Carl Pedersen, biografi

Med rappe næver — og fødder — besad den unge Carl et stort potentiale. Boksetalentet kom dog aldrig til fuldt udtryk — af to grunde: For det første afholdt Carl hovedparten af sine kampe i Tyskland, som endnu var tilbagestående i denne sport. For det andet udskiftede han boksehandsker med dansesko inden han endnu havde nået højdepunktet af sin ydeevne.
Under sine få optrædener i danske bokseringe leverede han imponerende demonstrationer på sine færdigheder — ikke mindst ved sin brave indsats mod Dick Nelson.

Carl Frederik Ejner Pedersen kom til verden d. 23. december 1893 i København, og boede under hele sin opvækst på Vesterbro. Helt fra barnsben af var Carl meget fascineret af de udenlandske artister, der kom til København for at optræde og fulgte dem både på og udenfor scenen med drømme om, at han selv en dag kunne gøre en karriere ud af at optræde.
Under den tid da Carl brugte en stor del af sin fritid i og omkring Cirkusbygningen, hvor mange af forestillingerne fandt sted, fattede han sideløbende interesse for boksning. Dette skete efter han havde mødt Frank Jacobsen. Med en let underdrivelse kunne man sige at boksning ikke var noget helt ukendt begreb for Frank — han var nemlig søn af Sprøjtefører P. L. Jacobsen, en af Danmarks pionerer indenfor boksesporten. Frank gav den unge Carl undervisning, og indimellem modtog han endog lærdom og opmuntrende ord fra Sprøjten selv.

En skønne dag løb han også på selveste Jim Smith, som inviterede ham til sit bokselokale for at se hvad knægten havde at byde på. Smith, der havde et umiskendeligt øje for talent, erklærede, at der var ”krudt i drengen”, og lod ham komme til træning efter arbejde i lokalet bag sit værtshus.
I 1911 overtalte Carl sin broder til at gøre ham følgeskab til Berlin; Carls længsel efter at komme ud i verden og skabe sig en karriere havde efterhånden nået uudholdelige dimensioner.
Broderen vendte dog hurtigt næsen hjemad igen, men Carl hængte stædigt i — hvis han skulle skabe sig en karriere måtte det starte her. Det lykkedes ham at skaffe et par småjobs, der kunne bringe lidt mad på bordet og en seng at sove i. Under denne tid mødte han Edmund Hansen, tidligere dansk amatørmester i letvægt, der skaffede ham ind i en lokal bokseklub, så han kunne genoptage sin træning.

Desuden faldt han i snak med en amerikansk bokser, Billy Gordon, der skulle på opvisningsturné under ledelse af Joe Edwards. Carl overbeviste Edwards om, at han havde et boksetalent, der berettigede ham til en plads i truppen, ved at slå Edwards i gulvet da han skulle vise manageren sine evner.
Danskerens præstationer blandt de garvede boksere vakte en del opsigt og stort bifald efter sine optrædener hvor de kom.
I Dortmund udlovede Edwards en dusør på 500 mark til den blandt publikum, der kunne slå et hvilket som helst medlem af boksetruppen. Da den spinkle Carl så mindst frygtindgydende ud blev det ham som blev den udvalgte bokser da en mand, der ønskede at forblive anonym, tog imod udfordringen.
Da Carl gjorde sig klar til at møde sin modstander i ringen, mødte der ham et besynderligt syn: udfordreren, et kæmpe brød, havde iført sig en sweater med halspartiet trukket over hovedet, således at man ikke kunne se hans ansigt. Foran var der klippet et par huller til øjnene. Manden havde heldigvis ikke stort begreb om boksning, men var langt overlegen mht. rå muskelkraft. Carl holdt sig derfor på afstand, indtil publikum begyndte at gøre nar ad scenariet. Da Carl tog mod til sig for at gå i angreb, blev han mødt af et dundrende hammerslag, der fik ham til at se stjerner. Udfordrerens klodsede forklædning kom i den følgende omgang Carl til gode. I et clinch drejede sweateren sig således, at muskelbundtet ikke kunne få udsigt gennem kighullerne. Mens han forsøgte at bringe orden i sit ‘kostume’ tøvede Carl ikke, men afleverede en højre til kæbespidsen, der effektivt afgjorde kampen.
Aftenens mest dramatiske hændelse fandt dog sted efterfølgende i omklædningsrummet. Kæmpen var kommet til sig selv og fandt frem til Carl, der var totalt uforberedt på dette uannoncerede besøg. Manden var ude af sig selv af raseri, og kastede sig over Carl, der efter eget udsagn modtog “flere tamp end jeg nogensinde har modtaget under en kamp i bokseringen.” Hans liv blev formentlig reddet af de andre boksere, der nåede frem til omklædningsrummet og fik trukket bersærken bort, inden han fik gjort sit arbejde færdigt.

