{"id":351,"date":"2019-06-23T17:02:58","date_gmt":"2019-06-23T17:02:58","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=351"},"modified":"2018-02-24T00:48:31","modified_gmt":"2018-02-24T00:48:31","slug":"knud-larsen-biografi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=351","title":{"rendered":"Knud Larsen, biografi"},"content":{"rendered":"

Knud Larsen skabte danmarkshistorie, da han blev landets f\u00f8rste professionelle europamester.<\/em>
\nFjerv\u00e6gterens store popularitet var fuldt fortjent med sine overbevisende resultater mod Europas fornemste boksere ved de k\u00f8benhavnske st\u00e6vner. <\/em>
\nKnuds ophold p\u00e5 de h\u00f8jeste tinder var kortvarigt, men da han var bedst var han Europas ypperste bokser \u2014 og uden tvivl blandt de bedste i verden.<\/em><\/p><\/blockquote>\n

\"\"<\/p>\n

Knud Larsen blev f\u00f8dt i K\u00f8benhavn d. 19. marts, 1903.
\nSom dreng startede Knud i Idr\u00e6tsforeningen Sparta, hvor han dyrkede gymnastik og atletik.
\nKnuds fader var meget sportsinteresseret og tog ved flere lejligheder sin s\u00f8n med til boksest\u00e6vner. Sparta var p\u00e5 dette tidspunkt altdominerende inden for amat\u00f8rboksning, s\u00e5 det var ganske oplagt, at Knud f\u00f8r eller siden selv kom til at stifte bekendtskab med denne sportsgren.<\/p>\n

Knud debuterede i 1919 som amat\u00f8rbokser \u2014 15 \u00e5r gammel. Allerede samme \u00e5r blev han danmarksmester i fluev\u00e6gt, og han gentog succesen i 1920. I \u00e5rene 1921 og 1922 havde han ikke mulighed for at deltage i mesterskaberne, om end han ville have v\u00e6ret klar favorit.<\/p>\n

I slutningen af 1922, med omkring 150 kampe i bagagen, skiftede Knud til de professionelles r\u00e6kker. Det var nok med forventning om, at han efter kort tid ville tjene en masse penge. Der skulle dog til at g\u00e5 tid f\u00f8r det blev en indt\u00e6gtskilde, som kunne st\u00e5 alene.
\nKnud havde st\u00e5et i l\u00e6re som elektriker, men et deltidsjob som inkassator passede bedre ind i bokseprogrammet.<\/p>\n

Knud kom til at debutere mod ingen ringere end Vidunderbarnet<\/em> Anders Petersen. Selvom den tidligere olympiske s\u00f8lvvinder, som f\u00f8lge af aftjening af sin v\u00e6rnepligt, ikke havde haft mulighed for at opbygge den samme form, som da han \u00e5ret f\u00f8r sensationelt besejrede Emanuel Jacobsen, var Vidunderbarnet<\/em> stadig en stor mundfuld for den 19-\u00e5rige debutant.
\nKnud fors\u00f8gte ikke at improvisere over den flotte oprejste boksestil, han havde udviklet i sine dage som amat\u00f8r, men arbejdede flittigt med sin lige venstre hele kampen igennem. Trods gentagne rushes, kunne Anders ikke f\u00f8lge Knuds pointt\u00e6llende tr\u00e6ffere, og kampen blev ganske ensidig.
\nMod slutningen af 11. omgang blev det tydeligt, at Anders havde problemer med sin h\u00f8jre \u2014 h\u00e5nden var ikke l\u00e6ngere et v\u00e5ben, men blev kun brugt til parader. Efter lidt polemik i ringhj\u00f8rnet gik Anders ogs\u00e5 ud til 12. omgang, men bidrog ikke l\u00e6ngere aktivt til kampen. Endelig, kort efter 13. omgang var sl\u00e5et i gang, kastede Anders’ sekundanter h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen; Knud Larsen var blevet professionel danmarksmester i sin debut.<\/p>\n

Det ugentlige sportsmagasin Week-end sp\u00e5ede efter den vellykkede professionelle d\u00e5b en lys fremtid for den unge Knud: \u201d\u2026 hvis Knud vil passe sin tr\u00e6ning og sig selv vil han f\u00e5 en smuk karriere i sin nye profession. De professionelle kan prise sig lykkelige over denne tilv\u00e6kst. Blot man nu h\u00e6ger over ham i stedet for at fork\u00e6le ham.\u201d<\/p>\n

Albert Johnson var navnet p\u00e5 en bokser som Knud skulle f\u00e5 et ubehageligt bekendtskab med. Engl\u00e6nderen var bror til den yderst habile Len Johnson, som Fritjof Hansen havde pointbesejret i K\u00f8benhavn et halvt \u00e5r tidligere.<\/p>\n

De m\u00f8dtes to gange med to dages mellemrum \u2014 f\u00f8rste gang d. 13. april 1923 i K\u00f8benhavn. Begge kombattanter gik ih\u00e6rdigt til den fra f\u00f8rste sekund. Der var dog ingen af dem, der fik etableret herred\u00f8mmet i l\u00f8bet af de f\u00f8rste tre minutter. Anden omgang fortsattes i samme tempo. Her blev det imidlertid klart, at engl\u00e6nderen havde en lille fordel i hurtighed. Hen imod slutningen p\u00e5 omgangen ramte Johnson med et st\u00f8d pr\u00e6cist til k\u00e6ben, og Knud m\u00e5tte ned til t\u00e6lling. Knud kom op p\u00e5 ‘9’, fors\u00f8gte at clinche, men blev sendt ned endnu en gang af to tunge st\u00f8d fra Johnson. Ringdommer August Suhr talte endnu en gang over danskeren, og overh\u00f8rte klokken for omgangens afslutning, der ringede netop inden han havde n\u00e5et ’10’. Knuds sekundanter farede ind i ringen for, at fors\u00f8ge at f\u00e5 ham klar i pausen, men Suhr var af den opfattelse at kampen var afsluttet med Johnson som vinder p\u00e5 knockout. Suhrs egen redeg\u00f8relse i et interview efter kampen: \u201dJa, der er alts\u00e5 ingen vej uden om. Jeg begik en fejl. Da Knud Larsen gik ned anden gang, talte jeg ham ud \u2014 men jeg havde ikke h\u00f8rt klokken, som l\u00f8d inden jeg n\u00e5ede 10. Alts\u00e5 var Knud Larsen ikke talt ud. Johnson var imidlertid g\u00e5et uden for ringen. Jeg fik fat i ham \u2014 forklarede ham i hast, at jeg havde gjort mig skyldig i en fejltagelse. Sk\u00f8nt han selvf\u00f8lgelig var fuldt berettiget til at holde sig til min f\u00f8rste kendelse, erkl\u00e6rede han sig villig til at genoptage kampen. Men nu erkl\u00e6rede Knud Larsen, at han ikke ville \u2014 og s\u00e5 var der ikke andet at g\u00f8re end at give mulatten sejren\u2026 som han vel i hvert fald havde f\u00e5et i n\u00e6ste omgang.\u201d De fleste andre prominente tilskuere, der blev interviewet umiddelbart efter kampen, var enige i, at Knud under alle omst\u00e6ndigheder ville have tabt slaget.<\/p>\n

Knud var meget opsat p\u00e5 at revanchere sig, og fik muligheden blot to dage senere i Aarhus. Bokseren Fritjof Hansen fungerede som kampleder. Ogs\u00e5 denne gang fik kampen et kortvarigt forl\u00f8b. Allerede i f\u00f8rste omgang begyndte engl\u00e6nderen at ‘s\u00e6tte sig’ p\u00e5 kampen, men benyttede sig ogs\u00e5 af et par ufine tricks. Under et clinch kommanderede Fritjof ‘slip’, og idet Knud tr\u00e5dte tilbage, fik han i det samme et slag til k\u00e6ben, han var totalt uforberedt p\u00e5. Dette st\u00f8d rystede ham til sokkeholderne, og inden Fritjof kunne n\u00e5 at bryde ind fik Knud endnu et st\u00f8d, s\u00e5 han gik i gulvet. Uagtet at det ikke var den mest \u00f8nskv\u00e6rdige m\u00e5de at f\u00e5 revanche p\u00e5, fik Knud ikke desto mindre tilkendt sejren p\u00e5 diskvalifikation ved engl\u00e6nderens forivrelse.<\/p>\n

