Nedenstående er et afsnit fra en kortfattet gennemgang af dansk professionel boksning i perioden 1880 til 1945 – oprindeligt udgivet i Det Danske Bokseregister, Professionel boksning 1880-1945 (© 2011, 2015)
I 1919-20 fik Johan Ekeroth tilbudt en række kampe i Tyskland. Det var i denne periode han tjente karrierens bedste penge. Johan gjorde lykke hos det tyske publikum efter sin sejr over den frygtelige tyrk Sabri Mahir i januar 1920.
I februar boksede han desuden uafgjort mod den populære Hans Breitensträter. Fire måneder efter deres første opgør i Berlin boksede Johan mod blonde Hans igen. Kampen blev bokset udendørs i silende regn, og allerede i første omgang blev Johan sendt på halen af tyskeren efter at han gled uheldigt på det glatte underlag. Danskeren fik aldrig rigtig fodfæste igen og kampen blev stoppet da han blev slået ud af ringen. Det var i øvrigt Breitensträter, der beseglede Johans boksekarriere ved at knockoute ham ved et stævne i København to år senere.
Under sit ophold i USA havde Chic Nelson (i Amerika stavedes hans ringnavn Chick) bokset en lang række kampe – dog uden at opnå de helt store sejre. Ikke desto mindre var der stor bevågenhed om ‘dansk-amerikaneren’, da han i 1920 vendte hjem til Danmark. Chic viste hurtigt sit værd over for det danske publikum ved at udbokse og knockoute weltervægteren Fritjof Hansen.
Da boksning atter kom på programmet til OL i Antwerpen i 1920 stillede Danmark med et stærkt hold amatører. Satsningen førte til tre sølvmedaljer som Anders Petersen, Gotfred Johansen og Søren Petersen stod for.
Medaljevinderne Anders og senere Søren gik over som professionelle, men også andre fra holdet valgte at forsøge sig som pengeboksere. August Suhr og Emil Andreasen smed trøjen. Førstnævnte boksede kun et par kampe førend han besluttede sig for i stedet at bidrage som kampleder ved mange af de professionelle stævner der afholdtes i København. Nikolaj Clausen rejste til USA og boksede en række amatørkampe i New York inden han startede som profbokser.
I løbet af 1920 boksede Pete Hartley nogle af sine mest underholdende kampe i New Orleans Louisiana. Han havde i alt tre kampe mod Phil Virgets i april, maj og august. Første opgør blev betegnet som en sensationel kamp med non-stop action i 15 omgange. Kampen blev erklæret uafgjort. Deres andet møde var en gentagelse af det første. Eneste ændring var, at Virgets fik tildelt sejren. Det var dog en højst kontroversiel afgørelse. I tredje kamp gav danskeren Virgets en regulær endefuld, og fik en fortjent pointsejr.
I samme by flettede han en anden serie kampe ind mod Pal Moran – og disse kampe blev ligeledes en populær attraktion for publikum. Pete havde tidligere vundet over Moran, så den lokale bokser var virkelig tændt på revanche. Kampen i januar endte dog uafgjort efter 20 omgange. Næste kamp, i marts, blev ligeledes uafgjort, mens avisreferater beskrev, at det var det rene tyveri da dan-skeren havde domineret. Kampen i november vandt amerikaneren til gengæld i et tæt opgør. I øvrigt boksede de for femte gang året efter, og her fik Pete sejren.
Det skulle ikke være sådan, at den hjemvendte Chic Nelson gik fra sejr til sejr. Han gik i ringen mod engelske Jack Hart tre gange – de to i 1920 – og hver gang med en skade i tilkøb. I september nåede kampen knapt nok at komme i gang førend Dick Nelsons afløser blev ramt uheldigt så hans ene øje var fuldstændig tillukket. Efter at have gået endnu en omgang halvt i blinde blev kampen stoppet.
En måned senere – i deres anden kamp – brækkede Chic sin højre arm, så kampen måtte stoppes i 8. omgang. Denne gang fik publikum forinden trods alt syn for at danskeren var Hart boksemæssigt overlegen.
I New York blev boksning atter gjort lovlig efter tre mørke år, da The Walker Law blev vedtaget. Loven indførte en række tiltag for boksesporten, herblandt genindførslen af officielle afgørelser. Den første kamp efter indførslen af den nye lov stod mellem danske Bobby Hanson og Sammy Nable. Sidstnævnte vandt efter 6 omgange.
Inden den utroligt populære franske mesterbokser Georges Carpentier kom til Danmark i februar 1921, gav han opvisninger to steder i Sverige – først i Stockholm og dernæst i Göteborg. Her var to danskere også på programmet som en ekstra attraktion – Waldemar Holberg og Holger Hansen. De leverede i begge tilfælde underholdende kampe, som Waldemar vandt på point – selvom kampen i Göteborg havde været så lige, at en del mente, at Holger havde fortjent at få rakt armen i vejret.