Efter at engagementet var afsluttet vendte holdet tilbage til Berlin, og her var Carl så heldig at få ansættelse i Joe Edwards’ Anglo-American Boxing Club. Denne periode gav mulighed for at optræne flere tekniske finesser, og Edwards blev så betaget af danskerens fremgang, at han arrangerede nogle kampe for den unge bokser.

I juni 1912 deltog Carl i mesterskaberne for Mellemeuropa, som blev afholdt i Prag. I sine memoirer, der fortrinsvist bygger på erindring, da han havde mistet sin scrapbog med udklip om mange af karrierens boksekampe, genkaldte Carl at han vandt mellemvægtsmesterskabet ved at besejre tyskeren Alfred Lütze. I en artikel fra tidligere, der blev lavet med netop scrapbogen som baggrundsmateriale, fremgik det, at det havde været en sort amerikaner Frank Rose, som havde været finalemodstanderen — i en kamp der gik over 22 omgange. Under alle omstændigheder vandt Carl en guldmedalje samt en præmiesum, der svarede til 4.000 danske kr.

Tilbage i Berlin havde Carl endnu nogle kampe, men følte ikke rigtig, at han kunne komme nogen vegne — generelt var standarden for tyske boksere endnu ikke så høj. Desuden var der officielt et forbud mod afholdelse af professionelle kampe, hvilket ikke gjorde omstændighederne lettere.
I stedet drog han af sted med en omrejsende trup med Bobby Dobbs i spidsen. Truppen gjorde holdt på markedspladser og udfordrede gud-og-hver-mand til boksekamp. Da der kun sjældent meldte sig en frivillig, var det Carls job at agere udfordrer og få pisket en stemning op, så folk ville betale for at se på ‘slagsmålet’. Nogle gange blev denne forestilling gentaget op til 15 gange dagligt. Da gruppen nåede Stuttgart var interessen for denne optræden minimal og Carls pengepung tom. Det lykkedes ham dog at hutle sig til lidt penge, så han havde til mad og en billet hjem til Danmark.

Da Carl således endelig ankom til København, medbragte han stort set ikke andet end det tøj han havde på. Da han ikke havde noget arbejde opsøgte han straks sin gamle læremester Jim Smith, som fik arrangeret, at han kunne træne med Dick Nelson, der snarligt skulle i kamp. Efterfølgende fik Carl tilbud om at deltage i et stort anlagt boksestævne arrangeret af Politiken. Hovedkampen var Dick Nelson mod Dick Emden, og Carl skulle i forkampen bokse mod Harry Scherfig.
Begivenheden fandt sted d. 6. maj, 1913 i Paladshotellets marmorsal, og tiltrak mange notabiliteter — bl.a. den tyske kej-ser Wilhelms søn, prins Eitel Friedrich.
Efter at have gjort sig fortrolig med det noget glatte ringgulv tog Carl fat på sin modstander og udnyttede sin længere rækkevidde. Efter et par omgange, hvor begge boksere kørte hårdt på, måtte Scherfig til sidst indlede en defensiv taktik — af ren og skær udmattelse. Det var med nød og næppe, at Scherfig und-gik knockouten inden for de berammede seks omgange.