Knuds talent var dog ikke til at tage fejl af. Sejre over folk som Patsy Coram, Anders Petersen, Fred Bullions og ikke mindst Johnny Curley i l\u00f8bet af 1924, gav indtryk af, at han kunne rykke op blandt de bedste fjerv\u00e6gtere i Europa, hvis han fik mulighed for fortsat at udvikle sig mod kvalitetsmodstandere.<\/p>\n

\"\"
Valdemar Christiansen, Danmarks f\u00f8rste store boksepromotor.<\/figcaption><\/figure>\n

Den danske fjerv\u00e6gters fremgang havde bestemt ikke undg\u00e5et Valdemar Christiansens opm\u00e6rksomhed.
\nChristiansen var en dreven forretningsmand, der var kommet ind i boksesporten tilbage i 1923 ved et kompagniskab med postfunktion\u00e6r Einar Korup. Korup havde v\u00e6ret involveret i administration af bl.a. cykelsporten i mange \u00e5r, og han fik ideen til at tage initiativ til Bokseselskabet Ringen. Dette selskab m\u00e5 endelig ikke forveksles med Dansk Professionel Boksering, som Dick Nelson nogle \u00e5r tidligere var med til at stifte. Til forskel fra sidstn\u00e6vnte forening var Ringen en rendyrket virksomhed, hvis hovedform\u00e5l var at give afkast til stifterne. Det var Valdemar Christiansen, som bragte kapital til selskabet.
\nRingen blev hurtigt den altdominerende promotorvirksomhed i hovedstadsomr\u00e5det \u2014 og dette var ikke til alle de professionelle ud\u00f8veres fordel. Korup styrede forretningen med h\u00e5rd h\u00e5nd, og med undtagelse af Chic Nelson, kunne Korup diktere de enkelte ud\u00f8veres gager til kampene. Bokserne kunne naturligvis frit v\u00e6lge om de ville bokse for de tilbudte bel\u00f8b, men da det stort set kun var Ringen, der arrangerede st\u00e6vner i K\u00f8benhavn, var der ikke reelle alternativer.<\/p>\n

I 1924 tog Korup ogs\u00e5 initiativ til at danne Skandinavisk professionelt bokseforbund, med ham selv og Valdemar Christiansen i bestyrelsen. Fra Sverige deltog promotor Hjalmar Palmqvist & Alex Weimark og fra Norge bokseren Georg Brustad. Der blev hurtigt stillet sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved denne forenings motiver. Hvis det blot var boksernes v\u00e9 og vel, som stod h\u00f8jest p\u00e5 dagsordenen, som da Dick Nelson tr\u00e5dte ind i Dansk Professionel Boksering og senere National Sporting Club, var det i og for sig i orden. Men med de f\u00f8rende promotorer i Norden til at diktere, hvem der kunne komme i betragtning til de skandinaviske mesterskaber, lignede det mere en udvidelse af forretningens magtbase.
\nTrods ambitioner om at s\u00f8ge optagelse i det internationale forbund, IBU, kom foreningen dog aldrig til at f\u00e5 st\u00f8rre betydning herhjemme. Foreningens manglende gennemslagskraft kom bl.a. til udtryk da Chic Nelson valgte at bokse en kamp i provinsen for en lokal kamp-arrang\u00f8r. Korup fors\u00f8gte at hindre, at Chic satte sin skandinaviske mellemv\u00e6gtstitel p\u00e5 spil ved denne lejlighed. Chic holdt p\u00e5, at han havde ret til at forsvare sit mesterskab, n\u00e5r det passede ham. I praksis kunne Korup ikke g\u00f8re noget; Chics popularitet var for stor til at nogen ville tage sig af, at forbundet fors\u00f8gte at ‘strippe’ ham.
\nI l\u00f8bet af 1925 blev uoverensstemmelserne mellem Korup og Christiansen st\u00f8rre og st\u00f8rre \u2014 indtil Korup endelig trak sig fra Ringen, mens Christiansen valgte at forts\u00e6tte sin promotorvirksomhed.<\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt stod det klart, at Ringens hidtidige hovedattraktion, Chic Nelson, ikke l\u00e6ngere havde s\u00e5 mange kampe i sig, s\u00e5 det gjaldt for Christiansen om at f\u00e5 linet et nyt tr\u00e6kplaster op. Det naturlige valg var Knud Larsen. Hvorvidt promotoren allerede nu kunne se europamesterpotentiale i fjerv\u00e6gteren er uvist, men et faktum er, at fra 1926 fik Knud serveret modstandere af absolut international klasse.<\/p>\n

Med to m\u00e5neders mellemrum gik Knud i ringen mod den franske topbokser Robert Sirvain to gange. Begge kampe fandt sted i K\u00f8benhavn \u2014 og begge blev vundet af danskeren uden besv\u00e6r.<\/p>\n

\"\"
P\u00e5 vej op ad rangstien.<\/figcaption><\/figure>\n

Efter skrappe forhandlinger skrev Knud, med Christiansens samtykke, kontrakt med den australske manager Charlie Lucas om en r\u00e6kke kampe i udlandet. De kom dog snart til at rage uklar, men inden da fik Lucas arrangeret en kamp mod den talentfulde Harry Corbett i Londons The Ring. Nogle m\u00e5-neder tidligere havde Knud v\u00e6ret i London, hvor han over-v\u00e6rede Corbett bokse uafgjort mod Jackie Kid Berg.
\nKampen mellem Knud og Corbett fandt sted i juli 1926, og Knud var uden t\u00f8ven den f\u00f8rste til at indr\u00f8mme, at han her fik regul\u00e6r endefuld.
\nDanskeren havde v\u00e6ret en smule uoplagt op til kampen og undervurderede samtidig sin modstander \u2014 en kombination, der kom til at koste. Flere gange i l\u00f8bet af de 15 omgange, kampen stod p\u00e5, modtog Knud s\u00e5 mange tr\u00e6ffere, at tilskuerne undredes over, at den lille dan-sker kunne st\u00e5 for det. P\u00e5 trods af at det s\u00e5 sort ud et par gange klarede Knud sig med et pointnederlag.<\/p>\n

Nederlaget til Corbett gjorde, at en halvt aftalt kamp med Kid Berg gik i vasken. Det logiske tr\u00e6k for Valdemar Christiansen var at f\u00e5 overtalt Corbett til en hurtig revanche s\u00e5ledes, at engl\u00e6nderen kunne blive en milep\u00e6l i stedet for en stopklods for Knuds vej mod europamesterskabet. Det kr\u00e6vede naturligvis, at danskeren evnede at f\u00e5 en sejr i hus \u2014 ellers ville det v\u00e6re et utvetydigt tilbageslag. Corbett indvilgede i at komme til Danmark, og da Christiansens instinkt sagde ham, at der formentlig ville v\u00e6re mere end almindelig interesse for st\u00e6vnet, lejede han den ny\u00e5bnede K\u00e6mpehal (Forum). I Idr\u00e6tshuset var der plads til omkring 2.100 tilskuere, og det var langt fra altid muligt at fylde alle pladser, s\u00e5 at satse p\u00e5 denne nye arena kunne vise sig at give alvorligt bagslag. Det skulle dog vise sig, at Christiansen havde vejret den rette stemning \u2014 ja, han havde endda undervurderet kampens tiltr\u00e6kningskraft. P\u00e5 kampaftenen fors\u00f8gte op mod 30.000 mennesker at komme ind til st\u00e6vnet, hvilket hverken arrang\u00f8rer eller politi var forberedt p\u00e5 \u2014 og et sandt kaos udl\u00f8stes. Der var s\u00e5 meget run p\u00e5 indgangene, at mange hundrede mennesker uden billet fik adgang til salen, og da politiet s\u00e5 sig n\u00f8dsaget til at lukke portene, var der masser af mennesker med fuldt gyldige billetter, som blev efterladt p\u00e5 gaden.
\nDet bet\u00f8d samtidig at kamplederen og dommerne, der skulle d\u00f8mme hovedkampen, ikke kunne f\u00e5 adgang til salen. Heldigvis lykkedes det at finde en stand-in med rigelig kampledererfaring \u2014 August Suhr.
\nKnud Larsen var tydeligvis opsat p\u00e5 at vinde revancheopg\u00f8ret, og lagde ud i et tempo som Corbett ikke kunne f\u00f8lge. Efterh\u00e5nden som danskeren m\u00e5tte sl\u00e6kke lidt p\u00e5 tempoet, kom engl\u00e6nderen mere ind i kampen, men efter avisskribenternes referater at d\u00f8mme var det kun et f\u00e5tal af omgangene Corbett decideret vandt.
\nDa de aftalte 15 omgange var vel overst\u00e5ede, blev Knuds arm l\u00f8ftet i vejret \u2014 en sejr, der uden slette miner blev accepteret af det engelske ringhj\u00f8rne.
\nTrods det store opbud til st\u00e6vnet gav arrangementet formentlig ikke meget overskud, da Valdemar Christiansen var n\u00f8dsaget til at refundere alle de uindl\u00f8ste billetter folk kunne fremvise.<\/p>\n

