{"id":359,"date":"2019-05-01T22:53:23","date_gmt":"2019-05-01T22:53:23","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=359"},"modified":"2018-02-24T22:54:03","modified_gmt":"2018-02-24T22:54:03","slug":"fritjof-hansen-biografi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=359","title":{"rendered":"Fritjof Hansen, biografi"},"content":{"rendered":"

Hvis der er nogen, som fortjener at have f\u00e5et mere ud af sin boksekarriere end han gjorde, er det Fritjof Hansen. Uden det store punch i handsken var han til geng\u00e6ld en stor teknisk begavelse. Desv\u00e6rre blev han aldrig publikums yndling \u2014 r\u00e5 slagkraft har til alle tider vundet st\u00f8rre popularitet end teknisk eminence. <\/em>
\nEn r\u00e6kke mere eller mindre uheldige sammenfald gjorde, at Fritjof aldrig kom til at tr\u00e6kke de store renter af den indsats han gennem mange \u00e5r havde lagt i sporten.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p><\/blockquote>\n

Fritjof blev f\u00f8dt d. 10. november 1896 i K\u00f8benhavn.
\nSom lillebror til en af de bedste bokseinstrukt\u00f8rer herhjemme, Holger Hansen, virkede det m\u00e5ske ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at Fritjof endte som en af de mest stilfulde danske boksere i 1920’erne.
\nHverken Holger eller Fritjof havde interessen for boksning fra fremmede; br\u00f8drenes fader, selv aktiv sportsud\u00f8ver, var ofte sekundant for Jim Smith eller tidtager ved de st\u00e6vner mesterbokseren deltog i herhjemme i dansk boksnings barndom.
\nSelvom Fritjof var l\u00e6renem og hurtigt tilegnede sig alle de basale st\u00f8d og parader, da han begyndte tr\u00e6ningen som 12-\u00e5rig under storebroderens \u00e5rv\u00e5gne \u00f8je, blev han p\u00e5 dette tidspunkt anset for at v\u00e6re for spinkel og skr\u00f8belig til at have en fremtid inden for sporten. Efter at have haft nogle f\u00e5 amat\u00f8rkampe som junior kom Fritjof i l\u00e6re som skibsbygger og fik sv\u00e6rt ved at afse megen tid til boksetr\u00e6ningen.<\/p>\n

I 1913 tog Fritjof atter seri\u00f8st fat p\u00e5 tr\u00e6ningen \u2014 m\u00e5let var deltagelse ved de danske amat\u00f8rmesterskaber. Han vejede p\u00e5 dette tidspunkt 44 kg \u2014 8\u00bd kg under den \u00f8vre v\u00e6gtgr\u00e6nse for bantam-klassen. Den regerende mester, Robert Hansen, var kort tid inden taget af sted til USA for at starte sin professionelle l\u00f8bebane, s\u00e5 der var forholdsvist let spil i de indledende kampe til mesterskabet. Fritjof tabte dog finalekampen til en klubkammerat. I 1915 og 1917 vandt Fritjof mesterskabet i hhv. fjerv\u00e6gt og letv\u00e6gt. At han ikke vandt 1914 og 1916’s mesterskaber ogs\u00e5 var rent og sk\u00e6rt uheld. Det f\u00f8rstn\u00e6vnte \u00e5r blev han diskvalificeret for at m\u00f8de 5 minutter for sent til kamp, og i 1916 l\u00e5 han syg, da mesterskaberne blev afholdt.<\/p>\n

\"\"Da Fritjof havde besluttet sig for at forts\u00e6tte boksekarrieren som professionel, fors\u00f8gte han f\u00f8rst at lokke Carl Pedersen med i ringen som sin debutmodstander. Carl var bestemt ikke afvisende for forslaget om en boksekamp, men hans f\u00f8rsteprioritet p\u00e5 dette tidspunkt var den spirende artistkarriere, s\u00e5 engagementet l\u00f8b ud i sandet. Selvom der var en del andre blidere emner for en nystartet professionel faldt valget herefter p\u00e5 selveste Dick Nelson. Un\u00e6gtelig h\u00e5rd kost, men det er ikke ut\u00e6nkeligt, at der blev lavet en uofficiel forh\u00e5ndsaftale om, at Dick skulle tage den med ro de f\u00f8rste omgange. Faktum er i alt fald, at de 3.000-4.000 tilskuere, der overv\u00e6rede kampen p\u00e5 badeanstalten Helgoland, var vidne til en Dick Nelson, der var mere tilbageholdende end normalt. De f\u00f8rste omgange undlod veteranen resolut at sl\u00e5 til kroppen, og de slag der fandt deres m\u00e5l var uden saft og kraft. Til geng\u00e6ld fik Fritjof plads til at vise noget af sin store tekniske kunnen. F\u00f8rst i 11. og 12. omgang satte Dick dampen op \u2014 og s\u00e5 var det slut \u2014 et par velanrettede dybe st\u00f8d og Fritjof m\u00e5tte tage fuld t\u00e6lling.<\/p>\n

Trods nederlaget syntes de sagkyndige at v\u00e6re enige om, at den unge Fritjof havde evnerne til at skabe sig en lys fremtid i de professionelles r\u00e6kker.<\/p>\n

Fritjofs eget ambitionsniveau fejlede bestemt heller ikke noget. Her var ingen grund til forkampe; debutkampen havde v\u00e6ret berammet til 15 omgange \u2014 og s\u00e5 mod Danmarks bedste bokser. Dette opg\u00f8r var n\u00e6ppe overst\u00e5et f\u00f8rend Waldemar Holberg blev n\u00e6vnt som n\u00e6ste modstander. Kampen kom dog f\u00f8rst i stand den f\u00f8lgende februar.<\/p>\n

