{"id":365,"date":"2019-04-02T22:30:45","date_gmt":"2019-04-02T22:30:45","guid":{"rendered":"http:\/\/142.132.203.237\/~boksehis\/test\/?p=365"},"modified":"2018-02-24T22:32:11","modified_gmt":"2018-02-24T22:32:11","slug":"carl-pedersen-biografi","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/boksehistorie.dk\/?p=365","title":{"rendered":"Carl Pedersen, biografi"},"content":{"rendered":"

Med rappe n\u00e6ver \u2014 og f\u00f8dder \u2014 besad den unge Carl et stort potentiale. Boksetalentet kom dog aldrig til fuldt udtryk \u2014 af to grunde: For det f\u00f8rste afholdt Carl hovedparten af sine kampe i Tyskland, som endnu var tilbagest\u00e5ende i denne sport. For det andet udskiftede han boksehandsker med dansesko inden han endnu havde n\u00e5et h\u00f8jdepunktet af sin ydeevne.<\/em>
\nUnder sine f\u00e5 optr\u00e6dener i danske bokseringe leverede han imponerende demonstrationer p\u00e5 sine f\u00e6rdigheder \u2014 ikke mindst ved sin brave indsats mod Dick Nelson.<\/em><\/p>\n

\"\"<\/p><\/blockquote>\n

Carl Frederik Ejner Pedersen kom til verden d. 23. december 1893 i K\u00f8benhavn, og boede under hele sin opv\u00e6kst p\u00e5 Vesterbro. Helt fra barnsben af var Carl meget fascineret af de udenlandske artister, der kom til K\u00f8benhavn for at optr\u00e6de og fulgte dem b\u00e5de p\u00e5 og udenfor scenen med dr\u00f8mme om, at han selv en dag kunne g\u00f8re en karriere ud af at optr\u00e6de.
\nUnder den tid da Carl brugte en stor del af sin fritid i og omkring Cirkusbygningen, hvor mange af forestillingerne fandt sted, fattede han sidel\u00f8bende interesse for boksning. Dette skete efter han havde m\u00f8dt Frank Jacobsen. Med en let underdrivelse kunne man sige at boksning ikke var noget helt ukendt begreb for Frank \u2014 han var nemlig s\u00f8n af Spr\u00f8jtef\u00f8rer P. L. Jacobsen, en af Danmarks pionerer indenfor boksesporten. Frank gav den unge Carl undervisning, og indimellem modtog han endog l\u00e6rdom og opmuntrende ord fra Spr\u00f8jten selv.<\/p>\n

En sk\u00f8nne dag l\u00f8b han ogs\u00e5 p\u00e5 selveste Jim Smith, som inviterede ham til sit bokselokale for at se hvad kn\u00e6gten havde at byde p\u00e5. Smith, der havde et umiskendeligt \u00f8je for talent, erkl\u00e6rede, at der var \u201dkrudt i drengen\u201d, og lod ham komme til tr\u00e6ning efter arbejde i lokalet bag sit v\u00e6rtshus.
\nI 1911 overtalte Carl sin broder til at g\u00f8re ham f\u00f8lgeskab til Berlin; Carls l\u00e6ngsel efter at komme ud i verden og skabe sig en karriere havde efterh\u00e5nden n\u00e5et uudholdelige dimensioner.
\nBroderen vendte dog hurtigt n\u00e6sen hjemad igen, men Carl h\u00e6ngte st\u00e6digt i \u2014 hvis han skulle skabe sig en karriere m\u00e5tte det starte her. Det lykkedes ham at skaffe et par sm\u00e5jobs, der kunne bringe lidt mad p\u00e5 bordet og en seng at sove i. Under denne tid m\u00f8dte han Edmund Hansen, tidligere dansk amat\u00f8rmester i letv\u00e6gt, der skaffede ham ind i en lokal bokseklub, s\u00e5 han kunne genoptage sin tr\u00e6ning.<\/p>\n