Bel\u00e6rt af erfaringerne fra det f\u00f8rste arrangement s\u00f8rgede Christiansen for, at der var helt anderledes styr p\u00e5 tingene ved det n\u00e6ste store st\u00e6vne i K\u00e6mpehallen. Her skulle Knud op imod den 24-\u00e5rige franske slugger Edouard Mascart. Denne gang var Knud den undertippede. Forst\u00e5eligt nok, for Mascart var tidligere europamester i fjerv\u00e6gt. Han mistede mesterskabet til sin landsmand Charles LeDoux, men havde senere f\u00e5et revanche over veteranen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Publikum m\u00f8dte talst\u00e6rk op og kunne bevidne en eminent indsats af den danske bokser. I 1. omgang foretog Knud en satsning, der skulle f\u00e5 betydning for resten af kampens gang. Den danske fjerv\u00e6gter gik lige i fl\u00e6sket p\u00e5 sin modstander i de f\u00f8rste tre minutter, og ramte Mascart flere gange. Mascart, der p\u00e5 s\u00e6dvanlig vis stormede frem, l\u00f8b lige ind i et perfekt placeret venstre hook. Franskmandens kn\u00e6 eksede under ham, og Knud var hurtig til at f\u00f8lge op med endnu et st\u00f8d, s\u00e5 Mascart tumlede bagover. Mascarts reaktion efter kampen: \u201dHan overraskede mig fuldst\u00e6ndig i 1. omgang. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi t\u00e6nkt, at han kunne sl\u00e5 tiln\u00e6rmelsesvist s\u00e5 h\u00e5rdt. Det fik mig m\u00e5ske til at s\u00e6tte tempoet ned.\u201d Som han tidligere havde bevist, bl.a. i sin kamp mod Charles LeDoux, var Mascart ikke s\u00e5dan at f\u00e5 has p\u00e5, s\u00e5 han klarede Knuds offensiv, men han boksede mindre aggressivt end normalt.
\nEfter otte omgange stod kampen nogenlunde lige, men Knuds overlegne tekniske kunnen gjorde, at han kunne kontrollere resten af kampen med effektiv kontraboksning.
\nDe tre dommere havde enstemmigt Knud som vinder efter de 12 omgange.<\/p>\n

Med sejrene over Sirvain, Corbett, Mascart og i januar 1927 Johnny Cuthbert, var Knud ikke l\u00e6ngere til at komme udenom i europ\u00e6isk sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

1927 blev dog et \u00e5r hvor Knud plagedes af skader, og ikke kunne v\u00e6re s\u00e5 aktiv som han gerne ville. Det startede i januar, da han i Stockholm med lethed slog Oscar Andrehn. Sejren ville dog have v\u00e6ret endnu mere overbevisende, hvis den danske mester ikke havde v\u00e6ret uheldig; han br\u00e6kkede b\u00e5de sin venstre h\u00e5nd og en knogle i h\u00f8jre underarm tidligt i kampen. Dette medf\u00f8rte en ufrivillig pause p\u00e5 et par m\u00e5neder.<\/p>\n

Da Knud endelig gik i ringen igen i april mod den tyske mester Paul Noack slog han skaden i venstreh\u00e5nden op igen, men klarede sin modstander med sin tilbagev\u00e6rende arm.
\nSkuffelsen over at m\u00e5tte tage endnu en pause fra ringen blev forst\u00e6rket af, at Knud netop havde modtaget et tilbud om at tage til Paris og bokse mod Panama Al Brown.<\/p>\n

Der kom til at g\u00e5 et halvt \u00e5r inden han atter kunne komme i ringen. Det blev s\u00e5 til geng\u00e6ld en afslutning p\u00e5 \u00e5ret, der mere end kompenserede for de lange pauser mellem kampene.
\nI oktober slog Knud den nyk\u00e5rede franske mester Pierre Pothier p\u00e5 point over 15 h\u00e5rde omgange. Sejren var entydig selvom det var \u00e5benlyst, at Knud fors\u00f8gte at spare sin udsatte venstreh\u00e5nd. Den franske lejr kunne nok have ment, at Knud kompenserede ved at bruge hovedet til geng\u00e6ld \u2014 da danskeren ved flere lejligheder fik nikket sin modstander en skalle n\u00e5r denne gik i clinch.<\/p>\n

Efter det ganske imponerende resultat lagde flere avisskribenter op til, at Knud nu var rede til at k\u00e6mpe om europamesterskabet.
\nValdemar Christiansen var ikke sen til at fors\u00f8ge at overtale den regerende europamester Antonio Ruiz til at komme til K\u00f8benhavn. S\u00e5 l\u00e6nge titlen ikke skulle s\u00e6ttes p\u00e5 spil var spanieren ganske villig til at tage til takke med et rimeligt vederlag (ca. 4.000 kr.) for at drage nordp\u00e5.
\nVed ankomsten til Hovedbaneg\u00e5rden med Gedser-ekspressen stod en stor skare bokseentusiaster klar til at modtage europamesteren. Det var kun med stort besv\u00e6r at Ruiz kom fri af den ivrige menneskehob, og ind i en ventende bil, s\u00e5 han kunne blive transporteret til sit hotel. En s\u00e5dan modtagelse havde spanieren n\u00e6ppe ventet sig i, hvad han selv havde betegnet som “Verdens ende.”
\nKampen mellem Ruiz og Knud blev et stort till\u00f8bsstykke; flere tusinde m\u00e5tte g\u00e5 forg\u00e6ves i fors\u00f8get p\u00e5 at f\u00e5 adgang til Idr\u00e6tshuset.
\nRuiz n\u00e6gtede f\u00f8r kampen at lade sig veje. Af gode grunde. Da han alligevel blev narret til at tr\u00e6de op p\u00e5 en v\u00e6gt, viste det sig, at han l\u00e5 over den \u00f8vre gr\u00e6nse for letv\u00e6gt. Knud havde imidlertid v\u00e6ret i tvivl om betingelserne de skulle k\u00e6mpe under, og havde s\u00f8rget for at holde sig i fjerv\u00e6gt.
\nTrods den styrkefordel den ekstra v\u00e6gt m\u00e5tte have givet spanieren var det p\u00e5 kampaftenen ikke noget den danske mester lod sig m\u00e6rke af.
\nSpanieren ramte i kampens f\u00f8rste sekunder med et venstre hook \u2014 resten af omgangen stod i Knuds tegn \u2014 b\u00e5de p\u00e5 afstand og i infight.
\nEfter at Knud havde rystet sin modstander kortvarigt i 2. omgang fik Ruiz en skade over venstre \u00f8je i 3. Fjerde omgang gik ogs\u00e5 den spanske europamester imod; en ny skade br\u00f8d op over det h\u00f8jre \u00f8je. I den f\u00f8lgende pause til 5. omgang \u00f8nskede kampleder Arthur Ireland at stoppe kampen pga. \u00f8jenskaderne, men Ruiz ville forts\u00e6tte, og da st\u00e6vnel\u00e6gen gav sit samtykke, blev 5. omgang sat i v\u00e6rk.
\nDet blev efter kampen diskuteret om Ruiz fors\u00f8gte at diskvalificere sig selv frem for at f\u00e5 et nederlag p\u00e5 ‘teknisk knockout’ p\u00e5 sin rekordliste. Hans egen forklaring var, at han ikke kunne se for blod, som l\u00f8b ind i hans \u00f8jne. Under alle omst\u00e6ndigheder slog mesteren gentagne gange for dybt \u2014 og til sidst afbr\u00f8d Ireland kampen og tildelte Knud sejren p\u00e5 TKO.<\/p>\n