Inden da blev indledningen til en professionel rivaliseren grundlagt: i september m\u00e5ned gik Fritjof i ringen mod Emanuel Malle<\/em> Jacobsen, der til lejligheden debuterede som prof-bokser. De boksede mod hinanden en h\u00e5ndfuld gange og det lykkedes aldrig Malle at f\u00e5 skovlen under Fritjof. Retf\u00e6rdigvis skal det dog n\u00e6vnes at Fritjofs naturlige v\u00e6gt altid l\u00e5 en hel v\u00e6gtklasse over Malles<\/em>.
\nDeres f\u00e6lles indsats i det f\u00f8rste opg\u00f8r blev vel modtaget af stormende bifald, men bar pr\u00e6g af at Malle<\/em> endnu ikke havde pr\u00f8vet at g\u00e5 de professionelles distance p\u00e5 15 omgange. At Malle<\/em> fors\u00f8gte at pace sine angreb, gav Fritjof mulighed for at komme foran p\u00e5 point fra kampens start. Trods en ih\u00e6rdig indsats i de sidste par omgange, kunne Fritjof trods alt ikke kyse sin modstander s\u00e5 meget at han opgav f\u00f8r tid; Malle<\/em> var en sj\u00e6lden h\u00e5rdf\u00f8r fighter.<\/p>\n

Da kalenderen viste februar 1918, drog Fritjof til Norge for at bokse mod Waldemar Holberg p\u00e5 dennes hjemmebane i Kristiania. Den danske presses d\u00e6kning af kampen var yderst sparsom for at sige det mildt. Fritjof selv sendte dette kortfattede resum\u00e9 pr. telegram til Dick Nelson: \u201dHolberg st\u00f8dte for dybt i 3. omgang, men blev alligevel erkl\u00e6ret for sejrherre. Dom-meren umulig.\u201d Ved hjemkomsten til Danmark udbyggede Fritjof sin opfattelse af begivenheden: Han havde v\u00e6ret lidt for sk\u00f8desl\u00f8s i f\u00f8rste omgang og var blevet sendt i gulvet af et regul\u00e6rt, h\u00e5rdt slag fra Holberg. Han var dog kommet op igen, og klarede sig herefter fint ved at danse v\u00e6k, n\u00e5r Holberg busede p\u00e5 \u2014 indtil 3. omgang, hvor han blev gjort ukampdygtig efter at have modtaget et st\u00f8d direkte til de \u00e6dlere dele. Dommeren lod sig dog ikke anf\u00e6gte af, at Fritjof l\u00e5 p\u00e5 ringgulvet og vred sig af smerte, men erkl\u00e6rede Holberg som vinder p\u00e5 KO. En l\u00e6ge tils\u00e5 efterf\u00f8lgende Fritjof, og kunne konstatere en h\u00e6v-else i det \u00f8mme omr\u00e5de.<\/p>\n

Hen ad efter\u00e5ret havde Fritjof returkamp mod Dick Nelson. Kampen gik ikke over i historien som en af de mest ophidsende. Opg\u00f8ret blev sammenfattet s\u00e5ledes i BT: \u201dTo gode boksere kan godt levere en d\u00e5rlig kamp.\u201d Som ved deres f\u00f8rste m\u00f8de \u00f8konomiserede Dick med sine kr\u00e6fter i starten af kampen, mens Fritjof n\u00e6rmest \u00f8dslede med sine, for derefter at fuse ud i den sidste del. Dick fik tilkendt sejren efter de 15 omgange, da han satte dampen op i sidste halvdel af kampen.
\nDet blev p\u00e5peget, at Fritjofs indsats m\u00e5ske led under, at han gjorde tjeneste i marinen p\u00e5 dette tidspunkt. Det kan v\u00e6re at aftjening af v\u00e6rnepligt strakte sig et godt stykke ind i 1919, for dette \u00e5r havde han ingen registrerede boksekampe i den danske hovedstad.<\/p>\n

I december 1918 udk\u00e6mpedes den l\u00e6ngste kendte boksekamp p\u00e5 dansk grund \u2014 25 omgange \u00e1 3 minutter. Kampen stod mellem Fritjof og Malle<\/em>, og blev promoveret som v\u00e6rende om det danske professionelle letv\u00e6gtsmesterskab, der p\u00e5 det tidspunkt havde en \u00f8vre v\u00e6gtgr\u00e6nse p\u00e5 63\u00bd kg. Det har formentlig v\u00e6ret Malle, som har insisteret p\u00e5, at kampen skulle g\u00e5 den aftalte distance, for Fritjof havde ved en tidligere lejlighed udtalt at \u201dalt udover 15 omgange er ikke sport.\u201d
\nRingdommer til kampen var ingen ringere end Dick Nelson i fuld mundering \u2014 if\u00f8rt smoking, lakst\u00f8vler med gamacher, samt ‘diamanter’ p\u00e5 skjortebrystet og p\u00e5 fingrene.
\nDa Dick havde sat kamphandlingerne i gang lagde Fritjof ud i et forrygende tempo. Malle imponerede med sine effektive parader, men i f\u00f8rste halvdel af kampen var det Fritjof, der scorede mest. Kendetegnende for Fritjof begyndte matheden dog at melde sig fra 10. omgang og fremefter. Fra 15. omgang begyndte Malle<\/em> at overtage initiativet, mens Fritjof fors\u00f8gte at tr\u00e6kke tempoet ned, og gik i clinch n\u00e5r han kunne komme til det. Fritjof havde benyttet sig af den rigtige strategi til at klare de sidste omgange; Dick bekendtgjorde, at han havde Fritjof som vinder af mesterskabet.
\nSelvom dele af publikum udtrykte deres mishag med afg\u00f8relsen, var den overvejende mening, at dommen var retf\u00e6rdig.<\/p>\n

