Fritjof Hansen, biografi

Hvis der er nogen, som fortjener at have fået mere ud af sin boksekarriere end han gjorde, er det Fritjof Hansen. Uden det store punch i handsken var han til gengæld en stor teknisk begavelse. Desværre blev han aldrig publikums yndling — rå slagkraft har til alle tider vundet større popularitet end teknisk eminence.
En række mere eller mindre uheldige sammenfald gjorde, at Fritjof aldrig kom til at trække de store renter af den indsats han gennem mange år havde lagt i sporten.

Fritjof blev født d. 10. november 1896 i København.
Som lillebror til en af de bedste bokseinstruktører herhjemme, Holger Hansen, virkede det måske ikke så sært, at Fritjof endte som en af de mest stilfulde danske boksere i 1920’erne.
Hverken Holger eller Fritjof havde interessen for boksning fra fremmede; brødrenes fader, selv aktiv sportsudøver, var ofte sekundant for Jim Smith eller tidtager ved de stævner mesterbokseren deltog i herhjemme i dansk boksnings barndom.
Selvom Fritjof var lærenem og hurtigt tilegnede sig alle de basale stød og parader, da han begyndte træningen som 12-årig under storebroderens årvågne øje, blev han på dette tidspunkt anset for at være for spinkel og skrøbelig til at have en fremtid inden for sporten. Efter at have haft nogle få amatørkampe som junior kom Fritjof i lære som skibsbygger og fik svært ved at afse megen tid til boksetræningen.

I 1913 tog Fritjof atter seriøst fat på træningen — målet var deltagelse ved de danske amatørmesterskaber. Han vejede på dette tidspunkt 44 kg — 8½ kg under den øvre vægtgrænse for bantam-klassen. Den regerende mester, Robert Hansen, var kort tid inden taget af sted til USA for at starte sin professionelle løbebane, så der var forholdsvist let spil i de indledende kampe til mesterskabet. Fritjof tabte dog finalekampen til en klubkammerat. I 1915 og 1917 vandt Fritjof mesterskabet i hhv. fjervægt og letvægt. At han ikke vandt 1914 og 1916’s mesterskaber også var rent og skært uheld. Det førstnævnte år blev han diskvalificeret for at møde 5 minutter for sent til kamp, og i 1916 lå han syg, da mesterskaberne blev afholdt.

Da Fritjof havde besluttet sig for at fortsætte boksekarrieren som professionel, forsøgte han først at lokke Carl Pedersen med i ringen som sin debutmodstander. Carl var bestemt ikke afvisende for forslaget om en boksekamp, men hans førsteprioritet på dette tidspunkt var den spirende artistkarriere, så engagementet løb ud i sandet. Selvom der var en del andre blidere emner for en nystartet professionel faldt valget herefter på selveste Dick Nelson. Unægtelig hård kost, men det er ikke utænkeligt, at der blev lavet en uofficiel forhåndsaftale om, at Dick skulle tage den med ro de første omgange. Faktum er i alt fald, at de 3.000-4.000 tilskuere, der overværede kampen på badeanstalten Helgoland, var vidne til en Dick Nelson, der var mere tilbageholdende end normalt. De første omgange undlod veteranen resolut at slå til kroppen, og de slag der fandt deres mål var uden saft og kraft. Til gengæld fik Fritjof plads til at vise noget af sin store tekniske kunnen. Først i 11. og 12. omgang satte Dick dampen op — og så var det slut — et par velanrettede dybe stød og Fritjof måtte tage fuld tælling.

Trods nederlaget syntes de sagkyndige at være enige om, at den unge Fritjof havde evnerne til at skabe sig en lys fremtid i de professionelles rækker.

Fritjofs eget ambitionsniveau fejlede bestemt heller ikke noget. Her var ingen grund til forkampe; debutkampen havde været berammet til 15 omgange — og så mod Danmarks bedste bokser. Dette opgør var næppe overstået førend Waldemar Holberg blev nævnt som næste modstander. Kampen kom dog først i stand den følgende februar.

Inden da blev indledningen til en professionel rivaliseren grundlagt: i september måned gik Fritjof i ringen mod Emanuel Malle Jacobsen, der til lejligheden debuterede som prof-bokser. De boksede mod hinanden en håndfuld gange og det lykkedes aldrig Malle at få skovlen under Fritjof. Retfærdigvis skal det dog nævnes at Fritjofs naturlige vægt altid lå en hel vægtklasse over Malles.
Deres fælles indsats i det første opgør blev vel modtaget af stormende bifald, men bar præg af at Malle endnu ikke havde prøvet at gå de professionelles distance på 15 omgange. At Malle forsøgte at pace sine angreb, gav Fritjof mulighed for at komme foran på point fra kampens start. Trods en ihærdig indsats i de sidste par omgange, kunne Fritjof trods alt ikke kyse sin modstander så meget at han opgav før tid; Malle var en sjælden hårdfør fighter.