Ruiz virkede dog interesseret i at f\u00e5 en revanchekamp mod Knud \u2014 gerne med EM-titlen p\u00e5 h\u00f8jkant. Inden det kom s\u00e5 vidt afholdt spanieren imidlertid et titelforsvar i Barcelona, mod en ung italiensk bokser ved navn Luigi Quadrini \u2014 og tabte.<\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt offentliggjorde Valdemar Christiansen, at han havde i sinde at stoppe sin promotorvirksomhed. Det er dog ikke ut\u00e6nkeligt, at hans melding om at tr\u00e6kke sig mest af alt var et fors\u00f8g p\u00e5 at tiltr\u00e6kke pengest\u00e6rke virk-somheder \u2014 s\u00e5ledes at det ikke kun var ham selv der satte penge p\u00e5 spil til hvert arrangement.
\nEfter nogle m\u00f8der med redaktionen p\u00e5 BT blev der lavet aftale om et antal st\u00e6vner, hvor dagbladet var direkte involveret som \u00f8konomisk garant. Med BT som \u00f8konomisk st\u00f8tte blev det pludselig muligt at tilbyde Luigi Quadrini en tilstr\u00e6kkelig stor sum penge \u2014 omkring 10.000 kr. \u2014 til at han kunne overtales til at drage til K\u00f8benhavn og s\u00e6tte sit europamesterskab p\u00e5 spil.<\/p>\n

Luigi Quadrini og manager Dorval ankom til K\u00f8benhavn i januar 1928 og fik p\u00e5 hovedbaneg\u00e5rden en overd\u00e5dig modtagelse af hundredvis af forventningsfulde tilskuere.
\nItalieneren var knapt 21 \u00e5r, men havde allerede deltaget i 50 professionelle kampe. Han havde aldrig bokset som amat\u00f8r. Udover den vundne EM-kamp mod Antonio Ruiz var Quadrinis mest imponerende ‘skalpe’ europamesteren i bantamv\u00e6gt, Henri Scillie samt Jos\u00e9 Girones, der senere skulle g\u00e5 hen og vinde fjerv\u00e6gtsmesterskabet.<\/p>\n

\"\"
Billet fra Danmarks f\u00f8rste EM-st\u00e6vne.<\/figcaption><\/figure>\n

Kampen skulle naturligvis finde sted i K\u00e6mpehallen, da det var den k\u00f8benhavnske arena med de fleste pladser. Billetpriserne l\u00e5 fra 4,20 kr. til 28 kr., men st\u00e6vnet var s\u00e5 attraktivt, at der var udsolgt \u00bd time efter billetsalget \u00e5bnede. P\u00e5 kampaftenen var der eksempler p\u00e5, at billethajerne uden for K\u00e6mpehallen havde f\u00e5et helt op til 350 kr. for en enkelt billet \u2014 en fuldst\u00e6ndig horribel pris p\u00e5 den tid. Omkring 6.000 tilskuere fik lejlighed til at overv\u00e6re Knuds fors\u00f8g p\u00e5 at erobre EM-titlen. P\u00e5 R\u00e5dhus-pladsen samledes yderligere 20.000-25.000 mennesker for at h\u00f8re kampen refereret over et h\u00f8jttaleranl\u00e6g.<\/p>\n

Efter forkampe med Chic Nelson vs. Cordt Andersen og Hans Holdt vs. Acke Berggren var det tid til det store slag.
\nFjerv\u00e6gternes entr\u00e9 blev dog lidt forsinket, da manager Dorval var blevet opm\u00e6rksom p\u00e5, at der var opstillet filmkameraer til forevigelse af EM-kampen. Dorval n\u00e6gtede at lade sin mand g\u00e5 i ringen f\u00f8r der var lavet aftale om, at enten fik de en ordentlig bid af kagen for rettighederne eller ogs\u00e5 blev kameraerne fjernet. Det endte med at alle filmoptagerne blev fjernet.
\nDet efterh\u00e5nden ut\u00e5lmodige publikums hujen og stampen blev straks afl\u00f8st af klapsalver da bokserne endelig kom frem fra omkl\u00e6dningsrummene.
\nKampleder og overdommer Henri Bernstein var et kapitel for sig. Tilbage i 1922 var han den kontroversielle tredjeperson i den mystikomsp\u00e6ndte VM- og EM-kamp mellem Georges Carpentier og Battling Siki, hvor han fors\u00f8gte at diskvalificere Siki, efter at den senegalesiske fighter havde knockoutet den franske folkehelt. Bernstein havde siden hen bortvisket den tvivlsomme indsats med mange fornemme pr\u00e6stationer i vigtige kampe.
\nDe to boksere blev pr\u00e6senteret i ringens midte \u2014 med v\u00e6gt og m\u00e5l. Quadrini vejede 56,5 kg, Knud et halvt kg mindre. Italieneren var 1,61 m h\u00f8j med et armfang p\u00e5 1,64 m mens de tilsvarende m\u00e5l for danskeren var hhv. 1,70 m og 1,76 m.
\nKampen blev sl\u00e5et i gang, og Knud etablerede fra f\u00f8rste f\u00e6rd sin rolle som den jagende. Den danske mester brugte med fork\u00e6rlighed sit venstre ligest\u00f8d til at fors\u00f8ge at indfange den retirerende italiener. Selvom europamesteren gik bagl\u00e6ns det meste af tiden fik ogs\u00e5 han tr\u00e6ffere ind. Desuden havde han aftalt en speciel taktik med sin manager, Dorval, inden kampen.
\nDorval fungerede som chefsekundant for Quadrini, og hans vigtigste opgave var at signalere til sin bokser, n\u00e5r der resterede et \u00bd minut af hver omgang. N\u00e5r Dorval bankede i ringgulvet, p\u00e5begyndte Quadrini en slutspurt med trommende n\u00e6ver og kunne p\u00e5 denne m\u00e5de stj\u00e6le dommernes opm\u00e6rksomhed.
\nI starten af 5. omgang ramte Knud med kampens bedste st\u00f8d \u2014 et venstre hook til k\u00e6ben, der sendte Quadrini i tovene. Italieneren viste ved denne lejlighed sin h\u00e5rdf\u00f8rhed. P\u00e5 trods af at han var rystet, indledte Quadrini et rasende modangreb for at holde Knud fra livet. Efter en del infight ramte Knud med et h\u00f8jrest\u00f8d, der fik Quadrini til at miste timingen i endnu en slagserie, men omgangen blev ringet af inden Knud fik fulgt op.
\nSlaget b\u00f8lgede frem og tilbage i et t\u00e6t opg\u00f8r \u2014 hele tiden med Knud som forf\u00f8lgeren, og Quadrini p\u00e5 retr\u00e6te, afbrudt af taktiske modangreb.
\nI 12. omgang gjorde Knud et sidste fors\u00f8g p\u00e5 at afg\u00f8re kampen f\u00f8r tid. Ved gentagne dybe st\u00f8d tappede han Quadrini for energi, og lagde hermed op til at kunne komme ind med sit favoritst\u00f8d. Et venstre hook til ansigtet fik italieneren til at klamre sig til Knud, som fors\u00f8gte at forts\u00e6tte sit angreb til gongongen l\u00f8d. Herfra var begge boksere for afkr\u00e6ftede til at tilf\u00f8je hinanden skade, og de holdt sig til en fornem opvisning i teknisk velfunderet boksning.
\nKampen blev erkl\u00e6ret for uafgjort. Den danske dommer Emanuel Jacobsen havde et forspring til Knud p\u00e5 2\u00bc point, mens den italienske dommer havde Quadrini som vinder med 4\u00bd point forspring. P\u00e5 sin dommerseddel havde overdommer Henry Bernstein Knud en anelse foran efter de 15 omgange, men dette var for knebent til, at han ville tage titlen fra Quadrini og give danskeren sejren.<\/p>\n

