{"id":357,"date":"2019-02-20T18:59:15","date_gmt":"2019-02-20T18:59:15","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=357"},"modified":"2018-02-20T19:01:29","modified_gmt":"2018-02-20T19:01:29","slug":"emanuel-jacobsen-biografi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=357","title":{"rendered":"Emanuel Jacobsen, biografi"},"content":{"rendered":"

Malle havde i sine velmagtsdage potentiale til at n\u00e5 l\u00e6ngere end nogen af sine samtidige rivaler. H\u00e5rdf\u00f8rhed, og stort fighterhjerte var hvad der adskilte ham fra boksere, han ellers kunne sammenlignes med. Trods en fin teknisk indsigt kunne Malle lide fighten.<\/em>
\nSom et af sine forbilleder, Dick Nelson, havde Malle planer om at sl\u00e5 igennem i USA, men fik i stedet afkortet sin boksekarriere drastisk.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p><\/blockquote>\n

Emanuel Weinholdt Jacobsen, alias Malle, blev f\u00f8dt i K\u00f8benhavn d. 21. november 1893. Spinkel af bygning var han helt fra den tidligste barndom \u2014 efter eget udsagn med et udseende som \u201dmors dengsebasse\u201d. Dette var en nydelig karakteristik p\u00e5 \u00e9n af dem, som typisk blev tyranniseret af ‘kammeraterne’ gennem skoletiden. Det var blot ikke s\u00e5dan. Ved optr\u00e6k til \u00f8ret\u00e6ver tog Malle ikke et skridt bagl\u00e6ns, men h\u00e6gtede sig fast som en bidsk terrier til den bitre ende.<\/p>\n

Malles fader havde en herreekviperingsforretning, og det var derfor naturligt, at den unge konfirmand efter endt skolegang kom i l\u00e6re inden for faget. Det var under sin l\u00e6retid at Malle l\u00f8b p\u00e5 Harald Bahnsen \u2014 et m\u00f8de der i sidste ende fik afg\u00f8rende betydning for, at Malle endte som professionel bokser frem for f\u00f8rstemand i faderens forretning.
\nBahnsen selv havde taget boksningen op i 1912 under vejledning af Holger Hansen og Dick Nelson. Han vandt i 1914 og 1916 det danske mesterskab i amat\u00f8rboksning i henholdsvis letv\u00e6gt og mellemv\u00e6gt, men det var historierne om de f\u00f8rste rejser og kampe, der inspirerede Malle til selv at melde sig ind i en bokseklub.<\/p>\n

Malle startede i samme klub som sin inspirationskilde \u2014 Idr\u00e6tsforeningen Sparta \u2014 i 1913, og modtog gode r\u00e5d og vej-ledning fra Bahnsen selv.
\nAllerede samme \u00e5r vandt Malle begyndermesterskaberne i fjerv\u00e6gt afholdt af Dansk Athlet Union. De f\u00f8lgende \u00e5rs resultater stod ikke tilbage for den p\u00e6ne start: i 1914 & 1915 vandt Malle det danske amat\u00f8rmesterskab i bantamv\u00e6gt, og i 1916 blev det til mesterskabet i fjerv\u00e6gt. Mesterskaberne i 1917 blev afholdt mens Malle gjorde milit\u00e6rtjeneste, og han ville sandsynligvis have kunnet f\u00f8je sit fjerde DM til samlingen, hvis det ikke havde v\u00e6ret fordi han i sin iver for at komme i god form havde overtr\u00e6net s\u00e5 kraftigt, at han m\u00e5tte lade sig indl\u00e6gge mens mesterskaberne stod p\u00e5. Kort tid efter sin udskrivelse besejrede han uden besv\u00e6r den nyk\u00e5rede mester Holger Jensen.
\nUnder sin tid som amat\u00f8r dyrkede Malle udover boksning ogs\u00e5 atletik, og opn\u00e5ede mange h\u00e6derlige resultater i l\u00f8bekonkurrencer.<\/p>\n

\"\"
Malle Jacobsen efter sin debut – i selskab med sekundant Harald Bahnsen.<\/figcaption><\/figure>\n

Malles debut som professionel var i september 1917 mod Fritjof Hansen, og var det f\u00f8rste af en h\u00e5ndfuld opg\u00f8r mellem de to. Det var tydeligt, at debutanten f\u00f8r det forest\u00e5ende slag havde et optimistisk syn p\u00e5 udfaldet af deres f\u00f8rste tvekamp. En journalist luftede for Malle, at Fritjof var lidt for stor en mundfuld, hvortil Malle leverede denne svada: \u201dSe p\u00e5 mig. Mit navn er Jacobsen, Danmark, og jeg har k\u00e6mpet i Edinburgh, Bergen, Kristiania, Helsingborg og p\u00e5 Kastrupfortet; jeg er korporal i den danske arm\u00e9 og har opl\u00e6rt de bedste rekrutter p\u00e5 Sydfronten, og endelig har jeg s\u00e5 mange rekorder i l\u00f8b, at Lauritz Dam er en underm\u00e5ler ved siden af mig. Skulle jeg, Jacobsen, Danmark, have noget at frygte af Fritjof Hansen?\u201d
\nAt udtalelsen var fyret af med glimt i \u00f8jet var rimeligt tydeligt. Da de gik i ringen, boksede Malle en af sine mest forsigtige kampe \u2014 f\u00f8rst og fremmest fordi han ville v\u00e6re sikker p\u00e5 at kunne holde gejsten oppe i samtlige 15 omgange. I de sidste par omgange pressede Fritjof p\u00e5 for at knockoute sin modstander, men Malle fulgte uden besv\u00e6r tempoet, og beviste sin k\u00e6bes v\u00e6rd. Sejren tilfaldt dog Fritjof.<\/p>\n

De boksede igen 2. juledag samme \u00e5r, og denne gang var der lavet forh\u00e5ndsaftale om, at kampen skulle d\u00f8mmes uafgjort medmindre den ene blev sl\u00e5et ud. Denne gang var deres opg\u00f8r forkamp til Dick Nelson mod Holger Hansen, og havde mest af alt karakter af en exhibition.<\/p>\n

