Da Knud Larsen tabte for første gang

Ingen tvivl om at Knud Larsen imponerede det Københavnske publikum ved sin debutsejr over Vidunderdrengen Anders Petersen i oktober 1922.

Han var dog endnu ikke klar til at føre an som hovednavn ved stævnerne i Idrætshuset; i alt fald var der et sparsomt publikumsfremmøde ved hans næste kampe i februar og april 1923.

De folk, der trods alt troppede op den 13. april gik måske nok utilfredse hjem, men de fik i det mindste dramatik som de sent kom til at glemme. Den anerkendte bokseinstruktør Holger Hansen og gymnastiklærer Carl Mortensen havde slået sig sammen om nogle arrangementer, og de havde skaffet to engelske navne til stævnet i april. Den ene var Albert Johnson, broder til The Fighting Ghost Len Johnson, der tidligere havde bokset mod Fritjof Hansen, og senere opnåede stor fremgang i de engelske bokseringe.

Da Poul Andersen og Bob Johnson havde bokset 6 jævnbyrdige omgange dømte ringdommer August Suhr forkampen for uafgjort. Suhr skulle ligeledes være tredjemand i hovedkampen, og kom til at spille en lige så stor rolle som de to boksere. Da begge kombattanter kom i ringen kunne det ses, at Albert Johnson havde en væsentlig vægtfordel i forhold til Knud Larsen.

Kampen foregik i et rasende tempo fra start. Englænderen var hurtigere på næverne end Knud, men danskeren gav godt igen i første omgang. I anden omgang eskalerede Johnsons offensiv, og Knud var trængt. Med angreb som det bedste forsvar gav danskeren svar på tiltale. Dette gav dog åbninger for Johnsons rappe næver, og Knud måtte ned for et lige stød til hagen. Oppe på ‘9’, endnu medtaget, søgte Knud clinch. Det lykkedes imidlertid Johnson at skubbe danskeren fra sig, og ramme med to stød, hvoraf det ene sad i nakken. Knud gik atter ned.

August Suhr talte atter over Knud, men inden han havde nået ’10’ ringede gongongen for afslutningen på anden omgang. Spektaklet fra publikum og sekundanter, gjorde imidlertid, at Suhr ikke hørte slaget på klokken, og han dømte den danske fjervægter ‘ude’. Kort efter at han var blevet erklæret sejrherre forlod Johnson ringen, men da Suhr i mellemtiden var blevet opmærksom på sin fejltagelse fik han fat i englænderen inden denne var nået til omklædningsrummet. Johnson indvilgede i at genoptage kampen, selvom han havde al ret til at holde sig til Suhrs officielle dom. Da Suhr herefter tog kontakt til Knuds ringhjørne fik han det indtryk, at Knud ikke ville fortsætte, og opretholdt derfor sin oprindelige kendelse. På grund af den almindelige forvirring, der herskede, opfattede den danske bokser først bagefter, at der var mulighed for at kampen kunne genoptages, men på dette tidspunkt havde englænderen forladt ringen for anden gang.

Sprøjtemester P. L. Jacobsen, der fungerede som sekundant for Johnson opsummerede begivenheden meget præcist: ”Der er skam, trods Suhrs fejltagelse ingen ulykke sket. Knud Larsen var langt ude, og han ville snart have tabt. Men lad os nu se hvad resultatet af kampen i Aarhus vil blive.”

Blot to dage senere boksede de igen, som nævnt, i Aarhus. Atter virkede Johnson overlegen, og havde Knud ude at svømme, men denne gang for et stød, der blev leveret, da kampleder Fritjof Hansen havde kommanderet ‘break’. Efter endnu et stød sendte danskeren ned blev Johnson diskvalificeret.

Så selvom det blev til en sejr for Knud var det en bittersød revanche.

© 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945. Kan købes på Saxo.com