B\u00e5de resultatm\u00e6ssigt og \u00f8konomisk blev perioden 1920-21 en mager tid for den ellers s\u00e5 ambiti\u00f8se Fritjof.
\nUnder et trip til England, sammen med Malle, i begyndelsen af 1920 fik han ikke n\u00e6r det antal kampe han havde set frem til \u2014 faktisk blev det kun til to \u2014 \u00e9n vundet og \u00e9n tabt.
\nHen ad sommeren fors\u00f8gte han sig mod den nyligt hjemvendte Chic Nelson. Men da dansk-amerikaneren var en velvoksen mellemv\u00e6gter, var det kattens leg med musen frem til 12. omgang, hvor Fritjof m\u00e5tte lade sig t\u00e6lle ud af kampleder Dick Nelson.<\/p>\n

Senere, i efter\u00e5ret, kunne Fritjof notere sig endnu et nederlag \u2014 mod engl\u00e6nderen Jack Daniels; en kamp han gik ind til p\u00e5 trods af, at han ikke var kommet helt ovenp\u00e5 efter en kortere sygdomsperiode. Selvom hans indsats i denne kamp ikke just bidrog positivt til hans i forvejen lettere skrantende popularitet hos publikum, var det sv\u00e6rt at fort\u00e6nke ham i at g\u00e5 i ringen \u2014 der skulle jo br\u00f8d p\u00e5 bordet.<\/p>\n

\u00c5ret 1921 blev ikke bedre for den efterh\u00e5nden h\u00e5rdt pr\u00f8vede Fritjof. I for\u00e5ret tog han imod endnu en engl\u00e6nder, som opgav efter 5 omgange, hvilket publikum tog imod ved at r\u00e5be mis-hagsytringer som “humbug” og “pengene tilbage.”
\nI september indvilgede Fritjof i at g\u00e5 i ringen til kamp over 15 omgange mod Emanuel Malle Jacobsen endnu en gang. Dette opg\u00f8r havde dog p\u00e5 det n\u00e6rmeste karakter af ‘vind eller forsvind’ for Fritjof. Hans professionelle karriere ville p\u00e5 dette tidspunkt n\u00e6ppe kunne b\u00e6re et nederlag til den talentfulde, men 6\u00bd kg lettere Malle. Efter at have st\u00e5et imod et par af Malles h\u00f8jrest\u00f8d tidligt i kampen overtog Fritjof efterh\u00e5nden styringen og sluttede endda kampen bedst \u2014 uden den s\u00e6dvanlige afmatning i de sidste 2-3 omgange. Det var derfor en stor overraskelse for langt de fleste tilstedev\u00e6rende da Chic Nelson, der debuterede som ringdommer, strakte begge bokseres arme i vejret som tegn p\u00e5, at kampen var d\u00f8mt uafgjort. Trods den officielle dom havde Fritjof med sin indsats holdt liv i sin boksekarriere.
\nDa Fritjof bagefter blev spurgt om det ikke havde v\u00e6ret en risikabel kamp at tage, kunne han kun erkl\u00e6re sig enig: \u201dDet var det. Jeg var heller ikke selv meget opsat p\u00e5 den. Jeg havde jo ikke noget videre at vinde og alt at tabe. Folk har v\u00e6ret p\u00e5 nakken af mig siden den ulyksalige kamp jeg tabte til Jack Daniels. Da var jeg syg, men det tror man naturligvis ikke p\u00e5, og siden er jeg gjort til bangebuks. Hvis jeg havde tabt i aften havde jeg derfor v\u00e6ret helt p\u00e5 krogen, s\u00e5 jeg sloges for mit gode navn og rygte. Vi er selvf\u00f8lgelig lige gode venner for det. I ringen vil vi gerne have ram p\u00e5 hinanden, men bagefter er der ikke noget i vejen.\u201d
\nMalle udfordrede Fritjof p\u00e5 ny et par \u00e5r senere, men Fritjof havde besluttet, at dette skulle v\u00e6re hans sidste opg\u00f8r mod sin fjerv\u00e6gter-rival.<\/p>\n

Det var herefter meningen, at Fritjof skulle afslutte \u00e5ret med et par overkommelige kampe, for derefter at tage hul p\u00e5 det n\u00e6ste \u00e5r med nye udfordringer \u2014 bl.a. kvalifikation til en kamp om O.H. B\u00e6rentzen-b\u00e6ltet.<\/p>\n

Vanen tro skulle det imidlertid ikke g\u00e5 s\u00e5 gnidningsfrit. Dansk Professionel Boksering fik skaffet en engl\u00e6nder ved navn Eddie Walters til Danmark som Fritjofs n\u00e6ste modstander. Uheldigvis for promoveringen af st\u00e6vnet havde ‘Bokseringen’ ingen reelle informationer p\u00e5 manden, og kunne kun oplyse til pressen, at han var \u201den god mand\u201d. At line det helt store arrangement op i Idr\u00e6tshuset med minimal reklame for Walters var nok ikke det smarteste tr\u00e6k, med tanke p\u00e5, at Fritjof selv ikke var landets st\u00f8rste publikumsmagnet. Arrang\u00f8rerne tog simpelt hen for let p\u00e5 tingene, sikkert pga., at Chic Nelson og Emil Andreasen kort tid forinden uden problemer havde trukket fuldt hus. St\u00e6vnet blev det hidtil d\u00e5rligst bes\u00f8gte i Idr\u00e6tshuset \u2014 hvilket bet\u00f8d, at den stakkels Fritjof kom til at bokse gratis, og ‘Bokseringen’ fik en \u00f8konomisk \u00f8ret\u00e6ve. Ironisk nok var selve kampen en af Fritjofs mest underholdende til dato. Walters var faktisk en god mand, der trods danskerens tekniske overlegenhed hele tiden fors\u00f8gte forskellige typer taktik for at vende kampen til sin fordel. Fritjof var dog uomtvisteligt foran p\u00e5 point, da han i 10. omgang gik ind i en uortodoks variant af et h\u00f8jre hook fulgt op af en uppercut, der tilsammen sendte ham i gulvet med et brag. Han blev efter kampen spurgt om han havde v\u00e6ret helt v\u00e6k: \u201dN\u00e6h, egentlig ikke, men lemmerne ville ikke lystre. Jeg h\u00f8rte Edmunds stemme langt borte fra. Den talte ganske tydeligt og meget langsomt, og jeg masede hele tiden p\u00e5 for at komme op igen, men jeg kunne ikke str\u00e6kke det ene ben. Det var et mareridt.\u201d Det var imidlertid ikke knockout-nederlaget, der skulle blive Fritjofs v\u00e6rste mareridt ved hans bekendtskab med Walters.<\/p>\n