Efter engagementer i Warszawa, Moskva og St. Petersborg gjorde Carl ophold i Stockholm, hvor han fik mulighed for at præsentere svenskerne for the noble art of selfdefense ved et par opvisningskampe.
Carl blev herefter kontaktet af tre svenske idrætsledere, som ønskede yderligere promovering af boksningen i deres hjemland. Carl fandt en passende modstander, John Gaddy, og i august 1914 kæmpede de i Råsunda for et entusiastisk publikum. Det vil sige, folk begyndte pludselig at forlade deres pladser, og Carl troede, at det var fordi forestillingen kedede folk, men det skyldtes, at mobiliseringsklokkerne var begyndt at ringe midt under kampen. Kort efter bad ringdommeren Carl om at gøre sig færdig, da han også skulle melde sig som soldat. Carl parerede ordre og knockoutede Gaddy.

Carl Pedersen (th.) udbokser John Gaddy.

Fjorten dage senere var Carl tilbage i Råsunda for at deltage i endnu en kamp — denne gang mod Carl Swensson. Calle Sven, som svenskeren også blev kaldt, var mere kraftatlet end han var bokser, og vejede desuden en hel del mere end den relativt spinkle dansker. Carl lod sig dog ikke afskrække, hvilket stod klart, da kampen startede. Danskeren etablerede straks sit venstre ligestød, og hver gang det svenske muskelbundt busede frem, fik han en handske i ansigtet eller brystkassen. Calle Svens kendskab til bokseteknik var ret begrænset, og han valgte derfor de metoder der passede ham bedst, heriblandt brydetag, i forsøget på at komme ind på livet af den elusive Carl. Calle Sven var heller ikke så nøjeregnende med, hvor hans stød ramte, bare de ramte danskeren — så allerede i 2. omgang måtte han indkassere en advarsel for at slå for dybt. I 4. omgang måtte Carl, ifølge de svenske avisrapporter, ligefrem i gulvet for at sunde sig ovenpå et af de vildfarne dybe slag. Svenskeren fik dog sikkert mulighed for at sætte et par regulære slag ind ved samme lejlighed. I alt fald genkaldte Carl nedslagningen således: ”… på et vist tidspunkt ramte Swensson mig med et dommedagsslag lige oven i hovedet, så jeg styrtede fortumlet om på gulvet. Hvis ringdommeren ikke var blevet fuldstændig befippet ved at se mig styrte om, føler jeg mig overbevist om, at han ville have kunnet tælle til tyve, før jeg atter var på benene.” Under alle omstændigheder kom Carl op uden at der blev talt over ham, og da hovedet var klaret fortsatte han udmanøvreringen af sin modstander.
Calle blev efterhånden udmattet af at slå huller i luften for til gengæld at æde det danske læder, så brydegrebene blev hyppigere. Da Carl i 5. sendte Calle i gulvet med et højresving gik svenskeren helt fra koncepterne — publikums oplevelse af dansk bokseteknik gik mere eller mindre tabt i svensk værtshusslagsmål. Da kampen blev stoppet i 6. omgang, var det ikke overraskende på grund af diskvalifikation som følge af endnu et stød under bæltestedet fra Calle Sven.
Efter at have sundet sig et øjeblik var Carl imidlertid indstillet på at fortsætte kampen, der var berammet til 20 omgange. Ringdommeren anså dog opgøret for afsluttet og forlod ringen.
Da Calle Sven også var frisk på at bokse videre forsøgte de to kombattanter at få en af de tilstedeværende boksere blandt publikum til at agere kampleder, men da dette ikke lykkedes blev de enige om at genoptage kamphandlingerne selv. Kort efter blev der dog sat punktum for forestillingen, da ordensmagten entrede ringen.