Desuden faldt han i snak med en amerikansk bokser, Billy Gordon, der skulle p\u00e5 opvisningsturn\u00e9 under ledelse af Joe Edwards. Carl overbeviste Edwards om, at han havde et boksetalent, der berettigede ham til en plads i truppen, ved at sl\u00e5 Edwards i gulvet da han skulle vise manageren sine evner.
\nDanskerens pr\u00e6stationer blandt de garvede boksere vakte en del opsigt og stort bifald efter sine optr\u00e6dener hvor de kom.
\nI Dortmund udlovede Edwards en dus\u00f8r p\u00e5 500 mark til den blandt publikum, der kunne sl\u00e5 et hvilket som helst medlem af boksetruppen. Da den spinkle Carl s\u00e5 mindst frygtindgydende ud blev det ham som blev den udvalgte bokser da en mand, der \u00f8nskede at forblive anonym, tog imod udfordringen.
\nDa Carl gjorde sig klar til at m\u00f8de sin modstander i ringen, m\u00f8dte der ham et besynderligt syn: udfordreren, et k\u00e6mpe br\u00f8d, havde if\u00f8rt sig en sweater med halspartiet trukket over hovedet, s\u00e5ledes at man ikke kunne se hans ansigt. Foran var der klippet et par huller til \u00f8jnene. Manden havde heldigvis ikke stort begreb om boksning, men var langt overlegen mht. r\u00e5 muskelkraft. Carl holdt sig derfor p\u00e5 afstand, indtil publikum begyndte at g\u00f8re nar ad scenariet. Da Carl tog mod til sig for at g\u00e5 i angreb, blev han m\u00f8dt af et dundrende hammerslag, der fik ham til at se stjerner. Udfordrerens klodsede forkl\u00e6dning kom i den f\u00f8lgende omgang Carl til gode. I et clinch drejede sweateren sig s\u00e5ledes, at muskelbundtet ikke kunne f\u00e5 udsigt gennem kighullerne. Mens han fors\u00f8gte at bringe orden i sit ‘kostume’ t\u00f8vede Carl ikke, men afleverede en h\u00f8jre til k\u00e6bespidsen, der effektivt afgjorde kampen.
\nAftenens mest dramatiske h\u00e6ndelse fandt dog sted efterf\u00f8lgende i omkl\u00e6dningsrummet. K\u00e6mpen var kommet til sig selv og fandt frem til Carl, der var totalt uforberedt p\u00e5 dette uannoncerede bes\u00f8g. Manden var ude af sig selv af raseri, og kastede sig over Carl, der efter eget udsagn modtog \u201cflere tamp end jeg nogensinde har modtaget under en kamp i bokseringen.\u201d Hans liv blev formentlig reddet af de andre boksere, der n\u00e5ede frem til omkl\u00e6dningsrummet og fik trukket bers\u00e6rken bort, inden han fik gjort sit arbejde f\u00e6rdigt.<\/p>\n

Efter at engagementet var afsluttet vendte holdet tilbage til Berlin, og her var Carl s\u00e5 heldig at f\u00e5 ans\u00e6ttelse i Joe Edwards’ Anglo-American Boxing Club. Denne periode gav mulighed for at optr\u00e6ne flere tekniske finesser, og Edwards blev s\u00e5 betaget af danskerens fremgang, at han arrangerede nogle kampe for den unge bokser.<\/p>\n

I juni 1912 deltog Carl i mesterskaberne for Mellemeuropa, som blev afholdt i Prag. I sine memoirer, der fortrinsvist bygger p\u00e5 erindring, da han havde mistet sin scrapbog med udklip om mange af karrierens boksekampe, genkaldte Carl at han vandt mellemv\u00e6gtsmesterskabet ved at besejre tyskeren Alfred L\u00fctze. I en artikel fra tidligere, der blev lavet med netop scrapbogen som baggrundsmateriale, fremgik det, at det havde v\u00e6ret en sort amerikaner Frank Rose, som havde v\u00e6ret finalemodstanderen \u2014 i en kamp der gik over 22 omgange. Under alle omst\u00e6ndigheder vandt Carl en guldmedalje samt en pr\u00e6miesum, der svarede til 4.000 danske kr.<\/p>\n

