Dick Nelsons gravsted

Efter at have besøgt Battling Nelsons sidste hvilested i Chicago følte jeg mig inspireret til at vende min opmærksomhed mod en anden af danmarkshistoriens store skikkelser inden for boksning: Dick Nelson.

Som sin navnefætter Battling døde Dick Nelson uden en klink på lommen, på trods af at han havde indkasseret rigeligt med pengepræmier under karrieren. Dick døde i 1922 og blev begravet på Vestre Kirkegård. På det tidspunkt havde hans kone Hansine ikke råd til at rejse en gravsten, der kunne agere et varigt mindemærke for en af historiens store sportsmænd. I 1924 lykkedes det imidlertid at indsamle tilstrækkeligt med penge til at der kunne rejses 2 mindesten: én for Dick Nelson og én for hans læremester Jim Smith, der var død tilbage i 1913, og som blev begravet på Bispebjerg Kirkegård. Begge mindesten blev præget af et relief af boksernes profil – udført af billedhuggeren Ejnar Breinholt.

Første gang jeg besøgte Dick Nelsons gravsted var i begyndelsen af 2000’erne. Mindestenen stod hengemt i et vildnis, og gav indtryk af at være i dårlig forfatning. den oprindelige inskription var mere eller mindre eroderet bort, og forsøgt tegnet op med tusch eller maling.

Med tanke på hvordan mindestenen så ud dengang var min tanke at den i 2018 ville være i alvorlig fare for at være så degenereret, at den måske ville blive kasseret. Jeg var kommet et stykke med planer for at ansøge fonde om penge til en restaurering, og kontakte Vestre Kirkegård med henblik på dette er en historisk vigtig gravsten, som ikke bør gå tabt.

Men først måtte jeg besøge Vestre Kirkegård igen for at se hvor grelt det stod til. Et godt tegn var, at Dick Nelsons gravsted kunne findes angivet i en folder udgivet af Vestre Kirkegård.  Rent faktisk er det listet som et af de seværdige gravsteder – nummer 120 liggende på 8-30-17.

Ved at gå ind på Vestre Kirkegård fra indgangen på Sjælør Boulevard tog det faktisk kun få minutter at finde frem til mindestenen. Og her kunne jeg med lettelse se at stenen ikke var i værre stand end end for mere end 15 siden. Faktisk var gravmælet tegnet lidt tydeligere op. Mindestenen stod ikke længere i skjul blandt buske og træer, og var let at få øje på. Det bedste var dog, at jeg fik øje på et lille skilt, hvor der stod: “BEVARINGSVÆRDIG”.

Det vil sige, at dette minde om en af fortidens glemte helte allerede er i gode hænder, og også i lang tid fremover vil kunne vække historier og forestillinger om boksning i de gode gamle dage.