I januar 1918 berettede bokseren Carl Hammerlund om endnu et m\u00f8de mellem Malle og Fritjof \u2014 til en sportsjournalist p\u00e5 BT.
\nHammerlund var netop hjemvendt fra Odense, hvor han selv havde deltaget i et st\u00e6vne. If\u00f8lge Hammerlund boksede de to rivaler samme eftermiddag, og Malle havde haft Fritjof i gulvet flere gange \u2014 inden han selv blev knockoutet i 10. omgang. Da hverken Malle eller Fritjof nogensinde n\u00e6vnte dette m\u00f8de i provinsen er det enten Hammerlund, der har sp\u00f8gt med journalisten, eller ogs\u00e5 har der v\u00e6ret tale om en ‘sk\u00e6g-kamp’, hvor resultatet har v\u00e6ret aftalt p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n

Da Holberg i februar 1918 stoppede Fritjof Hansen i Kristiania, Norge, overv\u00e6rede Malle st\u00e6vnet. Han havde f\u00f8rst t\u00e6nkt sig at udfordre vinderen af kampen, men betakkede sig da han s\u00e5 hvorledes Holberg dominerede sin modstander i de par omgange kampen varede.
\nSiden hen optjente Malle lidt mere erfaring og selvtillid, s\u00e5 det f\u00f8lgende \u00e5r fremsatte han en udfordring til sin kollega i det norske.
\nHvor Malle p\u00e5 dette tidspunkt var p\u00e5 vej frem var Holbergs professionelle karriere p\u00e5 retr\u00e6ten, men den 36-\u00e5rige veteran gjorde stadig et stort indtryk p\u00e5 den 11 \u00e5r yngre novice, hvilket klart fremgik af f\u00f8lgende karakteristik: \u201dHolberg var en meget farlig modstander for mig. Han var langt kraftigere end jeg, bred over brystet og over skuldrene, med en hals som en tyr og ualmindelig veludviklede muskler p\u00e5 b\u00e5de arme og ben. Hans rekordliste kunne nok indgyde respekt. Holberg havde deltaget i de engelske mesterskaber, og det var i virkeligheden en partisk dom, der ber\u00f8vede ham den engelske championtitel. Herhjemme havde han p\u00e5 dette tidspunkt ingen j\u00e6vnbyrdige modstandere, og han rejste derfor p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5 ud i den store verden. I ti \u00e5r levede han af at massakrere sine modstandere, hvoriblandt var adskillige ber\u00f8mtheder.\u201d
\nDa kampdagen oprandt, var Malle meget sp\u00e6ndt; dette var karrierens hidtil st\u00f8rste navn han skulle k\u00e6mpe mod. Idr\u00e6tshuset emmede ogs\u00e5 af forventning. Den store sal var stort set udsolgt, undtaget et par enkelte af de dyreste pladser til 10 kr. Forkampen var en formalitet, der blot skulle overst\u00e5s inden hovedakt\u00f8rerne tr\u00e5dte frem i arenaen. Under introduktionen af de to hovedpersoner blev det annonceret, at Holberg vejede 127 pund og Malle 116 \u2014 en v\u00e6gtforskel der synede af endnu mere pga. den store kontrast i legemsbygning. Den h\u00f8je spinkle Malle virkede n\u00e6rmest an\u00e6misk, da han stod over for en t\u00e6t muskelsvulmende Holberg.
\nMalles ansp\u00e6ndthed udm\u00f8ntede sig i et yderst forsigtigt udl\u00e6g i kampens f\u00f8rste tre minutter, hvor Holberg dominerede med sine kraftfulde angreb. I 2. omgang fik Malle rystet lidt af sin benovelse af sig og begyndte at s\u00e6tte effektive tr\u00e6ffere ind. B\u00e5de i kampens 1. og 2. omgang blev Holberg advaret for at st\u00f8de for dybt \u2014 en gammel uvane. I 3. omgang begyndte det at g\u00e5 rigtigt godt for Malle; Holberg kiksede med mange af sine v\u00e6ldige sving, og den rappere Malle kunne gentagne gange sl\u00e5 effektiv kontra. Holbergs voldsomme sving i den tomme luft t\u00e6rede tilsyneladende p\u00e5 kr\u00e6fterne \u2014 s\u00e5 der var efterh\u00e5nden lagt op til drama. Publikum blev imidlertid snydt for den type drama, de havde set frem til, for i 4. omgang st\u00f8dte Holberg endnu en gang for dybt \u2014 for fjerde gang i kampen. Da Holberg i forvejen havde de to advarsler for samme forseelse, valgte ringdommer Edmund Hansen at afbryde kampen og diskvalificere den tidligere verdensmester.
\nSalen fyldtes med hujen og fyr\u00e5b over den utilfredsstillende afslutning p\u00e5 kampen \u2014 iblandet tiljubling af Malle, der trods alt havde vundet karrierens hidtil st\u00f8rste sejr. Malle selv var ogs\u00e5 lidt ked af den bratte afslutning, da han f\u00f8lte at han definitivt havde f\u00e5et overtaget i kampen.<\/p>\n

Sidst p\u00e5 \u00e5ret krydsede Malle og Fritjof Hansen atter klinger. Denne gang var det danske letv\u00e6gtsmesterskab p\u00e5 spil. Kampen var berammet til 25 omgange, hvilket afgjort var til Malles fordel, da Fritjof havde tendens til at k\u00f8re tr\u00e6t, n\u00e5r kampene n\u00e5ede ud i mesterskabsrunderne.
\nDette var ogs\u00e5 tilf\u00e6ldet i denne kamp. Mens Malle sparede p\u00e5 kr\u00e6fterne, lurende p\u00e5 \u00e5bninger, lagde Fritjof ud i et h\u00e5rdt tempo, der kom til at koste i de sidste omgange. Malle var klart bagud p\u00e5 point da f\u00f8rste halvdel af kampen var overst\u00e5et, men begyndte herefter at overtage initiativet. Han fik flere gange plads til sin h\u00f8jre, som tvang den 4\u00bd kg tungere Fritjof til s\u00f8ge clinch, for at komme til kr\u00e6fter igen. If\u00f8lge kampdommer Dick Nelson var Malles bedre afslutning ikke nok til at vende kampen i hans fav\u00f8r. Fritjof fik tilkendt sejren.
\nI sin reportage i BT dagen efter foreslog en sportsjournalist, at n\u00e5r en kamp var blevet bokset til ende skulle begge kombattanter tilses af en l\u00e6ge. Vinderen skulle s\u00e5 v\u00e6re den, der var sluppet igennem med de f\u00e6rreste m\u00e9n, og bl.a. havde den bedste puls. Forslaget blev ikke debatteret yderligere blandt sportens tilh\u00e6ngere.
\nSejrherren fik 1.200 kr. med sin DM-titel, mens Malle indkasserede 800 kr.<\/p>\n