Da kalenderen viste februar 1918, drog Fritjof til Norge for at bokse mod Waldemar Holberg på dennes hjemmebane i Kristiania. Den danske presses dækning af kampen var yderst sparsom for at sige det mildt. Fritjof selv sendte dette kortfattede resumé pr. telegram til Dick Nelson: ”Holberg stødte for dybt i 3. omgang, men blev alligevel erklæret for sejrherre. Dom-meren umulig.” Ved hjemkomsten til Danmark udbyggede Fritjof sin opfattelse af begivenheden: Han havde været lidt for skødesløs i første omgang og var blevet sendt i gulvet af et regulært, hårdt slag fra Holberg. Han var dog kommet op igen, og klarede sig herefter fint ved at danse væk, når Holberg busede på — indtil 3. omgang, hvor han blev gjort ukampdygtig efter at have modtaget et stød direkte til de ædlere dele. Dommeren lod sig dog ikke anfægte af, at Fritjof lå på ringgulvet og vred sig af smerte, men erklærede Holberg som vinder på KO. En læge tilså efterfølgende Fritjof, og kunne konstatere en hæv-else i det ømme område.

Hen ad efteråret havde Fritjof returkamp mod Dick Nelson. Kampen gik ikke over i historien som en af de mest ophidsende. Opgøret blev sammenfattet således i BT: ”To gode boksere kan godt levere en dårlig kamp.” Som ved deres første møde økonomiserede Dick med sine kræfter i starten af kampen, mens Fritjof nærmest ødslede med sine, for derefter at fuse ud i den sidste del. Dick fik tilkendt sejren efter de 15 omgange, da han satte dampen op i sidste halvdel af kampen.
Det blev påpeget, at Fritjofs indsats måske led under, at han gjorde tjeneste i marinen på dette tidspunkt. Det kan være at aftjening af værnepligt strakte sig et godt stykke ind i 1919, for dette år havde han ingen registrerede boksekampe i den danske hovedstad.

I december 1918 udkæmpedes den længste kendte boksekamp på dansk grund — 25 omgange á 3 minutter. Kampen stod mellem Fritjof og Malle, og blev promoveret som værende om det danske professionelle letvægtsmesterskab, der på det tidspunkt havde en øvre vægtgrænse på 63½ kg. Det har formentlig været Malle, som har insisteret på, at kampen skulle gå den aftalte distance, for Fritjof havde ved en tidligere lejlighed udtalt at ”alt udover 15 omgange er ikke sport.”
Ringdommer til kampen var ingen ringere end Dick Nelson i fuld mundering — iført smoking, lakstøvler med gamacher, samt ‘diamanter’ på skjortebrystet og på fingrene.
Da Dick havde sat kamphandlingerne i gang lagde Fritjof ud i et forrygende tempo. Malle imponerede med sine effektive parader, men i første halvdel af kampen var det Fritjof, der scorede mest. Kendetegnende for Fritjof begyndte matheden dog at melde sig fra 10. omgang og fremefter. Fra 15. omgang begyndte Malle at overtage initiativet, mens Fritjof forsøgte at trække tempoet ned, og gik i clinch når han kunne komme til det. Fritjof havde benyttet sig af den rigtige strategi til at klare de sidste omgange; Dick bekendtgjorde, at han havde Fritjof som vinder af mesterskabet.
Selvom dele af publikum udtrykte deres mishag med afgørelsen, var den overvejende mening, at dommen var retfærdig.

Både resultatmæssigt og økonomisk blev perioden 1920-21 en mager tid for den ellers så ambitiøse Fritjof.
Under et trip til England, sammen med Malle, i begyndelsen af 1920 fik han ikke nær det antal kampe han havde set frem til — faktisk blev det kun til to — én vundet og én tabt.
Hen ad sommeren forsøgte han sig mod den nyligt hjemvendte Chic Nelson. Men da dansk-amerikaneren var en velvoksen mellemvægter, var det kattens leg med musen frem til 12. omgang, hvor Fritjof måtte lade sig tælle ud af kampleder Dick Nelson.

Senere, i efteråret, kunne Fritjof notere sig endnu et nederlag — mod englænderen Jack Daniels; en kamp han gik ind til på trods af, at han ikke var kommet helt ovenpå efter en kortere sygdomsperiode. Selvom hans indsats i denne kamp ikke just bidrog positivt til hans i forvejen lettere skrantende popularitet hos publikum, var det svært at fortænke ham i at gå i ringen — der skulle jo brød på bordet.

Året 1921 blev ikke bedre for den efterhånden hårdt prøvede Fritjof. I foråret tog han imod endnu en englænder, som opgav efter 5 omgange, hvilket publikum tog imod ved at råbe mis-hagsytringer som “humbug” og “pengene tilbage.”
I september indvilgede Fritjof i at gå i ringen til kamp over 15 omgange mod Emanuel Malle Jacobsen endnu en gang. Dette opgør havde dog på det nærmeste karakter af ‘vind eller forsvind’ for Fritjof. Hans professionelle karriere ville på dette tidspunkt næppe kunne bære et nederlag til den talentfulde, men 6½ kg lettere Malle. Efter at have stået imod et par af Malles højrestød tidligt i kampen overtog Fritjof efterhånden styringen og sluttede endda kampen bedst — uden den sædvanlige afmatning i de sidste 2-3 omgange. Det var derfor en stor overraskelse for langt de fleste tilstedeværende da Chic Nelson, der debuterede som ringdommer, strakte begge bokseres arme i vejret som tegn på, at kampen var dømt uafgjort. Trods den officielle dom havde Fritjof med sin indsats holdt liv i sin boksekarriere.
Da Fritjof bagefter blev spurgt om det ikke havde været en risikabel kamp at tage, kunne han kun erklære sig enig: ”Det var det. Jeg var heller ikke selv meget opsat på den. Jeg havde jo ikke noget videre at vinde og alt at tabe. Folk har været på nakken af mig siden den ulyksalige kamp jeg tabte til Jack Daniels. Da var jeg syg, men det tror man naturligvis ikke på, og siden er jeg gjort til bangebuks. Hvis jeg havde tabt i aften havde jeg derfor været helt på krogen, så jeg sloges for mit gode navn og rygte. Vi er selvfølgelig lige gode venner for det. I ringen vil vi gerne have ram på hinanden, men bagefter er der ikke noget i vejen.”
Malle udfordrede Fritjof på ny et par år senere, men Fritjof havde besluttet, at dette skulle være hans sidste opgør mod sin fjervægter-rival.

