n

I fors\u00f8get p\u00e5 at rehabilitere Emil fik Bokseselskabet Ringen hentet en 19-\u00e5rig engelsk novice, Billy Morris, til K\u00f8benhavn. Resultatm\u00e6ssigt gav kampen et tiltr\u00e6ngt plus i rekordlisten, men sportsligt set var opg\u00f8ret ingen succes.
\nFra kampens start indtog Morris en meget defensiv positur. Denne holdning, med begge arme holdt ind til krop og ansigt i t\u00e6tte dobbeltparader, holdt sig stort set permanent gennem de tre omgange kampen varede. Allerede efter f\u00f8rste omgang bad kampleder Malle Jacobsen engl\u00e6nderen om at bestille noget. Paradoksalt nok lykkedes det Morris \u2014 i 2. omgang \u2014 at ryste danskeren til sokkeholderne i sin eneste offensiv, men Emil blev lukket ind i kampen igen, da han i al hast vendte tilbage til sin defensive udgangsposition. I den f\u00f8lgende omgang kom Emil ind med et par drabelige slag, der sendte Morris i gulvet for en kort bem\u00e6rkning. Emils tampen tog det sidste mod fra den overmatchede engl\u00e6nder, og efter omgangens afslutning valgte Malle at afbryde kampen.
\nEn svensk journalist, der havde overv\u00e6ret st\u00e6vnet lagde ikke fingrene imellem i sin kritik af Emil. I det svenske magasin Swing mere end antydede han, at kampen havde v\u00e6ret aftalt spil (Morris fulgte ikke op, da han havde Emil groggy). I samme artikel fremlagde journalisten p\u00e5stande om, at flere af Emils andre kampe havde v\u00e6ret fingerede \u2014 ikke mindst sejren over den uforst\u00e5eligt passive Spalla.<\/p>\n

Anklagerne om at Morris-opg\u00f8ret havde v\u00e6ret aftalt virkede m\u00e5ske ikke helt grundl\u00f8se efter overv\u00e6relse af kampen, men virker usandsynlige \u2014 Morris fik i alt fald ingen bel\u00f8nning for sin ‘indsats’.
\nI forbindelse med en verserende polemik om hvor rene motiver Bokseselskabet Ringens havde over for de professionelle bokseres ve og vel i forhold til egne \u00f8konomiske interesser, kom det frem, at formand Einar Korup havde tilbageholdt en v\u00e6sentlig andel af engl\u00e6nderens hyre p\u00e5 baggrund af den s\u00f8rgelige pr\u00e6station. Den skarpe Korup stillede Morris i udsigt, at han ville blive indberettet til den internationale union, hvis han ikke fandt sig i den nedsatte gage.
\nNogen forh\u00e5ndsaftale har der nok ikke v\u00e6ret tale om, men der er n\u00e6ppe tvivl om, at der blev sendt bud efter den stakkels engl\u00e6nder med henblik p\u00e5, at han ville v\u00e6re en overkommelig opgave for den danske sv\u00e6rv\u00e6gter.<\/p>\n

Den danske presse vidste p\u00e5 dette tidspunkt ikke rigtig hvad den skulle stille op med Emil \u2014 p\u00e5 den ene side var en sv\u00e6rv\u00e6gter med en smule talent godt stof \u2014 en sj\u00e6ldenhed herhjemme \u2014 men p\u00e5 den anden side ville det v\u00e6re omsonst at bruge v\u00e6sentlig spalteplads p\u00e5 en bokser, der skulle vise sig at v\u00e6re ikke stort mere end af fork\u00e6mper-kaliber.
\nTvivlen blev afklaret, da Emil drog med Chic Nelson til Berlin, og blev stoppet allerede i f\u00f8rste omgang af en relativt ukendt tysker.<\/p>\n

Selvom opm\u00e6rksomheden omkring hans person var stilnet af, var Emil endnu ikke klar til at l\u00e6gge handskerne. Det gik dog ikke bedre end at provinsbokseren Cordt Andersen viste ham d\u00f8ren ved at knockoute ham i 4. omgang ved et st\u00e6vne i K\u00f8benhavn i september 1924.<\/p>\n

I 1926 h\u00f8rte man atter fra Emil i boksesammenh\u00e6ng. Han var g\u00e5et i tr\u00e6ning med henblik p\u00e5 at g\u00f8re comeback \u2014 med en revanche mod Cordt Andersen som f\u00f8rste m\u00e5l. Bryggeren<\/em> fik noteret sig en sejr over Svend Helgesen, og det er ikke ut\u00e6nkeligt at han boksede yderligere kampe i provinsen.
\nEmil kom imidlertid ikke p\u00e5 plakaten ved de store k\u00f8benhavnske st\u00e6vner l\u00e6ngere, og skriverierne om sv\u00e6rv\u00e6gteren forstummede snart igen.<\/p>\n

\n

\u00a9 2003, 2018. Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930<\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Bryggeren fra Carlsberg fors\u00f8gte ih\u00e6rdigt at g\u00f8re sig g\u00e6ldende som professionel n\u00e6vek\u00e6mper, og kunne notere sig for h\u00e6derlige pr\u00e6stationer mod internationale boksere som Guiseppe Spalla, Hans Breitenstr\u00e4ter og Harry Reeve. Nederlag til Chic Nelson og svenske Harry Persson kunne bortforklares,…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[50],"class_list":["post-243","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografi","tag-emil-andreasen","no-post-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/243","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=243"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/243\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=243"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=243"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=243"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}