Tilbage i Berlin havde Carl endnu nogle kampe, men f\u00f8lte ikke rigtig, at han kunne komme nogen vegne \u2014 generelt var standarden for tyske boksere endnu ikke s\u00e5 h\u00f8j. Desuden var der officielt et forbud mod afholdelse af professionelle kampe, hvilket ikke gjorde omst\u00e6ndighederne lettere.
\nI stedet drog han af sted med en omrejsende trup med Bobby Dobbs i spidsen. Truppen gjorde holdt p\u00e5 markedspladser og udfordrede gud-og-hver-mand til boksekamp. Da der kun sj\u00e6ldent meldte sig en frivillig, var det Carls job at agere udfordrer og f\u00e5 pisket en stemning op, s\u00e5 folk ville betale for at se p\u00e5 ‘slagsm\u00e5let’. Nogle gange blev denne forestilling gentaget op til 15 gange dagligt. Da gruppen n\u00e5ede Stuttgart var interessen for denne optr\u00e6den minimal og Carls pengepung tom. Det lykkedes ham dog at hutle sig til lidt penge, s\u00e5 han havde til mad og en billet hjem til Danmark.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Da Carl s\u00e5ledes endelig ankom til K\u00f8benhavn, medbragte han stort set ikke andet end det t\u00f8j han havde p\u00e5. Da han ikke havde noget arbejde ops\u00f8gte han straks sin gamle l\u00e6remester Jim Smith, som fik arrangeret, at han kunne tr\u00e6ne med Dick Nelson, der snarligt skulle i kamp. Efterf\u00f8lgende fik Carl tilbud om at deltage i et stort anlagt boksest\u00e6vne arrangeret af Politiken. Hovedkampen var Dick Nelson mod Dick Emden, og Carl skulle i forkampen bokse mod Harry Scherfig.
\nBegivenheden fandt sted d. 6. maj, 1913 i Paladshotellets marmorsal, og tiltrak mange notabiliteter \u2014 bl.a. den tyske kej-ser Wilhelms s\u00f8n, prins Eitel Friedrich.
\nEfter at have gjort sig fortrolig med det noget glatte ringgulv tog Carl fat p\u00e5 sin modstander og udnyttede sin l\u00e6ngere r\u00e6kkevidde. Efter et par omgange, hvor begge boksere k\u00f8rte h\u00e5rdt p\u00e5, m\u00e5tte Scherfig til sidst indlede en defensiv taktik \u2014 af ren og sk\u00e6r udmattelse. Det var med n\u00f8d og n\u00e6ppe, at Scherfig und-gik knockouten inden for de berammede seks omgange.<\/p>\n

Efter engagementer i Warszawa, Moskva og St. Petersborg gjorde Carl ophold i Stockholm, hvor han fik mulighed for at pr\u00e6sentere svenskerne for the noble art of selfdefense ved et par opvisningskampe.
\nCarl blev herefter kontaktet af tre svenske idr\u00e6tsledere, som \u00f8nskede yderligere promovering af boksningen i deres hjemland. Carl fandt en passende modstander, John Gaddy, og i august 1914 k\u00e6mpede de i R\u00e5sunda for et entusiastisk publikum. Det vil sige, folk begyndte pludselig at forlade deres pladser, og Carl troede, at det var fordi forestillingen kedede folk, men det skyldtes, at mobiliseringsklokkerne var begyndt at ringe midt under kampen. Kort efter bad ringdommeren Carl om at g\u00f8re sig f\u00e6rdig, da han ogs\u00e5 skulle melde sig som soldat. Carl parerede ordre og knockoutede Gaddy.<\/p>\n