Det var herefter meningen, at Fritjof skulle afslutte året med et par overkommelige kampe, for derefter at tage hul på det næste år med nye udfordringer — bl.a. kvalifikation til en kamp om O.H. Bærentzen-bæltet.

Vanen tro skulle det imidlertid ikke gå så gnidningsfrit. Dansk Professionel Boksering fik skaffet en englænder ved navn Eddie Walters til Danmark som Fritjofs næste modstander. Uheldigvis for promoveringen af stævnet havde ‘Bokseringen’ ingen reelle informationer på manden, og kunne kun oplyse til pressen, at han var ”en god mand”. At line det helt store arrangement op i Idrætshuset med minimal reklame for Walters var nok ikke det smarteste træk, med tanke på, at Fritjof selv ikke var landets største publikumsmagnet. Arrangørerne tog simpelt hen for let på tingene, sikkert pga., at Chic Nelson og Emil Andreasen kort tid forinden uden problemer havde trukket fuldt hus. Stævnet blev det hidtil dårligst besøgte i Idrætshuset — hvilket betød, at den stakkels Fritjof kom til at bokse gratis, og ‘Bokseringen’ fik en økonomisk øretæve. Ironisk nok var selve kampen en af Fritjofs mest underholdende til dato. Walters var faktisk en god mand, der trods danskerens tekniske overlegenhed hele tiden forsøgte forskellige typer taktik for at vende kampen til sin fordel. Fritjof var dog uomtvisteligt foran på point, da han i 10. omgang gik ind i en uortodoks variant af et højre hook fulgt op af en uppercut, der tilsammen sendte ham i gulvet med et brag. Han blev efter kampen spurgt om han havde været helt væk: ”Næh, egentlig ikke, men lemmerne ville ikke lystre. Jeg hørte Edmunds stemme langt borte fra. Den talte ganske tydeligt og meget langsomt, og jeg masede hele tiden på for at komme op igen, men jeg kunne ikke strække det ene ben. Det var et mareridt.” Det var imidlertid ikke knockout-nederlaget, der skulle blive Fritjofs værste mareridt ved hans bekendtskab med Walters.

Fritjof, der ikke havde lidt større overlast udover den tabte ære, var lynsnart ude for at sørge for, at der blev lavet aftale om en hurtig revanche. Fritjof vidste med sig selv, at han kunne slå englænderen. Walters var også frisk, så der blev hurtigt enighed om at gentage kamphandlingerne seks dage senere.
Resultatet af deres første opgør havde skabt opmærksomhed om revanchen, så publikum mødte talstærkt op den følgende lørdag. Fritjof gentog stort set sin taktik fra første kamp, bortset fra at han var på vagt for Walters højrehånd; englænderens venstre var ikke til gene, når den indimellem fandt sit mål. Efter 15 omgange kunne Fritjof registrere sin sejr, og selvom han måtte nøjes med en indtægt på 800 kr. for besværet, var det nok til, at han kunne slappe lidt af og se frem til næste års kampe.
Glæden over endelig at have tjent en slant var imidlertid kortvarig, for Walters tog afsked med Danmark med manér. Englænderen afslørede, at han var blevet købt til at tabe returmødet, så danskeren kunne få oprejsning for den første kamp.
Denne beskyldning gav Fritjof 14 dage i helvede, hvor hans karriere var på nippet til at styrte i grus. ”Jeg havde endelig haft heldet med mig. Der var kommet folk til kampen, jeg havde vundet, og pressen havde givet mig god kritik. Jeg var strålende glad, for hvis der er nogen bokser, der har været forfulgt af uheld, så har jeg været det. Sygdom den ene gang, så uheld på anden måde, ingen penge for mine kampe — jeg har haft modgang nok. Men nu troede jeg som sagt endelig at være kommet på den rigtige side, og så kommer denne englænder med sin sjoveragtige beskyldning. Hvis jeg ikke får oprejsning kan jeg vist lige så godt pakke sammen som bokser. Det er hårdt nok, når man er uskyldig i det hele.”
Fritjof måtte forklare sig gang på gang over for den skrevne presse og for forskellige medlemmer af Dansk Professionel Boksering, og bedyrede hele vejen igennem sin uskyld.
Forløsningen kom dog endelig, da Walters krøb til korset og ved en skriftlig erklæring indrømmede, at det var en personlig kontrovers, der havde fået ham til at gå til den yderlighed at påstå, at der havde været tale om aftalt spil. Det viste sig at Walters var utilfreds med ikke at få 5 engelske pund i bonus fra Fritjofs præmiesum — trods at det kun gjaldt, hvis der havde været fuldt hus til kampen. Fritjof havde oprindeligt regnet med et overskud på ca. 2.000 kr., men det blev som førnævnt langt mindre, hvorfor han ikke følte sig forpligtet til at give englænderen noget ekstra.
Fritjof blev i fuld offentlighed renset for alle anklager, men hele affæren havde sat sig nogle negative spor, som det tog en rum tid at slette.

