Cordt Andersens “heldige” sejre

Provinsbokseren Cordt Andersen beviste i midten af 1920’erne, at man ikke nødvendigvis skulle have base i hovedstaden for at slå sit navn fast i de sportsinteresseredes bevidsthed. En af grundene til at han høstede flere skalpe blandt de københavnske boksere var, at han stort set altid var i hæderlig form, og var klar til at træde til med kort varsel.
Som så mange boksere har prøvet det var Cordt også ude for, at marginalerne var imod ham, men oplevede også situationer, hvor skæbnen valgte den odenseanske bokser som sin allierede. Herunder er et par eksempler.

I januar 1927 skulle Cordt i ringen mod artisten og bokseren Sam Brown. Det var et revancheopgør, hvor Brown havde vundet den første kamp. Stævnet foregik på National i Odense, og salen var tætpakket med et forventningsfuldt publikum. Cordt gjorde en god figur og vandt et par af omgangene, men det var den teknisk set overlegne Brown, som førte kampen klart, da han i 7. omgang gled og faldt så uheldigt, at han fik en senesprængning ved det ene knæ. På trods af, at han blev frarådet at bokse videre, genoptog Brown kampen på opfordring af publikum, men blev så stoppet af sin sekundant kort efter.

Da Cordt boksede mod Carl Frederiksen i Odense i oktober 1927 var den danske mellemvægtstitel på spil. Det blev en ganske dramatisk kamp, hvor odensebokseren endte i gulvet to gange i 1. omgang, og formentlig blev reddet af gongongen. Da Carl gjorde sig klar til at afrette Cordt, der stadig var mærket af strabadserne i 1. omgang, brækkede han håndleddet og måtte opgive i 2. omgang. Således endte mesterskabet i Odense.

I februar 1928 fik Cordt endelig mulighed for at gå op mod den skandinaviske mester Chic Nelson. Kampen boksedes i Kæmpehallen (Forum), som optakt til EM-kampen mellem Knud Larsen og Luigi Quadrini. Opgøret var berammet til blot 4 omgange, og Chic var bestemt ikke i topform. Alligevel scorede Chic noget mere i de tre første omgange, men mistede dog pusten helt i de sidste tre minutter. Til de flestes overraskelse tildelte ringdommeren sejren til Cordt, hvilket affødte en pibekoncert fra publikum.

Der var lagt op til revanchekamp mod Chic Nelson, og i marts 1928 kom Chic på besøg i Odense. Også denne gang så det ud til, at den gamle mester ville udbokse Cordt, men pludselig i 5. omgang opgav Chic med den begrundelse, at han havde forstuvet en tommelfinger. Med endnu en “heldig” sejr havde Cordt forsvaret sit danske mellemvægtsmesterskab.


© 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945. Kan købes på Saxo.com

3 tanker om “Cordt Andersens “heldige” sejre”

Skriv et svar