Aftenen efter var Carpentier i Idrætshuset i København. Til forskel fra i Sverige var der kun amatørkampe på programmet som appetitvækker til den franske verdensmesters opvisning mod sin sparringspartner Jules Lenaers. Rent sportsligt bød arrangementet altså ikke på så meget andet end inspiration. Dagbladet BT, der stod som arrangør, havde imidlertid promoveret begivenheden effektivt, og nogle af landets spidser troppede op, inklusive Hans Kongelige Højhed Kong Christian 10.
I april vendte den populære Dick Nelson tilbage til bokseringen. Første stop var at knockoute Jack Daniels i 5. omgang efter at have givet englænderen samme behandling som denne havde givet Fritjof Hansen året før.
Senere samme måned rejste Dick til Århus og gav den lokale bokselærer Emil Christiansen en lektion, og et par smagsprøver på højrehån-den, der afsluttede kampen i 8. omgang. Som en lille anekdote blev Dick bagefter udspurgt af en journalist om Emil kunne bokse. ”Det lagde jeg ærlig talt ikke mærke til” var svaret.
Juni måned dannede Idrætshuset ramme om et yderst imødeset opgør: den hjemvendte Chic Nelson mod Brolæggeren Johan Ekeroth. Mange bokseinteresserede kunne stadig huske de to bokseres dramatiske kampe som amatører, for ikke at nævne deres første møde som nybagte professionelle i Folkets Hus – hvor Chic måtte opgive efter selv at have haft Johan i tovene. Udover en belønning i form af 60% af pursen på 4000 kr. ventede der vinderen anerkendelse i form af titlen som skandinavisk sværvægtsmester. Chic havde ingen problemer med at udmanøvrere Johan over 15 omgange – og viste hvilken forskel det havde gjort at opholde sig i Amerika.
Mindre end to måneder senere fik sværvægteren Emil Andreasen københavnernes opmærksomhed da han udraderede Johan Ekeroth på 2½ minut. Ved samme stævne opnåede forkæmperen Alfred Jensen et af sine fineste resultater, da han fik uafgjort mod Emanuel Jacobsen. Det lykkedes den råstærke Alfred at lokke Malle til at fighte frem for at bokse sin sædvanlige teknisk betonede stil.
I løbet af sommeren fandt Waldemar Holbergs karriere som aktiv bokser sin afslutning efter to nederlag i Østrig, hvor han atter havde slået sig ned som træner.
I august 1921 ankom en vis Chris Arnold med damperen fra Staterne. Rygterne var kommet ham lidt i forkøbet, og ifølge nogle amerikanske avisudklip, der med ført hånd endte på BT’s redaktion, havde han lavet ravage i mellemvægt og letsværvægt på den anden side af Atlanten. Hans borgerlige navn var Christian Arnoldi, og han havde opholdt sig i USA de seneste 8 år. Følgende ord kunne læses på BT’s sportsside: ”Chris Arnold er så god at verdensmesteren Johnny Wilson for nylig vægrede sig ved at møde ham, og hans rekordliste fortæller om sejre over mange af amerikas bedste mellemvægts-mænd, ja endogså eliten af letsværvægtsfolkene har han mødt og stået imod. Da Carpentier trænede til kampen mod Demp-sey var Arnold en af hans mest benyttede træningspartnere, og efter alt at dømme er han så god, at selve Chic Nelson kun har en tvivlsom chance over for ham.”
Det var nok noget der kunne skabe en forventning om en spændende kamp. Der gik dog et par måneder før et opgør mellem Chic og Chris kom i stand. I mellemtiden havde Chris forgæves søgt at få et par kampe i Tyskland. Da de to dansk-amerikanere endelig stod over for hinanden i Cirkus gik der ikke mange omgange førend det fremmødte publikum havde gennemskuet, at historierne om Carpentiers træner var pænt overdrevne. Chris’ eneste force var, at han kunne tage en ordentlig dragt prygl. Han måtte i gulvet flere gange inden Chic endelig aftrettede ham i 10. omgang. Undervejs tilkendegav publikum deres mening med fyråb og ytringer om humbug. Det samme har bokserne formentlig tænkt da de efterfølgende skulle indkassere deres gage. Ved afregningen kunne arrangørerne kun mønstre halvdelen af det aftalte beløb til både Chic og Chris. Mere hørte man ikke til Chris Arnold herhjemme, men der var forlydender om, at han som planlagt vendte tilbage til USA og boksede videre.
Årets overraskelse blev leveret af Vidunderbarnet Anders Petersen, der netop havde debuteret som professionel. I blot sin anden profkamp gik han i ringen mod Emanuel Malle Jacobsen – og vandt. Malle fik aldrig udnyttet sine fordele, men blev udbokset af den hurtigere Anders i det meste af kampens 15 omgange. Denne lille sensation gjorde, at forventningerne til Vidunderbarnets udvikling blev tårnhøje. Desværre fik han aldrig udnyttet sit store naturtalent til fulde.
Bryggeren fra Carlsberg alias Emil Andreasen havde som førnævnt gjort kort proces med Johan Ekeroth, og bekendtgjorde, at han nu var klar til at tage kampen op mod Chic Nelson. Emil var dog slet ikke i klasse med den skandinaviske mester og tabte på point efter 15 omgange.