Fritjof Hansen med O.H. bæltet.

Da O.H. Bærentzen-bæltet i 1921 blev præsenteret for offentligheden, var det med en slet skjult hemmelig dagsorden. Bærentzen var en god ven af Dick Nelson, og havde i sinde at give den gæve veteran mulighed for at vinde et mesterskabsbælte, hvilket han stadig havde til gode — trods en lang række fremragende præstationer i sin karriere på mere end 200 kampe. Den officielle forklaring på at bæltet blev indført netop i weltervægt var, at dette var den vægtklasse med flest konkurrencedygtige deltagere.
Arrangementet skulle foregå således, at bæltet ville blive udloddet til landets bedste weltervægter, afgjort ved kamp. Herefter skulle titelindehaveren forsvare bæltet mindst én gang årligt, og aspirerende udfordrere kunne i mellemtiden kvalificere sig som modstandere ved indbyrdes kamp. Dick var selvskrevet som den ene finalist til den første mesterskabskamp. Hans modstander skulle findes ved kamp. I semifinalen blev Fritjof sat op imod August Suhr i februar 1922. Fritjof sejrede uden større besvær, og var nu klar til Dick Nelson — en revanche han længe havde set frem til.
Titelkampen blev programsat og træningen sat i værk, indtil Dick kom til skade blot et par uger inden opgøret.
Arrangementet blev udskudt, så Dick havde tid til at komme sig, men i juli måned afgik den folkekære veteran ved døden.
Efter Dicks død var Bærentzen & co. måske knapt så entusiastiske mht. udlodningen af O.H. bæltet, men Fritjof vedblev at rykke for det, så til sidst enedes man om at tildele ham det på baggrund af sejren over Suhr tidligere på året.

I oktober måned 1923 løb Fritjof på en bokser, der ganske simpelt havde trukket hans nummer. Navnet på Fritjofs banemand var Dudley Kid Harris, og kort efter sin ankomst til Danmark havde han fået delt den danske presse og publikum op i to lejre med sin selvsikre fremtoning: de der blot glædede sig til at se en dramatisk boksekamp, og de som inderligt ønskede at se Harris pakke skryderiet ned i bagagen sammen med et utvetydigt nederlag. Harris var den type bokser, som mange up-and-coming unge talenter helst undgik, hvis de ikke havde råd til at risikere at få plettet deres rekordliste med et nederlag. Derfor havde han ofte svært ved at finde modstandere i sin egen vægtklasse. I weltervægt gik han for at være hurtig som en slange, hårdfør og hårdtslående.
Uagtet at oddsene tilsyneladende var imod ham, gik Fritjof frejdigt til værks fra kampens start. Den danske mesterbokser evnede at spolere de fleste af Harris’ angreb med sine lynsnare kombinationer, så englænderen så sig nødsaget til at gå efter deciderede knockoutstød for at vinde. At Harris havde punch i næverne sås allerede i 2. omgang, da han rystede Fritjof med et drabeligt sving, der dog endte i nakken på danskeren, så han missede med øjnene i flere sekunder. Fritjof tog modigt til genmæle, og afstraffelsen i den følgende omgang ville have været komplet, hvis han havde været i besiddelse af lidt mere slagkraft. De imponerende slagserier Harris tog imod, afskrækkede ham tilsyneladende ikke. I 4. omgang gik Fritjof i gulvet for et sving af samme karakter som det første, men kom op igen og var klar til atter at tage teten. Ved sit energiske arbejde opbyggede Fritjof et solidt pointforspring, der dog blev omsonst, da den evigt lurende Harris omsider kom igennem med endnu et sving i 8. omgang. Fritjof røg ned, men sprang ligeså hurtigt op igen — et tydeligt tegn på at han ikke var klar i hovedet. Harris var naturligvis ikke sen til at give den groggy dansker nådesstødet, og kampen var slut.
Fritjof havde godt nok tabt opgøret, men havde til gengæld genvundet den respekt mange havde mistet dengang i 1920, da Jack Daniels havde drevet ham rundt i ringen i 20 omgange.
Fritjof følte dog selv, at han kunne besejre Harris, og håbede inderligt på et revancheopgør.

Tegnede situationer fra kampen mellem Fritjof Hansen og Dudley Harris.

Den irske mester Pat McAllister gav Fritjof kamp til stregen i tre opgør på under to måneder, men deres første kamp var især mindeværdig. Fritjof var før kampen klar over at det så ilde ud med hensyn til betalingen, da han boksede på procenter af overskuddet — der dukkede også kun ca. 800 tilskuere op. Trods udsigten til at skulle bokse næsten gratis erklærede han ”Men det publikum der er, skal få en rigtig kamp at se.” Og det fik de. Flere gange i starten af kampen forsøgte McAllister at lokke Fritjof til at blotte sig ved at agere rystet, men klog af skade passede danskeren paraderne og scorede point fra en defensiv position. Det var i de sidste 5-6 omgange festfyrværkeriet startede. Ganske ulig Fritjof lykkedes det ham at sende sin modstander i gulvet i 9. omgang. Ireren kom dog op og klarede sig igennem den følgende omgang. Ivrig efter at afslutte kampen før tid tog Fritjof lidt flere chancer mod den sårede McAllister, og i 11. omgang blev danskeren sendt til tælling for et kort stød til kæben. På trods af at han var tydeligt udmattet trak Fritjof sig op igen og genoptog angrebene. Én gang i 12., to gange i 13. & 14. fik han McAllister ned. Ireren havde heller ikke i sinde at give op, så de to kombattanter bragede kombinationer ind på hinanden i samtlige tre minutter af 15. og sidste omgang — til sidste sekund et nervepirrende opgør, da der hele tiden var risiko for at McAllister skulle få ram på Fritjof endnu engang. Pointafgørelsen var naturligvis i danskerens favør.
Han vandt også de to andre kampe mod McAllister.

