Der findes masser af historier om oplevelser fra markedsboksning. Om de alle sammen er sande er ikke til at sige, men mange af dem er i alt fald underholdende.
Når der skulle findes udfordrere til bokseteltets mesterbokser var det ofte håndplukkede modstandere, som opråberen valgte ud, så de udbudte 100 kr. ikke på nogen måde var i fare for at ende i de forkerte hænder.
De lokale helte havde i forvejen fået tilbudt mindre beløb for at agere udfordrere, inden de overgav sig efter et par omgange. Til gengæld fik de lovning på at mesterbokseren ville holde igen. Et etablissement, der turnerede i Jylland havde på et tidspunkt engageret dansk-vestinderen Patrick Percival som deres “afrikanske mester”. Første gang Percival optrådte havde han misforstået konceptet, og trakterede en af de lejede svende med en byge af slag, så han med det samme resignerede mens han højlydt brølede: “Hjælp, jeg skal ikke nyde mere, om I så tilbyder mig 50 kr. for den næste kamp”.
Carl Swenssons debut som markedsbokser fandt efter sigende sted på opfordring af Regner Thierry, som havde et boksetelt i provinsen. Regner havde store problemer efter, at hans bokser var blevet slået ud af en kendt slagsbroder fra Sindal. Bøllen og hans bror var herefter ikke til at ryste af ved efterfølgende forestillinger, hvilket var ved at ødelægge forretningen. Carl Swensson opsøgte markederne i håb om at tjene penge på at sælge nips, men blev overtalt af Regner til at gå i ringen for at sætte brødene på plads. Den erfarne bokser havde ingen problemer med at give sin udfordrer en lærestreg, og cirkuset blev ikke siden hen generet af de to.
Ifølge anekdoteklummen fandt Robert Larsens debut som bokser sted på et jysk marked. To driftige fyre ved navn Christian Waldorf og Frode Jensen havde rejst et boksetelt på et marked i Sindal ved Aalborg, hvorfra de selv skiftevis forsøgte sig som bokser og udråber. Efter de obligatoriske pralerier og provokationer meldte sig en tætbygget jyde som udfordrer. Det var ingen ringere end Robert Larsen. Det var Frode Jensens tur til agere bokser, hvilket han hurtigt fortrød efter at have smagt Roberts næver et par gange. Frode kunne godt se at de udlovede 100 kr. var i alvorlig fare, for ikke at tale om hans ansigt, så han improviserede. Uden at Robert og publikum bemærkede det fik han bidt et hul i den ene handske, stoppede kampen, og stillede sig frem og proklamerede for publikum: “Da det ifølge justitsministeriel bekendtgørelse er meddelt arrangører af boksekampe, at sådanne ikke må finde sted med beskadigede handsker, og vi desværre ikke har flere par, ser jeg, hvor ondt det end gør mig, nødsaget til at afbryde kampen”. Som plaster på såret fik publikum refunderet pengene for adgangsbilletten. De to arrangører sørgede for at holde lav profil et stykke tid, og afholdt ikke flere forestillinger den dag.