Knuds egen kommentar til kampen: \u201dJeg mener, at jeg vandt. Men han overraskede mig \u2014 han slog langt h\u00e5rdere end jeg havde troet. I f\u00f8rste omgang troede jeg, at mit \u00f8je var sl\u00e5et i stykker, og jeg var nerv\u00f8s for det hele tiden. Men han ville jo ikke bokse med mig. Han l\u00f8b for mig \u2014 jeg kunne ikke fange ham.\u201d
\nDet var ikke det sidste k\u00f8benhavnerne havde set til italieneren.<\/p>\n

Knud havde gennem l\u00e6ngere tid brevvekslet med en canadisk promotor, Armand Vincent, der \u00f8nskede at f\u00e5 danskeren til Amerika. Med udsigt til at kunne tjene en ekstra skilling i sommerperioden, hvor boksearrangementerne normalt l\u00e5 brak i Danmark, og muligheden for at g\u00f8re sig nye erfaringer, drog Knud til Canada i maj 1928.
\nKnud opholdt sig i Amerika frem til oktober m\u00e5ned og havde i den periode i alt fem kampe.<\/p>\n

\"\"
I en canadisk avis bragtes dette, som viser at Knud fik skabt lidt respekt om europ\u00e6isk boksning under sit ophold.<\/figcaption><\/figure>\n

Hans mest imponerende modstander var formentlig Vic Foley, som var p\u00e5 h\u00f8jde med den canadiske fjerv\u00e6gtsmester Leo Kid Roy, og blandt den bedste h\u00e5ndfuld fjerv\u00e6gtere i verden p\u00e5 den tid. Kampen fandt sted i Montreal i august m\u00e5ned og var en meget j\u00e6vnbyrdig aff\u00e6re \u2014 indtil 7. omgang. I denne omgang fik Knud placeret et kraftfuldt venstre hook efterfulgt af et h\u00f8jre kryds til hagen p\u00e5 Foley. Canadieren tumlede bagl\u00e6ns, uden af g\u00e5 i gulvet, men klart rystet \u2014 klar til afretning. Desv\u00e6rre br\u00e6kkede Knud h\u00e5nden ved venstrest\u00f8det, og kunne ikke f\u00f8lge effektivt op. I de sidste tre omgange m\u00e5tte danskeren forlade sig p\u00e5 sin h\u00f8jre \u2014 og tage til takke med en uafgjort kendelse.<\/p>\n

Knud havde leveret en imponerende indsats, men det var skaden fra \u00e5ret f\u00f8r, som var brudt op igen. I stedet for at h\u00e6nge med n\u00e6bbet over at hans boksekarriere m\u00e5ske var slut, indvilgede han i, at amerikanske l\u00e6ger straks fors\u00f8gte at s\u00e6tte bruddet ordentligt sammen. Et efterf\u00f8lgende bes\u00f8g hos en mirakelmager afkortede restitutionstiden, s\u00e5 han kunne g\u00e5 i ringen igen en m\u00e5ned senere. Han blev aldrig mere generet af venstreh\u00e5nden.
\nArmand Vincent kunne ikke f\u00e5 flere topnavne i ringen med Knud. En aftale med Tony Canzoneri var ellers n\u00e6sten p\u00e5 plads, og der blev endda skrevet kontrakt med Leo Kid Roy, men begge kampe blev afbl\u00e6st. Da Vincent heller ikke fik programsat andre interessante navne, valgte Knud at rejse hjem til Danmark. Status efter Knuds amerikanske turn\u00e9 var i negativ balance \u00f8konomisk set, men med 4 sejre og en enkelt uafgjort kamp var han blevet en erfaring rigere.<\/p>\n

Tilbage i Danmark havde Valdemar Christiansen i mellemtiden f\u00e5et meddelt fra IBU, at Knud var udvalgt til at bokse om europamesterskabet i fjerv\u00e6gt endnu en gang. Quadrini havde f\u00e5et frataget mesterskabet for at undlade at forsvare det, og der skulle derfor k\u00e6mpes om det ledige mesterskab.<\/p>\n

Som opvarmning til den forest\u00e5ende EM-kamp boksede Knud 2. juledag mod belgieren Francois Sybille. Da der ikke var lavet aftale om at bokserne skulle klare fjerv\u00e6gtsgr\u00e6nsen fik Knud lejlighed til at nyde lidt af den gode julemad. M\u00e5ske lidt for meget, for han pr\u00e6sterede ikke nogen god kamp. Langt hovedparten af de tilstedev\u00e6rende ved st\u00e6vnet mente at belgieren havde fortjent sejren, men den svenske dommer, Arthur Koch, d\u00f8mte kampen uafgjort. Idr\u00e6tsbladets uofficielle dommerseddel viste dog overensstemmelse med kampdommerens. Knud selv erkendte, at han havde v\u00e6ret heldig med udfaldet.<\/p>\n

\"\"
Gallaprogram fra returopg\u00f8ret mellem Knud Larsen og Luigi Quadrini i 1929.<\/figcaption><\/figure>\n

Anderledes motiveret var Knud op til den 11. januar 1929, da han fik sin anden store chance for at skabe dansk sportshistorie.
\nQuadrini havde, som ved sit f\u00f8rste bes\u00f8g i K\u00f8benhavn, selskab af sin durkdrevne manager Dorval, og han skulle atter agere chefsekundant i italienerens ringhj\u00f8rne.
\nKnud havde, i selskab med Emanuel Jacobsen, lagt en slag-plan, der udnyttede de erfaringer, som var h\u00f8stet fra den f\u00f8rste kamp.
\nNormalt var Knud altid lidt sen til at komme ud af starthullerne, og for\u00e6rede ofte de f\u00f8rste par omgange v\u00e6k, inden han for alvor kom op i omdrejninger. Denne gang skulle det v\u00e6re anderledes. Knud var endvidere blevet gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 Dorvals taktik om at banke i br\u00e6dderne, n\u00e5r Quadrini skulle s\u00e6tte sin slutspurt ind for hver omgang, og han planlagde at matche italieneren slag for slag, n\u00e5r angrebene skulle p\u00e5begyndes.<\/p>\n

Som forventet havde st\u00e6vnet potentiale til at tr\u00e6kke mange flere tilskuere end K\u00e6mpehallen havde kapacitet til.
\nFor dem som m\u00e5tte g\u00e5 forg\u00e6ves efter en billet kom det som et plaster p\u00e5 s\u00e5ret, at Radior\u00e5det i sidste \u00f8jeblik besluttede, at hovedkampen kunne transmitteres i radioen. P\u00e5 R\u00e5dhuspladsen opstilledes et h\u00f8jtaleranl\u00e6g, s\u00e5 alle k\u00f8benhavnere kunne tage del den historiske begivenhed.<\/p>\n