Fritjof (th.) hilser på Pat McAllister.

Et af højdepunkterne i Fritjofs boksekarriere var hans kamp mod englænderen Len Johnson i december 1922. Johnson blev ført frem af sin fader Billy, der i sin tid selv havde været en habil bokser, men nu fungerede som manager for bl.a. Len og broderen Albert. Trods sine 21 år havde Johnson en hel del kampe bag sig og havde ry for at være meget hårdtslående. Derudover havde englænderen fordele i både rækkevidde og højde. Mange blandt det fremmødte publikum forventede sig sikkert også en afgørelse før tid fra den mørke englænder, men Fritjof havde sin egen strategi klar til opgøret.
Fritjof var på forhånd blevet orienteret om, at Johnson var slem til at gå efter nyreregionen, så han gjorde i sine forberedelser meget ud af at holde kroppen tæt dækket til alle tider. Da kampen gik i gang afslørede Fritjof et yderligere modtræk — han koncentrerede selv sit arbejde om stød til kroppen, og hookede gavmildt mod Johnsons nyrer, hvilket aldeles ikke bekom englænderen.
Der var ingen tvivl om, at begge boksere var teknikere af høj karat — blot var Fritjof hele tiden et skridt foran. Kun i 10. omgang var der et øjebliks vaklen i troen på dansk sejr. Da kom englænderen ind med en hård træffer til kæbespidsen, og Fritjof var ude at svømme. Men danskeren kom sig, og trods en tiltagende mathed hos begge boksere, fik Fritjof afsluttet 15. og sidste omgang med manér. Pointsejren var sikret.
Johnson reflekterede efter kampen: ”Han overraskede mig. Han er meget bedre end jeg havde troet. Da jeg så den fart han havde på straks, var jeg klar over, at jeg ville afparere hans slag og lade ham køre sig selv træt, for så selv at tage føringen hen i kampen. Men der forregnede jeg mig altså, for det var mig, der blev kørt træt.”
Fritjof: ”Johnsons kamp var fuldkommen fair. Han er en god mand, og han har sikkert en stor fremtid for sig.”

Selvom Johnson var i begyndelsen af sin boksekarriere var sejren en fin skalp til danskerens bælte. Og Fritjof skulle få ret i sin spådom. Blot et par år senere, i 1925, registrerede Johnson en sejr over den legendariske Ted Kid Lewis — i 1926 kunne han gøre krav på det britiske imperiemesterskab i mellemvægt og i 1928 også europamesterskabet.

Den 4. februar 1923 fik Fritjof mulighed for at revanchere sit nederlag til ”den grinende neger” som et sportstidsskrift betegnede Dudley Kid Harris — et tilnavn der afspejlede den irritation en stor del af publikum og pressen nærede mod englænderens opførsel i ringen. Harris havde ellers et engagement i Buenos Aires linet op, men da det blev udsat fik den ærekære Fritjof presset tilstrækkeligt på for at få ham til at tage indenom Danmark først.
Selve kampen var meget lig deres første opgør — med Harris lurende på en knockout, mens Fritjof i alle henseender udboksede sin modstander. Danskerens større tekniske snilde var der ikke et øjebliks tvivl om, men styrkeforholdet var stadig i høj grad på Harris’ side. Englænderen var ikke i tvivl om, at han kunne stå for Fritjofs slagkraft og lod ofte hånt om parader. Når Fritjof ramte med nogle af sine bedste stød, smilede Harris bredt til publikum for at understrege, at det ikke havde effekt. Til gengæld kunne det høres og ses helt til de bageste pladser i Idrætshuset, at Harris havde dynamit i handskerne, når han med sine kæmpe sving forsøgte at få ram på Fritjof.
Både i 5. og i 7. omgang virkede Fritjofs klare pointoverskud nærmest omsonst, da Harris ramte med højre hooks til øret, der i begge tilfælde rystede danskeren til sokkeholderne. Fritjof var dog dreven nok til at søge clinch til tågen var lettet. I starten af 8. omgang signalerede Harris til publikum at nu skulle kampen afgøres; det var denne der blev Fritjofs skæbneomgang i deres første opgør. Selvom det blev snært med Harris pågåenhed klarede Fritjof sig igennem, og blev ved omgangens afslutning hilst af klapsalver. Det var dog kun en midlertidig udsættelse for i den følgende omgang blev Fritjof i infight ramt af en voldsom uppercut, der efterlod ham på langs på kanvassen — uden mulighed for at klare tællingen.
Harris havde umiddelbart inden kampen udfordret Chic Nelson til kamp, og mangen en publikummer ønskede nu at se om ikke Chic kunne tørre det arrogante smil af hans læber.

