De boksere, der omtales mest p\u00e5 BOKSEHISTORIE.DK er typisk ogs\u00e5 de, som har f\u00e5et st\u00f8rst opm\u00e6rksomhed i pressen i den periode, hvor de var aktive. I mange tilf\u00e6lde er det ogs\u00e5 de boksere, som har leveret de mest markante resultater i ringen. Deres pr\u00e6stationer skal dog i h\u00f8j grad ses i lyset af de mindre prominente boksere, som de har st\u00e5et p\u00e5 skuldrene af; de boksere, som aldrig n\u00e5ede helt frem i rampelyset. Nedenfor n\u00e6vnes en r\u00e6kke af disse boksere.<\/p>\n
Johannes Hindsberg<\/strong> var elev af Jim Smith, og blev professionel bokser ved et ‘uheld’. Efter en opvisning gav Jim Smith sin elev en daler til at k\u00f8be \u00f8l, og det blev p\u00e5 den tid opfattet meget bogstaveligt som betaling for en boksekamp. En egentlig boksekarriere blev det s\u00e5 som s\u00e5 med, men han deltog en del som markedsbokser herhjemme og i udlandet – b\u00e5de i Tyskland og \u00d8steuropa.<\/p>\n Hemming Hansen<\/strong> gik over til professionalismen samtidig med Waldemar Holberg efter at de begge havde fors\u00f8gt sig ved OL i London. Han og Waldemar debuterede ved semi-opvisningskampene i Tivoli Variet\u00e9 i december 1908. Hvor Waldemar fik en succesfuld karriere som profbokser, boksede Hemming kun sporadisk som professionel.<\/p>\n S\u00f8n af spr\u00f8jtef\u00f8rer P. L. Jacobsen, Frank Jacobsen<\/strong>, indledte ogs\u00e5 en karriere som professionel bokser i 1910, og fik endda flere kampe i Tyskland, men d\u00f8de inden han fik drevet det til noget.<\/p>\n Thorvald Hansen<\/strong> rejste til USA samtidig med Chic Nelson. Han var dog ikke s\u00e5 vedholdende som Chic. I det amerikanske blev hans ringnavn til Walter Hansen. Han var holdt op med at bokse da han vendte hjem til Danmark igen, muligvis efter en l\u00e6ngere pause, han var n\u00f8dsaget til at tage efter et k\u00e6bebrud. Tilbage i Danmark slog han sig ned som restaurat\u00f8r.<\/p>\n Vilhelm J\u00f8rgensen<\/strong> var en af de sekundaboksere, der i en l\u00e6ngere periode var med til at levere opvarmingen til de K\u00f8benhavnske boksest\u00e6vner. Han var ikke nogen spektakul\u00e6r fighter, men leverede altid en brav indsats til de st\u00e6vner, hvor han blev engageret. J\u00f8rgensens indgang til boksesporten var at tr\u00e6ningen virkede forebyggende p\u00e5 en lidelse han d\u00f8jede med. Han led af reumatisme, og lejlighedsvist var det tydeligt, n\u00e5r han gik i ringen. S\u00e5 boksede han meget oprejst, komplet stiv i overkroppen, og heraf kom hans \u00f8genavn Stive<\/em> J\u00f8rgen. Ind imellem blev han ogs\u00e5 betegnet som Skive<\/em> J\u00f8rgen, men det er usikkert om det var med fuldt overl\u00e6g, eller om det blot drejede sig om en journalistisk misforst\u00e5else. At han ikke kunne true de bedste danske boksere kunne bl.a. ses af hans utvetydige nederlag til Emanuel Jacobsen i 1919. Og selvom han godt nok kunne registreres for en sejr over fork\u00e6mpernes konge Poul Andersen i 1922 var det pga. en \u00f8jenskade. Men mod de andre fork\u00e6mpere gjorde han det godt – ogs\u00e5 n\u00e5r han tr\u00e5dte til i sidste \u00f8jeblik, og besejrede de fleste af sine rivaler, heriblandt Marius Fax\u00f8e, Robert Holm, Ove Jacobsen og Einar M\u00f8ller. Han fortsatte aktiviteterne i ringen til han var p\u00e6nt over de fyrre, formentlig i h\u00f8j grad fordi hans helbred n\u00f8d s\u00e6rlig godt af, at han vedligeholdt sin fine kondition.