Da den belgiske kampleder Collard satte kampen i gang s\u00e5s Knud Larsen s\u00e5 t\u00e6ndt som nogensinde. Danskeren var som lovet aggressiv allerede i opg\u00f8rets f\u00f8rste momenter og vandt helt ekstraordin\u00e6rt de indledende omgange.
\nSelvom Knud i sin tr\u00e6ning havde lagt v\u00e6gt p\u00e5 at \u00f8ge sin hurtighed var italieneren ham dog stadig overlegen p\u00e5 dette punkt, hvilket ofte s\u00e5s ved de serier, som blev sat i gang p\u00e5 Dorvals anvisninger fra ringhj\u00f8rnet. Ved en serie p\u00e5 fem-seks slag n\u00e5ede de f\u00f8rste par stykker gerne deres m\u00e5l, inden Knud fik sine parader p\u00e5 plads. Desuden var Quadrini m\u00e6rkbart st\u00e6rkere end ved deres tidligere m\u00f8de.
\nDette forhindrede dog ikke danskeren i at bevare initiativet, og modsat Quadrinis ekplosioner, leverede Knuds engelske boksning renere, pointgivende st\u00f8d.
\nP\u00e5 vej mod kampens midterste omgange, i 5. 7. & 8. omgang, tog Quadrini stikkene hjem, hvilket gav sp\u00e6nding i salen \u2014 og blandt de tusinder, der var samlet p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen.
\nDe to boksere fortsatte i h\u00f8jt tempo i de n\u00e6ste omgange; Knud kom tilbage i kampen og scorede bedst s\u00e5 l\u00e6nge han holdt sig fra n\u00e6rkamp.
\nKun i 13. omgang virkede Knud en anelse mat, og Malle i ringhj\u00f8rnet blev nerv\u00f8s for om kampen skulle glide danskeren af h\u00e6nde ved italiensk dominans i de resterende omgange.
\nEfter at have f\u00e5et en lille peptalk i pausen gik Knud ud til 14. omgang og satte et tempo, der end ikke var set i de tidlige omgange.
\nDa de to boksere slog handskerne sammen til hilsen, inden 15. og sidste omgang blev sat i gang, var der stilhed i salen \u2014 i \u00e5ndel\u00f8s sp\u00e6nding over hvordan det skulle g\u00e5.
\nI de sidste tre minutter bevaredes intensiteten, hvis ikke tempoet, og da gongongen l\u00f8d, var de to kombattanter midt i rasende slagudvekslinger.
\nBegge boksere virkede hver is\u00e6r overbeviste om, at de havde sejret, men afg\u00f8relsen l\u00e5 naturligvis i de to sidedommeres samt kampleder og opmand Collards h\u00e6nder.
\nDen danske sidedommer Carl J\u00f8rgensen havde Knud som klar vinder, mens italienske Carlo Czerni havde Quadrini som utvetydig sejrherre.
\nS\u00e5 det blev overdommer Collard, der fik det sidste ord: \u201dDer er to slags opfattelser af boksning, den engelske og den latinske. Engelsk boksning er efter min mening denne sports renkultur, medens man m\u00e5 v\u00e6re tilh\u00e6nger af den latinske stil for at kunne have Quadrini som vinder mod Larsen.
\nDen latinske boksning frister til ulovligheder, og fra 5. omgang gik Quadrini over til at sl\u00e5 med \u00e5ben handske, og holde og sl\u00e5, tre gange slog han for dybt, og han rettede sig ikke p\u00e5 samme m\u00e5de som Larsen efter de irettes\u00e6ttelser, jeg gav bokserne.
\nLarsen boksede fair og i en nydelig stil, medens Quadrini benyttede serier. N\u00e5r han g\u00e5r ind og sl\u00e5r 10 gange i blinde, m\u00e5 et par st\u00f8d n\u00f8dvendigvis ramme, men Larsen gik nydeligt tilbage fra disse serier, eller han parerede med arme og skuldre.
\nLarsen beherskede matchen, og hans bev\u00e6gelser svarer til det rette fundament for boksningen. Han vandt klart, og det var ikke noget vanskeligt hverv at afsige dommen.\u201d Collard havde selv Larsen som vinder med 75 point mod 72\u00bd.<\/p>\n

Valdemar Christiansen str\u00e5lede af gl\u00e6de efter afg\u00f8relsen: \u201dSucces! Succes! Mit h\u00f8jeste \u00f8nske er blevet opfyldt!\u201d<\/p>\n

Mange af de mennekser, der havde overv\u00e6ret transmissionen af kampen p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen, drog mod hotel Hafnia, da de vidste, at begge boksere ville ankomme til hotellet senere. Fyrre-halvtreds udkommanderede betjente kunne ikke forhindre, at den sammenstimlede menneskehob sp\u00e6rrede for biler og sporvogne. Kun kortegen med bokserne fik lov til langsomt at passere. Ved ankomsten til hotellet blev b\u00e5de Knud Larsen og Quadrini b\u00e5ret af menneskem\u00e6ngden fra bilerne til indgangen, under jubelr\u00e5b og klapsalver. Italierenen virkede n\u00e6rmest skr\u00e6mt af denne entusiasme og gl\u00e6de, som ogs\u00e5 kom ham til del. Folkem\u00e6ngden blev f\u00f8rst opl\u00f8st efter, at bokserne havde ladet sig hylde p\u00e5 hotellets balkon.<\/p>\n

\"\"
Knud Larsen hyldes i ringen som ny europamester omgivet af Quadrini, sekundant Einar M\u00f8ller og promotor Valdemar Christiansen.<\/figcaption><\/figure>\n

Trods den historiske pr\u00e6station hvilede Knud ikke l\u00e6nge p\u00e5 laurb\u00e6rrene. To m\u00e5neder senere gik han i ringen for at forsvare EM-titlen mod Henri Scillie.
\nSelvom det var Knuds f\u00f8rste forsvar af europamesterskabet, og f\u00f8rste gang titlen skulle forsvares af en dansker i det hele taget, blev der ikke udsolgt denne gang. K\u00f8benhavnerne var formentlig endnu m\u00e6tte af kampen i januar og overbeviste om, at Scillie ikke kunne stille noget op mod europamesteren.<\/p>\n

Den belgiske Scillie var dog blandt Europas fineste fjerv\u00e6gtere og gav ogs\u00e5 Knud sit hyr, indtil han fik smagt et h\u00e5rdt venstre hook fra danskeren midt i kampen. Herefter koncentrerede belgieren sig mest om at forsvare sin stilling i stedet for at fors\u00f8ge at vriste titlen fra Knud Larsen.<\/p>\n

Ovenp\u00e5 det mildt skuffende fremm\u00f8de ved st\u00e6vnet i april, var Valdemar Christiansen mere selektiv i sit valg af modstander til europamesteren.<\/p>\n

IBU dikterede nu, at Knud i sit n\u00e6ste forsvar af europamesterskabet atter skulle m\u00f8de Quadrini \u2014 senest september 1929. Quadrini stod ikke s\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 Knuds og Valdemar Christiansens \u00f8nskeliste. De \u00f8nskede begge, at Knud kunne forts\u00e6tte sine kampe p\u00e5 hjemmebane, og efter to bes\u00f8g i K\u00f8benhavn var det ikke l\u00e6ngere sikkert, at italieneren kunne tr\u00e6kke publikum. For at g\u00f8re det v\u00e6rre tabte Quadrini desuden en kamp til den spanske mester Jos\u00e9 Girones.<\/p>\n

Valdemar Christiansen havde helt andre planer i hovedet end et officielt titelforsvar.
\nHan p\u00f8nsede p\u00e5 at arrangere det st\u00f8rste boksest\u00e6vne hidtil herhjemme. Den oplagte modstander til dette arrangement var Panama Al Brown. Brown havde p\u00e5 dette tidspunkt opholdt sig i Paris i l\u00e6ngere tid, og var her et utroligt popul\u00e6rt tr\u00e6kplaster. Med sin eminente boksning blev han af mange opfattet som klodens bedste bantamv\u00e6gter, selvom han endnu ikke havde vundet en VM-titel. Det lykkedes at overtale Brown til at skrive kontrakt om en kamp i Danmark i juni m\u00e5ned 1929, og Christiansen havde udset sig Dirt Track banen p\u00e5 Roskildevej som ramme for den store begivenhed, da de 6.000 pladser i K\u00e6mpehallen var for lidt til promotorens visioner om en megabegivenhed. Alt var i princippet klar, da Brown pludselig sprang fra og rejste til USA for at bokse nogle kampe.
\nDenne handling fik p\u00e5 Christiansens foranledning IBU til at sortliste Brown, hvilket ogs\u00e5 p\u00e5virkede det amerikanske for-bunds indstilling til bokseren fra Panama, og snart efter blev Christiansen kontaktet for at genoptage aftalen om en kamp.
\nSet med Al Browns \u00f8jne kunne man godt forst\u00e5, at han havde skippet den f\u00f8rste aftale i K\u00f8benhavn. Han havde f\u00e5et tilbud om en VM-kamp om bantamv\u00e6gtstitlen i New York mod Vidal Gregorio, og vandt en overbevisende sejr. Han n\u00e5ede at bokse yderligere tre kampe i USA, f\u00f8r han m\u00f8dte op i K\u00f8benhavn i august m\u00e5ned.<\/p>\n