I december m\u00e5ned 1919 drog Malle til Tyskland med sin gode ven Dick Nelson, der ikke kunne f\u00e5 sig selv til at stoppe sin boksekarriere \u2014 p\u00e5 trods af at han just havde sat det sidste punktum i sin selvbiografi. De kom begge i kamp, og Malle vandt sine opg\u00f8r overbevisende.
\nDenne lille rejse gav Malle mod p\u00e5 at s\u00f8ge nye udfordringer udenfor Danmarks gr\u00e6nser. Det stemte derfor fint, at Dick kort efter deres hjemkomst modtog et brev fra en af sine bekendte i England, tr\u00e6neren Billy Klein, der opfordrede unge danske professionelle boksere at pr\u00f8ve lykken p\u00e5 den anden side af Nords\u00f8en.<\/p>\n

\"\"
Afsked med Danmark. Malle p\u00e5 vej til sit f\u00f8rste Englands-ophold.<\/figcaption><\/figure>\n

Udover Malle besluttede Fritjof Hansen og Alfred Jensen sig for at benytte sig af tilbuddet om at f\u00e5 noget erfaring i de engelske bokse-ringe. Ingen af de tre fik dog noget n\u00e6vnev\u00e6rdigt at bestille i den tid de opholdt sig i England. Malle havde i alt tre kampe i l\u00f8bet af tre m\u00e5neder, hvilket l\u00e5 langt fra det forventede, men set i et st\u00f8rre perspektiv var turen ingen fiasko. Malle fik i den tid et indblik i hvordan tr\u00e6ningen foregik p\u00e5 engelsk man\u00e9r, med faste rammer for m\u00e5ltider og tr\u00e6ning. Udover den meget strukturerede dagligdag, der smeltede det overfl\u00f8dige fedt af kroppen, fik Malle ogs\u00e5 lagt lidt engelsk indflydelse til sin boksestil mht. parader, fodarbejde, og sm\u00e5 finesser i infight.
\nDe to f\u00f8rste engl\u00e6nderkampe endte i sikker sejr for den lille dansker, og han udfordrede herefter officielt enhver engelsk bantamv\u00e6gter til kamp, men at han var faldet s\u00e5 godt til arbejdede tilsyneladende imod ham; han fik ingen reaktioner. Derimod kom der bud fra en amerikaner, Max Williamson, der turnerede i Europa, og kort tid forinden havde gjort Paris usikker. Overfor Williamson, med sine amerikanske unoder s\u00e5som at sl\u00e5 med \u00e5ben handske og st\u00f8de i nyrerne, stod Malle sig godt hos det Londonske publikum, med sin n\u00e6sten engelske boksestil. Da ringdommeren erkl\u00e6rede kampen for uafgjort, blev Malle overd\u00e6nget af sympatibifald, da afg\u00f8relsen ikke virkede retf\u00e6rdig. Det viste sig efterf\u00f8lgende, at ringdommeren havde et horn i siden p\u00e5 Malles manager pga. en sk\u00e6rmydsel ved et tidligere st\u00e6vne, s\u00e5 da lejligheden for en h\u00e6vnakt b\u00f8d sig, gik det alts\u00e5 ud over danskeren.<\/p>\n

Tilbage i Danmark begyndte Malle at afholde kurser i boksning for nybegyndere, og fik desuden tilbud om at instruere amat\u00f8rlandsholdet under forberedelserne til OL i Antwer-pen. Dette hverv bragte ham snart til England igen, hvor hans ‘drenge’ deltog i mesterskaberne. Her blev Malle udfordret af Arthur Ireland, som var s\u00e5 opsat p\u00e5 at f\u00e5 en kamp mod danskeren, at han ikke bet\u00e6nkte sig mange \u00f8jeblikke for at rejse til Danmark for at f\u00e5 det realiseret.
\nI l\u00f8bet af sommeren 1920 havde Malle og Ireland to opg\u00f8r, og det f\u00f8rste kom til at st\u00e5 i Malles erindring som en af karrierens bedste kampe. Ingen af de to kampe var specielt dramatiske, men bokserne stod perfekt til hinanden med helt igennem fair boksning og p\u00e5 skift flotte momenter fra hver bokser. Det var helt klart en fordel for Malle, at begge kampe blev programsat til 20 omgange. I den f\u00f8rste begyndte Ireland at tabe terr\u00e6n i den sidste tredjedel; Malle udnyttede sin bedre kondition til efterh\u00e5nden at overtage f\u00f8ringen ved heftig infighting. I deres andet opg\u00f8r var kampen meget lige frem til 18. omgang, da engl\u00e6nderen m\u00e5tte bede om at f\u00e5 h\u00e5ndkl\u00e6det kastet i ringen pga. af en h\u00e5ndskade.<\/p>\n

Det faktum at Malle efterh\u00e5nden havde opn\u00e5et nogle gode resultater ude s\u00e5vel som hjemme, og at han havde en ganske underholdende boksestil, gjorde ham til et popul\u00e6rt tr\u00e6kplaster ved de danske st\u00e6vner.<\/p>\n