Fritjof, der ikke havde lidt st\u00f8rre overlast udover den tabte \u00e6re, var lynsnart ude for at s\u00f8rge for, at der blev lavet aftale om en hurtig revanche. Fritjof vidste med sig selv, at han kunne sl\u00e5 engl\u00e6nderen. Walters var ogs\u00e5 frisk, s\u00e5 der blev hurtigt enighed om at gentage kamphandlingerne seks dage senere.
\nResultatet af deres f\u00f8rste opg\u00f8r havde skabt opm\u00e6rksomhed om revanchen, s\u00e5 publikum m\u00f8dte talst\u00e6rkt op den f\u00f8lgende l\u00f8rdag. Fritjof gentog stort set sin taktik fra f\u00f8rste kamp, bortset fra at han var p\u00e5 vagt for Walters h\u00f8jreh\u00e5nd; engl\u00e6nderens venstre var ikke til gene, n\u00e5r den indimellem fandt sit m\u00e5l. Efter 15 omgange kunne Fritjof registrere sin sejr, og selvom han m\u00e5tte n\u00f8jes med en indt\u00e6gt p\u00e5 800 kr. for besv\u00e6ret, var det nok til, at han kunne slappe lidt af og se frem til n\u00e6ste \u00e5rs kampe.
\nGl\u00e6den over endelig at have tjent en slant var imidlertid kortvarig, for Walters tog afsked med Danmark med man\u00e9r. Engl\u00e6nderen afsl\u00f8rede, at han var blevet k\u00f8bt til at tabe returm\u00f8det, s\u00e5 danskeren kunne f\u00e5 oprejsning for den f\u00f8rste kamp.
\nDenne beskyldning gav Fritjof 14 dage i helvede, hvor hans karriere var p\u00e5 nippet til at styrte i grus. \u201dJeg havde endelig haft heldet med mig. Der var kommet folk til kampen, jeg havde vundet, og pressen havde givet mig god kritik. Jeg var str\u00e5lende glad, for hvis der er nogen bokser, der har v\u00e6ret forfulgt af uheld, s\u00e5 har jeg v\u00e6ret det. Sygdom den ene gang, s\u00e5 uheld p\u00e5 anden m\u00e5de, ingen penge for mine kampe \u2014 jeg har haft modgang nok. Men nu troede jeg som sagt endelig at v\u00e6re kommet p\u00e5 den rigtige side, og s\u00e5 kommer denne engl\u00e6nder med sin sjoveragtige beskyldning. Hvis jeg ikke f\u00e5r oprejsning kan jeg vist lige s\u00e5 godt pakke sammen som bokser. Det er h\u00e5rdt nok, n\u00e5r man er uskyldig i det hele.\u201d
\nFritjof m\u00e5tte forklare sig gang p\u00e5 gang over for den skrevne presse og for forskellige medlemmer af Dansk Professionel Boksering, og bedyrede hele vejen igennem sin uskyld.
\nForl\u00f8sningen kom dog endelig, da Walters kr\u00f8b til korset og ved en skriftlig erkl\u00e6ring indr\u00f8mmede, at det var en personlig kontrovers, der havde f\u00e5et ham til at g\u00e5 til den yderlighed at p\u00e5st\u00e5, at der havde v\u00e6ret tale om aftalt spil. Det viste sig at Walters var utilfreds med ikke at f\u00e5 5 engelske pund i bonus fra Fritjofs pr\u00e6miesum \u2014 trods at det kun gjaldt, hvis der havde v\u00e6ret fuldt hus til kampen. Fritjof havde oprindeligt regnet med et overskud p\u00e5 ca. 2.000 kr., men det blev som f\u00f8rn\u00e6vnt langt mindre, hvorfor han ikke f\u00f8lte sig forpligtet til at give engl\u00e6nderen noget ekstra.
\nFritjof blev i fuld offentlighed renset for alle anklager, men hele aff\u00e6ren havde sat sig nogle negative spor, som det tog en rum tid at slette.<\/p>\n

\"\"
Fritjof Hansen med O.H. b\u00e6ltet.<\/figcaption><\/figure>\n

Da O.H. B\u00e6rentzen-b\u00e6ltet i 1921 blev pr\u00e6senteret for offentligheden, var det med en slet skjult hemmelig dagsorden. B\u00e6rentzen var en god ven af Dick Nelson, og havde i sinde at give den g\u00e6ve veteran mulighed for at vinde et mesterskabsb\u00e6lte, hvilket han stadig havde til gode \u2014 trods en lang r\u00e6kke fremragende pr\u00e6stationer i sin karriere p\u00e5 mere end 200 kampe. Den officielle forklaring p\u00e5 at b\u00e6ltet blev indf\u00f8rt netop i welterv\u00e6gt var, at dette var den v\u00e6gtklasse med flest konkurrencedygtige deltagere.
\nArrangementet skulle foreg\u00e5 s\u00e5ledes, at b\u00e6ltet ville blive udloddet til landets bedste welterv\u00e6gter, afgjort ved kamp. Herefter skulle titelindehaveren forsvare b\u00e6ltet mindst \u00e9n gang \u00e5rligt, og aspirerende udfordrere kunne i mellemtiden kvalificere sig som modstandere ved indbyrdes kamp. Dick var selvskrevet som den ene finalist til den f\u00f8rste mesterskabskamp. Hans modstander skulle findes ved kamp. I semifinalen blev Fritjof sat op imod August Suhr i februar 1922. Fritjof sejrede uden st\u00f8rre besv\u00e6r, og var nu klar til Dick Nelson \u2014 en revanche han l\u00e6nge havde set frem til.
\nTitelkampen blev programsat og tr\u00e6ningen sat i v\u00e6rk, indtil Dick kom til skade blot et par uger inden opg\u00f8ret.
\nArrangementet blev udskudt, s\u00e5 Dick havde tid til at komme sig, men i juli m\u00e5ned afgik den folkek\u00e6re veteran ved d\u00f8den.
\nEfter Dicks d\u00f8d var B\u00e6rentzen & co. m\u00e5ske knapt s\u00e5 entusiastiske mht. udlodningen af O.H. b\u00e6ltet, men Fritjof vedblev at rykke for det, s\u00e5 til sidst enedes man om at tildele ham det p\u00e5 baggrund af sejren over Suhr tidligere p\u00e5 \u00e5ret.<\/p>\n