Herefter var det alle gode gange tre for Chic mod englænderen Jack Hart. I december vandt han endelig over Hart, dog ikke uden at være skadet – nøjagtig som i deres tidligere opgør. Chic boksede hele kampen med en hævet højrehånd, og sejren blev banet stort set med venstrestød.
I foråret 1922 blev Johan Ekeroth hospitalsindlagt og fik diagnosticeret en nyresygdom, hvilket satte en effektiv stop-per for hans tid som aktiv bokser. Forinden var han blevet stoppet af tyske Hans Breitensträter, hvor journalisterne efterfølgende undredes over danskerens totale mangel på initiativ. I det hele taget var der nu en forklaring på Johans pauvre indsats i hans sidste kampe.
Blot et par uger før der skulle være kamp om O. H. Bærentzen bæltet i april skadede Dick Nelson sin ene ankel under træning – og det satte i praksis en stopper for den nu 41-årige boksers karriere, da skaden ikke rigtig ville læges. Dicks planlagte modstander i finalen var Fritjof Hansen – og han fik senere på året tildelt mesterskabsbæltet på baggrund af sin sejr over August Suhr tilbage i februar.
Friske kræfter stod klar i kulissen. Svend Helgesen, amatørmester i mellemvægt, debuterede i juni med en knockout-sejr over den hårdføre forkæmper Alfred Jensen. Lovprisningerne af den nye professional blev dog dæmpet lidt, da fjervægteren Emanuel Jacobsen kort tid efter gav ham en bokselektion over 12 omgange.
Det var også i 1922, at en 18-årig dansker indledte sin professionelle boksekarriere i Milwaukee, Wisconsin. Navnet var Knute Hansen – senere med tilnavnet The Melancholy Dane – og sidst i 1920’erne skulle han få en del opmærksom-hed som et potentielt sværvægtshåb.
Den seneste tid havde været frustrerende for Dick Nelson. Efter at have døjet med en skadet ankel i månedsvis måtte han endelig indse, at hans boksekarriere var slut. 41 år gammel havde han ikke sparet en klink af de penge han i tidens løb havde tjent som pengebokser, og det var kun lige at han og hustruen kunne få til dagen og vejen i deres ostebutik. Han var heller aldrig kommet sig helt over datterens bortgang. Udadtil var han stadig den gæve Dick, men underneden lurede depressionen. Dicks trængsler fik en ende, da han i juli måned forlod denne verden.
Emanuel Malle Jacobsen havde besluttet sig for at prøve lykken i Amerika, men forinden fik han mulighed for at revanchere sit nederlag til Vidunderbarnet Anders Petersen. På papiret udeblev revanchen, da opgøret efter 15 omgange erklæredes for uafgjort, men de fleste så Malle som vinder, så en moralsk oprejsning var der da tale om.
Anders Petersen var frisk på at tage imod en udfordring fra opkomlingen Knud Larsen. Hvis nogle mente at Vidunderbarnet ville være for stor en mundfuld for den debuterende fjervægter så tog de fejl. Knud var absolut vel forberedt på at skulle gå de 15 omgange kampen var berammet – og Anders’ naturtalent var ikke nok mod Knuds teknik. Det skal dog bemærkes at Vidunderbarnets præstation blev præget af en brækket hånd, der gjorde, at han til sidst måtte opgive.
I november blev Harry Pierce knockoutet af en endnu ubeskrevet bokser, Luke Carr. Det var første gang, at det var sket i en karriere på omkring 100 kampe. Dette fik Harry til at lægge handskerne på hylden. Måneden efter afrundede samme Luke Carr Larry Hansens boksekarriere, da han point-besejrede danskeren i dennes sidste registrerede kamp.
Fritjof Hansen, der nok aldrig fik den opmærksomhed som hans dygtighed fordrede, leverede en af karrierens bedste præstationer mod Len Johnson i december. Englænderen, der blev britisk imperiemester og senere europamester i mellemvægt, blev offer for en veltilrettelagt strategi fra Fritjofs side – højt tempo og masser af dybt arbejde i samtlige 15 omgange. Det var i øvrigt Lens broder Albert, der året efter påførte Knud Larsen sin første plet på rekordlisten.
Ved et boksestævne i Stege i februar 1923 blev publikum vidne til et tragisk ulykkestilfælde, da den debuterende Peter Jeppesen blev knockoutet, og ikke genvandt bevidstheden førend han afgik ved døden efter at være båret fra ringen. Dette dødsfald var det første på dansk grund i forbindelse med professionel boksning, og episoden skabte en del debat omkring den manglende kontrol i forhold til hvervningen af boksere til småstævner i provinsen.
Sværvægtsbokseren Bombardier Hans Jørgensen kom frem på den professionelle boksescene i løbet af 1922 – godt hjulpet på vej af gode kontakter og overstrømmende omtale i dele af pressen. Hans’ skæbne blev dog mere eller mindre beseglet, da han i marts 1923 bogstaveligt talt blev udraderet af svenske Harry Persson. For at føje spot til skade opgav en frustreret Hans Jørgen i sin næste kamp og modtog nogle af de værste fyråb fra publikum i mands minde.