Malles sejr over engl\u00e6nderen Sid Whatley i Idr\u00e6tshuset i december 1920 var et lysende eksempel p\u00e5 de egenskaber, der gjorde ham til tidens st\u00f8rste hjemlige talent i de lavere v\u00e6gtklasser. Dette inkluderede de samtidige rivaler Fritjof Hansen og Anders Petersen, der begge var teknisk mere velfunderede, men ikke besad samme fighterinstinkt og h\u00e5rdf\u00f8rhed.
\nTeknisk set var Whatley den mest begavede af de to, og i de f\u00f8rste par omgange ramte han Malle efter forgodtbefindende. Danskeren m\u00e5tte st\u00e5 model til et utal af tr\u00e6ffere, b\u00e5de til kroppen og k\u00e6ben, og efterh\u00e5nden begyndte Malles tilh\u00e6ngere blandt tilskuerne at blive nerv\u00f8se for udfaldet af kampen.
\nFor at vende kampen opgav Malle fors\u00f8get p\u00e5 at bokse ‘p\u00e6nt’ efter de engelske noder, som han ellers selv var ganske stolt af at have f\u00e5et indprentet under sit englandsophold, og fightede sig i stedet vej gennem Whatleys pr\u00e6cise st\u00f8d for selv at placere nogle f\u00e5 af sine egne hug. I 4. om-gang gav det bonus \u2014 engl\u00e6nderen m\u00e5tte en tur i gulvet for et kraftfuldt h\u00f8jre hook. Whatleys flotte defensive man\u00f8vrer holdt ham inde i kampen n\u00e6sten tre omgange mere, men han m\u00e5tte ogs\u00e5 tage tre ture mere i kanvassen f\u00f8rend kampen blev stoppet i 7. Dette var en sejr Malle selv var ganske stolt af.<\/p>\n

\"\"
Malle (th.) poserer overfor Sid Whatley f\u00f8r deres kamp i Idr\u00e6tshuset i 1920.<\/figcaption><\/figure>\n

Mange oplever undertiden at motivationen begynder at svigte og pr\u00e6stationsevnen falder. Malle oplevede i 1921 en l\u00e6ngere periode, hvor han ydelsesm\u00e6ssigt stagnerede, ja endog gik tilbage \u2014 formentlig pga. mentalt underskud. Tr\u00e6ningen gik som den skulle, men resultaterne indenfor tovene var p\u00e5virket af manglende motivation.<\/p>\n

Nedturen startede under hans andet englandstrip, hvor han havde fire kampe. F\u00f8rste nederlag var til Mike Blake \u2014 if\u00f8lge Malle selv tidligere indehaver af Lonsdale b\u00e6ltet i bantamv\u00e6gt, men rent faktisk var dette en lidt for flatterende beskrivelse af engl\u00e6nderen. Der fulgte yderligere to pointnederlag f\u00f8r Malle besluttede at vende hjem til Danmark med den uforl\u00f8ste ambition om at komme til at k\u00e6mpe om bantammesterskabet i England.<\/p>\n

Tilbage i Danmark fors\u00f8gte Dick Nelson at arrangere et revancheopg\u00f8r mellem Malle og Billy Matthews, der p\u00e5 en kontroversiel dom havde besejret danskeren i den sidste af de fire englandskampe. Det var et godt tr\u00e6k fra Dicks side \u2014 en sejr over Matthews ville m\u00e5ske bringe boksegl\u00e6den tilbage hos Malle. I stedet endte det med at engl\u00e6nderen meldte fra pga. sygdom, og erstatningen, Barney Saunders, var en alt for let opgave for danskeren.
\nI august m\u00e5ned skete det utrolige; Malle evnede i en forkamp kun at bokse uafgjort mod Alfred Jensen, hvis eneste rigtige force var at han kunne st\u00e5 imod de v\u00e6rste \u00f8ret\u00e6ver.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld fik Malle kort tid efter ogs\u00e5 uafgjort mod Fritjof Hansen. Som Malle var Fritjof p\u00e5 dette tidspunkt inde i en periode af modgang, og havde ligeledes brug for et godt resultat for at f\u00e5 karrieren p\u00e5 ret k\u00f8l. Det var n\u00e6rved, at Malle havde skabt en lille sensation mod sin tungere modstander. I 3. omgang sad h\u00f8jren p\u00e5 Fritjofs k\u00e6be, og han var tydeligvis rystet. Fritjof sagde selv efter kampen: \u201dHan traf mig lige p\u00e5 det rigtige sted en gang tidligt i kampen, og den var h\u00e5rd, men senere var jeg aldrig i fare.\u201d Og ganske rigtigt kom Fritjof mere med i kampen, mens Malle efterh\u00e5nden blev mere anonym. Den modige fjerv\u00e6gter havde v\u00e6ret sengeliggende med en kraftig fork\u00f8lelse et par dage op til kampen, og matheden sad m\u00e5ske endnu i kroppen.
\nKampen blev d\u00f8mt uafgjort \u2014 et udm\u00e6rket resultat, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 at Fritjof havde en v\u00e6sentlig v\u00e6gtfordel. Men hvor Malle m\u00e5ske havde v\u00e6ret lidt uheldig med dommen ved deres sidste m\u00f8de, m\u00e5tte dette betegnes som en heldig afg\u00f8relse.<\/p>\n

Malle pressede siden hen p\u00e5 for at f\u00e5 sin kollega i ringen igen, i et fors\u00f8g p\u00e5 at annektere O. H. b\u00e6ltet, men Fritjof var ikke l\u00e6ngere lydh\u00f8r for udfordringerne. Da det var s\u00e5 tydeligt, at de tilh\u00f8rte forskellige v\u00e6gtklasser, havde Fritjof alt at tabe og meget lidt at vinde \u2014 og han var immerv\u00e6k blevet truffet h\u00e5rdt et par gange under deres sidste opg\u00f8r.<\/p>\n