I oktober m\u00e5ned 1923 l\u00f8b Fritjof p\u00e5 en bokser, der ganske simpelt havde trukket hans nummer. Navnet p\u00e5 Fritjofs banemand var Dudley Kid Harris, og kort efter sin ankomst til Danmark havde han f\u00e5et delt den danske presse og publikum op i to lejre med sin selvsikre fremtoning: de der blot gl\u00e6dede sig til at se en dramatisk boksekamp, og de som inderligt \u00f8nskede at se Harris pakke skryderiet ned i bagagen sammen med et utvetydigt nederlag. Harris var den type bokser, som mange up-and-coming unge talenter helst undgik, hvis de ikke havde r\u00e5d til at risikere at f\u00e5 plettet deres rekordliste med et nederlag. Derfor havde han ofte sv\u00e6rt ved at finde modstandere i sin egen v\u00e6gtklasse. I welterv\u00e6gt gik han for at v\u00e6re hurtig som en slange, h\u00e5rdf\u00f8r og h\u00e5rdtsl\u00e5ende.
\nUagtet at oddsene tilsyneladende var imod ham, gik Fritjof frejdigt til v\u00e6rks fra kampens start. Den danske mesterbokser evnede at spolere de fleste af Harris’ angreb med sine lynsnare kombinationer, s\u00e5 engl\u00e6nderen s\u00e5 sig n\u00f8dsaget til at g\u00e5 efter deciderede knockoutst\u00f8d for at vinde. At Harris havde punch i n\u00e6verne s\u00e5s allerede i 2. omgang, da han rystede Fritjof med et drabeligt sving, der dog endte i nakken p\u00e5 danskeren, s\u00e5 han missede med \u00f8jnene i flere sekunder. Fritjof tog modigt til genm\u00e6le, og afstraffelsen i den f\u00f8lgende omgang ville have v\u00e6ret komplet, hvis han havde v\u00e6ret i besiddelse af lidt mere slagkraft. De imponerende slagserier Harris tog imod, afskr\u00e6kkede ham tilsyneladende ikke. I 4. omgang gik Fritjof i gulvet for et sving af samme karakter som det f\u00f8rste, men kom op igen og var klar til atter at tage teten. Ved sit energiske arbejde opbyggede Fritjof et solidt pointforspring, der dog blev omsonst, da den evigt lurende Harris omsider kom igennem med endnu et sving i 8. omgang. Fritjof r\u00f8g ned, men sprang liges\u00e5 hurtigt op igen \u2014 et tydeligt tegn p\u00e5 at han ikke var klar i hovedet. Harris var naturligvis ikke sen til at give den groggy dansker n\u00e5desst\u00f8det, og kampen var slut.
\nFritjof havde godt nok tabt opg\u00f8ret, men havde til geng\u00e6ld genvundet den respekt mange havde mistet dengang i 1920, da Jack Daniels havde drevet ham rundt i ringen i 20 omgange.
\nFritjof f\u00f8lte dog selv, at han kunne besejre Harris, og h\u00e5bede inderligt p\u00e5 et revancheopg\u00f8r.<\/p>\n

\"\"
Tegnede situationer fra kampen mellem Fritjof Hansen og Dudley Harris.<\/figcaption><\/figure>\n

Den irske mester Pat McAllister gav Fritjof kamp til stregen i tre opg\u00f8r p\u00e5 under to m\u00e5neder, men deres f\u00f8rste kamp var is\u00e6r mindev\u00e6rdig. Fritjof var f\u00f8r kampen klar over at det s\u00e5 ilde ud med hensyn til betalingen, da han boksede p\u00e5 procenter af overskuddet \u2014 der dukkede ogs\u00e5 kun ca. 800 tilskuere op. Trods udsigten til at skulle bokse n\u00e6sten gratis erkl\u00e6rede han \u201dMen det publikum der er, skal f\u00e5 en rigtig kamp at se.\u201d Og det fik de. Flere gange i starten af kampen fors\u00f8gte McAllister at lokke Fritjof til at blotte sig ved at agere rystet, men klog af skade passede danskeren paraderne og scorede point fra en defensiv position. Det var i de sidste 5-6 omgange festfyrv\u00e6rkeriet startede. Ganske ulig Fritjof lykkedes det ham at sende sin modstander i gulvet i 9. omgang. Ireren kom dog op og klarede sig igennem den f\u00f8lgende omgang. Ivrig efter at afslutte kampen f\u00f8r tid tog Fritjof lidt flere chancer mod den s\u00e5rede McAllister, og i 11. omgang blev danskeren sendt til t\u00e6lling for et kort st\u00f8d til k\u00e6ben. P\u00e5 trods af at han var tydeligt udmattet trak Fritjof sig op igen og genoptog angrebene. \u00c9n gang i 12., to gange i 13. & 14. fik han McAllister ned. Ireren havde heller ikke i sinde at give op, s\u00e5 de to kombattanter bragede kombinationer ind p\u00e5 hinanden i samtlige tre minutter af 15. og sidste omgang \u2014 til sidste sekund et nervepirrende opg\u00f8r, da der hele tiden var risiko for at McAllister skulle f\u00e5 ram p\u00e5 Fritjof endnu engang. Pointafg\u00f8relsen var naturligvis i danskerens fav\u00f8r.
\nHan vandt ogs\u00e5 de to andre kampe mod McAllister.<\/p>\n