\"\"
Carl Pedersen (th.) udbokser John Gaddy.<\/figcaption><\/figure>\n

Fjorten dage senere var Carl tilbage i R\u00e5sunda for at deltage i endnu en kamp \u2014 denne gang mod Carl Swensson. Calle Sven, som svenskeren ogs\u00e5 blev kaldt, var mere kraftatlet end han var bokser, og vejede desuden en hel del mere end den relativt spinkle dansker. Carl lod sig dog ikke afskr\u00e6kke, hvilket stod klart, da kampen startede. Danskeren etablerede straks sit venstre ligest\u00f8d, og hver gang det svenske muskelbundt busede frem, fik han en handske i ansigtet eller brystkassen. Calle Svens kendskab til bokseteknik var ret begr\u00e6nset, og han valgte derfor de metoder der passede ham bedst, heriblandt brydetag, i fors\u00f8get p\u00e5 at komme ind p\u00e5 livet af den elusive Carl. Calle Sven var heller ikke s\u00e5 n\u00f8jeregnende med, hvor hans st\u00f8d ramte, bare de ramte danskeren \u2014 s\u00e5 allerede i 2. omgang m\u00e5tte han indkassere en advarsel for at sl\u00e5 for dybt. I 4. omgang m\u00e5tte Carl, if\u00f8lge de svenske avisrapporter, ligefrem i gulvet for at sunde sig ovenp\u00e5 et af de vildfarne dybe slag. Svenskeren fik dog sikkert mulighed for at s\u00e6tte et par regul\u00e6re slag ind ved samme lejlighed. I alt fald genkaldte Carl nedslagningen s\u00e5ledes: \u201d\u2026 p\u00e5 et vist tidspunkt ramte Swensson mig med et dommedagsslag lige oven i hovedet, s\u00e5 jeg styrtede fortumlet om p\u00e5 gulvet. Hvis ringdommeren ikke var blevet fuldst\u00e6ndig befippet ved at se mig styrte om, f\u00f8ler jeg mig overbevist om, at han ville have kunnet t\u00e6lle til tyve, f\u00f8r jeg atter var p\u00e5 benene.\u201d Under alle omst\u00e6ndigheder kom Carl op uden at der blev talt over ham, og da hovedet var klaret fortsatte han udman\u00f8vreringen af sin modstander.
\nCalle blev efterh\u00e5nden udmattet af at sl\u00e5 huller i luften for til geng\u00e6ld at \u00e6de det danske l\u00e6der, s\u00e5 brydegrebene blev hyppigere. Da Carl i 5. sendte Calle i gulvet med et h\u00f8jresving gik svenskeren helt fra koncepterne \u2014 publikums oplevelse af dansk bokseteknik gik mere eller mindre tabt i svensk v\u00e6rtshusslagsm\u00e5l. Da kampen blev stoppet i 6. omgang, var det ikke overraskende p\u00e5 grund af diskvalifikation som f\u00f8lge af endnu et st\u00f8d under b\u00e6ltestedet fra Calle Sven.
\nEfter at have sundet sig et \u00f8jeblik var Carl imidlertid indstillet p\u00e5 at forts\u00e6tte kampen, der var berammet til 20 omgange. Ringdommeren ans\u00e5 dog opg\u00f8ret for afsluttet og forlod ringen.
\nDa Calle Sven ogs\u00e5 var frisk p\u00e5 at bokse videre fors\u00f8gte de to kombattanter at f\u00e5 en af de tilstedev\u00e6rende boksere blandt publikum til at agere kampleder, men da dette ikke lykkedes blev de enige om at genoptage kamphandlingerne selv. Kort efter blev der dog sat punktum for forestillingen, da ordensmagten entrede ringen.<\/p>\n