Det v\u00e6rste nederlag i hele Malles nedgangsperiode var dog til en bokser, der i professionel sammenh\u00e6ng endnu var v\u00e5d bag \u00f8rerne. Anders Petersen, med \u00f8genavnet Vidunderbarnet, havde haft en str\u00e5lende amat\u00f8rkarriere, der i 1920 kulminerede med en s\u00f8lvmedalje i fluev\u00e6gt ved OL i Antwerpen. Da han udfordrede Malle havde han kun haft en enkelt professionel kamp \u2014 en total udboksning af Alfred Jensen. Malle var dog sikker p\u00e5 en knusende sejr, med sine fordele i styrke, s\u00e5vel som erfaring. Tr\u00e6nerne Holger Hansen og P. L. Jacobsen havde imidlertid pisket Vidunderbarnet i en f\u00e6nomenal form op til kampen. Det var i bund og grund dette der f\u00f8rte til novicens sejr.
\nSom forventet, udnyttede Anders Petersen sin st\u00f8rre hurtighed fra kampens start, men st\u00f8rstedelen blandt tilskuerne havde nok en forventning om, at Malle efterh\u00e5nden ville komme igennem med sin h\u00f8jre, og tage modet fra sin flygtige modstander. Der skete blot det, at Anders over de 15 omgange kampen varede, ikke satte tempoet ned, men ved sin varierede boksning prikkede sig til point, mens den afventende Malle kun sporadisk kom ind med sine h\u00e5rde st\u00f8d. Anders Petersens opsummering efter kampen: \u201dI 10. omgang, og et par gange senere var jeg p\u00e5’en. Jeg fik nogle slemme k\u00e6best\u00f8d, men efter 15. omgang var jeg ikke mere tr\u00e6t end jeg kunne have bokset fem omgange til.\u201d
\nDa ringdommer Dick Nelson, til publikums jubel, rakte Vidunderbarnets arm i vejret, stod det klart for Malle, at det var p\u00e5 h\u00f8je tid at tage sig selv i nakken, hvis den professionelle karriere skulle reddes.<\/p>\n

Malle var selvf\u00f8lgelig ikke alene opsat p\u00e5 at f\u00e5 karrieren p\u00e5 ret k\u00f8l igen, men ogs\u00e5 p\u00e5 at f\u00e5 vasket den seneste ‘plet’ af sin rekordliste. Anders Petersen havde intet imod at gentage succesen, s\u00e5 et returm\u00f8de blev aftalt til nyt\u00e5rsdag 1922. Desv\u00e6rre fik Anders en skulderskade, s\u00e5 han kunne ikke holde sin del af aftalen. Malle derimod holdt fast p\u00e5 datoen, da dette var en slags jubil\u00e6umsst\u00e6vne for ham \u2014 hans 25. kamp som professionel. Ind fra sidelinien kom en substitut, skotten Bob Donati, der ved et tidligere visit i Danmark havde udfordret Malle.
\nOm selve jubil\u00e6umsst\u00e6vnet er der ikke meget at skrive om udover, at Malle havde let spil overfor skotten, som endnu virkede p\u00e5virket af s\u00f8syge efter sejlturen over Nords\u00f8en. Til geng\u00e6ld kunne det undre noget, hvorledes Malle havde opgjort sin rekordliste til lejligheden, da han p\u00e5 dette tidspunkt havde deltaget i mindst 34 professionelle kampe. Det siger ikke s\u00e5 lidt om, hvorledes han selv s\u00e5 p\u00e5 de provinsst\u00e6vner, han havde deltaget i; de sorterede under betegnelsen \u201dsm\u00e5kampe\u201d. Denne opfattelse stemte egentlig meget godt overens med den opm\u00e6rksomhed de k\u00f8benhavnske aviser s\u00e6dvanligvis sk\u00e6nkede de boksem\u00e6ssige arrangementer, som fandt sted udenfor deres s\u00e6dvanlige territorium.<\/p>\n

I for\u00e5ret 1922, da Dick Nelson forberedte sig p\u00e5 en comeback-kamp mod Fritjof Hansen, sparrede han og Malle ofte med hinanden. Under en af deres tr\u00e6ningssessioner lod Dick en bem\u00e6rkning falde om, at Malle burde g\u00f8re noget for at f\u00e5 mere punch i handskerne. Malle fulgte sin gode vens r\u00e5d, investerede i et par lette h\u00e5ndv\u00e6gte, og gik i de n\u00e6ste uger i lag med sands\u00e6kken.
\nEfterh\u00e5nden f\u00f8lte Malle selv, at der var kommet mere bund i st\u00f8dene, og i sidste ende f\u00f8rte det, if\u00f8lge hans egen genfort\u00e6lling, til at han kom p\u00e5 nye eventyr i udlandet:
\n\u201dS\u00e5 er der en dag jeg igen tr\u00e6ner med Dick, og jeg kunne m\u00e6rke at der var ved at komme hestesko i mine handsker. Ligesom vi er i en vild infight ser jeg en blottelse af Dicks hagespids og vupti, sad den h\u00f8jre lige fra skulderen. ‘Ha,’ sagde Dick, ‘Du kommer dig nok. Nu er det vist p\u00e5 tide du kommer ud en tur.’ Og pokker tog ved os begge to. Vi hamrede l\u00f8s af hjertens lyst. Jeg var jo overbevist om at jeg skulle sendes til dr\u00f8mmeland, og det var ikke lige akkurat der, jeg helst ville hen. Dagen efter gik det l\u00f8s igen. Vi sloges som to vildkatte, og igen f\u00e5r jeg sendt en h\u00f8jre ind. Den sad rigtigt. Dick stirrede p\u00e5 mig og sagde s\u00e5, idet han i et \u00f8jebliks eftert\u00e6nksomhed lod handskens bagside glide hen over den forhamrede n\u00e6setip: ‘Du skal ud nu Malle. S\u00f8ren suseme, du skal ud \u2014 den er oplagt.’ Jeg skulle lige til at forberede mig p\u00e5 en v\u00e6ldig offensiv, men s\u00e5 slog v\u00e6kkeuret, og der var alts\u00e5 time \u2014 dagens slid var forbi. Da vi efter bad og massage sidder og er ved at tr\u00e6kke i kludene, sp\u00f8rger jeg Dick om han er gnaven. ‘Gnaven?’ siger Dick, ‘Hvad skulle jeg v\u00e6re gnaven over?’ ‘Jo,’ siger jeg, ‘du sagde, at jeg skulle ud, s\u00e5 jeg troede du ville til at lave stjerneskud med mig.’ Der gik et stort smil over Dicks ansigt: ‘Ud, siger du \u2014 ja vel skal du ud, men jeg mener naturligvis ikke i tr\u00e6ningen \u2014 du lille naive spirrevip. Du skal selvf\u00f8lgelig ud og se dig om p\u00e5 jordkloden, mener jeg. Du kan jo sl\u00e5 nu, og du kan jo tage \u00f8ret\u00e6verne i den r\u00e6kkef\u00f8lge de kommer. S\u00e5 m\u00e5 du naturligvis ikke g\u00e5 herhjemme og blive til ingenting.\u201d Den altid veltalende Dick fortsatte sin pr\u00e6paration indtil Malle n\u00e6sten f\u00f8lte jorden br\u00e6nde under sine f\u00f8dder. \u201dLaurb\u00e6rrene, de h\u00e6nger langt herfra\u2026\u201d Tanken om at kunne komme til at tr\u00e6de i samme fodspor som sin gamle kammerat havde vakt Malles eventyrlyst \u2014 han skulle til Amerika.<\/p>\n