<\/p>\n Carl Hammerlund<\/strong> var altid god for at tr\u00e6de til n\u00e5r der skulle bruges en forkamp til st\u00e6vnerne. Desv\u00e6rre bukkede han under for den spanske syge i 1919.<\/p>\n Alfred Jensen<\/strong>, der huserede ved de danske st\u00e6vner i starten af 1920’erne, var en af de mere aktive fork\u00e6mpere vi har haft. Tilnavnet the human punching bag var m\u00e5ske ikke s\u00e6rligt flatterende, men understreger at han var utroligt h\u00e5rdf\u00f8r. Det var faktisk f\u00f8rst mellemv\u00e6gteren Svend Helgesen, der havde held med at stoppe Alfred. Derudover var Alfred altid klar til at tr\u00e6de til n\u00e5r en af de lidt st\u00f8rre profiler havde brug for en modstander. Blandt andet m\u00f8dte han Fritjof Hansen og Emanuel Jacobsen flere gange \u2013 en enkelt gang lykkedes det ham rent faktisk at k\u00e6mpe sig til uafgjort mod Malle. Emanuel Jacobsens broder, Ove Jacobsen<\/strong>, fors\u00f8gte sig ogs\u00e5 som professionel, men havde ikke helt det samme drive som Malle<\/em>, og forblev i fork\u00e6mpernes r\u00e6kker.<\/p>\n Br\u00f8drene Edmund<\/strong> og Otto Hansen<\/strong> rejste i 1922 med Emanuel Jacobsen til USA for at fors\u00f8ge at komme til at bokse. Det havde dog mindre held med deres forehavende end Malle. Om de overhovedet fik gang i boksekarrieren er usikkert, men i alt fald blev Edmund h\u00e6ngende i USA, hvor han senere blev hotelbestyrer i Boston.<\/p>\n Harald Bahnsen<\/strong> var en dygtig amat\u00f8rbokser, med to danske mesterskaber, der slet ikke udlevede sit potentiale som professionel. I sin f\u00f8rste kamp blev han stoppet af Fritjof Hansen. Dern\u00e6st holdt han pause p\u00e5 6 \u00e5r inden han tog en alvorlig kamp igen. Denne gang i hovedkampen ved bokseselskabet Ringens debutst\u00e6vne mod norske Georg Brustad, hvor han atter blev stoppet efter en brav kamp. Han var senere en hyppig g\u00e6st i ringen, dog ikke som bokser, men som yderst kompetent kampleder.<\/p>\n Marius Fax\u00f8e<\/strong> havde de fleste af sine professionelle kampe i 1920, men indkasserede flere nederlag end sejre. Han tabte bl.a. til Vilhelm J\u00f8rgensen, Ove Jacobsen og Fritjof Hansen.<\/p>\n Tom J\u00f8rgensen<\/strong> er et navn der ikke er skrevet mange ord om i den danske presse, og der er derfor ikke mange oplysninger om ham. Han boksede som letsv\u00e6rv\u00e6gter i Tyskland i starten af 1920’erne, og tabte de fleste af sine kampe p\u00e5 knockout.<\/p>\n En bokser, der lige som Chic Nelson, vendte tilbage til Danmark efter et l\u00e6ngere ophold i USA var Christian Arnoldi, eller Chris Arnold<\/strong>, som han blev kaldt n\u00e5r han boksede. Han udfordrede netop Chic Nelson til kamp, og her blev det tydeligt, at han ikke havde meget at byde p\u00e5. Boksekarrierens h\u00f8jdepunkt har formentlig v\u00e6ret, at han i en periode fungerede som sparringspartner for det franske f\u00e6nomen Georges Carpentier. Senere forl\u00f8d det, at han var bosat i Buffalo, hvor han arbejdede som inspekt\u00f8r for et stort bageri.