Efter OL i Antwerpen kom det en ung bokser fra Sparta for øre, at den belgiske by var noget man burde opleve på egen krop. Tage Nielsen var navnet på den københavnske sportsmand, og der skulle ikke meget til at vække hans eventyrlyst, så han rejste snart til Belgien for at smede sin lykke.
Vel ankommen til Antwerpen fik Tage snart job som elektriker, men oplevelsen af byen var dog ikke helt som han havde forestillet sig. En episode, der var med til at kølne det gode indtryk var under en bytur, hvor Tage og en dansk kammarat kom op at toppes med nogle lokale fyre. Det endte i slagsmål, og politiet blev tilkaldt. Da danskeren ikke ønskede at blive slæbt til forhør på stationen stak han af fra åstedet, med lovens håndhævere i hælene. Da Tage ikke forstod alvoren af ordensmagtens anråb, blev han noget overrasket, da der blev skudt med skarpt efter ham. Han slap dog bort uskadt, men indtrykket af Antwerpen som ”Verdens bedste by” var dog bortvasket.
Med ønsket om at komme videre fik Tage hyre på en damper med England som mål. Ambitionen var at komme til Amerika, men uden penge på lommen, var udsigterne til denne tur ikke lyse. Tage løb imidlertid en dag på en gammel skolekammerat, der tilfældigvis var matros på en Oceandamper, som skulle til New York.
Efter et vedvarende plageri lykkedes det Tage og en anden eventyrlysten dansker at overtale matrosen til at smugle dem med ombord som blinde passagerer. De to ‘blinde’ blev installeret i et ubekvemt opmagasineringskammer, hvor de skulle fordrive tiden; efter tidsplanen i alt 10 døgn.
Under den obligatoriske ransagning fandtes fire andre gratister, men Tage og hans medsammensvorne undgik afsløring ved at holde sig gemt, rullet ind i sejldug. Efter afgang bragte de to kammeraters allierede dem jævnligt føde, og det var livsnødvendigt; for nok var det et ubekvemt smalt rum, altid badet i lys, beliggende ved siden af det støjende fyrrum, men med en temperatur på omkring 30 var tørsten deres værste fjende. Tiden forekom at gå pinefuldt langsomt under disse forhold, og da skibet yderligere havde maskinstop i to døgn på rum sø, var Tage og kammeraten ved at gå ud af deres gode skind. Ingen af dem turde forlade deres gemmested, da sømænd i tide og utide kom ind i rummet efter en reservedel, og de måtte endvidere klare sig uden vand og mad, da deres ‘opvarter’ ikke turde risikere afsløring under dette ståhej. De stod dog krisen igennem, og fik atter fyldt deres maver med vådt og tørt.
På turens sidste dage var der så meget ro over besætningen, at de to blinde passagerer fik mulighed for at forlade deres aflukke, for lidt afveksling.
Vel ankomne til New York ‘afmønstrede’ de to danskere uden at blive antastet, og stod nu klar til at prøve kræfter med det nye land.
På trods af det vellykkede resultat var det dog ikke en rejseform Tage kunne anbefale andre at prøve.
Tage opsøgte straks en fætter, hvor han fik husly, og snart arbejde som elektriker. Arbejdet var dog midlertidigt, og da det var svært at finde nyt fik den energiske dansker snart mod på at prøve nye græsgange: professionel boksning. Han fik licens og ved samme lejlighed et nyt navn – Tiger Nelson. At ‘Tage’ blev til’ Tiger’ kom sig af, at den person, som skulle udfylde papirerne naturligvis ikke forstod sig på den danske udtale af navnet, og derfor ‘amerikaniserede’ det efter bedste evne. Og til trods for at Tage forsøgte at rette det, syntes matchmakeren at navnet var så velklingende, at han nægtede.
Så hermed fik det amerikanske publikum mulighed for at opleve en dansk tiger i aktion.
© 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945. Kan købes på Saxo.com
ОІ substituted ОІ amino acid priligy side effects
You can also try to go for Physical Therapy where they can use modalities to decrease inflammation and also teach you appropriate ex buy priligy 30mg Tamoxifen is by far the most clinically tested antiestrogenic drug currently used as adjuvant therapy for breast cancer and it continues to provide considerable benefit in this setting
can i buy cytotec no prescription Those who have a history of serious medical problems or are over 70 years of age may be eligible for a caretaker
comprar cytotec online A highlyaccommodative policy is needed for the foreseeable future, hesaid