\"\"
Fritjof (th.) hilser p\u00e5 Pat McAllister.<\/figcaption><\/figure>\n

Et af h\u00f8jdepunkterne i Fritjofs boksekarriere var hans kamp mod engl\u00e6nderen Len Johnson i december 1922. Johnson blev f\u00f8rt frem af sin fader Billy, der i sin tid selv havde v\u00e6ret en habil bokser, men nu fungerede som manager for bl.a. Len og broderen Albert. Trods sine 21 \u00e5r havde Johnson en hel del kampe bag sig og havde ry for at v\u00e6re meget h\u00e5rdtsl\u00e5ende. Derudover havde engl\u00e6nderen fordele i b\u00e5de r\u00e6kkevidde og h\u00f8jde. Mange blandt det fremm\u00f8dte publikum forventede sig sikkert ogs\u00e5 en afg\u00f8relse f\u00f8r tid fra den m\u00f8rke engl\u00e6nder, men Fritjof havde sin egen strategi klar til opg\u00f8ret.
\nFritjof var p\u00e5 forh\u00e5nd blevet orienteret om, at Johnson var slem til at g\u00e5 efter nyreregionen, s\u00e5 han gjorde i sine forberedelser meget ud af at holde kroppen t\u00e6t d\u00e6kket til alle tider. Da kampen gik i gang afsl\u00f8rede Fritjof et yderligere modtr\u00e6k \u2014 han koncentrerede selv sit arbejde om st\u00f8d til kroppen, og hookede gavmildt mod Johnsons nyrer, hvilket aldeles ikke bekom engl\u00e6nderen.
\nDer var ingen tvivl om, at begge boksere var teknikere af h\u00f8j karat \u2014 blot var Fritjof hele tiden et skridt foran. Kun i 10. omgang var der et \u00f8jebliks vaklen i troen p\u00e5 dansk sejr. Da kom engl\u00e6nderen ind med en h\u00e5rd tr\u00e6ffer til k\u00e6bespidsen, og Fritjof var ude at sv\u00f8mme. Men danskeren kom sig, og trods en tiltagende mathed hos begge boksere, fik Fritjof afsluttet 15. og sidste omgang med man\u00e9r. Pointsejren var sikret.
\nJohnson reflekterede efter kampen: \u201dHan overraskede mig. Han er meget bedre end jeg havde troet. Da jeg s\u00e5 den fart han havde p\u00e5 straks, var jeg klar over, at jeg ville afparere hans slag og lade ham k\u00f8re sig selv tr\u00e6t, for s\u00e5 selv at tage f\u00f8ringen hen i kampen. Men der forregnede jeg mig alts\u00e5, for det var mig, der blev k\u00f8rt tr\u00e6t.\u201d
\nFritjof: \u201dJohnsons kamp var fuldkommen fair. Han er en god mand, og han har sikkert en stor fremtid for sig.\u201d<\/p>\n

Selvom Johnson var i begyndelsen af sin boksekarriere var sejren en fin skalp til danskerens b\u00e6lte. Og Fritjof skulle f\u00e5 ret i sin sp\u00e5dom. Blot et par \u00e5r senere, i 1925, registrerede Johnson en sejr over den legendariske Ted Kid Lewis \u2014 i 1926 kunne han g\u00f8re krav p\u00e5 det britiske imperiemesterskab i mellemv\u00e6gt og i 1928 ogs\u00e5 europamesterskabet.<\/p>\n

Den 4. februar 1923 fik Fritjof mulighed for at revanchere sit nederlag til \u201dden grinende neger\u201d som et sportstidsskrift betegnede Dudley Kid Harris \u2014 et tilnavn der afspejlede den irritation en stor del af publikum og pressen n\u00e6rede mod engl\u00e6nderens opf\u00f8rsel i ringen. Harris havde ellers et engagement i Buenos Aires linet op, men da det blev udsat fik den \u00e6rek\u00e6re Fritjof presset tilstr\u00e6kkeligt p\u00e5 for at f\u00e5 ham til at tage indenom Danmark f\u00f8rst.
\nSelve kampen var meget lig deres f\u00f8rste opg\u00f8r \u2014 med Harris lurende p\u00e5 en knockout, mens Fritjof i alle henseender udboksede sin modstander. Danskerens st\u00f8rre tekniske snilde var der ikke et \u00f8jebliks tvivl om, men styrkeforholdet var stadig i h\u00f8j grad p\u00e5 Harris’ side. Engl\u00e6nderen var ikke i tvivl om, at han kunne st\u00e5 for Fritjofs slagkraft og lod ofte h\u00e5nt om parader. N\u00e5r Fritjof ramte med nogle af sine bedste st\u00f8d, smilede Harris bredt til publikum for at understrege, at det ikke havde effekt. Til geng\u00e6ld kunne det h\u00f8res og ses helt til de bageste pladser i Idr\u00e6tshuset, at Harris havde dynamit i handskerne, n\u00e5r han med sine k\u00e6mpe sving fors\u00f8gte at f\u00e5 ram p\u00e5 Fritjof.
\nB\u00e5de i 5. og i 7. omgang virkede Fritjofs klare pointoverskud n\u00e6rmest omsonst, da Harris ramte med h\u00f8jre hooks til \u00f8ret, der i begge tilf\u00e6lde rystede danskeren til sokkeholderne. Fritjof var dog dreven nok til at s\u00f8ge clinch til t\u00e5gen var lettet. I starten af 8. omgang signalerede Harris til publikum at nu skulle kampen afg\u00f8res; det var denne der blev Fritjofs sk\u00e6bneomgang i deres f\u00f8rste opg\u00f8r. Selvom det blev sn\u00e6rt med Harris p\u00e5g\u00e5enhed klarede Fritjof sig igennem, og blev ved omgangens afslutning hilst af klapsalver. Det var dog kun en midlertidig uds\u00e6ttelse for i den f\u00f8lgende omgang blev Fritjof i infight ramt af en voldsom uppercut, der efterlod ham p\u00e5 langs p\u00e5 kanvassen \u2014 uden mulighed for at klare t\u00e6llingen.
\nHarris havde umiddelbart inden kampen udfordret Chic Nelson til kamp, og mangen en publikummer \u00f8nskede nu at se om ikke Chic kunne t\u00f8rre det arrogante smil af hans l\u00e6ber.<\/p>\n

