Einar Aggerholms selvbiografi

Einar Agerholm – eller som han altid blev omtalt i pressen under sin boksekarriere, Einar Aggerholm, kom på banen i 1930’erne da Knud Larsens stjerne var for nedadgående. Aggerholms karriere som professionel bokser strakte sig fra 1930 til 1935, hvor han boksede over 30 kampe og nåede frem til at kæmpe om EM-titlen i weltervægt.

Efter boksningen startede han en karriere hos politiet, og avancerede til kriminalbetjent. Under besættelsen måtte han gå under jorden, og udnyttede tiden til at skrive en bog, der dels fungerer som instruktionsbog i selvforsvar og dels er en selvbiografi.

Selvforsvar : en Samling Billeder med Tekster som Supplement til Specialtræning i Boksning og Jiu-Jitsu : den letteste og fornøjeligste Vej til netop det almindelige Mennesker har Brug for i moderne praktisk Selvforsvar. Norden, 1945

Bogen udkom i 1945. Desværre fik Aggerholm ikke selv inkasseret frugten af sit arbejde med bogen da han blev dræbt få dage efter befrielsen. Han blev skudt af tyskere der i desperation havde forskanset sig i en bygning mens han forsøgte at redde en såret kammerat. Agerholm blev 39 år.

Hans selvbiografi er interessant læsning og kan downloades her.

Ganske interessant slutter Aggerholm biografien af med at advare mod de potentielt sundhedskadelige virkninger ved at være kampbokser. Og han slår hovedet på sømmet ved at pointere, at det ikke blot er slagene til hovedet i kampene, men mindst lige så væsentligt de træffere man skal stå imod i de mange timer i træningslokalet, som på sigt kan sætte det mentale helbred over styr.

Hans afsluttende sætning er faktisk en omskrivning af Dick Nelsons motto, i et forsøg på at afskrække unge mennesker fra at opsøge en løbebane som bokser: “Lad være! De færreste af jer kan dog tage øretæverne i den rækkefølge, de falder…”