Under en uge senere blev dansk professionel boksning udsat for sit første ulykkestilfælde med døden til følge. Fritjof Hansen fungerede som kampleder under stævnet, der fandt sted i Stege. Den tragiske kamp foregik mellem to lokale boksere Bernhardt Jørgensen og Peter Jeppesen — sidstnævnte debuterede som professionel. Indtil afslutningen forløb kampen uden den store dramatik — Jeppesen var underlegen mht. vægt og styrke, men klarede skærene ved sin hurtighed. I 5. omgang måtte novicen dog ned og tage tælling, men fik klaret hovedet og mødte tilsyneladende frisk til den følgende runde. Et kæbestød — ikke specielt hårdt — sendte Jeppesen ned til fuld tælling i den skæbnesvangre 6. omgang. Den slagne bokser forblev bevidstløs og måtte bæres til omklædningsrummet, hvor han blev tilset af en læge. Da den nedslående besked om Jeppesens død nåede til ringside, afbrød Fritjof straks hovedkampen. Dødsårsagen blev forklaret ved en hjerneblødning.
Dansk Amatør-Bokseunion tog prompte skarpt afstand fra begivenheden idet Jeppesen havde officiel status som amatør, da han gik i ringen, og der blev fra flere sider rettet kritik mod den måde totalt uerfarne boksere kunne melde sig som professionelle. Problemet var på dette tidspunkt størst i provinsen, hvor unge mænd indimellem lod sig lokke af muligheden for nogle hurtigt tjente penge ved at gå i ringen til stævner, der ofte arrangeredes uden større sans for fornuftig matchning. Kyndige trænere var på dette tidspunkt en mangelvare i provinsen, og det var ikke noget helt ukendt fænomen, at der blev hvervet energiske knøse, hvis eneste boksemæssige baggrund var et par uger med løb, sjipning og slag på sandsæk.

Svend Helgesen, der debuterede som professionel året før, søgte i 1923 at komme til at kæmpe om O.H. bæltet, men da kampen ikke kom i stand, beskyldte han Fritjof for at være en kryster. Fritjof tog naturligvis til genmæle og forklarede, at han for én gangs skyld gerne ville have en garantisum på 1.500 kr., da han var ved at være træt af at bokse uden indtjening. Der fulgte herefter en række gengældte beskyldninger om, hvem der var skyld i at der var blevet skrevet nogle nedsættende artikler om Helgesen i et københavnsk dagblad. Det endte med at Fritjof fik Civilrettens ord for at han intet havde med denne sag at gøre.

Ovenpå alt det hurlumhej med Svend Helgesen havde Fritjof efterhånden fået nok af den professionelle boksesport. Så i forbindelse med et tilbud om fast ansættelse som træner for politiet og to idrætsforeninger i Aarhus, bekendtgjorde han, at han trak sig tilbage som aktiv bokser.
Som svar på om han ikke var ked af at opgive karrieren leverede Fritjof denne svada: ”Nej, såmænd er jeg ej. Tror De det har været nogen misundelsesværdig lod at være professionel bokser? Det har været et hundeliv, har det.” Ikke desto mindre holdt Fritjof døren på klem ved spørgsmålet om hvorvidt afskeden var definitiv: ”Skulle der byde sig nogle kampe, så tager jeg skam dem, hvis de kan afholdes i Aarhus, hvor jeg bosætter mig.”

Ved samme lejlighed leverede han O.H. bæltet tilbage til Bærentzen. Fritjof havde været den eneste indehaver af bæltet, og var ikke kommet til at forsvare det en eneste gang. Dette blev enden på det hidtil eneste forsøg på at indføre et dansk svar på det engelske Lonsdale bælte.
I løbet af de par år O.H. bæltet havde eksisteret var grundlaget for en konkurrencepræget weltervægtsklasse smuldret bort: Dick Nelson var død, August Suhr og bælteholder Fritjof sagde ringen farvel, Svend Helgesen kunne ikke længere holde vægten, og Malles ideelle vægtklasse lå helt nede i fjervægt. Tilbage var kun forkæmpere som Alfred Jensen, Poul Andersen og Proustgaard.
Til gengæld blev der fremsat forslag om at lade bæltet følge den vægtklasse, hvor der var flest lovende aktive boksere. I 1923 var dette fjervægtsklassen, der talte navne som Malle, Knud Larsen, Anders Petersen, Kaj Olsen og Carl Swensson. Eksistens-berettigelsen af et sådan bælte i lille Danmark var, når det kom til stykket, yderst diskutabelt. Med et begrænset antal aktive udøvere påvirkes vægtklassernes konkurrenceniveau kraftigt af tilgang eller afgang af enkelte boksere.
Enden på historien blev, at bæltet aldrig mere blev udloddet. I dag ville bæltet uden tvivl have været et lidt af et samlerklenodie — desværre eksisterer det ikke længere. I erkendelsen af at indførelsen af mesterskabsbæltet ikke havde haft den positive effekt på profboksningen, som det var tiltænkt, fik Bærentzen plukket alt glimmeret af bæltet og i stedet sat sølvbeslagene på et skrin. O.H. skrinet blev nu udloddet til vinderen af en turnering for amatørboksere.