Under en uge senere blev dansk professionel boksning udsat for sit f\u00f8rste ulykkestilf\u00e6lde med d\u00f8den til f\u00f8lge. Fritjof Hansen fungerede som kampleder under st\u00e6vnet, der fandt sted i Stege. Den tragiske kamp foregik mellem to lokale boksere Bernhardt J\u00f8rgensen og Peter Jeppesen \u2014 sidstn\u00e6vnte debuterede som professionel. Indtil afslutningen forl\u00f8b kampen uden den store dramatik \u2014 Jeppesen var underlegen mht. v\u00e6gt og styrke, men klarede sk\u00e6rene ved sin hurtighed. I 5. omgang m\u00e5tte novicen dog ned og tage t\u00e6lling, men fik klaret hovedet og m\u00f8dte tilsyneladende frisk til den f\u00f8lgende runde. Et k\u00e6best\u00f8d \u2014 ikke specielt h\u00e5rdt \u2014 sendte Jeppesen ned til fuld t\u00e6lling i den sk\u00e6bnesvangre 6. omgang. Den slagne bokser forblev bevidstl\u00f8s og m\u00e5tte b\u00e6res til omkl\u00e6dningsrummet, hvor han blev tilset af en l\u00e6ge. Da den nedsl\u00e5ende besked om Jeppesens d\u00f8d n\u00e5ede til ringside, afbr\u00f8d Fritjof straks hovedkampen. D\u00f8ds\u00e5rsagen blev forklaret ved en hjernebl\u00f8dning.
\nDansk Amat\u00f8r-Bokseunion tog prompte skarpt afstand fra begivenheden idet Jeppesen havde officiel status som amat\u00f8r, da han gik i ringen, og der blev fra flere sider rettet kritik mod den m\u00e5de totalt uerfarne boksere kunne melde sig som professionelle. Problemet var p\u00e5 dette tidspunkt st\u00f8rst i provinsen, hvor unge m\u00e6nd indimellem lod sig lokke af muligheden for nogle hurtigt tjente penge ved at g\u00e5 i ringen til st\u00e6vner, der ofte arrangeredes uden st\u00f8rre sans for fornuftig matchning. Kyndige tr\u00e6nere var p\u00e5 dette tidspunkt en mangelvare i provinsen, og det var ikke noget helt ukendt f\u00e6nomen, at der blev hvervet energiske kn\u00f8se, hvis eneste boksem\u00e6ssige baggrund var et par uger med l\u00f8b, sjipning og slag p\u00e5 sands\u00e6k.<\/p>\n

Svend Helgesen, der debuterede som professionel \u00e5ret f\u00f8r, s\u00f8gte i 1923 at komme til at k\u00e6mpe om O.H. b\u00e6ltet, men da kampen ikke kom i stand, beskyldte han Fritjof for at v\u00e6re en kryster. Fritjof tog naturligvis til genm\u00e6le og forklarede, at han for \u00e9n gangs skyld gerne ville have en garantisum p\u00e5 1.500 kr., da han var ved at v\u00e6re tr\u00e6t af at bokse uden indtjening. Der fulgte herefter en r\u00e6kke geng\u00e6ldte beskyldninger om, hvem der var skyld i at der var blevet skrevet nogle neds\u00e6ttende artikler om Helgesen i et k\u00f8benhavnsk dagblad. Det endte med at Fritjof fik Civilrettens ord for at han intet havde med denne sag at g\u00f8re.<\/p>\n

Ovenp\u00e5 alt det hurlumhej med Svend Helgesen havde Fritjof efterh\u00e5nden f\u00e5et nok af den professionelle boksesport. S\u00e5 i forbindelse med et tilbud om fast ans\u00e6ttelse som tr\u00e6ner for politiet og to idr\u00e6tsforeninger i Aarhus, bekendtgjorde han, at han trak sig tilbage som aktiv bokser.
\nSom svar p\u00e5 om han ikke var ked af at opgive karrieren leverede Fritjof denne svada: \u201dNej, s\u00e5m\u00e6nd er jeg ej. Tror De det har v\u00e6ret nogen misundelsesv\u00e6rdig lod at v\u00e6re professionel bokser? Det har v\u00e6ret et hundeliv, har det.\u201d Ikke desto mindre holdt Fritjof d\u00f8ren p\u00e5 klem ved sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt afskeden var definitiv: \u201dSkulle der byde sig nogle kampe, s\u00e5 tager jeg skam dem, hvis de kan afholdes i Aarhus, hvor jeg bos\u00e6tter mig.\u201d<\/p>\n