I april måned fik Knud Larsen en vigtig lærestreg, som nær kostede ham to nederlag på rekordlisten. I løbet af tre dage boksede han to gange mod engelske Albert Johnson. Johnson oplyste sin vægt til 60 kg mod Knuds 57 kg, men han ville ikke lade sig veje, og var formentlig tættere på 63-64 kg, altså godt oppe i letvægtsklassen. Selvom der efterfølgende udspilledes et lille intermezzo var der ingen tvivl om at Johnson i første kamp besejrede Knud ved at klippe ham til hagen i slutningen af anden omgang. Knud var opsat på at få oprejsning, så de mødtes to dage senere i Århus. Igen blev Knud klippet og sendt i gulvet af Johnsons hårde slag, men denne gang var det efter at kamplederen havde råbt ‘ break’, så danskeren vandt på diskvalifikation. Siden da gik Knud ikke i ringen mod nogen, der havde en væsentlig vægtfordel i forhold til ham selv.
Emanuel Malle Jacobsen boksede i alt 10 kampe under sit ophold i Amerika. I perioden fik han god hjælp og støtte af den tidligere bokser Bobby Hanson. Det bedste navn Malle kom op mod var nok Charley Goodman, der var på vej mod fjervægts-eliten. Malle og Goodman boksede i marts måned, og efter 10 tætte omgange fik amerikaneren tildelt en diskutabel point-sejr.
Måneden efter havde Malle et uheld under en kamp i Montreal, hvor han efter at være ramt af modstander George Girardin, slog issen i gulvet og fik en slem hjernerystelse, der krævede 2 ugers hospitalsindlæggelse.
Der var sket en nærmest eksplosiv stigning i antallet af boksestævner afholdt i København. Tilbage i 1919 afholdtes blot 5 arrangementer, men i 1920 steg det til 14, i 1921 var det 16 og i 1922 blev det til 27 – et topmål der næppe nogensinde bliver overgået. Idrætshusets forretningsudvalg besluttede at forbyde afholdelse af professionelle boksestævner i arenaen under dække af, at mange af de kampe, der blev bokset, var af underlødig kvalitet. Det var i virkeligheden et forsøg på at stække den professionelle boksnings popularitet, og give mulighed for at trække publikum tilbage til amatørsporten. Sidste stævne var med Chic Nelson øverst på plakaten d. 28. april 1923, og der blev først åbnet for de professionelle igen i 1927.
Med forbudet rykkede de professionelle stævner til det savsmuldsbestrøede Lørups Ridehus, og ansporede senere på året etableringen af Bokseselskabet Ringen.
I juni måned vendte Malle Jacobsen hjem til Danmark. I Frihavnen fik den lille fighter en heltemodtagelse af nogle af de mange som i avisreferater havde fulgt danskerens bedrifter i Amerika.
En del var sikkert nysgerrige efter at se om der var hold i rygterne om, at uheldet i den sidste kamp i Canada skulle have gjort Malle til krøbling. Udover 4 nye guldtænder var han dog ganske intakt.
Bokseren Malle var dog strandet i Staterne, hvilket publikum fik syn for i efteråret, da den danske fjervægter leverede en ganske uinspireret indsats mod Patsy Coram i København. Kampen blev erklæret uafgjort, men Malle selv kunne godt se at det var slut, så når han fremover trak boksehandskerne på var det kun i træningssalen.
Forinden, i juli måned, fik Kid Williams mulighed for at bokse mod verdensmesteren i fluevægt, Pancho Villa. På trods af en markant vægtfordel kunne Kid ikke stille meget op mod den 8 år yngre filipiner, der boksede med en energi, som danskeren ikke længere kunne matche.
I november blev dansk boksesport ramt af endnu et dødsfald – denne gang hos amatørerne. Ved et jubilæumsstævne afholdt af Sparta knockoutede Harald Nielsen englænderen William Evans. Evans kom desværre ikke til bevidsthed og udåndede dagen efter på Rigshospitalet.
Bokseselskabet Ringen, stiftet af Einar Korup og Valdemar Christiansen, havde den 8. december sit debutarrangement i Lørups Ridehus, hvor norske Georg Brustad knockoutede Harald Bahnsen i hovedkampen. Selskabet blev oprettet som en privat forening, der kunne afholde arrangementer for sine betalende medlemmer. Hele formålet med dette krumspring var at undgå at betale forlystelsesskat, en afgift af entréindtægten, der var blevet pålagt alle offentlige forlystelser i landet siden 1911, og i 1922 blev den sat betydeligt i vejret.
I december gik Chic Nelson i ringen mod sin hidtil mest formidable modstander – belgiske René DeVos. Han vandt først EM-titlen i 1926, men var allerede på dette tidspunkt i den europæiske elite. Chic led da også sit første utvetydige nederlag på dansk grund siden 1913.