Tilbage i København udfordrede Carl i juli måned 1915 selveste Dick Nelson til kamp over 20 omgange. Kampen blev aftalt til at skulle finde sted d. 31. samme måned på badeanstalten Helgoland. Dette etablissement havde et stort opvisningsbassin med plads til flere tusinde tilskuere. Ved at placere en ponton i bassinets midte kunne arrangørerne skabe en udendørs boksearena. Succesen for sådan en begivenhed var naturligvis meget afhængig af vejret, så da regnen silede ned den sidste julidag blev stævnet udskudt et par døgn.
Trods udskydelsen mødte lidt over tusinde tilskuere frem for at se hvad den unge, høje, spinkle Carl kunne stille op mod den gamle veteran; Dick var jo trods alt næsten 35 år på dette tidspunkt. Den offentliggjorte rekordliste for Carl lød unægteligt imponerende: 89 kampe med 75 sejre, 7 uafgjorte kampe og 7 nederlag.
De fleste ventede dog at ungdommen i dette tilfælde måtte bøje sig for erfaringen — ikke mindst da man så de to boksere sammen i ringen. Carls ansigt bar til forskel fra Dicks ingen mén efter de kampe han havde deltaget i, hvorfor man kunne foranlediges til at tro, at han ville pakke sammen ved det første anløb til næseblod.
Fra kampens start stod det dog klart, at dette ikke ville blive en kort eftermiddag på Helgoland. Carl udnyttede til fulde sine rappe fødder til at undgå videre tiltale efter han gang på gang havde prikket sine hurtige næver ind på Dicks ansigt. I 7. omgang blottede han sig dog et kort øjeblik, og Dick kvitterede med et kropsstød, der sendte Carl i knælende stilling. Carl indgød respekt hos publikum ved at klare tællingen, og ufortrødent genoptage dansen omkring sin modstander. I 11. omgang fik Dick dog alligevel afgjort tingene, da han endelig fik ram på Carl med endnu et hårdt kropsstød. Carl sank sammen på kanvassen med et halvkvalt smertesudbrud, men han ville ikke give op. Han kom på benene, men kun for at blive mål for flere træffere. Selvom han havde fået beskadiget et ribben ved Dicks effektive dybe arbejde klarede han endnu en tælling, men ved tredje nedslagning kunne han trods alt ikke mere. Carls modige indsats blev værdsat af publikum ved gavmilde bifald.

Ifølge Carls scrapbog havde han og Dick yderligere to opgør — i Odense. De mødtes i finalen i en lokal turnering, hvor Carl og Dick havde besejret hhv. Hambo og Jim Butler i semifinalerne. Mod Dick kom Carl atter bedst fra start, men denne gang holdt hans forspring sig kun et par omgange. Belært af deres første kamp leverede den gæve Dick en motiveret indsats fra første færd, og sendte Carl til tælling i 3. omgang med en højre til mellemgulvet. Også i 4. måtte Carl i gulvet, men kom op og klarede sig til 5., hvor han måtte opgive efter endnu tre nedslagninger.
Carl var dog kæk nok til at bede om revanche. Denne kamp gik 15 omgange, og blev officielt erklæret for uafgjort, men ifølge Carl selv faldt afgørelsen ud til hans fordel, da pointene blev talt ordentlig sammen.

Den 24. oktober 1915 blev Carl gift med sin barndomskæreste Maria Laurenze Jørgensen.

Karrierens sidste kamp var mod en svensk bokser, der nyligt var hjemvendt fra det amerikanske — Ted Thomsen. Kampen foregik, som mod tidligere svenske modstandere, i Råsunda og var lidt af en skuffelse for det forventningsfulde publikum, da Thomsen ikke besad det talent, han forinden havde reklameret med, men blev stoppet i 5. omgang.