Bokseentusiaster kunne nikke genkendende til mange af de europ\u00e6iske modstandere Brown havde st\u00e5et over for: Henri Scillie, Edouard Mascart, Eugene Criqui, Johnny Cuthbert, Harry Corbett \u2014 kun mod Scillie m\u00e5tte han se sin modstander l\u00f8be af med sejren. Selvom Brown kunne klare bantamv\u00e6gt, havde han en h\u00f8jde og utrolig r\u00e6kkevidde, der gjorde at han ogs\u00e5 kunne klare sig mod de bedste fjerv\u00e6gtere.<\/p>\n

Udskydelsen p\u00e5 to m\u00e5neder bet\u00f8d, at st\u00e6vnet nu kom til at finde sted p\u00e5 Stadion p\u00e5 \u00d8sterbro i stedet for Dirt Track banen, hvilket skulle vise sig at v\u00e6re et glimrende alternativ. Endnu en gang havde Christiansen allieret sig \u00f8konomisk med BT for ikke at g\u00e5 rabundus, hvis st\u00e6vnet skulle blive en fiasko. Promotoren havde ikke beh\u00f8vet at bekymre sig.
\nAl Browns ankomst til K\u00f8benhavn gav et utvetydigt vink om, at dette var en begivenhed, som publikumsm\u00e6ssigt ikke kunne blive andet end en succes. Flere tusinde mennesker var til stede da toget med Brown og hans tr\u00e6ner Bob Miller ankom til hovedbaneg\u00e5rden, og de blev begge b\u00e5ret i guldstol. Senere, efter han blev installeret p\u00e5 sit hotel, m\u00e5tte Brown vise sig p\u00e5 balkonen, som en kongelig, for at tilfredsstille en horde af nysgerrige k\u00f8benhavnere.
\nEn snes tusinde mennesker overv\u00e6rede en offentlig tr\u00e6ningssession, som verdensmesteren afholdt p\u00e5 Pl\u00e6nen i Tivoli. Opm\u00e6rksomheden om den forest\u00e5ende begivenhed var endnu st\u00f8rre end ved de to EM-kampe med Quadrini.<\/p>\n

Og selve st\u00e6vnet blev det hidtil st\u00f8rste boksearrangement i Danmark og oms\u00e6tningsm\u00e6ssigt den hidtil st\u00f8rste sportsbegivenhed. 22.000 mennesker anskaffede sig billet til kampen mellem europamesteren og verdensmesteren, og uden for stod endnu 10-15.000, som m\u00e5tte g\u00e5 forg\u00e6ves.
\nI visse sammenh\u00e6nge listes Brown-Larsen kampen som en VM-kamp, men dette var ikke tilf\u00e6ldet. Knud vejede 57 kg og Brown 55 kg \u2014 begge over bantamgr\u00e6nsen p\u00e5 53\u00bd kg.
\nDe f\u00f8rste seks omgange bar tydeligt pr\u00e6g af Knuds respekt for sin modstander; ikke en eneste af disse var i hans fav\u00f8r, mens de fire uden tvivl gik til Brown. I 6. omgang ramte Panama-bokseren med en h\u00e5rd uppercut, der tydeligvis havde effekt p\u00e5 europamesteren. Knud fik dog hurtigt rystet tr\u00e6fferen af sig, og overtog endog initiativet i resten af omgangen.
\nI 7. sendte Knud endda verdensmesteren i gulvet \u2014 blot var st\u00f8det for dybt. Kampdommeren tog dog ikke notits af Browns protester, da denne selv sprang op i luften i samme \u00f8jeblik Knud havde sendt et st\u00f8d mod solar plexus af sted. Gongongen hindrede imidlertid Knud i at udnytte Browns medtagethed.<\/p>\n

\"\"
Al Brown \u00f8mmer sig efter at have modtaget et dybt st\u00f8d fra Knud Larsen.<\/figcaption><\/figure>\n

I resten af kampen var Knud helt klart p\u00e5 h\u00f8jde med verdensmesteren, og styrede begivenhederne med sin p\u00e5g\u00e5ende boksning, s\u00e5 de fleste ved ringside mente, at han indhentede Al Browns pointforspring. Efter en imponerende slutspurt i 12. og sidste omgang forventede Knud selv at havde opn\u00e5et mindst uafgjort p\u00e5 kampdommer Jack Smiths dommerseddel, men efter et \u00f8jebliks granskning af papirerne var det Al Browns arm, som blev rakt i vejret.
\nAt d\u00f8mme efter kommentarer fra danske og udenlandske journalister og boksesagkyndige, havde et uafgjort resultat bestemt ikke vakt furore.<\/p>\n

Efter at danmarkshistoriens hidtil st\u00f8rste boksearrangement var vel overst\u00e5et, blev det snart hverdag igen. IBU tilbagekaldte deres anerkendelse af Knud som europamester for ikke at forsvare titlen inden for den fastsatte tidsfrist. Da det var praktisk umuligt at afholde to st\u00e6vner s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 hinanden var det egentlig udskydelsen af Brown-kampen, som var skyld i at Danmarks f\u00f8rste europamester endte med at miste titlen p\u00e5 en skrivebordsafg\u00f8relse.<\/p>\n

Da Quadrini som f\u00f8rn\u00e6vnt var blevet besejret af Jos\u00e9 Girones var det nu den spanske mester, som stod for tur til en mesterskabskamp, med Knud som den naturlige modstander. Under forhandlingerne om hvor kampen skulle afholdes m\u00e5tte Valdemar Christiansen for en gangs skyld se sig overg\u00e5et ved et purseoffer; arrangementet r\u00f8g til Barcelona.<\/p>\n

I f\u00f8lgeskab med Valdemar Christiansen og et par udsendte sportsjournalister drog Knud til Spanien for at bringe EM-titlen tilbage til Danmark.
\nEfter udsagn fra den danske delegation, der sad ved ringside, klarede Knud sig glimrende mod spanieren \u2014 lige bortset fra et knockdown i 2. omgang, hvor danskeren m\u00e5tte tage t\u00e6lling til ‘8’. Knud var dog ikke rystet og boksede lige op med sin modstander i resten af kampen, men p\u00e5 udebane var det ikke nok til at f\u00e5 sejren i hus. Efter 15 omgange tilkendte den franske ringdommer Girones mesterskabet.<\/p>\n

Med nederlag i sine to seneste kampe var det p\u00e5 h\u00f8je tid at Knud fik en sejr i hus for at cementere sin status som europ\u00e6isk topbokser, og som tr\u00e6kplaster ved de k\u00f8benhavnske st\u00e6vner. Til det form\u00e5l lykkedes det Valdemar Christiansen at skaffe den franske mester Robert Tassin til K\u00f8benhavn. P\u00e5 papiret var franskmanden langt fra Knuds ligemand, men da han var i s\u00f8gelyset som europamester Girones n\u00e6ste udfordrer, var han det \u00e5benlyse valg.<\/p>\n

Nogle dage f\u00f8r st\u00e6vnet afholdt Valdemar Christiansen en \u00e5ben tr\u00e6ningssession i K\u00e6mpehallen, hvor folk mod et mindre vederlag kunne f\u00e5 mulighed for at se de danske boksere inden de for alvor skulle i aktion. Arrangementet blev en overraskende succes med omkring 2.000 betalende tilskuere. Det var p\u00e5 forh\u00e5nd aftalt, at et overskud skulle g\u00e5 til de to eks-boksere Waldemar Holberg og Johan Ekeroth, som begge led under et skrantende helbred.<\/p>\n