Anders Petersen var indstillet på et revancheopgør mod Knud Larsen, og i februar 1924 fik han muligheden. Forlyd-ender om, at Knud havde ligget i sengen med influenza op til kampen var ikke overdrevne, men da kampen startede var det ikke til at se. Knud sad på kampen lige fra start, og stoppede Anders på knockout i 2. omgang.
Chic Nelson var nok blevet udmanøvreret af Europas måske bedste mellemvægter, men han kunne stadig vise tænder. I marts viste han, at han i det mindste var Skandinaviens bedste mellemvægter ved at slå Georg Brustad overbevisende. Kort efter drog han til Tyskland og boksede mod den eminente Ted Kid Lewis og fik uafgjort.
Ved OL i Paris 1924 stod de danske bokseres medaljehøst ikke tilbage for den i 1920. Hans Nielsen, der også havde været med i Antwerpen, høstede guld, mens Thyge Petersen og Søren Petersen hver fik en sølvmedalje. De to sølvmedaljører valgte at forsøge sig som professionelle – Thyge ventede dog til 1930. Robert Larsen, der ikke opnåede placering i sværvægt, gik også over.
Hidtil havde der ikke været nogen boksere i Norden som kunne true Chic Nelson i mellemvægt, letsværvægt og svær-vægt. Imidlertid var svenske Harry Persson kommet på banen i 1923, og han kunne opfattes som ægte sværvægter. På trods af at Persson vejede næsten 20 kg mere end Chic kom det ofte på tale at de to skulle mødes om mesterskabet, og i et enkelt tilfælde var der faktisk forhandlinger mellem Chic og Perssons manager Hjalmar Palmqvist, men en kamp blev aldrig til noget. Det nærmeste blev et par opvisninger i Sverige. I oktober 1924, i optakten til Chics møde med Martin Tancred i Stockholm, boksede danskeren et par omgange med Harry Persson, og viste overlegen teknisk kunnen. Omkring to uger senere deltog de begge atter i et arrangement, hvor de optrådte med deres respektive træningsprogrammer, og afsluttede med tre omganges sparring. Ved denne lejlighed var det svenskeren, som imponerede. Det var dog først i 1926, at Persson overtog den skandinaviske sværvægtstitel.
I november fik København atter besøg af René DeVos. Chic var overbevist om, at han kunne besejre belgieren i deres returopgør, men han havde forregnet sig og blev knockoutet efter en brav indsats.
Den lovende mellemvægter Svend Helgesen lod sig lokke af ‘den amerikanske drøm’. Herhjemme blev der også set lidt skævt til ham da han havde lidt svært ved at holde sig inden for lovens rammer. Svends oplevelse af Amerika var dog noget anderledes end det han havde forventet. Han kunne slet ikke tjene til dagen og vejen ved at bokse. Hans rekordliste blev da også præget af ujævne præstationer, når han endelig kom i ringen. Efter eget udsagn havde han omkring 50 kampe under sit ophold i Amerika.
Efter det seneste nederlag til DeVos var Chics karriere på vej ned ad bakke. Han vandt dog på point over den regerende europamester Louis Clement i København i april 1925. Schweiziske Clement havde gjort det til en levevej at rejse rundt i Europa og bokse non-titelkampe, mens han lukrerede på mesterskabet. Fra han vandt titlen til han mistede den i november tabte han ikke færre end 9 kampe.
At Chic på dette tidspunkt ikke længere hørte til blandt europaeliten understregedes af, at han et par uger efter kampen mod Clement blev knockoutet af svenske Martin Tancred i Göteborg.
I 1925 havde Pete Hartley mulighed for at komme i spil i en udvælgelsesturnering, der skulle afgøre, hvem der ville komme til at bokse om VM-titlen i letvægt. Det var chilenske Stanislaus Loayza som stod mellem ham og eliminations-turneringen, og desværre tabte danskeren kampen på point. Loayza var dog heller ikke helt ueffen, idet han endte i finalekampen om mesterskabet – hvor han dog tabte til Jimmy Goodrich.
Cordt Andersen var den første provinsbokser, der gjorde sig rigtig bemærket herhjemme. Han kom godt nok aldrig til at stå øverst på plakaten ved de store københavnske stævner, men i Odense var han et stort trækplaster – og faktisk hele grundlaget for Louis Hülsens promotoraktivitet. Hülsen kom også til at agere manager for Søren Petersen og Robert Larsen, men centrum for hans aktiviteter var stævnerne i Odense.
Nikolaj Clausen var rejst til USA tilbage i 1922, hvor han fortsatte sin amatørkarriere et stykke tid ind til amatørunionen nægtede at lade ham stille op. Til gengæld fik han herefter tilbudt en masse professionelle kampe, og da han vendte hjem til Danmark i 1926 var der mange som gerne se ham i aktion.
I april måned fik Nick så en kamp mod Albert Holdt. Der var ikke meget tilbage af den oprejste europæiske stil, men til gengæld så man en fuldblods fighter, der dog ikke slap så heldigt fra kampen, med nyreslag og rushes samt hooks og sving, der opfattedes som urene. Så på trods af, at Nick var Albert overlegen på alle fysiske punkter, var det sidstnævnte som fik tildelt sejren. Ved sine næste kampe ved de københavnske stævner var Nick ikke meget heldigere med ringdommerens opfattelse af begivenhederne.
