Jim Smiths kvalitetskontrol

I maj 1905 modtog Jim Smith en udfordring fra den svenske bokser Erik Stocklassa. Stocklassa havde tilsyneladende været i Amerika for at skabe sig et navn, og var nu vendt tilbage til Europa med intentioner om at indlede en professionel boksekarriere.
Da Jim ikke kendte det fjerneste til svenskerens hidtidige bedrifter, og da det blev oplyst, at Stocklassa endnu var amatør, var den garvede veteran ikke umiddelbart villig til at arrangere et egentligt boksestævne. Hvis Stocklassa faldt igennem pga. manglende evner kunne det skade forretningen fremover.
Jim var imidlertid heller ikke var bleg for at tage imod en udfordring så derfor stillede han det forslag at lave en privat kamp foran udvalgte tilskuere, hvor Stocklassa fik mulighed for at vise sit værd. Hvis dette kom til at gå godt kunne en egentlig kamp på tale. For at der skulle være orden i sagerne blev der opstillet en kontrakt, hvor førnævnte hvilkår blev ridset op, og som begge boksere skrev under.

Den 14. Maj samledes en nøje udvalgt skare i Tivolis Varieté – heriblandt forfatteren Johannes V. Jensen, gymnastikskolens leder Kaptajn Bondo, Sprøjtefører P. L. Jacobsen, og et svensk indslag, direktør Lachmann fra Malmø.
De to boksere tog plads på scenen, som efter alle standarder måtte kaldes en meget improviseret boksering. Området, der boksedes på var væsentligt mindre end end en traditionel boksering, og ringens areal var ikke indhegnet på nogen måde. Kampen var aftalt til 3 omgange á 3 minutter.
Stocklassa viste sig at være en sværtbygget, muskuløs mand, tilsyneladende stærkere end sin danske modstander.
Jims tekniske evner mere end kompenserede for svenskerens styrkemæssige overtag, og i løbet af første omgang ramte danskeren med fem stød hver gang Stocklassa ramte én gang. I anden omgang ramte Stocklassa med et hårdt stød, men samtidig besluttede Jim sig for at sætte dampen op; der var ingen nåde.
Stocklassa blev bearbejdet til krop og kæbe ind til han blev synligt usikker på benene, og rakte armene i vejret som tegn på overgivelse.

Nogen offentlig kamp i København blev det så aldrig til. Til gengæld var Jim villig til at slå et smut forbi Sverige i juni måned, hvor de i Folkets Park i Limhamn boksede atter en gang. Stocklassa klarede sig meget bedre denne gang og kampen gik de berammede 6 omgange. Opgøret erklæredes for uafgjort, men der herskede ingen tvivl om, at danskeren havde domineret kampen.

I januar måned året efter boksede Jim og Stocklassa fire aftener i træk i Stockholm. Disse kampe havde mest af alt karaktér af opvisningskampe, hvor Jim helt sikkert har taget den en smule med ro.

© 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945. Kan købes på Saxo.com