Som førnævnt havde Fritjof stadig i sinde at vende tilbage til ringen i enkeltstående tilfælde, hvis kampene blev arrangeret i hans ny hjemby.
Sådan et tilfælde bød sig i sommeren 1924. En lokal promotor fandt på at arrangere en kamp mellem Fritjof og den skandinaviske mellemvægtsmester Chic Nelson, der ved lejligheden satte titlen på spil. Det rent sportslige argument for at sætte en ringrusten Fritjof op mod den hårdtslående mellemvægter endnu engang var måske ikke så vægtigt, men gav folk i provinsen mulighed for at se to af Danmarks fineste teknikere i aktion.
Referater fra kampen druknede dog totalt i skriverier om en skærmydsel Chic blev involveret i under den efterfølgende sejrsfest. Derefter fik en avis startet det rygte, at Fritjofs og Chics opgør var en ‘skæg-kamp’ — dvs. ikke for alvor. At dømme efter hvor medtaget Fritjof var, da boksningen var overstået, har der ikke været tale om ‘skæg’ fra hans side — og seriøse sportsjournalister forsøgte da også efterfølgende at mane rygterne i jorden igen. Om selve kampen kan nævnes, at Fritjof som vanligt kom hurtigt fra start, og faktisk fik skabt sig et pointforspring frem til 6. omgang. Den forsvarende mester tog det nok roligt de første omgange med visheden om, at han havde slagkraften og Fritjof havde kæben, der passede til. Midt i 6. fik Chic plads til et enkelt kort venstre hook, og al pointoptælling blev unødvendiggjort.

Fritjofs navn dukkede også op et par gange det følgende år, men publikum måtte se langt efter den bokser der havde sin bedste periode i 1922-23. Det kunne undskyldes med ringrust, da han endnu ikke havde rundet de 30, men 16-17 år i sporten havde formentlig sat sine spor på Fritjofs krop og psyke.
Da der ikke var udsigt til noget større end forkampe, ebbede Fritjofs comeback stille og roligt ud.

Den primære indtægtskilde for Fritjof kom senere fra hvervet som tjener i stedet for som træner. Han erkendte åbenhjertigt, at det var svært helt at opgive tanken om at vende tilbage til ringen, og holdt i lang tid træningen ved lige. Han troppede godvilligt op som sekundant til professionelle boksestævner, og holdt kontakt til sporten på denne måde.

Hvilke planer skæbnen havde for Fritjof resten af livet er uvist, men da han aldrig spandt guld på sin boksetilværelse, og kun sjældent fik de skulderklap han havde fortjent, er det kun retfærdigt, hvis lykkens gudinde ind imellem tilsmilede ham.


© 2003, 2018. Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930.

228 tanker om “Fritjof Hansen, biografi”

  1. While many women with PCOS are overweight, women who are underweight often suffer from another ovulatory disorder calledHypothalamic Amenorrhea, which accounts for about 10 of ovulatory disorders can you buy priligy online Cord blood was donated at Coast Provincial General Hospital, Mombasa, and screened for transfusion transmitted infections and bacterial contamination

  2. From the BBC we learn that “Fergus Bell has left Torquay United resulting from being on an ‘unsustainable deal’, says Gulls participant-boss Kevin Nicholson. The 24-yr-previous ex-Mansfield midfielder joined the Nationwide League strugglers on non-contract terms final month and made six appearances in all. ‘He was dropping cash every day simply turning up, and that is no method to dwell for anyone’, Nicholson instructed BBC Devon. ‘He’s gone off to train, earn something a bit more secure and a bit extra permanent and I do not blame him. His attitude was bang on, but the deal that Fergus was on was unsustainable for him and that i wasn’t ready where I may give him anything better’. He also confirmed that on-mortgage Harry Hickford will return to guardian club MK Dons after Saturday’s match against Grimsby”.

  3. I like what you guys are up also. Such smart work and reporting! Carry on the superb works guys I¦ve incorporated you guys to my blogroll. I think it will improve the value of my web site 🙂

  4. So, before your journey, analysis your vacation spot and post on forums to get specific recommendation on how a lot you possibly can count on to spend in a sure vacation spot before you e book the journey.

  5. In truth, most of the so-known as flying cars which are being hawked as the actual thing are simply roadable aircrafts — a type of aircraft/car hybrid that isn’t able to, say, making a brief trip to school to drop off the youngsters.

  6. And in the meantime, many people who can’t afford to shell out up to $400 to get their daughter(s) vaccinated are left running from pediatrician’s office to public health clinic to gynecologist’s office and back again trying to find someone who has Gardasil.

  7. Whereas in New York, Franklin tried to encourage a guerrilla battle and energetic reprisals towards the rebels but was annoyed by British Commander-in-Chief Normal Henry Clinton, who did not help the thought or had a lot use for American Loyalists.

  8. Reconciling your financial institution statements often not solely helps you identify lacking information but in addition ensures the accuracy of your monetary records.

  9. The Board of Trust passed the college’s founding resolution on Could 5, 1967, and operations as the Graduate College of Management began in September 1969 with twelve faculty members and six college students.

  10. Design alterations and additions, including, but not limited to, circuit modifications and the addition of objects comparable to auxiliary audio and/or video output connections, cables, and accessories and so forth.

  11. In keeping with the Oxford Mail, “Oxford United keeper Max Crocombe has been recalled from his mortgage spell at Barnet and has joined Southport on a three-month mortgage. The 22-12 months-outdated played five games at Barnet, but returned yesterday to complete the paperwork in time to play in Southport’s recreation at Kidderminster Harriers”.