Alle de tilskuere som havde forventet at se Knud kvalificere sig til endnu en EM-kamp fik sig en kold douche. Kampen var overst\u00e5et p\u00e5 under to omgange. Tassin etablerede fra f\u00f8rste sekund et overtag. Franskmanden var overlegen i alle henseender \u2014 hurtighed, r\u00e5styrke og tekniske finesser.
\nDet var tydeligt, at Knud denne aften ville f\u00e5 problemer. Tassin, der var et halvt hoved lavere end danskeren, kunne uden vanskeligheder slippe forbi Knuds kontrast\u00f8d og komme ind p\u00e5 halvdistancen. Da Knud fors\u00f8gte at forcere med Tassin mod tovene, afb\u00f8d franskmanden stort set alle st\u00f8d i sine parader.
\nKort efter, i ringens midte, da Knud var lidt sl\u00f8set med sine parader, satte Tassin fuld v\u00e6gt bag et venstre hook til k\u00e6ben, og Knud gik i gulvet som var han ramt af et skud. Under sit fald knaldede han baghovedet i gulvet, og det var tydeligt for tilskuerne, at han ikke kunne klare t\u00e6llingen. Kampleder Mogens Blom n\u00e5ede dog ikke til ’10’ f\u00f8r gongongen l\u00f8d, s\u00e5 Emanuel Jacobsen og de assisterende sekundanter fik trukket den halvt bevidstl\u00f8se Knud tilbage p\u00e5 taburetten, til et hastigt genoplivningsfors\u00f8g. Utroligt nok fik den danske mester stablet sig p\u00e5 benene til 2. omgangs begyndelse, men det var en stakket frist. Ti sekunder senere blev Knud sendt i gulvet igen, og det var ren viljestyrke der fik ham til at rejse sig p\u00e5 ‘6’. Det var en formssag for Tassin at placere endnu et venstre hook til k\u00e6ben, og sende Knud til t\u00e6lling for tredje gang, s\u00e5 Emanuel Jacobsen gav tegn til at kampen skulle stoppes, trods at Knud gjorde antydning af at ville rejse sig endnu en gang.<\/p>\n

Knud var naturligvis skuffet over sin indsats mod Tassin, men det kom efter kampen frem, at han havde d\u00f8jet med lumbago i ryggen, og derfor ikke havde kunnet tr\u00e6ne med samme intensitet som normalt. Det gjorde det ikke nemmere, at han gennem de sidste par \u00e5r havde haft stadig mere besv\u00e6r med at klare kravet for fjerv\u00e6gt.<\/p>\n

Efter at have taget sin boksekarriere op til n\u00f8je overvejelse n\u00e5ede Knud frem til, at han endnu ikke var parat til at l\u00e6gge handskerne p\u00e5 hylden. Valdemar Christiansen fik derfor en aftale i hus om en revanchekamp med Robert Tassin.
\nArrangementet fandt sted i juni 1930 og blev endnu en publikumsmagnet med omkring 18.000 tilskuere p\u00e5 Stadion. Det var forst\u00e5eligt nok, for Knud havde ryggen mod muren ved valget af Tassin igen. Hvis han endnu en gang tabte til franskmanden ville han i de flestes \u00f8jne v\u00e6re f\u00e6rdig i international sammenh\u00e6ng. Til den danske eks-europamesters fordel talte, at han denne gang ikke beh\u00f8vede at knibe sig ned i fjerv\u00e6gt; der var lavet aftale om at bokserne m\u00e5tte veje ind ved 59 kg \u2014 n\u00e6sten 2 kg over fjerv\u00e6gtsgr\u00e6nsen.
\nKampen udviklede sig dog til at blive Knud Larsens Waterloo s\u00e5 at sige. Han klarede sig dog bedre end i deres f\u00f8rste opg\u00f8r, da kampen varede til 8. omgang. Tassin benyttede sig af samme taktik i hver omgang, og Knud kunne ikke stille meget op. P\u00e5 et vilk\u00e5rligt tidspunkt i hver omgang indledte franskmanden et pludseligt offensivt totalangreb, der hver gang tr\u00e6ngte danskeren tilbage, mens han fors\u00f8gte at d\u00e6kke sig bedst muligt.
\nEndelig i 8. omgang, p\u00e5 et tidspunkt hvor publikum efter stemningen at d\u00f8mme havde opgivet h\u00e5bet for l\u00e6nge siden, udnyttede Tassin samme \u00e5bning som i deres f\u00f8rste kamp. Knud var \u00e5ben for et venstre hook til k\u00e6ben, hvilket den franske mester effektuerede lynsnart, og danskeren m\u00e5tte ned p\u00e5 kn\u00e6 og h\u00e6nder. Knud kom op og s\u00f8gte straks clinch, men Tassin var ikke indstillet p\u00e5 at lade ham komme af krogen, og anden gulvtur var en realitet kort efter. P\u00e5 dette tidspunkt greb sekundant Emanuel Jacobsen ind, og fik kampen stoppet.
\nKnud var af den overbevisning at kampen blev stoppet for tidligt. Hans egen oplevelse af situationen: \u201dDen f\u00f8rste jeg gik ned for var slem. Uha! Men anden gang gik jeg kun i gulvet for at hvile mig. Jeg fejlede da intet og havde n\u00e6sten helt overvundet den f\u00f8rste rystelse. Malle stoppede kampen for min skyld \u2014 det ved jeg. De fleste andre ville jeg v\u00e6re blevet rasende p\u00e5, for jeg tror jeg kunne have klaret mig da f\u00f8rst vi var kommet s\u00e5 langt hen.\u201d<\/p>\n

At d\u00f8mme efter referaterne i aviserne dagen derp\u00e5 greb Emanuel Jacobsen ind p\u00e5 det rette tidspunkt. Politiken skrev bl.a. f\u00f8lgende: \u201d… hans sekundant Malle, der lige s\u00e5 tydeligt som alle de andre n\u00e6rmestsiddende kunne se, at det kun var et tidssp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r slaget, der medf\u00f8rte fuldst\u00e6ndig bevids-tl\u00f8shed ville komme, hvis Knud rejste sig igen, opgav da klogeligt for sin k\u00e6re, nu s\u00e5 uhj\u00e6lpeligt detroniserede ven.\u201d<\/p>\n

Efter lang tids t\u00e6nkepause indledte Knud et comeback i oktober 1931, og det strakte sig over tre kampe. Fra et publikumsm\u00e6ssigt synspunkt var magien v\u00e6k \u2014 det var ikke l\u00e6ngere Knud, der kunne tr\u00e6kke folk til st\u00e6vnerne.<\/p>\n

\"\"
Knud Larsen sekunderer debutanten Gentleman<\/em> Chris Christensen, der senere blev europamester.<\/figcaption><\/figure>\n

Hvad angik Valdemar Christiansen, s\u00e5 fortsatte han sin promotorvirksomhed nogle \u00e5r endnu. Da Knuds stjerne var dalet lykkedes det Christiansen at finde et nyt tr\u00e6kplaster til de k\u00f8benhavnske st\u00e6vner: Einar Aggerholm. Han f\u00f8rte Aggerholm frem til en kamp om europamesterskabet i 1935 mod Gustav Eder, men det lykkedes ikke den popul\u00e6re danske bokser at st\u00e5 distancen. Herefter var Christiansens engagement i boksesporten lidt on-and-off \u2014 indtil han i 1952 kastede h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen, efter en l\u00e6ngerevarende promotorkrig med Bernard Madsen, der \u00f8nskede at k\u00f8re sporten p\u00e5 sin egen s\u00e6rpr\u00e6gede facon. Profiler som Knud Larsen, Einar Aggerholm og senere Gentleman<\/em> Chris Christensen lovpriste alle Valdemar Christiansen for sin integritet og fair behandling af de aktive boksere.<\/p>\n

Efter den definitive afslutning p\u00e5 sin aktive boksekarriere genoptog Knud sit tidligere h\u00e5ndv\u00e6rk som elektriker.
\nHan vendte dog ikke boksesporten ryggen; bl.a. fungerede han som sekundant for amat\u00f8rlandsholdet helt frem til 1952.<\/p>\n

Knud d\u00f8de d. 5. maj, 1979 under et rekreationsophold p\u00e5 Tenerife.<\/p>\n

\n

\u00a9 2003, 2018. <\/span>Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930<\/strong>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Knud Larsen skabte danmarkshistorie, da han blev landets f\u00f8rste professionelle europamester. Fjerv\u00e6gterens store popularitet var fuldt fortjent med sine overbevisende resultater mod Europas fornemste boksere ved de k\u00f8benhavnske st\u00e6vner. Knuds ophold p\u00e5 de h\u00f8jeste tinder var kortvarigt, men da han…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[21],"tags":[41],"class_list":["post-351","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografier","tag-knud-larsen","no-post-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/351","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=351"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/351\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=351"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=351"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=351"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}