I 1916 fik Carls kone stor succes, under kunstnernavnet Cleo Villard ved forskellige variteté-optrædender, og i den forbindelse fik Carl tilbud om at optræde med et dansenummer.
Fra dette øjeblik blev boksningen lagt på hylden på ubestemt tid, og artisten Carl Brisson, hvilket var det kunstnernavn han antog, blev født. Hans talent indenfor varieté-verdenen var måske endnu større end hans evner som bokser — han opnåede i alt fald ganske hurtigt succes som danser og kabaretsanger.

Carl var dog på nippet til at vende tilbage til ringen for en enkelt gangs skyld i 1917 efter at have modtaget en udfordring fra Fritjof Hansen, men da han ikke havde bokset det seneste halvandet år, skulle det passe ind med et ‘hul’ i nogle af de andre engagementer, så han kunne komme i træning. Da han fik lejlighed til at medvirke i stumfilmen ‘De mystiske fodspor’, blev alle planer om at bokse mere dog tilsidesat.
Herfra gik turen til Sverige med optrædener ved varietéforestillinger som danser, skuespiller og konferencier. Turnéen gennem Sverige gav vigtig sceneerfaring og mulighed for nye udfordringer i Tyskland, England og Sydafrika.

Carl Brisson med den tidligere verdensmester i sværvægt, Tommy Burns.

Carl vendte jævnligt hjem til Danmark på korte visitter — i 1920 havde endda med en enkelt optræden i en boksering; det var dog kun en opvisningskamp mod Dick Nelson i Idræts-huset. Dette var det første arrangement under Dansk Professionel Boksering.

Tilbage i London fik Carl sit store teatergennembrud som operettesanger i forestillingen ‘Den glade Enke’. Denne, og følgende forestillinger, gjorde Carl til én af de mest populære teaterpersonligheder i England i 1920’erne. I perioden 1926-1933 fungerede han tillige som teaterdirektør i London.

Carl Brisson i filmen Ringen.

Derudover fik han også flere filmroller — bl.a. medvirkede han i ‘Ringen’ — instrueret af ingen anden end den senere så berømte gysermester Alfred Hitchcock.
I et forsøg på at slå igennem internationalt som filmskuespiller flyttede Carl til Hollywood. Trods masser af gåpåmod og medvirken i en række film blev det aldrig den helt store succes.

Stor succes tilkom ham derimod, da han under 2. Verdenskrig foretog et karriereskift, og begyndte at optræde som sanger. Dette one-man show blev enormt populært, og Carl turnerede på kryds og tværs af USA.
Danmark blev også aflagt årlige besøg, hvor Carl gav forestillinger og radiokoncerter.

Den 26. september 1958 døde Carl på Kommunehospitalet i København.


© 2003, 2018. Uddrag fra De Glemte Helte, profiler fra dansk professionel boksning 1896-1930.

185 tanker om “Carl Pedersen, biografi”

  1. Setiap paragraf dalam artikel ini menunjukkan kecermatan dan dedikasi Anda dalam menyajikan informasi yang berkualitas. Saya sangat mengapresiasi bagaimana Anda menguraikan topik dengan sangat mendetail dan menarik. Ini benar-benar bacaan yang luar biasa. Terima kasih telah berbagi pengetahuan berharga. Salamat, Pasang Iklan Properti Gratis

  2. Carl Pedersens biography reveals a life of resilience and style much like a raw leather jacket that ages beautifully over time. Each chapter of his journey signifies strength and adaptability similar to how a leather jacket can be transformed through experiences reflecting ones unique personality and enduring legacy.

  3. Pretty nice post. I just stumbled upon your weblog and wished to mention that I have truly loved surfing around your blog posts. After all I will be subscribing to your feed and I am hoping you write again very soon!

  4. The Briggs town limo was scratched for ’41, but other Zephyrs returned with minor mechanical improvements, including power tops for convertibles and optional Borg-Warner overdrive in place of the two-speed Columbia axle.

  5. The speculation holds that approximately 65 million years in the past, a six-mile-vast asteroid crashed into Earth, causing a crater about one hundred ten miles throughout and blowing tons of debris and mud into the atmosphere.

