Efter OL i Antwerpen kom det en ung bokser fra Sparta for \u00f8re, at den belgiske by var noget man burde opleve p\u00e5 egen krop. Tage Nielsen var navnet p\u00e5 den k\u00f8benhavnske sportsmand, og der skulle ikke meget til at v\u00e6kke hans eventyrlyst, s\u00e5 han rejste snart til Belgien for at smede sin lykke.<\/p>\n
Vel ankommen til Antwerpen fik Tage snart job som elektriker, men oplevelsen af byen var dog ikke helt som han havde forestillet sig. En episode, der var med til at k\u00f8lne det gode indtryk var under en bytur, hvor Tage og en dansk kammarat kom op at toppes med nogle lokale fyre. Det endte i slagsm\u00e5l, og politiet blev tilkaldt. Da danskeren ikke \u00f8nskede at blive sl\u00e6bt til forh\u00f8r p\u00e5 stationen stak han af fra \u00e5stedet, med lovens h\u00e5ndh\u00e6vere i h\u00e6lene. Da Tage ikke forstod alvoren af ordensmagtens anr\u00e5b, blev han noget overrasket, da der blev skudt med skarpt efter ham. Han slap dog bort uskadt, men indtrykket af Antwerpen som \u201dVerdens bedste by\u201d var dog bortvasket.<\/p>\n
Med \u00f8nsket om at komme videre fik Tage hyre p\u00e5 en damper med England som m\u00e5l. Ambitionen var at komme til Amerika, men uden penge p\u00e5 lommen, var udsigterne til denne tur ikke lyse. Tage l\u00f8b imidlertid en dag p\u00e5 en gammel skolekammerat, der tilf\u00e6ldigvis var matros p\u00e5 en Oceandamper, som skulle til New York.<\/p>\n
Efter et vedvarende plageri lykkedes det Tage og en anden eventyrlysten dansker at overtale matrosen til at smugle dem med ombord som blinde passagerer. De to ‘blinde’ blev installeret i et ubekvemt opmagasineringskammer, hvor de skulle fordrive tiden; efter tidsplanen i alt 10 d\u00f8gn.<\/p>\n
Under den obligatoriske ransagning fandtes fire andre gratister, men Tage og hans medsammensvorne undgik afsl\u00f8ring ved at holde sig gemt, rullet ind i sejldug. Efter afgang bragte de to kammeraters allierede dem j\u00e6vnligt f\u00f8de, og det var livsn\u00f8dvendigt; for nok var det et ubekvemt smalt rum, altid badet i lys, beliggende ved siden af det st\u00f8jende fyrrum, men med en temperatur p\u00e5 omkring 30 var t\u00f8rsten deres v\u00e6rste fjende. Tiden forekom at g\u00e5 pinefuldt langsomt under disse forhold, og da skibet yderligere havde maskinstop i to d\u00f8gn p\u00e5 rum s\u00f8, var Tage og kammeraten ved at g\u00e5 ud af deres gode skind. Ingen af dem turde forlade deres gemmested, da s\u00f8m\u00e6nd i tide og utide kom ind i rummet efter en reservedel, og de m\u00e5tte endvidere klare sig uden vand og mad, da deres ‘opvarter’ ikke turde risikere afsl\u00f8ring under dette st\u00e5hej. De stod dog krisen igennem, og fik atter fyldt deres maver med v\u00e5dt og t\u00f8rt.<\/p>\n
P\u00e5 turens sidste dage var der s\u00e5 meget ro over bes\u00e6tningen, at de to blinde passagerer fik mulighed for at forlade deres aflukke, for lidt afveksling.<\/p>\n
Vel ankomne til New York ‘afm\u00f8nstrede’ de to danskere uden at blive antastet, og stod nu klar til at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med det nye land.<\/p>\n
P\u00e5 trods af det vellykkede resultat var det dog ikke en rejseform Tage kunne anbefale andre at pr\u00f8ve.
\nTage ops\u00f8gte straks en f\u00e6tter, hvor han fik husly, og snart arbejde som elektriker. Arbejdet var dog midlertidigt, og da det var sv\u00e6rt at finde nyt fik den energiske dansker snart mod p\u00e5 at pr\u00f8ve nye gr\u00e6sgange: professionel boksning. Han fik licens og ved samme lejlighed et nyt navn – Tiger Nelson. At ‘Tage’ blev til’ Tiger’ kom sig af, at den person, som skulle udfylde papirerne naturligvis ikke forstod sig p\u00e5 den danske udtale af navnet, og derfor ‘amerikaniserede’ det efter bedste evne. Og til trods for at Tage fors\u00f8gte at rette det, syntes matchmakeren at navnet var s\u00e5 velklingende, at han n\u00e6gtede.<\/p>\n
S\u00e5 hermed fik det amerikanske publikum mulighed for at opleve en dansk tiger i aktion.<\/p>\n