  12. What i do not realize is actually how you’re not actually much more well-liked than you might be now. You’re so intelligent. You realize thus significantly relating to this subject, produced me personally consider it from numerous varied angles. Its like women and men aren’t fascinated unless it’s one thing to accomplish with Lady gaga! Your own stuffs great. Always maintain it up!

  13. Additionally it is essential, nonetheless, to concentrate on some widespread property investment errors in an effort to be taught to avoid them and will be in a position to build a profitable investment portfolio.

  14. I’ve been browsing online more than three hours today, yet I never found any interesting article like yours. It is pretty worth enough for me. In my opinion, if all webmasters and bloggers made good content as you did, the web will be much more useful than ever before.

  15. Thanks for the marvelous posting! I definitely enjoyed reading it, you are a great author.I will make sure to bookmark your blog and will eventually come back in the foreseeable future. I want to encourage that you continue your great writing, have a nice evening!

  16. What i don’t realize is if truth be told how you are no longer really much more neatly-appreciated than you might be right now. You’re so intelligent. You realize therefore considerably in the case of this matter, produced me personally believe it from a lot of numerous angles. Its like women and men aren’t involved unless it¦s something to accomplish with Woman gaga! Your individual stuffs nice. Always handle it up!

  17. Good post. I learn one thing more difficult on totally different blogs everyday. It would always be stimulating to read content material from different writers and follow just a little something from their store. I’d favor to make use of some with the content on my blog whether or not you don’t mind. Natually I’ll provide you with a hyperlink in your web blog. Thanks for sharing.

  18. Going down on the banks of the Rhine with its stage under the historic John Frost Bridge, the festival offers a thoughts-expanding “bridge” of its own, affording visitors the opportunity to explore stunning natural surroundings, new ideas and progressive EDM music by artists like John Digweed, Hot Since 82, Black Coffee, Kölsch and Len Faki, all of whom were among the various stars showing at this year’s version of the festival in early June.

  19. For those who’ve long been engaged on the undertaking – a crew of 15 spends 5 days per week blasting and chiseling the mountain into what Standing Bear and Korczak imagined all those years ago – the doubters, the impatient, the critics have proven to be not almost as difficult to shape as the rock itself.

  20. Hello There. I found your blog using msn. This is a very neatly written article. I’ll make sure to bookmark it and return to read extra of your helpful info. Thanks for the post. I’ll definitely return.

  21. In 1783 Morgan reported on Indian affairs to the Continental Congress, accompanied by White Eyes’s 12-12 months-old son, named George Morgan White Eyes, for whom he was caring.

  22. Whether its advice, investments or financial planning we are right here to answer all your questions and facilitate all of your monetary needs.Retail Indian traders who believe that investing in money that acquires international property will give larger returns would have misplaced their self confidence on this form of money just after an exceptionally extended wait.

  23. Unlike most religious painting from the time, Caravaggio tries a different approach with his religious scene, drawing viewers in by putting them as close as possible to the action.

  24. Hey very cool site!! Man .. Beautiful .. Wonderful .. I will bookmark your site and take the feeds also…I am glad to seek out so many useful info right here within the submit, we need work out extra strategies on this regard, thanks for sharing.

  25. This place well stocked with excitable – Work less earn more method has been acclimatized next to celebrities and influencers to slog away less and be entitled to more. Thousands of people are already turning $5 into $500 using this banned method the superintendence doesn’t after you to identify about.

  26. you are actually a excellent webmaster. The site loading speed is amazing. It seems that you’re doing any unique trick. In addition, The contents are masterwork. you’ve done a great process in this topic!

  27. I just wanted to type a quick message so as to appreciate you for some of the remarkable tips and hints you are giving out at this website. My time-consuming internet investigation has finally been compensated with good information to go over with my guests. I ‘d admit that we readers are truly lucky to be in a useful community with many perfect people with beneficial concepts. I feel very blessed to have discovered the site and look forward to tons of more amazing minutes reading here. Thanks again for all the details.

  28. Keep up the excellent piece of work, I read few articles on this site and I believe that your blog is real interesting and has circles of fantastic information.

  29. This article does a fantastic job explaining complex technological concepts in a clear, approachable way. It’s both informative and forward-thinking, showing your deep understanding of the field. Your perspective on innovation is refreshing and thought-provoking — thank you for keeping your readers informed and inspired about the future of tech.

  30. The way this blog combines knowledge and inspiration is truly commendable. It encourages readers not just to think, but to grow. Every article feels like a window into a better way of living—with purpose, mindfulness, and positivity. It’s clear that this blog was built not only to inform, but to inspire transformation.

  31. Jujur, ini adalah salah satu situs web terbaik yang pernah saya kunjungi. Semua aspeknya terasa dipikirkan dengan matang demi kenyamanan pengunjung.

  32. Web ini membuktikan kalau teknologi canggih bisa dikemas dengan tampilan yang sangat ramah pengguna. Inspirasi buat para web developer luar sana!

  33. Situs ini terasa sangat adaptif. Semakin sering saya gunakan, fitur-fiturnya terasa semakin terpersonalisasi dengan kebutuhan saya. Teknologi yang sangat cerdas.

  34. Suka sekali dengan pilihan visual yang inklusif dan merepresentasikan keragaman. Situs ini membuat semua orang dari latar belakang berbeda merasa diterima.

Skriv et svar