Beslutningen om at fors\u00f8ge lykken i Amerika var taget \u2014 nu skulle der blot skrabes lidt penge sammen til turen, og til den tilbageblivende hustru. Den lille familie turde ikke l\u00f8be an p\u00e5, at der ville str\u00f8mme penge nok ind til at br\u00f8df\u00f8de dem begge under USA-turn\u00e9en.
\nN\u00e6sten desperat efter et par kampe, der kunne sk\u00e6ppe i kassen, kastede Malle sig ud i en udfordring af Svend Helgesen, som tilbage i marts m\u00e5ned havde vundet det danske amat\u00f8rmesterskab i mellemv\u00e6gt. Den 19-\u00e5rige Helgesen havde indledt sin professionelle karriere i welterv\u00e6gtsklassen ved at knock-oute den ellers n\u00e6rmest us\u00e5rlige Alfred Jensen.
\nMalle fik mange formanende ord med p\u00e5 vejen, efter han havde bekendtgjort, at han stillede op mod den tungere, h\u00e5rdtsl\u00e5ende amat\u00f8rmester. Der var dog nogle blandt pressen, der havde Malle som en svag favorit; han var en v\u00e6sentlig bedre tekniker end Helgesen, der indtil videre kun havde den ene kamp mod Alfred Jensen p\u00e5 sit professionelle CV. Helgesens h\u00f8jrest\u00f8d var hans v\u00e6sentligste v\u00e5ben \u2014 og m\u00e5ske den eneste rigtige trussel mod Malle. Malle indr\u00f8mmede selv, at han spillede h\u00f8jt spil og risikerede at indkassere sit f\u00f8rste knockoutnederlag ved denne lejlighed.
\nDer var n\u00e6sten udsolgt den sommeraften, hvor kampen fandt sted. Interessen var stor for dette opg\u00f8r, men ogs\u00e5 vejret var med arrang\u00f8rerne; en vedholdende ned-b\u00f8r, der lagde en d\u00e6mper p\u00e5 diverse udend\u00f8rs aktiviteter, gjorde sit til at tr\u00e6kke ekstra tilskuere til Idr\u00e6tshuset.
\nEfter den overst\u00e5ede forkamp, hvor Ejnar M\u00f8ller vandt over Malles bror Ove, tr\u00e5dte de to hovedpersoner ind i ringen. Malles officielle kampv\u00e6gt blev udr\u00e5bt som v\u00e6rende 119 danske pund, og Helgesens p\u00e5 133 \u2014 en forskel p\u00e5 7 kg.
\nBegge boksere lagde besindigt ud. Helgesen fors\u00f8gte at justere sit frygtede h\u00f8jrest\u00f8d ind p\u00e5 Malles k\u00e6be, og Malle forholdt sig afventende.
\nDen erfarne fjerv\u00e6gter fandt dog hurtigt ud af, hvorledes Helgesen skulle grejes. Fra 2. omgang gik Malle i offensiven \u2014 han s\u00f8gte infight, og overd\u00e6ngede sin st\u00f8rre modstander med sugende kropsst\u00f8d, mens denne forg\u00e6ves fors\u00f8gte at komme til med sin h\u00f8jre. Der gik ikke mange omgange, f\u00f8r Helgesen begyndte at se slidt ud, som f\u00f8lge af det dybe arbejde fra Malle. Da bokserne kom ud til 9. omgang af de aftalte 15, var Helgesen godt klar over, at det s\u00e5 sort ud for ham, s\u00e5 han kastede al forsigtighed over bord og gik til angreb p\u00e5 Malle. Malle var dog for rap p\u00e5 b\u00e5de f\u00f8dder og n\u00e6ver til at lade sig overrumple, og da Helgesens offensiv var bruset af, var det David, der jog Goliat rundt efter forgodtbefindende. Helgesens sidste spinkle h\u00e5b for sejr blev endeligt \u00f8delagt i 10. omgang, da han for f\u00f8rste gang ramte Malle rigtigt rent til k\u00e6ben med sit h\u00f8jrest\u00f8d \u2014 uden effekt. Den h\u00e5rdf\u00f8re Malle tog slaget uden at blinke. Da 12. omgang var ved at n\u00e5 sin afslutning, rakte den totalt udmattede Helgesen begge arme i vejret som tegn p\u00e5 overgivelse.
\nMalle modtog en velfortjent hyldest for sin overbevisende sejr, mens publikum ubarmhjertigt peb og hujede af Helgesen, da han forlod ringen.<\/p>\n

Efter at Helgesen var sat til v\u00e6gs, rykkede afrejsedatoen til USA hastigt n\u00e6rmere. Forinden b\u00f8d sig dog en lejlighed til endelig at f\u00e5 revanche for nederlaget til Vidunderbarnet.
\nAnders Petersen var formentlig ikke i samme form som ved deres f\u00f8rste m\u00f8de; han var i mellemtiden blevet indkaldt, og havde nu knapt s\u00e5 meget tid til at hellige sig decideret boksetr\u00e6ning. Den st\u00f8rste forskel fra det f\u00f8rste opg\u00f8r var dog Malles vilje og tro p\u00e5 sejr. Anders var nok s\u00e5 bev\u00e6gelig som tidligere, men denne gang gik Malle hele tiden efter og scorede mest under det konstante pres p\u00e5 sin modstander. Han sendte endda Vidunderbarnet til t\u00e6lling to gange i 7. omgang. Efter at have klaret hovedet ved at holde og l\u00e5se Malles arme, begyndte Anders at bestille lidt mere i de sidste par omgange. Der var n\u00e6ppe nogen i Idr\u00e6tshuset, som var i tvivl om, at Malle havde fortjent sejren \u2014 undtaget ringdommer Charley Hansen, der erkl\u00e6rede kampen for uafgjort efter at slagudvekslingerne var indstillet.<\/p>\n