I april var Søren Petersen i Sverige for at forsøge at markere sig som Skandinaviens førende sværvægter. Selvom Søren var en bedre tekniker var hans modstander, Harry Persson, for stærk for danskeren, og det blev til et knockoutnederlag i 5. omgang.
Også Svend Helgesen vendte hjem, demoraliseret efter sit ophold i Amerika. Tilbage i Danmark blev det ikke meget bedre. Han evnede ikke at udnytte sine chancer for et comeback – og leverede halvhjertede præstationer mod Cordt Andersen og Chic Nelson. Han kom snart ud på et kriminelt skråplan, der endte med at han kom til at afsone i et tugthus. Mens han sad inde skrev han selvbiografien ”Mit Liv”. Hans videre skæbne er uklar.
For at tilkæmpe sig en plads på toppen af europas elite i fjervægt rejste Knud Larsen til London for at bokse mod Harry Corbett. Det viste sig, at Corbett hele tiden kunne holde sig et skridt foran, og han vandt en klar pointsejr over Knud – dan-skerens første nederlag i de seneste 20 kampe. For ikke at Knuds position skulle dale som følge af nederlaget gjaldt det om hurtigst muligt at få arrangeret et returopgør.
Revanchekampen mellem Knud og Harry Corbett i september blev vel iscenesat af promotor Valdemar Christiansen. Nærmest for godt iscenesat. I forventning om at det ville blive et tilløbsstykke havde Bokseselskabet Ringen booket Kæmpehallen (Forum) med plads til 6.000 tilskuere til sit 25. afholdte stævne. Selv det viste sig at være utilstrækkeligt. Om aftenen forsøgte op imod 20.000 at få adgang til hallen. Hverken kontrollører eller politiafspærringer kunne holde til presset fra de ivrige tilskuere, og det endte med at utallige mennesker fik tiltvunget sig adgang uden billet, mens mange med gyldig billet aldrig kom ind til stævnet, fordi hallen var proppet til bristepunktet. Spørgsmålet er hvad der ville være sket hvis ikke August Suhr havde været i salen. August trådte til som ringdommer i sidste øjeblik, idet ingen af de tiltænkte dommere kunne få adgang til ringen.
Rent sportsligt var arrangementet en ubetinget succes. Knud Larsen boksede meget bedre end i deres første opgør, og kunne cruise i de sidste par omgange uden at sejren var i fare efter 15 omgange.
I en af forkampene boksede hjemvendte Tage Nielsen, eller Tiger Nelson, som han blev kaldt under sit ophold i USA, mod Cordt Andersen. Dette var en publikumsfavorit, hvor der blev givet og taget af et godt hjerte. Begge kombattanter var i gulvet flere gange inden ringdommeren stoppede kampen i tredje omgang til fordel for Cordt. Det var også denne aften den dygtige amatør Harald Nielsen fik sin professionelle debut med en pointsejr over engelske Reggie Caswell. Danmarks hidtil største boksearrangement blev dog en økonomisk begmand idet Valdemar Christiansen og co måtte refundere alle ikke-indløste billetter.
Hans Holdt fulgte sin broder Alberts eksempel og blev professionel, da han tilbage i maj besejrede engelske Nat Brooks i Oslo. I oktober havde han så sin debut i Danmark. Mens han her måtte se sig pointbesejret af den mere garvede Jack Donn, var der generel enighed om, at Hans med noget mere professionel erfaring i bagagen nok skulle vise sig at være et af fremtidens kort. Samme aften var Nick Clausen endnu en gang uheldig da kampleder August Suhr erklærede kampen mellem ham og Albert Holdt for uafgjort uagtet, at den samlede presse og størstedelen af publikum var af en anden mening. Ved arrangementet fik forkæmperen Kaj Olsen sit livs chance, da han trådte ind som stand-in for Knud Larsen, der lige inden stævnet lagde sig med fåresyge. Kaj gav en brav indsats mod Johnny Cuthbert og boksede lige op med englænderen, ind til han måtte opgive med en øjenskade.
Det danske sværvægtshåb, der huserede i USA, Knute Hansen, tabte i oktober en pointsejr til den tyske mester Franz Diener.
Ved det første københavnske stævne i 1927 blev Chic Nelsons tilbagegang åbenlys for alle, da danskeren blev udbokset over 8 omgange af den ganske ordinære englænder Billy Farmer.
I New York måtte Knute Hansen i februar endnu en gang se sig besejret af en europæisk bokser – spanske Paolino Uzcudun. Kampen foregik foran 15.000 tilskuere i Madison Square Garden.
Knud Larsen var i 1927 uheldig at brække sin venstrehånd; først i januar mod svenske Oscar Andrehn og senere, i april, mod tyskeren Paul Noack. Det forhindrede ham dog ikke i at vinde kampene. Ved ‘Noack-stævnet’ opnåede Nick Clausen uafgjort mod den teknisk dygtige Harald Nielsen i en kamp mange dog havde tippet til fordel for sidstnævnte. Det var så første gang, at dommerne havde favoriseret Nick efter hans hjemkomst.