Tilbage i K\u00f8benhavn udfordrede Carl i juli m\u00e5ned 1915 selveste Dick Nelson til kamp over 20 omgange. Kampen blev aftalt til at skulle finde sted d. 31. samme m\u00e5ned p\u00e5 badeanstalten Helgoland. Dette etablissement havde et stort opvisningsbassin med plads til flere tusinde tilskuere. Ved at placere en ponton i bassinets midte kunne arrang\u00f8rerne skabe en udend\u00f8rs boksearena. Succesen for s\u00e5dan en begivenhed var naturligvis meget afh\u00e6ngig af vejret, s\u00e5 da regnen silede ned den sidste julidag blev st\u00e6vnet udskudt et par d\u00f8gn.
\nTrods udskydelsen m\u00f8dte lidt over tusinde tilskuere frem for at se hvad den unge, h\u00f8je, spinkle Carl kunne stille op mod den gamle veteran; Dick var jo trods alt n\u00e6sten 35 \u00e5r p\u00e5 dette tidspunkt. Den offentliggjorte rekordliste for Carl l\u00f8d un\u00e6gteligt imponerende: 89 kampe med 75 sejre, 7 uafgjorte kampe og 7 nederlag.
\nDe fleste ventede dog at ungdommen i dette tilf\u00e6lde m\u00e5tte b\u00f8je sig for erfaringen \u2014 ikke mindst da man s\u00e5 de to boksere sammen i ringen. Carls ansigt bar til forskel fra Dicks ingen m\u00e9n efter de kampe han havde deltaget i, hvorfor man kunne foranlediges til at tro, at han ville pakke sammen ved det f\u00f8rste anl\u00f8b til n\u00e6seblod.
\nFra kampens start stod det dog klart, at dette ikke ville blive en kort eftermiddag p\u00e5 Helgoland. Carl udnyttede til fulde sine rappe f\u00f8dder til at undg\u00e5 videre tiltale efter han gang p\u00e5 gang havde prikket sine hurtige n\u00e6ver ind p\u00e5 Dicks ansigt. I 7. omgang blottede han sig dog et kort \u00f8jeblik, og Dick kvitterede med et kropsst\u00f8d, der sendte Carl i kn\u00e6lende stilling. Carl indg\u00f8d respekt hos publikum ved at klare t\u00e6llingen, og ufortr\u00f8dent genoptage dansen omkring sin modstander. I 11. omgang fik Dick dog alligevel afgjort tingene, da han endelig fik ram p\u00e5 Carl med endnu et h\u00e5rdt kropsst\u00f8d. Carl sank sammen p\u00e5 kanvassen med et halvkvalt smertesudbrud, men han ville ikke give op. Han kom p\u00e5 benene, men kun for at blive m\u00e5l for flere tr\u00e6ffere. Selvom han havde f\u00e5et beskadiget et ribben ved Dicks effektive dybe arbejde klarede han endnu en t\u00e6lling, men ved tredje nedslagning kunne han trods alt ikke mere. Carls modige indsats blev v\u00e6rdsat af publikum ved gavmilde bifald.<\/p>\n

If\u00f8lge Carls scrapbog havde han og Dick yderligere to opg\u00f8r \u2014 i Odense. De m\u00f8dtes i finalen i en lokal turnering, hvor Carl og Dick havde besejret hhv. Hambo og Jim Butler i semifinalerne. Mod Dick kom Carl atter bedst fra start, men denne gang holdt hans forspring sig kun et par omgange. Bel\u00e6rt af deres f\u00f8rste kamp leverede den g\u00e6ve Dick en motiveret indsats fra f\u00f8rste f\u00e6rd, og sendte Carl til t\u00e6lling i 3. omgang med en h\u00f8jre til mellemgulvet. Ogs\u00e5 i 4. m\u00e5tte Carl i gulvet, men kom op og klarede sig til 5., hvor han m\u00e5tte opgive efter endnu tre nedslagninger.
\nCarl var dog k\u00e6k nok til at bede om revanche. Denne kamp gik 15 omgange, og blev officielt erkl\u00e6ret for uafgjort, men if\u00f8lge Carl selv faldt afg\u00f8relsen ud til hans fordel, da pointene blev talt ordentlig sammen.<\/p>\n

Den 24. oktober 1915 blev Carl gift med sin barndomsk\u00e6reste Maria Laurenze J\u00f8rgensen.<\/p>\n

Karrierens sidste kamp var mod en svensk bokser, der nyligt var hjemvendt fra det amerikanske \u2014 Ted Thomsen. Kampen foregik, som mod tidligere svenske modstandere, i R\u00e5sunda og var lidt af en skuffelse for det forventningsfulde publikum, da Thomsen ikke besad det talent, han forinden havde reklameret med, men blev stoppet i 5. omgang.<\/p>\n