  6. you are really a good webmaster. The web site loading speed is incredible. It seems that you are doing any unique trick. Moreover, The contents are masterwork. you have done a magnificent job on this topic!

  7. Mental health professionals and authorized authorities must rigorously consider the distinctive circumstances of each case to strike the suitable steadiness between patient rights and the need for intervention.

  8. The fundamental difficulty in risk assessment is determining the rate of occurrence since statistical information is not available on all kinds of past incidents and is particularly scanty in the case of catastrophic events, simply because of their infrequency.

  9. Good website! I truly love how it is simple on my eyes and the data are well written. I’m wondering how I might be notified when a new post has been made. I have subscribed to your RSS which must do the trick! Have a great day!

  10. Its such as you learn my thoughts! You appear to grasp so much about this, such as you wrote the e-book in it or something. I believe that you could do with some percent to force the message home a little bit, but instead of that, this is excellent blog. A fantastic read. I’ll definitely be back.

  11. Hi there! Someone in my Myspace group shared this website with us so I came to give it a look. I’m definitely enjoying the information. I’m bookmarking and will be tweeting this to my followers! Outstanding blog and wonderful style and design.

  12. Some of the innovations in mental well being therapy include the event of novel antidepressants, using digital care options akin to teletherapy and psychological well being apps, the analysis of social media information for psychological well being tendencies, the exploration of the potential advantages of psychedelics in treating mental disorders, and the utilization of smartphones and wearables for knowledge collection in psychological health analysis.

  13. Darth Bane’s plan would come to fruition by means of Senator Palpatine, of Naboo, later Supreme Chancellor, of the Galactic Republic, and secretly a Darkish Lord of the Sith (“Darth Sidious”).

  14. All thanks to growing interest in crypto art, MarketPlace has boomed on Ethereum.These flourishing MarketPlaces have pulled in capitalists so much so that even traditional auction houses are weighing in.

  15. Superb website you have here but I was wanting to know if you knew of any message boards that cover the same topics talked about here? I’d really like to be a part of group where I can get responses from other knowledgeable individuals that share the same interest. If you have any recommendations, please let me know. Bless you!

  16. Here to explore discussions, share thoughts, and learn something new as I go.
    I’m interested in hearing diverse viewpoints and adding to the conversation when possible. Interested in hearing new ideas and connecting with others.
    There is my website:https://automisto24.com.ua/

  17. J’ai remarqué que https://verdecasino-fr.com/ les plateformes de jeu numériques se sont beaucoup modernisés. Avant tout semblait lent, mais aujourd’hui les pages répondent instantanément, les visuels sont immersifs et la navigation reste fluide. On parle maintenant d’une immersion digitale plus que d’un simple tour de rouleaux.

  18. [url=https://pozdravlyandiya.ru/]тосты для праздника[/url] на нашем сайте вы найдёте самые красивые и оригинальные пожелания для любого праздника независимо от повода — день рождения, юбилей, Новый год или просто приятный сюрприз несколько душевных слов могут сделать праздник незабываемым и вызвать искреннюю улыбку к каждому поздравлению мы предлагаем варианты в прозе и стихах чтобы сделать момент ещё ярче, можно добавить праздничные детали — шары, украшения, подарки все тексты легко отправлять через смс, мессенджеры или распечатывать для открыток можно выбрать проверенные временем поздравления или новаторские, свежие варианты любое пожелание дарит эмоции и атмосферу праздника, делая его незабываемым тексты универсальны и подойдут для любого круга общения каждую неделю появляются свежие поздравления, чтобы вы могли удивлять близких наполните праздник радостью, теплом и вниманием, используя наши тексты каждое поздравление легко адаптируется под формат, который вам удобен исследуйте коллекцию поздравлений в стихах и прозе, чтобы найти идеальный вариант даже короткое сообщение способно согреть сердце и создать праздник
    https://pozdravlyandiya.ru/

Skriv et svar