Det blev s\u00e5ledes i efter\u00e5ret 1922, at Malle drog vestp\u00e5 til Amerika. P\u00e5 sin rejse fulgtes han med br\u00f8drene Edmund og Otto Hansen, der ogs\u00e5 h\u00e5bede p\u00e5 et bokseeventyr i Staterne.
\nVel ankomne til New York tog de tre rejsef\u00e6ller til Milwaukee, Wisconsin i h\u00e5b om at en lokal promotor havde nogle jobs til dem. Det var imidlertid ikke s\u00e5 let at komme til fadet som fremmed bokser.<\/p>\n

I desperation over at ingen havde mod p\u00e5 at pr\u00f8ve kr\u00e6fter med den ukendte Malle, tilb\u00f8d den danske lejr den fremtidige verdensmester Sammy Mandell en special deal. Hvis den h\u00e5rdt-sl\u00e5ende amerikaner kunne knockoute Malle inden for de berammede omgange, m\u00e5tte han f\u00e5 danskerens pr\u00e6miesum oven i sin egen. Mandell bed ikke p\u00e5 krogen.<\/p>\n

Der skulle g\u00e5 et par m\u00e5neder f\u00f8rend den danske fjerv\u00e6gter fik mulighed for at udfolde sine talenter i de amerikanske bokseringe.
\nI mellemtiden var Malle vendt tilbage til New York, og blev indlogeret hos den altid g\u00e6stfrie Robert Hansen, der tidligere havde bokset som Bobby Hanson. Malles to mindre talentfulde kammerater rejste i stedet til Racine, hvor de havde familie.<\/p>\n

Efter et knaldh\u00e5rdt tr\u00e6ningsprogram og kontakt til manager Charley Harvey, fik Malle endelig, i december, sin amerikanske debut. Kampen var mod Eddie White, som Manny Jacobsen slog overbevisende.<\/p>\n

Der var efterh\u00e5nden bud efter den lille dansker; den tredje kamp i l\u00f8bet af 19 dage fandt sted den 22. december. Det var godt nok kun en 4-omganges forkamp, men til geng\u00e6ld var det ved et st\u00e6vne i Madison Square Garden \u2014 en af de mest ber\u00f8mte boksearenaer i Verden.
\nHovedkampen var om verdensmesterskabet i bantamv\u00e6gt mellem Joe Lynch og Midget Smith. Ved indvejningen l\u00f8b Malle p\u00e5 den tidligere danske verdensmester Kid Williams alias Johnny Gutenko, og de fik sig en snak om l\u00f8st og fast. Ogs\u00e5 Williams skulle bokse ved st\u00e6vnet \u2014 en 10-omganges kamp mod Battling Leonard.
\nKampen mod Louis Gugliemini var en lettere frustrerende oplevelse. Allerede i f\u00f8rste omgang fik Malle en \u00f8jenskade, som fik kamplederen til at overveje at standse kampen. Det var kun takket v\u00e6re Robert Hansens talegaver, at den danske fjerv\u00e6gter ikke indkasserede sig et TKO-nederlag. Trods handicappet fik Malle fightet sig ind i kampen og tilk\u00e6mpet sig et velfortjent uafgjort resultat<\/p>\n

Frem til april 1923 boksede Malle yderligere 6 kampe \u2014 alle mod gode folk. Officielt vandt han kun de tre, og fik \u00e9t nederlag. Men hvis det stod til pressen, havde han vundet dem alle \u2014 inklusiv to no decision opg\u00f8r.<\/p>\n

Mod Jack Harris i Brooklyn tog Robert Hansen fusen p\u00e5 gamblerne ved ringside, da han overtalte Malle til at bokse afventende i de f\u00f8rste omgange, og derefter tog en masse v\u00e6ddem\u00e5l, da oddsene s\u00e5 gode ud. Malle, der ikke forstod hvorfor han skulle holde igen, mens publikum hujede af hans indsats, blev lykkelig, da han endelig fik lov at s\u00e6tte dampen op. Resten af kampen blev et rent br\u00e5vallaslag, som Malle vandt overbevisende.<\/p>\n

I Freeport i februar gik Malle i ringen mod Patsy Philbin, som fik arrang\u00f8rerne til at se igennem fingre med, at han vejede 7 kg mere end danskeren. Philbin havde kort tid forinden klaret uafgjort mod Kid Sullivan, s\u00e5 det var tilsyneladende en dumdristig beslutning at tr\u00e6kke i handskerne. Malle erindrede dog sin pr\u00e6station mod Svend Helgesen og havde da heller ikke problemer med at udman\u00f8vrere Philbin over 10 omgange.<\/p>\n

Charley Goodman var en af tidens aspiranter til fjerv\u00e6gtstitlen, og Malle s\u00e5 frem til deres m\u00f8de, som fandt sted midt i marts. Malle m\u00e5tte tage imod en masse, men over distancen p\u00e5 10 omgange, f\u00f8lte han selv, at han havde givet en del mere end han havde f\u00e5et. Goodman fik tildelt den officielle sejr, men i de lokale aviser blev der dagen efter protesteret over afg\u00f8relsen.<\/p>\n

\"\"
Gengivelse af Malles sk\u00e6bnesvangre kamp mod Girardin.<\/figcaption><\/figure>\n