<\/p>\n August Suhr<\/strong> gik over til de professionelles r\u00e6kker i 1922, og udspillede sin boksekarriere p\u00e5 mindre end et \u00e5r, med blot to kampe. Det var ogs\u00e5 ganske ambiti\u00f8st f\u00f8rst at l\u00e6gge sig ud med den erfarne Fritjof Hansen, og hern\u00e6st den h\u00e5rdtsl\u00e5ende Svend Helgesen. Han kom dog sidenhen til at fungere som en udm\u00e6rket kampleder.<\/p>\n De n\u00f8jere detaljer fortaber sig godt nok i fortiden, men Patrick Percival Smith<\/strong> er et eksempel p\u00e5 en Dansk-Vestinder, som drog til Danmark, slog sig ned, og fors\u00f8rgede sig, i alt fald delvist, ved boksning. P\u00e5 trods af, at han pga. sin m\u00f8rke hudfarve udr\u00e5btes til afrikansk mester i boksning n\u00e5r han optr\u00e5dte som markedsbokser i provinsen, s\u00e5 var han at opfatte som p\u00e6redansk. Som s\u00e5dan leverede Percival dog ingen historiske pr\u00e6stationer som professionel bokser, og er derfor ikke helliget sin egen plads i historieb\u00f8gerne.<\/p>\n Eigil Bergstein<\/strong> rejste til Paris og gjorde Valdemar Haakonson med selskab. Her debuterede han som professionel, desv\u00e6rre med et nederlag. Selvom han optjente nogle sejre, blev det ikke rigtig et succesfuldt ophold, da han lige s\u00e5 ofte tabte sine opg\u00f8r. Da han vendte hjem til Danmark indkasserede han flere nederlag p\u00e5 stribe til bl.a. Albert Holdt, Kaj Olsen og Carl Swensson.<\/p>\n Arne Sande<\/strong>, ogs\u00e5 kaldet Massa<\/em>, havde en massiv erfaring som amat\u00f8rbokser (bl.a. fem danske mesterskaber) da han valgte at blive professionel i 1930. Hans karriere blev dog i praksis afviklet i l\u00f8bet af f\u00e5 m\u00e5neder, hvor han havde tre kampe. I den sidste tabte Arne til den garvede professional Paul Czirson, som Einar Aggerholm knockoutede en m\u00e5ned senere. Trods udmeldinger om at han havde lyst til at komme i ringen igen blev det aldrig sidenhen til noget. Han fungerede dog som tr\u00e6ner i forskellige amat\u00f8rklubber. Arne levede frem til 1985.<\/p>\n Knute Christner<\/strong>, oprindeligt Knud Christensen fra Slagelse, startede som professionel bokser i Canada i starten af 1930’erne. Fjerv\u00e6gteren tabte mere end han vandt, men var altid god for en underholdende kamp. Han tabte bl.a. til den Canadiske fjerv\u00e6gtsmester Jackie Johnston, men ikke uden at have presset ham h\u00e5rdt tidligt i kampen.<\/p>\n En af Knutes kammerater var Poul Hansen alias Poul Heilbuth<\/strong>, der ogs\u00e5 boksede nogle kampe i Canada. Poul vendte hjem til Danmark for at bokse ved et af Valdemar Chritstiansens st\u00e6vner \u2013 dog uden at imponere med andet end sin h\u00e5rdf\u00f8rhed.<\/p>\n Valdemar Krontoft<\/strong>, imponerede flere gange publikum og presse i midten og slutningen af 1930’erne, med med fin teknisk boksning, men han slog aldrig rigtig igennem. I 1940 fors\u00f8gte han sig mod Hirsch Demsitz, men m\u00e5tte se sig udbokset af sin dygtige modstander.<\/p>\n
\nPoul Andersen, ogs\u00e5 kaldet fork\u00e6mpernes konge, blev en overgang opfattet som en af vore bedste fork\u00e6mpere. Han overmandede bl.a. Alfred Jensen og Henry Proust-gaard, men kunne ikke stille meget op for svenskerne Martin Tancred og Gustaf Olander.<\/p>\n
\n