Ved samme lejlighed leverede han O.H. b\u00e6ltet tilbage til B\u00e6rentzen. Fritjof havde v\u00e6ret den eneste indehaver af b\u00e6ltet, og var ikke kommet til at forsvare det en eneste gang. Dette blev enden p\u00e5 det hidtil eneste fors\u00f8g p\u00e5 at indf\u00f8re et dansk svar p\u00e5 det engelske Lonsdale b\u00e6lte.
\nI l\u00f8bet af de par \u00e5r O.H. b\u00e6ltet havde eksisteret var grundlaget for en konkurrencepr\u00e6get welterv\u00e6gtsklasse smuldret bort: Dick Nelson var d\u00f8d, August Suhr og b\u00e6lteholder Fritjof sagde ringen farvel, Svend Helgesen kunne ikke l\u00e6ngere holde v\u00e6gten, og Malles ideelle v\u00e6gtklasse l\u00e5 helt nede i fjerv\u00e6gt. Tilbage var kun fork\u00e6mpere som Alfred Jensen, Poul Andersen og Proustgaard.
\nTil geng\u00e6ld blev der fremsat forslag om at lade b\u00e6ltet f\u00f8lge den v\u00e6gtklasse, hvor der var flest lovende aktive boksere. I 1923 var dette fjerv\u00e6gtsklassen, der talte navne som Malle<\/em>, Knud Larsen, Anders Petersen, Kaj Olsen og Carl Swensson. Eksistens-berettigelsen af et s\u00e5dan b\u00e6lte i lille Danmark var, n\u00e5r det kom til stykket, yderst diskutabelt. Med et begr\u00e6nset antal aktive ud\u00f8vere p\u00e5virkes v\u00e6gtklassernes konkurrenceniveau kraftigt af tilgang eller afgang af enkelte boksere.
\nEnden p\u00e5 historien blev, at b\u00e6ltet aldrig mere blev udloddet. I dag ville b\u00e6ltet uden tvivl have v\u00e6ret et lidt af et samlerklenodie \u2014 desv\u00e6rre eksisterer det ikke l\u00e6ngere. I erkendelsen af at indf\u00f8relsen af mesterskabsb\u00e6ltet ikke havde haft den positive effekt p\u00e5 profboksningen, som det var tilt\u00e6nkt, fik B\u00e6rentzen plukket alt glimmeret af b\u00e6ltet og i stedet sat s\u00f8lvbeslagene p\u00e5 et skrin. O.H. skrinet blev nu udloddet til vinderen af en turnering for amat\u00f8rboksere.<\/p>\n

Som f\u00f8rn\u00e6vnt havde Fritjof stadig i sinde at vende tilbage til ringen i enkeltst\u00e5ende tilf\u00e6lde, hvis kampene blev arrangeret i hans ny hjemby.
\nS\u00e5dan et tilf\u00e6lde b\u00f8d sig i sommeren 1924. En lokal promotor fandt p\u00e5 at arrangere en kamp mellem Fritjof og den skandinaviske mellemv\u00e6gtsmester Chic Nelson, der ved lejligheden satte titlen p\u00e5 spil. Det rent sportslige argument for at s\u00e6tte en ringrusten Fritjof op mod den h\u00e5rdtsl\u00e5ende mellemv\u00e6gter endnu engang var m\u00e5ske ikke s\u00e5 v\u00e6gtigt, men gav folk i provinsen mulighed for at se to af Danmarks fineste teknikere i aktion.
\nReferater fra kampen druknede dog totalt i skriverier om en sk\u00e6rmydsel Chic blev involveret i under den efterf\u00f8lgende sejrsfest. Derefter fik en avis startet det rygte, at Fritjofs og Chics opg\u00f8r var en ‘sk\u00e6g-kamp’ \u2014 dvs. ikke for alvor. At d\u00f8mme efter hvor medtaget Fritjof var, da boksningen var overst\u00e5et, har der ikke v\u00e6ret tale om ‘sk\u00e6g’ fra hans side \u2014 og seri\u00f8se sportsjournalister fors\u00f8gte da ogs\u00e5 efterf\u00f8lgende at mane rygterne i jorden igen. Om selve kampen kan n\u00e6vnes, at Fritjof som vanligt kom hurtigt fra start, og faktisk fik skabt sig et pointforspring frem til 6. omgang. Den forsvarende mester tog det nok roligt de f\u00f8rste omgange med visheden om, at han havde slagkraften og Fritjof havde k\u00e6ben, der passede til. Midt i 6. fik Chic plads til et enkelt kort venstre hook, og al pointopt\u00e6lling blev un\u00f8dvendiggjort.<\/p>\n

Fritjofs navn dukkede ogs\u00e5 op et par gange det f\u00f8lgende \u00e5r, men publikum m\u00e5tte se langt efter den bokser der havde sin bedste periode i 1922-23. Det kunne undskyldes med ringrust, da han endnu ikke havde rundet de 30, men 16-17 \u00e5r i sporten havde formentlig sat sine spor p\u00e5 Fritjofs krop og psyke.
\nDa der ikke var udsigt til noget st\u00f8rre end forkampe, ebbede Fritjofs comeback stille og roligt ud.<\/p>\n

Den prim\u00e6re indt\u00e6gtskilde for Fritjof kom senere fra hvervet som tjener i stedet for som tr\u00e6ner. Han erkendte \u00e5benhjertigt, at det var sv\u00e6rt helt at opgive tanken om at vende tilbage til ringen, og holdt i lang tid tr\u00e6ningen ved lige. Han troppede godvilligt op som sekundant til professionelle boksest\u00e6vner, og holdt kontakt til sporten p\u00e5 denne m\u00e5de.<\/p>\n

Hvilke planer sk\u00e6bnen havde for Fritjof resten af livet er uvist, men da han aldrig spandt guld p\u00e5 sin boksetilv\u00e6relse, og kun sj\u00e6ldent fik de skulderklap han havde fortjent, er det kun retf\u00e6rdigt, hvis lykkens gudinde ind imellem tilsmilede ham.<\/p>\n

\n

\u00a9 2003, 2018. Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930<\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis der er nogen, som fortjener at have f\u00e5et mere ud af sin boksekarriere end han gjorde, er det Fritjof Hansen. Uden det store punch i handsken var han til geng\u00e6ld en stor teknisk begavelse. Desv\u00e6rre blev han aldrig publikums…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[21],"tags":[40],"class_list":["post-359","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografier","tag-fritjof-hansen","no-post-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/359","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=359"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/359\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=359"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=359"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=359"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}