Der er udgivet en hel del bøger om danske boksere, men før de kan kvalificeres som egentlige samlerobjekter skal der være en omstændighed, der gør dem specielle. Det kunne f.eks. være hvis der er ganske få eksemplarer tilbage, eller i tilfælde af biografier kan de være signeret af den pågældende bokser.
Battling Nelsons selvbiografi
Battling Nelsons selvbiografi fra 1908 blev solgt i omkring 80.000 eksemplarer, men på trods af dette indbringer et velholdt eksemplar i dag ikke under $70. Hvad angår bøger er det ultimative samlerobjekt i denne sammenhæng uden tvivl et ganske bestemt eksemplar af Battling Nelsons selvbiografi: det som Battling dedikerede og forærede sin navnebroder Dick Nelson i 1910. Dick nævner sit møde med Battling og dette unikke eksemplar i sin selvbiografi: “Vi blev hurtigt perlevenner, og før vi skiltes forærede han mig sin bog ‘My Life and Battles’ med egenhændig dedikation.” Denne bog er så vidt vides endnu i sikre hænder hos en dansk samler.
Skulle man være interesseret i Battling Nelsons biografi for indholdets skyld snarere end som samlerobjekt, er det muligt at købe genoptryk i flere forskellige varianter på f.eks. Amazon. Jeg har desuden gjort en pdf-udgave tilgængelig på Saxo.com.
Dick Nelsons selvbiografi
En bog jeg gerne vil trække frem som et samlerobjekt er Dick Nelsons selvbiografi fra 1920. Bogen blev trykt i flere oplag, men er efterhånden sjælden hos de danske antikvariater. Og hvis den endnu ikke er specielt værdifuld, så er den til gengæld enormt læseværdig; en af de mest underholdende biografier i dansk sportshistorie.
Andre selvbiografier
Op gennem tiden er udkommet andre selvbiografier, som måske heller ikke er mange penge værd, men i alt fald har historisk værdi. Af de tidligere udgivelser kan nævnes 10 aar i ringen (Knud Larsen) Malles meriter (Emanuel Jacobsen), Mit Liv (Svend Helgesen), Dengang jeg drog afsted (Carl Brisson/Carl Pedersen) og Selvforsvar (Einar Agerholm/Einar Aggerholm).
Andre boksebøger
I tiden før 2. verdenskrig blev der også udgivet interessante ikke-biografiske bøger om boksning – en del af dem instruktionsbøger. Boksebogen af Houmann er en interessant kortfattet bokse a-b-c fra 1930, og et par år før den udkom Timer i boksning af Mogens Blom. Tilbage i 1909 fik P. L. Jacobsen udgivet afsnittet om boksning fra Idrætsbogen som et selvstændigt værk. Et kursus i boksning af Dick Nelson fra 1920 og Boksning i teori og praksis, Malles boksebog fra 1936 viser desuden fine billeder af hovedpersonerne selv. Disse bøger giver tilsammen et interessant indblik i metoder og teknikker for den tid. En bog, som også bør nævnes er Ringen af Richard Jensen fra 1935, der udover en generel gennemgang af boksningens historie tilbage fra oldtiden, også indeholder et interessant afsnit om den danske indsats i professionel boksning.
Scrapbøger
Uofficielle scrapbøger, som er kompileret af udøverne selv, eller som de i alt fald har været i besiddelse af kan have en særlig værdi, om end det kan være svært at dokumentere at en given samling ikke blot er skabt af en begejstret fan.
Et par scrapbøger, som har særstatus i denne forbindelse er de som Dick Nelson og Carl Brisson (Carl Pedersen) har stået for. Dette er der flere grunde til. For det første er begge scrapbøger beskrevet i deres respektive selvbiografier. For det andet vil de være en guldgrube af informationer for boksehistorikere, idet mange resultater fra bokseringene endnu ikke er registreret på deres officielle rekordlister. Og for det tredje er begge bøger efter al sandsynlighed gået tabt.
Da Dick Nelson døde i 1922 efterlod han sig en kone, men ingen børn. Enten har Hansine, som Dicks kone hed, selv ryddet ud i sin afdøde mands efterladenskaber, eller også kan det have været i forbindelse med opgørelsen af boet efter hendes død. Det er i alt fald klart, at nogle af de effekter som Dick efterlod sig er røget ud, formentlig fordi de umiddelbart har virket værdiløse; heriblandt Dicks personlige eksemplar af Battling Nelsons selvbiografi (der dog senere dukkede op i en bogreol på et lager). I hænderne på ikke-sportsinteresserede kan scrapbogen have lidt en krank skæbne.
Ligeledes gælder det for Carl Brissons scrapbog, at den er bortkommet. I Brissons tilfælde skilte han sig dog selv af med den. På en af sine markedsturnéer i Tyskland, hvor pengene var små, så Brisson sig nødsaget til at sætte scrapbogen i pant hos det danske konsulat i Stuttgart for 12 mark. Tilsyneladende er bogen ikke dukket op siden hen.
Der findes også andre interessante scrapbøger omhandlende professionelle boksere – bl.a. Cordt Andersen og Robert Larsen, men disse er formentlig udfærdiget af familie eller andre med tilknytning til bokserne – ikke af dem selv.
5 Appropriate dosing is as follows For less than 13 weeks gestation, an intramuscular injection of 50 mcg x 1 is used precio priligy 30 mg t have much impact on the field Tuesday, as the Bombers found themselves on the wrong side of another frustrating loss
Today, the central role played by bioactive lipids and FAs as mediators of this crosstalk between cancer cells and stroma is increasingly recognized priligy over the counter