I 1916 fik Carls kone stor succes, under kunstnernavnet Cleo Villard ved forskellige varitet\u00e9-optr\u00e6dender, og i den forbindelse fik Carl tilbud om at optr\u00e6de med et dansenummer.
\nFra dette \u00f8jeblik blev boksningen lagt p\u00e5 hylden p\u00e5 ubestemt tid, og artisten Carl Brisson, hvilket var det kunstnernavn han antog, blev f\u00f8dt. Hans talent indenfor variet\u00e9-verdenen var m\u00e5ske endnu st\u00f8rre end hans evner som bokser \u2014 han opn\u00e5ede i alt fald ganske hurtigt succes som danser og kabaretsanger.<\/p>\n

Carl var dog p\u00e5 nippet til at vende tilbage til ringen for en enkelt gangs skyld i 1917 efter at have modtaget en udfordring fra Fritjof Hansen, men da han ikke havde bokset det seneste halvandet \u00e5r, skulle det passe ind med et ‘hul’ i nogle af de andre engagementer, s\u00e5 han kunne komme i tr\u00e6ning. Da han fik lejlighed til at medvirke i stumfilmen ‘De mystiske fodspor’, blev alle planer om at bokse mere dog tilsidesat.
\nHerfra gik turen til Sverige med optr\u00e6dener ved variet\u00e9forestillinger som danser, skuespiller og konferencier. Turn\u00e9en gennem Sverige gav vigtig sceneerfaring og mulighed for nye udfordringer i Tyskland, England og Sydafrika.<\/p>\n

\"\"
Carl Brisson med den tidligere verdensmester i sv\u00e6rv\u00e6gt, Tommy Burns.<\/figcaption><\/figure>\n

Carl vendte j\u00e6vnligt hjem til Danmark p\u00e5 korte visitter \u2014 i 1920 havde endda med en enkelt optr\u00e6den i en boksering; det var dog kun en opvisningskamp mod Dick Nelson i Idr\u00e6ts-huset. Dette var det f\u00f8rste arrangement under Dansk Professionel Boksering.<\/p>\n

Tilbage i London fik Carl sit store teatergennembrud som operettesanger i forestillingen ‘Den glade Enke’. Denne, og f\u00f8lgende forestillinger, gjorde Carl til \u00e9n af de mest popul\u00e6re teaterpersonligheder i England i 1920’erne. I perioden 1926-1933 fungerede han tillige som teaterdirekt\u00f8r i London.<\/p>\n

\"\"
Carl Brisson i filmen Ringen<\/em>.<\/figcaption><\/figure>\n

Derudover fik han ogs\u00e5 flere filmroller \u2014 bl.a. medvirkede han i ‘Ringen’ \u2014 instrueret af ingen anden end den senere s\u00e5 ber\u00f8mte gysermester Alfred Hitchcock.
\nI et fors\u00f8g p\u00e5 at sl\u00e5 igennem internationalt som filmskuespiller flyttede Carl til Hollywood. Trods masser af g\u00e5p\u00e5mod og medvirken i en r\u00e6kke film blev det aldrig den helt store succes.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Stor succes tilkom ham derimod, da han under 2. Verdenskrig foretog et karriereskift, og begyndte at optr\u00e6de som sanger. Dette one-man show blev enormt popul\u00e6rt, og Carl turnerede p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs af USA.
\nDanmark blev ogs\u00e5 aflagt \u00e5rlige bes\u00f8g, hvor Carl gav forestillinger og radiokoncerter.<\/p>\n

Den 26. september 1958 d\u00f8de Carl p\u00e5 Kommunehospitalet i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

\n

\u00a9 2003, 2018. Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930<\/strong>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Med rappe n\u00e6ver \u2014 og f\u00f8dder \u2014 besad den unge Carl et stort potentiale. Boksetalentet kom dog aldrig til fuldt udtryk \u2014 af to grunde: For det f\u00f8rste afholdt Carl hovedparten af sine kampe i Tyskland, som endnu var tilbagest\u00e5ende…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[21],"tags":[14,13],"class_list":["post-365","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografier","tag-carl-brisson","tag-carl-pedersen","no-post-thumbnail"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=365"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/365\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=365"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=365"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/boksehistorie.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=365"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}