Det var besluttet at Malle skulle rejse hjem til Danmark i slutningen af maj m\u00e5ned, og der var stadig tid til endnu et par kampe \u2014 men s\u00e5 blev manager Charley Harvey alvorligt kv\u00e6stet ved et biluheld.
\nDer var imidlertid allerede lavet aftale om en kamp i Canada, s\u00e5 Malle drog alene til Montreal for at bokse mod George Girardin d. 27. april. Det skulle vise sig at v\u00e6re en sk\u00e6bnesvanger kamp for danskeren. Malle vs. Girardin var hovedkampen ved st\u00e6vnet, og det var de danske farver, der dominerede i kampens f\u00f8rste halvdel. I 6. eller 7. omgang fik Malle kraftige smerter i ryggen, hvilket h\u00e6mmede hans pr\u00e6station. Selvom det voldte ham store smerter at bev\u00e6ge sig rundt i ringen, havde han dog klaret sig godt nok til, at han stadig f\u00f8rte kampen, da 10. og sidste omgang blev sat i gang. Det var denne omgang, der i praksis satte en stopper for Malles videre boksekarriere. Hans egen erindring om h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet: \u201dJeg ville g\u00e5 frem, men havde s\u00e5 ondt i ryggen, at jeg n\u00e6sten ikke kunne st\u00f8tte p\u00e5 det venstre ben. Idet jeg gik fremad, ramte Girardin mig ganske let, og jeg faldt forover \u2014 ikke p\u00e5 ansigtet, men p\u00e5 issen. Jeg havde den ene h\u00e5nd omme p\u00e5 ryggen, fordi jeg instinktm\u00e6ssigt ville beskytte det sted, der smertede mig. S\u00e5 meget husker jeg. Men s\u00e5 husker jeg ikke hvad der skete de n\u00e6ste 3\u00bd d\u00f8gn, hvor jeg l\u00e5 bevidstl\u00f8s p\u00e5 et hospital, lidende af en hjernerystelse.\u201d
\nDer gik 2 uger f\u00f8r Malle kunne udskrives og vende tilbage til New York. Der var ingen tvivl om, at den danske fighter tr\u00e6ngte til en lang ferie \u2014 og til at gense sit f\u00e6dreland.<\/p>\n

Da Malle steg ombord p\u00e5 oceandamperen havde han ikke forestillet sig den modtagelseskomit\u00e9, der ventede ham, da skibet anl\u00f8b K\u00f8benhavn. Klar til at modtage ham i Frihavnen stod en h\u00e6rskare af mennesker; familie, venner, boksekolleger, andre idr\u00e6tsfolk, bokseentusiaster, beundrere og almindeligt nysgerrige.
\nDe mange nysgerrige tilskuere kunne nu ved selvsyn konstatere at svirrende rygter om, at uheldet i Canada skulle have forkr\u00f8blet Malle, var sv\u00e6rt overdrevne. Der var dog ikke tvivl om hvilket hverv han havde drevet det sidste halve \u00e5r \u2014 med ansigtet sl\u00e5et mere i facon, kraftigere st\u00f8dpuder over \u00f8jnene og en r\u00e6kke guldt\u00e6nder som erstatning for de fort\u00e6nder han havde m\u00e5ttet efterlade p\u00e5 det amerikanske kontinent.
\nEfter et par interviews blev Malle b\u00e5ret i guldstol og hyldet af menneskehoben, som havde han erobret Amerika p\u00e5 egen h\u00e5nd.<\/p>\n

Efter at have g\u00e5et lidt rundt derhjemme, og ‘uheldet’ i Canada efterh\u00e5nden var kommet lidt p\u00e5 afstand, fik Malle atter lyst til at bokse. Med sine 29 \u00e5r burde han jo v\u00e6re i sin bedste alder.
\nComeback-kampen kom til at foreg\u00e5 i september m\u00e5ned 1923, men det var slet ikke den s\u00e6dvanlige Malle, der gik i ringen. Kampen blev godt nok d\u00f8mt uafgjort efter 15 omgange, men han var godt selv klar over, at dette var en ren for\u00e6ring. Malle inds\u00e5, at han ikke l\u00e6ngere havde nerver til at st\u00e5 for presset; tanken om at han kunne opleve endnu et kollaps, tog brodden af motivationen.<\/p>\n

\"\"
I selskab med Fy og Bi i D\u00f8dsbokseren<\/em> fra 1926.<\/figcaption><\/figure>\n

Boksesporten kunne Malle dog ikke undv\u00e6re, og han var i sin mest aktive periode involveret i det meste, der havde med professionel boksning at g\u00f8re herhjemme.
\nSom tr\u00e6ner havde han en v\u00e6sentlig betydning for Knud Larsens fremmarch mod EM-titlen.
\nDa Valdemar Christiansen fik succes med sine boksearrangementer, var Malle ogs\u00e5 med i kulisserne.
\nHvervet som kampleder gav Malle stor anerkendelse. Han var yderst efterspurgt, og d\u00f8mte en hel del kampe p\u00e5 internationalt plan \u2014 og fik p\u00e5 denne m\u00e5de mulighed for at rejse vidt omkring i Europa.<\/p>\n

Det st\u00f8rste bidrag til de kommende generationer var dog hans undervisning i boksesporten.
\nMalles bokseinstitut, som kom til at ligge i N\u00f8rregade, blev en hel institution. Her var der plads til alle. Boksere, med ambitioner inden for sporten, kunne komme og f\u00e5 pudset formen af. Bl\u00f8de kontornussere kunne l\u00e6re hvor-dan n\u00e6ven skulle knyttes, og overv\u00e6gtige direkt\u00f8rer kunne f\u00e5 smeltet noget af det overfl\u00f8dige fedt af kroppen.<\/p>\n

\"\"
Malle uden for sit bokseinstitut i 1936.<\/figcaption><\/figure>\n

Da han fyldte 60 \u00e5r, i 1953, trak Malle sig endelig tilbage og levede en ganske anonym tilv\u00e6relse frem til 1968, hvor han d\u00f8de p\u00e5 plejehjemmet Br\u00f8ndbylund d. 7. august. P\u00e5 dette tidspunkt var han ganske ude af den almindelige danskers bevidsthed \u2014 ja, end ikke pressen tog synderlig notits af, at boksesporten havde mistet en af fordums tid s\u00e5 popul\u00e6re navne.<\/p>\n

\n

\u00a9 2003, 2018. Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930<\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Malle havde i sine velmagtsdage potentiale til at n\u00e5 l\u00e6ngere end nogen af sine samtidige rivaler. H\u00e5rdf\u00f8rhed, og stort fighterhjerte var hvad der adskilte ham fra boksere, han ellers kunne sammenlignes med. Trods en fin teknisk indsigt kunne Malle lide…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[21],"tags":[36],"class_list":["post-357","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografier","tag-emanuel-jacobsen","no-post-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/357","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=357"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/357\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=357"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=357"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=357"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}