Sværvægteren Knute Hansen viste sig i en dansk boksering for første gang – dog kun i en opvisningskamp mod Chic Nelson.
Som professionel havde sværvægteren Robert Larsen ikke vist de store takter – ind til han blev inviteret til Hamburg for at bokse mod en af tyskernes bedste mænd – Rudi Wagener. Overraskende tilkæmpede Robert sig et uafgjort resultat. Dette gjorde så stort et indtryk, at han fik endnu en kamp mod en tysk topbokser. I Frankfurt, i maj måned, mødte han ingen ringere end Max Schmeling. Det var godt nok tre år før tyskeren vandt VM-titlen i sværvægt, men allerede på dette tidspunkt var han en yderst lovende bokser. Robert tabte på point, men gjorde atter så god figur, at man ville se ham igen. At Robert tabte på knockout da han atter mødte Schmeling 4 måneder senere kan ikke forklejne, at han leverede profkarrierens bedste præstationer i Tyskland.
I november måned 1927 fik Knute Hansen forstummet den meste snak om nederlagene til Paolino Uzcudun og Franz Diener, da han pulveriserede engelske Phil Scott allerede i første omgang. Kampen foregik i Madison Square Garden og var et led i promotor Tex Rickards planer om at finde arvtagere til verdensmesterskabet efter Gene Tunney.
Senere i samme måned viste Knud Larsen et eksempel på sit internationale format. Det var lykkedes promotor Valdemar Christiansen at få lokket den regerende europamester i fjer-vægt, spanieren Antonio Ruiz, til København. At der var tale om en non-titelkamp satte Ruiz sikkert pris på, da han blev sendt sydpå med to læderede øjne og et utvetydigt nederlag. Knud var nu ikke til at komme uden om i forhold til europamesterskabet, og der blev forhandlet intenst om at få en officiel EM-kamp i stand.
Valdemar Christiansens evner som promotor udfoldede sig til fulde da han i 1928 som den første fik arrangeret en kamp om EM-titlen på dansk grund. Italienske Luigi Quadrini havde imidlertid afløst spanske Antonio Ruiz som fjervægtsmester. Ved et stort anlagt arrangement i Kæmpehallen kæmpede Knud og Quadrini et bravt slag, der efter 15 omgange blev dømt uafgjort. Den danske fjervægters titelaspirationer måtte lade vente på sig lidt endnu. Det er imidlertid interessant, at Knud rent faktisk havde et pointoverskud efter de 15 omgange. Den italienske dommer Czerni holdt på sin landsmand, mens Emanuel Jacobsen havde Knud som vinder, så afgørelsen lå i ringdommer Henry Bernsteins hænder. Faktisk havde Bernstein Knud som vinder af syv omgange og Quadrini blot tre, men pga. den specielle pointberegning, der blev brugt på den tid, blev det kun til et overskud på 2 point for Knud – og han skulle have haft 3 point mere end Quadrini for at kunne vinde.
Waldemar Holberg havde slået sig ned i Wien og virkede som boksetræner ind til han blev invalideret, da en elev skubbede ham ned ad en trappe.
Tilbage i Danmark blev der arrangeret støttearrangementer til fordel for den trængte bokser – lige som det tidligere var sket for Johan Ekeroth da han blev syg, og for Jim Smiths og Dick Nelsons efterladte. I dette tilfælde involverede det dog ikke de professionelle boksere. Noget havde ændret sig siden dansk professionel boksning var blevet underlagt Bokseselskabet Ringen. I stedet var det den københavnske amatørunion, der arrangerede et støttestævne, og forinden havde brydeklubberne Hermod og Dan dannet ramme for et velgørenhedsarrangement.
Efter opvisningskampen med Chic Nelson året før var der mange københavnere, der gerne ville se mere til Knute Hansen – i en alvorlig kamp. Dette ønske gik i opfyldelse i marts 1928, da den vemodige dansker boksede mod den italienske sværvægtsmester Riccardo Bertazzolo i Kæmpe-hallen. Knute vandt kampen på point uden besvær, men der var ingen tvivl om, at publikum gerne ville have set samme eksplosive afgørelse som mod Phil Scott.
Med en række nederlag på stribe – senest mod Cordt Andersen – var det tydeligt, at Chic Nelson var meget langt fra sin storhedstid. Ikke desto mindre tog han endnu en kamp i september i Sverige mod Erik Johansson. Svenskeren gav Chics boksekarriere nådesstødet i anden omgang. Den tidligere skandinaviske mester modtog efter sigende sølle 200 kr. for ydmygelsen.
Hans Holdts vej mod toppen var brostensbelagt. Da han boksede kampe for promotor Valdemar Christiansen stod han i skyggen af den populære Knud Larsen. Hans søgte derfor andre græsgange og i 1928 drog han til Paris. Ud over enkelte afstikkere til London og Rom boksede han 13 kampe i Frankrig – og tabte kun en enkelt.
Knute Hansens drømme om at komme til at bokse om VM-titlen blev knust i december 1928. Danskeren havde ikke været i ringen siden kampen i København tidligere på året, og virkede synligt nervøs da han stod over for Meyer KO Christner i Cleveland. Den slagkraftige amerikaner pressede da også den vemodige dansker hele kampen frem til 8. omgang, hvor Knute blev knockoutet. Således var Knutes dage som contender talte. Det var i stedet Christner, som fik en mulighed for at avancere i VM-kvalifikationen, hvor han dog tabte til Jack Sharkey.
Året efter Knuds første angreb på EM-titlen fik han mulighe-den igen. Atter kom Luigi Quadrini til København. Knud udnyttede erfaringen fra deres første kamp til at samle point, hvor han tidligere havde holdt igen – og startede ualmindeligt aggressivt. Danskeren dominerede størstedelen af den intense kamp, som også blev kommenteret ved en direkte radiotransmission og fulgt af tusindvis af mennesker, der var stimlet sammen på Rådhuspladsen. Da Knud fik tildelt sejren efter 15 omgange blev det ledsaget af ovationer, der ikke stilnede af før de to kombattanter senere havde ladet sig hylde af en større menneskemængde ved Hotel Hafnia.
I april forsvarede Knud sit mesterskab mod belgiske Harry Scillie i København. Det var en meget lige kamp, hvor Knud vandt opgøret på at dominere de tre sidste omgange.
Samme aften modtog Nick Clausen en del kritik for sin indsats mod Gustave Roth. Publikum var tydeligt utilfredse med at Nick boksede afventende i alle 10 omgange. Hvad de fleste tilskuere nok ikke var klar over var, at Roth på dette tidspunkt var blandt europas allerbedste weltervægtere – og det var belgierens evner der hindrede Nick i at bokse sin kamp.
Som det efterfølgende blev skrevet i pressen mødte Knute Hansen sit Waterloo i Cirque de Paris i maj måned. Det var nu at The Melancholy Dane skulle vise, at han ikke var færdig efter nederlaget til KO Christner. Med fordele i vægt, rækkevidde og erfaring havde Knute et godt udgangspunkt over for Maurice Griselle. Men efter at have haft franskmanden kortvarigt i gulvet i første omgang var det Knute, som blev trakteret med den ene hårde træffer efter den anden – ind til kampen blev stoppet i 5. omgang.
Valdemar Christiansens absolutte mesterværk var da han fik alle brikkerne til at falde på plads til et møde mellem Knud Larsen og Panama Al Brown på Stadion foran 22.000 tilskuere. Al Brown var uomtvisteligt det hidtil største internationale navn, der kæmpede i en dansk boksering. Han var regerende verdensmester i bantamvægt, men han havde intet imod at bokse i Knud Larsens vægtklasse. Kampen fandt sted i slutningen af august måned.
Brown imponerede med sin adræthed og præcisionsboksning, der først helt tog brodden af Knuds angreb. Danskeren kæmpede sig dog tålmodigt og stædigt mere og mere ind i kampen, og dominerede til sidst, da bokseren fra Panama var ved at miste pusten. Efter de 12 omgange regnede de fleste nok med uafgjort, men den anerkendte engelske ringdommer gav Brown sejren.
Stævnet markerede et hidtidigt højdepunkt for dansk boksning herhjemme, men det havde sin pris. Da Valdemar Christiansen og Knud Larsen valgte at prioritere kampen mod Al Brown betød det, at IBU trak deres anerkendelse af Knud tilbage.
Tigeren fra Baltimore, Kid Williams, var langt fra den bokser som i sin tid havde terroriseret bantamklassen i Amerika. Han fortsatte dog med at vinde langt flere kampe end han tabte, men et knockoutnederlag til en ordinær bokser ved navn Bobby Burns markerede enden på en flot karriere på over 200 kampe. Kid havde dog aldrig kunnet holde på de penge han tjente, så da han trak sig fra ringen, havde han ingen mammon til at forsøde livet.
Det var ikke kun Knud Larsen, som boksede om EM-titlen i 1929. Under langt mindre bevågenhed fik Søren Petersen i november måned chancen for at vinde EM-titlen i sværvægt i en kamp i Belgien. Danskeren havde tidligere besejret sin belgiske modstander, Pierre Charles, tilbage i 1925. Charles havde dog sidenhen fået en del mere erfaring, og stoppede Søren i 4. omgang. Søren, der ikke rigtig havde imponeret under sin professionelle karriere, vedblev at bokse frem til starten af 1930’erne – dog uden at resultaterne gjorde indtryk herhjemme.
© 2011, 2015. Uddrag fra Det Danske Bokseregister: Professionel Boksning 1880-1945. Kan købes på Saxo.com
buy priligy in the us 10 to 60 mg day, methamphetamine e
[url=https://fastpriligy.top/]priligy medicine[/url] hemorrhoids veins around the anus or lower rectum that are swollen and inflamed
cost generic cytotec pills FOB Price US 34- 36 kg